KOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om fordele ved at overflytte opkrævnings- og modregningsopgaverne fra kommunerne til Udbetaling Danmark, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Kommunaludvalg har den 7. marts 2011 stillet følgende spørgs-mål nr. 99 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besva-res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Meta Fuglsang (SF).Spørgsmål nr. 99:’’Hvad er de fiskale fordele ved at overflytte opkrævnings- og modregningsop-gaverne fra kommunerne til Udbetaling Danmark, når man eksempelvis harkunnet iagttage meget ringere inddrivelsesprocenter, da SKAT overtog inddri-velsen fra kommunerne efter kommunalreformen?”Svar:Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Beskæftigelsesministeriet,der har oplyst følgende, som jeg skal henholde mig til:”Opkrævning og modregning må anses som en almindelig del af udøvelsen afmyndighedskompetencen inden for et bestemt sagsområde.Ved at samle opkrævning og modregning fra 98 kommuner i en myndighedsikres der en effektiv og ensrettet opkrævnings- og modregningspraksis.I det omfang, der ikke kan ske modregning eller opkrævning, vil sagen overgåtil SKAT til inddrivelse.Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 98.I forhold til den del af spørgsmålet, der vedrører erfaringerne fra SKAT´s over-tagelse af inddrivelsesopgaven, har Skatteministeriet oplyst følgende:”De hensyn der lå bag samlingen af restanceinddrivelsen i Skatteministeriet i2005 som led i kommunalreformen var blandt andet at højne retssikkerhedenoverfor skyldnerne og muligheden for at prioritere, målrette og effektivisereindsatsen i forhold til de samlede offentlige restancer.Skatteministeriet har dog aldrig lagt skjul på, at overtagelsen af den samledeopgave med at inddrive offentlig gæld var og er en stor og udfordrende opga-ve. Skatteministeriet er selvfølgelig ikke tilfreds med, at restancerne har væretstigende, men der er også en bagvedliggende virkelighed, som man er nødt tilat forholde sig til. De vanskelige vilkår på grund af konjunkturudviklingen forinddrivelse af restancer ville også være gældende for kommunerne, hvis defortsat selv skulle varetage inddrivelsesopgaven for deres egne krav.Der er ingen entydig og dokumenteret sammenhæng mellem Skatteministeri-ets overtagelse af inddrivelsesopgaven og stigningen i borgernes gæld tilkommunerne. Kommunerne har siden ultimo 2005 oversendt krav til inddrivel-

se, som allerede var registreret som en restance hos kommunerne. Mange afkravene stammer derfor fra den tid, hvor kommunerne selv varetog inddrivel-sesopgaven. Disse overførsler er alene udtryk for, at restancerne nu blot regi-streres i SKAT mod tidligere i kommunerne.Udviklingen er heller ikke udtryk, for at Skatteministeriet har nedprioriteret ind-drivelsesindsatsen. Skatteministeriet har siden optageovertagelsen gennem-ført flere tiltag blandt andet for at styrke inddrivelsen af de kommunale restan-cer.Som led i Skatteministeriets nye struktur pr. 1. januar 2009 er der er etableretet nyt landsdækkende inddrivelsescenter, der er ansvarlig for inddrivelse afpersonrelaterede restancer, herunder de kommunale restancer. Det sikrerensartethed, retssikkerhed og effektivisering af inddrivelsen. Skatteministeriethar formået at reducere de oprindeligt knap 300 kommuners forskellige mådeat håndtere personinddrivelsen på til blot at bestå af en eneste fælles lands-dækkende proces og prioritering.En anden væsentligste forbedring, som Skatteministeriet har foretaget på ind-drivelsesområdet, er at ændre regelsættet for lønindeholdelse. Lønindeholdel-se er i dag en integreret del af eIndkomst, som gør lønindeholdelse til en langtmere smidig og automatiseret proces end tidligere. Dette er en af årsagerne til,at Skatteministeriet stræber efter en overordnet målsætning om, at alle borge-re, der har en betalingsevne også afvikler på deres restancer enten ved aftaleeller lønindeholdelse.Senest har Skatteministeriet i efteråret 2010 blandt andet som opfølgning påregeringens aftale om kommunernes økonomi for 2011 lanceret en handleplanpå inddrivelsesområdet, hvor inddrivelsen af de kommunale restancer også eri fokus.At løfte den samlede opkrævnings- og inddrivelsesopgave er et fælles ansvarfor kommunerne og Skatteministeriet. Uanset dette fælles ansvar er der forsattale om en delt opgavevaretagelse, hvor lovgivningen i vid udstrækning giverkommunerne egenhændig adgang til at tilrettelægge opkrævningsopgaven,herunder sikre, at mulighederne for at modregne skyldige beløb i offentligeudbetalinger udnyttes fuldt ud. Dette har blandt andet den konsekvens, at deter kommunerne der alene afgør, hvornår kravene oversendes til inddrivelse iSKAT. Praksis for oversendelse af kravene er i dag uensartet, og det kan ikkeudelukkes, at denne uensartethed er medvirkende årsag til udviklingen i dekommunale restancer.””