KOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om stordriftsfordele ifm. overførelse af myndighedsansvaret for opkrævnings- og modregningsopgaverne til Udbetaling Danmark, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Kommunaludvalg har den 7. marts 2011 stillet følgende spørgs-mål nr. 98 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besva-res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Meta Fuglsang (SF).Spørgsmål nr. 98:’’Hvilke stordriftsfordele mener regeringen, at man kan opnå ved at overføremyndighedsansvaret for opkrævnings- og modregningsopgaverne til Udbeta-ling Danmark?”Svar:Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Beskæftigelsesministeriet,der har oplyst følgende, som jeg skal henholde mig til:”Ved at samle 98 forskellige opkrævningssystemer og opkrævningsmetoder påde områder, der overflyttes til Udbetaling Danmark, i én samlet myndighed vilder kunne opnås betydelige besparelser på såvel de IT-mæssige som perso-naleressourcemæssige udgifter, der medgår til at løse opkrævnings og mod-regningsopgaven.Ved placeringen af opkrævnings- og modregningsopgaven er der lagt særligvægt på de principper, der i øvrigt lægges til grund ved etableringen af Udbe-taling Danmark. Det har således været en grundlæggende forudsætning, atnår myndighedsansvaret for et ydelsesområde bliver flyttet fra kommunerne tilUdbetaling Danmark, flytter alle myndighedsopgaverne i forhold til ydelsenmed.Med udgangspunkt i regeringens aftale med kommunerne er der taget særligthensyn til, hvad der må anses for omkostningseffektivt, og hvad der for bor-gerne må opfattes som stringent og gennemskueligt. Opkrævningsopgavenhar hele tiden har været en del af business-casen, således at denne opgaveogså skulle løses i Udbetaling Danmark. Efter aftalen er det således udgangs-punktet, at når Udbetaling Danmark er gået i drift vil eventuelle krav om tilba-gebetaling af ydelser kun blive opgjort og erkendt af Udbetaling Danmark, dersåledes vil være den offentlige myndighed, der – som ”ejer” af kravet – ogsårejser kravet overfor borgeren.Hensynet til overskuelighed i forholdet til borgernes muligheder og rettighedertilsiger et simpelt system, hvor det er den udbetalende myndighed, der foreta-ger såvel modregning som opkrævning. Der vil meget nemt kunne opstå etuoverskueligt scenarium, hvis flere myndigheder udbetaler, modregner og op-kræver inden for samme ydelser. Dette fordrer en massiv administration ogkontrol.

Det er indlagt som en forudsætning, at opkrævningsopgaven hænger uløseligtsammen med myndighedens muligheder for at begrænse evt. fejludbetalingerinden disse sker, og det vurderes, at der kan opnås betydelige positive resulta-ter ved at samle opkrævningsopgaven i en myndighed.Beregning og opgørelse af fordringer samt udsendelse af opkrævninger mv.bør som udgangspunkt forestås af fordringshaveren. Det vil ifølge lovbemærk-ningerne til inddrivelsesloven sige, at fordringshaveren som hidtil skal varetagedet almindelige opkrævningsarbejde, herunder rykkerprocedurer, efter de fast-lagte regler og procedurer herom.Det er således det juridiske udgangspunkt og det mest hensigtsmæssige ogstringente, at en opkrævningsopgave følger med den materielle hovedopgave.Dette er udgangspunkt for stort set al anden lovgivning.Udover de juridiske problemer vil det i øvrigt være bureaukratisk og komplice-ret for borgerne, hvis opkrævning/inddrivelse skal sendes fra Udbetaling Dan-mark for at blive effektueret af kommunerne, ligesom det for en række borgerebetyder, at man vil få oprettet en sag i en myndighed, som man på intet tids-punkt har henvendt sig til eller i øvrigt har kontakt med.Det er derfor samlet lagt til grund, at af hensyn til borgerens retssikkerhed ogUdbetaling Danmarks muligheder for at tilrettelægge en hensigtsmæssige ogeffektiv administration, vil det være mest hensigtsmæssigt, at modregnings- ogopkrævningsopgaven udelukkende placeres hos den myndighed, som udbeta-ler ydelsen.”