Folketingets Kommunaludvalg har den 24. februar 2011 stillet følgendespørgsmål nr. 88 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermedbesvares.

Spørgsmål nr. 88:

’’Ministeren bedes oversende sit talepapir til brug for besvarelse af samråds-spørgsmål O-Q (efterlønsafviklingens virkning på udkantskommuners økono-mi) fra det åbne samråd den 24/2-11.”

Svar:

Det bemærkes, at det talte ord gælder.Nedenfor følger talepapiret, der har ligget til grund for den mundtlige besvarel-se af samrådsspørgsmål O-Q:”Da de tre samrådsspørgsmål alle handler om regeringens forslag til en tilba-getrækningsreform, og konsekvenserne af en reform for kommuner i landetsyderområder, har jeg valgt at besvare dem samlet.Ifølge spørgsmål O kan det frygtes, at afskaffelsen af efterlønnen vil havedramatiske konsekvenser for økonomien i landets yderkommuner. Der spør-ges herefter til, hvordan regeringens efterlønsreform vil påvirke landets yder-kommuner i forhold til udgifter til førtidspension og kontanthjælp, og til hvordanyderkommunernes udgifter vil blive kompenserede.Lad mig starte med at fremhæve, at tilbagetrækningsreformen vil betyde, atlangt hovedparten af de mennesker, der ellers ville være på efterløn, vil fort-sætte med at være i beskæftigelse. Vi får flere ind på arbejdsmarkedet, og vifår flere i jobs. Det gælder for hele landet - også yderområderne.Og baggrunden for, at regeringen har stillet forslag til en tilbagetrækningsre-form og indholdet i regeringens forslag er jo, at det er en reform, som er nød-vendig for at skabe vækst, og fordi rammerne for udvikling i den offentlige ser-vice ellers vil være uacceptabelt snævre. En offentlig service som yderområ-derne så sandelig også har en stor interesse i.Diskussionen om efterlønnen handler grundlæggende om en politisk priorite-ring. Skal sunde og raske mennesker kunne trække sig tilbage tidligt med enskattefinansieret ydelse? Eller skal vi hellere bruge de mange penge på sund-hed, uddannelse og ældrepleje?

Efterlønsordningen rammer lige ned i de to store udfordringer, vi står med, nårvi ser fremad:For det første hænger den offentlige økonomi ikke sammen. Vi kan se frem tilmange år med voksende offentlige underskud, hvis vi ikke gør noget. Store of-fentlige underskud vil gøre Danmark sårbar over for udviklingen på de interna-tionale finansmarkeder. Efter krisen er kravene om sunde offentlige finanserskærpet. Mange lande står i dag med nærmest uoverstigelige udfordringer,netop fordi de ikke handlede i tide. Og ”katastrofeopbremsninger” kan megetvel gå udover yderområderne.For det andet kommer vi til at mangle arbejdskraft. I dag er det kun omkringhalvdelen af os, der arbejder. Og fremover bliver det endnu færre. Uden re-former bliver det svært for de private virksomheder at få tilstrækkelig arbejds-kraft – og det vil hæmme deres vækstmuligheder og dermed også grundlagetfor vores velstand og velfærd. Og uden reformer risikerer vi at mangle hændertil at pleje de syge og de ældre og undervise vores børn.Med de udfordringer ønsker regeringen ikke at prioritere en dyr efterlønsord-ning, som samtidig trækker mange raske personer væk fra arbejdsmarkedet.Tilbagetrækningsreformen betyder, at vi får bedre orden i den offentlige øko-nomi. Regeringens udspil frigør i 2020 18 mia. kr. til at sikre sunde offentligefinanser og kernevelfærden.Vi bliver samtidig flere til at arbejde. 70.000 personer i 2020. Værdifuld ar-bejdskraft vi ellers kommer til at mangle. Mere arbejdskraft og flere jobs vil øgeden årlige vækst i økonomien svarende til et løft i velstanden (BNP) på 50 mia.kr. i 2020.Tilbagetrækningsreformen vil altså gøre vores samfund rigere. Det gælder he-le vores samfund – også og ikke mindst de områder af Danmark, der kan be-tegnes som yderområder. Det er nemlig sådan, at vækst i økonomien har entendens til at gavne de økonomisk svageste områder. Vel at mærke den lang-sigtede holdbare vækst og ikke blot en uholdbar kortsigtet udpumpning af of-fentlige midler via et offentligt budgetunderskud.Samlet set handler tilbagetrækningsreformen således om at bidrage til at frem-tidssikre det danske velfærdssamfund. På det lange sigt.Regeringens forslag til en tilbagetrækningsreform indeholder tre hovedelemen-ter, der indebærer en fremrykning af dele af velfærdsaftalen, en gradvis afskaf-felse af efterlønnen og indførelse af en seniorpensionsordning.Afskaffelsen af efterlønnen sker på den måde, at der ikke er efterløn for per-soner under 45 år, og for personer, der er 45 år eller derover, vil efterlønnenblive ændret, så ændringerne er størst for de yngste og mindst for de ældste.For alle, der er tæt på at kunne gå på efterløn, eller allerede er på efterløn, vilder ikke blive ændret noget.Efterlønsalderen foreslås hævet med ½ år om året fra 2014 til 2017. Herefterhæves efterlønsalderen gradvist, indtil efterlønnen er helt væk i 2034.

