Folketingets Kulturudvalg har den 28. juli 2011, efter ønske fra Mogens Jensen (S), stil-let mig følgende spørgsmål, nr. 168 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål:

Ministeren bedes, inden samrådet om sagen, fremsende en skriftlig redegørelseom sikkerhedsforholdene på Nationalmuseet, og herunder oplyse, omdet er rigtigt, som flere af museets vagter har udtalt, at regeringens nedskæringerpå museet betyderAt der er frit slag for tyve i op mod en time i døgnet i Nationalmuseets afdelin-ger, da 1 vagt fremover skal køre mellem afdelingerne om natten og i weeken-denAt der ikke længere vil være vagter til stede om aftenen og i weekenden i Ør-holm og BredeAt vagtbemandingen er fjernet helt på Frilandsmuseet i Brede, og at hverkenbrand- eller tyverialarmer fungerer optimaltAt overvågningsteknikken i Prinsens Palæ fungerer så dårligt, at der kan gå 10-15 minutter før man kan lokalisere det overvågningskamera der har optaget eteventuelt tyveriAt antallet af vagter skæres ned fra 15 til 11, og at 30 pct. af besparelserne på17 mio. kr. er fundet på vagtpersonale og opsynsmedarbejdereAt vagterne ikke får oplæring og instrukser i overvågningsteknikken, og atmange vagter i flere år ikke har deltaget i brand- og evakueringsøvelser.Ministeren bedes endvidere redegøre for, om han føler sig overbevist om atsikkerhedsniveauet på Nationalmuseet er i orden.

Svar:

De statslige kulturbevaringsinstitutioner på Kulturministeriets område ligger inde medomfattende samlinger af betydelig kunstnerisk og kulturhistorisk værdi. Sikringen afdisse samlinger har høj prioritet.

Som udgangspunkt er det institutionerne selv, der er ansvarlige for sikringen af sam-lingerne. De statslige kulturbevaringsinstitutioner under ministeriets ansvarsområdehar pligt til at udarbejde og løbende at ajourføre en detaljeret sikringsplan, hvori insti-tutionens sikringsberedskab er fastlagt og beskrevet i detaljer, bl.a. indeholdende ma-nualer for en række procedurer, som skal anvendes i tilfælde af brand, indbrud og an-dre kritiske situationer.Jf. mine afsluttende bemærkninger (se nederst) tager sikringsplanerne sigte på at findeen forsvarlig balance mellem målsætningen om at kunne formidle institutionernes sam-linger til publikum og at sikre samlingerne mod den restrisiko, som er forbundet med atgive adgang til genstandene.Derudover har Kulturministeriet nedsat et sikringsudvalg, som har til opgave at rådgi-ve ministeriet i sikringsmæssige spørgsmål. I forhold til ministeriets institutioner ydesden praktiske rådgivning bl.a. i form af udvalgets regelmæssige gennemgang af institu-tionernes sikringsplaner.Sikringsudvalget vurderer i forbindelse med gennemgangen af sikringsplanerne om sik-ringsniveauet er tilfredsstillende. Kulturministeriet forventer, at institutionerne følgerde anbefalinger, der gives af Sikringsudvalget.Udvalget er sammensat med deltagelse af repræsentanter fra politi og brandmyndighe-der og af repræsentanter med museumsfaglig, ingeniørfaglig og administrativ kompe-tence.Sikringsudvalget tjener samtidig det formål, at konkrete drøftelser af sikringsforholdpå institutionerne ikke finder sted som en del af ministeriets almindelige sagsbehand-ling, men under særlig fortrolighed, hvilket selvsagt er et afgørende hensyn. Derfor harjeg heller ikke som kulturminister mulighed for at indgå i drøftelser af Nationalmuseetssikringstiltag på det detaljeringsniveau, som optræder i spørgsmålet.Jeg har derfor bedt Nationalmuseet om en overordnet redegørelse vedrørende museetssikringstiltag. Nationalmuseet udtaler i den forbindelse:”Nationalmuseets grundlæggende sikring er baseret på, at genstande og arealer kon-stant overvåges af en lang række alarmtyper, som automatisk kan tilkalde politi ellerbrandvæsen. Udstillingerne vises i solide bygninger og med brug af forskellige formerfor sikrede montrer.Nationalmuseets sikring af genstandene mod tyveri og brand bygger således på, at derved indbrudsforsøg eller ved brand automatisk vil afgå et alarmsignal til politi ellerbrandvæsen, der så afsender det fornødne mandskab og materiel til at stoppe tyven el-ler slukke branden. Nationalmuseets egne vagtstuers rolle i forbindelse med indbruds-forsøg eller ved brand er primært at verificere alarmer ved indbrudsforsøg – dvs. vurde-

