20. december 2010Folketingets Kulturudvalg har den 24. november efter ønske fra Pernille Frahm (SF)stillet mig følgende spørgsmål, nr. 28 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål:

Ministeren bedes i forlængelse af samrådsspørgsmål E, jf. KUU alm. del – samrådsspm.E, sende udvalget en oversigt over, hvordan borgernes muligheder er for at benytte bib-liotekerne i de 32 kommuner, som Danmarks Statistik betegner som udkantskommu-ner, herunder den afstand borgerne har til det lokale bibliotek. Som det fremgår af enundersøgelse fra Syddansk Universitet begynder brugerne at falde fra, hvis der er mereend 13 km til det nærmeste bibliotekstilbud.

Svar:

Styrelsen for Bibliotek og Medier oplyser, at der for besvarelse af spørgsmålet er rettethenvendelse til Danmarks Statistik for at få oplyst, hvilke 32 kommuner, der betegnessom udkantskommuner.Danmarks Statistik har givet følgende svar:Danmarks Statistik har ikke defineret kriterier for "udkantskommuner". Danmarks Sta-tistik stiller data vedr. fx befolkningstal, flytninger mellem kommuner, beskæftigelse,indkomster m.m. til rådighed for offentligheden. Det er brugeren af vores data, der selvsætter kriterier for fx "udkantskommuner".På baggrund af dette har Styrelsen for Bibliotek og Medier derfor valgt at se på de 16yderkommuner, der er defineret i Landdistriktsredegørelsen 2009. De 16 kommuner erdefineret som yderkommune bl.a. på baggrund af lav erhvervsindkomst og svag befolk-ningsudvikling.Borgernes muligheder for at benytte bibliotekerne i de 16 kommuner er illustreret medangivelse af de forskellige decentrale betjeningstilbud og for bibliotekernes benyttelse ide pågældende kommuner, der forefindes i Folke- og Forskningsbiblioteksstatistikken2009. Se oversigt i vedlagte regneark. Bibliotek og Medier oplyser endvidere, at der ikkekan svares på afstanden til biblioteket for den enkelte borger, da der ikke foreliggersamlede opgørelser over dette.