Efterlønsordningen afskaffes således ikke i morgen. Afskaffelsen af efterløns-ordningen sker gradvist over en meget lang årrække. Det vil også sige, at devirkninger, der vil være ved en afskaffelse af efterlønnen, også sker megetgradvist.Langt de fleste efterlønsmodtagere har et lige så godt helbred som beskæfti-gede på samme alder og med samme uddannelsesniveau.Men der vil naturligvis også fremover være en mindre gruppe personer, der ernedslidte. Personer som ikke kan fortsætte med at arbejde helt frem til folke-pensionsalderen.For dem vil regeringen med en seniorførtidspension sikre en hurtigere og enk-lere adgang til fleksjob og førtidspension for dem, der har behov.Seniorførtidspension skal gælde for alle med mindre end fem år til folkepensi-onsalderen.Dette er baggrunden og indholdet af regeringens forslag til en tilbagetiltræk-ningsreform.Jeg vil nu på den baggrund gå ind i besvarelsen af de enkelte spørgsmål.Jeg forstår, at spørgsmål O er stillet ud fra en forudsætning om, at en afskaf-felse af efterlønnen vil føre til en betydelig øget ledighed, og dette vil føre til enmeget betydelig forøgelse af de kommunale udgifter til kontanthjælp og før-tidspension i landets yderkommuner.Det er forudsætninger, som ikke har hold i virkeligheden.Først skal jeg igen minde om, at afskaffelsen af efterlønsordningen sker grad-vist over en lang årrække. Der er altså ikke tale om nogen stor påvirkning fradet ene år til det andet, og ændringerne får ligeledes virkning i en tid, hvor vimå huske, at den store udfordring bliver mangel på arbejdskraft. En udfordringsom vil gælde for hele landet - også landets yderområder.I forlængelse heraf kan jeg oplyse, at over 85 pct. af dem, der gik på efterløn i2009, kom direkte fra beskæftigelse. Langt de fleste har mange års solid til-knytning til arbejdsmarkedet.Der er ingen grund til at tro, at den tilknytning lige pludselig skulle holde op, ogat de pågældende pludselig skulle blive uønskede på arbejdsmarkedet, blotfordi de ikke kan gå på efterløn. Der er altså gode muligheder for at beholdebeskæftigelsen.Mange af de personer, der går på efterløn, har kompetencer, erfaringer og ud-dannelser, der vil blive brug for i de kommende år.Det gælder endvidere, at ledigheden for de 60-64-årige, der stadig er på ar-bejdsmarkedet, er lavere end den gennemsnitlige ledighed. Og merledigheden