re, om der er tale om en fejlalarm og dermed medvirke til at forhindre unødvendige ud-rykninger – og tage imod hhv. politi og brandvæsen, når de kommer frem til museet ogassistere disse bedst muligt.Den grundlæggende sikring af museets genstande berøres således ikke af den planlagtereorganisering af vagten. Også fremover vil alarmsignaler gå til Politi og Brandvæsen,og det vil fortsat være disse myndigheders opgave at gribe konkret ind i hændelser påmuseet.Nationalmuseet kan herudover oplyse, at der som led i gennemførelsen af Nationalmu-seets spareplan nedlægges 4 af i alt 15 vagtstillinger og at sparemålet på vagtområdeter 2,2 mio. kr. På opsynsområdet er sparemålet 2,7 mio. kr., hvorefter den samlede be-sparelse på vagt- og opsynsområdet i alt er på 4,9 mio. kr., hvilket udgør 27,5 pct. afNationalmuseets samlede besparelser på 17,8 mio. kr.”I forlængelse heraf har Kulturministeriets Sikringsudvalg 15. august 2011 aflagt muse-et et besøg. Sikringsudvalget udtaler på baggrund af besøget følgende over for Kultur-ministeriet:”På baggrund af sommerens mediekritik af Nationalmuseets sikringsberedskab og de afFolketingets Kulturudvalg i tilknytning hertil stillede spørgsmål aflagde Kulturmini-steriets Sikringsudvalg den 15. august 2011 besøg på museet. Mødet havde til formål atdrøfte de i medierne omtalte forhold med den del af museets ledelse, som har det dagli-ge ansvar for sikringsforholdene, herunder museets beredskab mod brand og tyveri.Udvalget kunne konstatere, at museet har iværksat gennemførelsen en organisatoriskomlægning af vagtcentralfunktionerne, som indebærer, at de vagtcentralfunktioner,som hidtil har været udført af to selvstændige vagtcentraler, en i Prinsen Palais i Kø-benhavn og en i museets bygningskompleks i Mølleåområdet, med virkning fra 1. okto-ber i år samles i den eksisterende vagtcentral i Prinsens Palais. Sammenlægningen in-debærer ingen ændringer i museets tekniske beredskab, men alene en fysisk samling affunktionerne. Ved sammenlægningen vil der blive frigjort personaleressourcer, som hid-til har været beskæftiget med opgaver, som naturligt bortfalder med kun et fremtidigtfunktionssted.Udvalget stillede en række spørgsmål til planlægningen af den ændrede organisatoriskeopbygning af museets beredskab herunder til såvel de rent elektroniske funktioner somde mere mandskabsbaserede funktioner. I tilknytning til drøftelsen gennemgik udval-get bl.a. de af Folketingets Kulturudvalg stillede spørgsmål med museets ledelse, somredegjorde for samtlige problemstillinger, der rejses i spørgsmålene.Ud fra de af museet afgivne svar og fremlagte oplysninger i øvrigt vil den planlagte om-lægning af vagtcentralfunktionerne efter udvalgets opfattelse ikke indebære en forrin-gelse af museets sikringsmæssige beredskab.

Udvalget har bedt museet om at få forelagt en ajourført sikringsplan, der beskriver demed omorganiseringen af beredskabet forbundne ændringer af tekniske forhold og pro-cedurer i god tid inden omorganiseringens iværksættelse.Udvalget forudsætter, at samtlige nødvendige ændringer af museets elektroniske over-vågningsudstyr er fuldt implementerede inden iværksættelsen af den organisatoriskeændring. Herudover forudsætter udvalget, at museet inden iværksættelsen har gen-nemført de nødvendige uddannelser af det berørte vagtpersonale, ligesom udvalget for-udsætter, at museet gennemfører en grundig instruktion af museets øvrige personale,om de konsekvenser organisationsændringen indebærer for samtlige medarbejdere påmuseet. Såfremt dette mod forventning ikke kan gennemføres inden 1. oktober, måiværksættelsen af organisationsændringen udskydes til disse forhold er bragt i orden.Udvalget har noteret sig, at museet forud for ændringens iværksættelse agter at gen-nemføre ekstraordinære medarbejderudviklingssamtaler med samtlige vagtfunktionæ-rer, der skal bemande vagtcentralen i Prinsens Palais.Idet udvalget har noteret sig museets ledelsesmæssige bevågenhed omkring ændringen,skal udvalget fremhæve vigtigheden af, at der også i perioden efter organisationsæn-dringens implementering udvises fuld ledelsesmæssig opbakning og respekt for defunktioner, som varetages af museets vagtpersonale.Udvalget agter at gennemføre et opfølgende besøg på museet, herunder en besigtigelseaf vagtcentralen i Prinsens Palais og overvågningsfunktionerne i museets bygninger iMølleåområdet, når organisationsændringen har været i kraft i 2 måneder.”I forlængelse heraf føler jeg mig betrygget i, at Nationalmuseets sikringsniveau er til-fredsstillende, og at dette sikringsniveau også vil blive videreført fremadrettet. Hermedmener jeg heller ikke, at Kulturministeriet kan have anledning til at påtale, at Natio-nalmuseet har valgt at omorganisere dele af sikringsarbejdet.Naturligvis er det vigtigt, at sikringen af den centrale danske kulturarv er på et højtniveau, hvilket Sikringsudvalget jf. ovenfor har til opgave at påse. Men man må ogsåvære opmærksom på, at et museum i sidste ende skal være et sted, hvor publikum kankomme, og hvor forskere og konservatorer kan få adgang til opmagasinerede genstande.Dermed vil man ikke under nogen omstændigheder kunne fjerne enhver sikringsmæs-sig risiko, og man vil aldrig kunne komme helt uden om en sikringsmæssig prioriteringbåde i forhold til ressourceforbrug og i forhold til museets arbejdsgange generelt.