for dem, der er i slutningen af 50’erne, er faldet markant. Desuden viser erfa-ringerne, at den vil falde yderligere, hvis der ikke er efterløn.Når vi i Danmark har en meget lav erhvervsdeltagelse for folk over 60 år – bå-de i forhold til de 55-59-årige i Danmark og i forhold til fx Sverige og Norge - såer det netop på grund af efterlønsordningen. Altså på grund af de regler, vi harlavet, og ikke på grund af arbejdsmarkedet. I Sverige og Norge, som ikke haren efterlønsordning, er en langt større andel af de 60-64-årige i arbejde. Detsamme vil ske i Danmark, hvis vi afskaffer efterlønnen.For nu at komme ind på, hvilke forskelle der kan være i landets kommuner, såkan jeg oplyse, at når man ser på den andel, der i dag går fra beskæftigelse tilefterløn (og altså ville kunne have fortsat i beskæftigelse) i de enkelte kommu-ner, er den nogenlunde den samme i yderkommuner som i resten af landet.Der er både yderkommuner, der ligger over gennemsnittet, og der er yder-kommuner, der ligger under landsgennemsnittet, når det drejer sig om, hvorstor en andel der går fra beskæftigelse til efterløn. Det viser tal, som er offent-liggjort i Nyhedsavisen Agenda, der udgives af Dansk Arbejdsgiverforening.Ud fra disse tal er der altså heller ikke grund til at tro, at en afskaffelse af efter-lønnen vil føre til en stor ledighed i udkantkommunerne. Tværtimod er der ud-sigt til, at beskæftigelsen bevares. Og lønnen i beskæftigelse er som bekendten hel del højere end efterlønnen. Og den merværdi bliver jo i området, og alt-så også yderområdet.Omvendt kan der – og netop motiverende for at afskaffe ordningen - væregrund til at tro, at en fortsættelse af efterlønsordningen på sigt vil betyde, atyderkommunerne med relative mange ældre i arbejdsstyrken, vil blive ramthårdere, når ældre, beskæftigede medarbejdere går på efterløn og altså gårud af arbejdsstyrken. Det vil på sigt kunne give en alvorlig mangel på arbejds-kraft både til den private og til den offentlige sektor. Og altså også simpelthenlavere indkomster i området.Det understreges også af tal fra Nyhedsavisen Agenda, der viser, at det i storedele af landet - og her typisk i yderområderne - er omkring hver femte beskæf-tigede, der styrer mod en tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, mens detkun er hver tiende beskæftigede i København og store dele af Sjælland. Derkan således om nogle år være risiko for mangel på arbejdskraft i netop yder-kommunerne.Med en sådan udsigt til mangel på arbejdskraft i landets yderområder er detsåledes også højst sandsynligt, at det vil gøre det endnu vanskeligere for lan-dets yderområder at fastholde og tiltrække nye virksomheder, hvilket kanhæmme fremtidens vækstmuligheder i yderområderne.Men det må selvfølgelig også forventes, at nogle af de mennesker, der ellersville være på efterløn engang i fremtiden, i stedet vil være på førtidspension el-ler i fleksjob.Det vil umiddelbart have en betydning for kommunernes udgifter, men det er joudgifter, som vil komme gradvist, og som kommunerne fuldt ud vil blive kom-

penseret for. Og i forhold til fordelingen af udgifterne mellem kommunerne skalvi huske på, at vi har et omfattende udligningssystem, som tager højde forkommunernes forskellige vilkår og udgiftsbehov – og ikke mindst udligner tilgavn for en række kommuner i landets yderområder.Da vi gennemførte det enstrengede beskæftigelsessystem og kommunerneovertog ansvaret for de forsikrede ledige, var der den samme frygt for, at detville gå udover fx Nordjylland. Jeg mener, at erfaringen har vist, at de syste-mer, som vi har for fordeling, mellem kommunerne virker efter hensigten. Detsamme må forventes at være gældende i den situation, hvor kommunernesførtidspensionsudgifter stiger.Så at bruge en formulering som “en økonomisk katastrofe i yderområderne” ispørgsmål O er helt ude af proportioner og uden hold i virkeligheden.Spørgsmål P og Q, tager også afsæt i øgede udgifter til førtidspension og kon-tanthjælp. Men udgifterne, skal - som det fremgår - ikke overvurderes, og dervil således, som allerede indikeret, på flere måder blive taget højde herfor meddet kommunale tilskuds- og udligningssystem.Det kan blive lidt teknisk - men alligevel er det på plads med et par bemærk-ninger.Kommunerne under ét kompenseres via den kommunale budgetgaranti forudviklingen i udgifterne til en række overførselsindkomster, herunder kontant-hjælp og førtidspension. Kompensationen sker ved, at det kommunale bloktil-skud årligt reguleres i forhold til ændringen i udgifterne til disse overførselsind-komster. Ved en stigning i udgifterne til kontanthjælp og førtidspension vil dersåledes automatisk ske en kompensation af kommunerne i form af et øgetbloktilskud.En del af bloktilskuddet finansierer udligningen mellem kommunerne. Bloktil-skuddet finansierer landsudligningen, der omfatter alle landets 98 kommuner,og udligningstilskuddet til kommuner med et højt strukturelt underskud, der i2011 omfatter 59 kommuner. (Hertil findes en særskilt udligningsordning forkommunerne i hovedstadsområdet.)Udligningen er baseret på den enkelte kommunens såkaldte beregnede struk-turelle underskud eller overskud, der opgøres som forskellen mellem kommu-nens beregnede udgiftsbehov og kommunens skatteindtægter beregnet ud fraen gennemsnitlig skatteprocent.Hvis en kommune har et strukturelt underskud, vil den i landsudligningen mod-tage et tilskud svarende til 58 pct. af det strukturelle underskud. For kommu-nerne med et højt strukturelt underskud udlignes med yderligere 32 pct. afdenne del af underskuddet.I det tilfælde, hvor de samlede kommunale udgifter stiger, f.eks. som følge afen vækst i udgifterne til kontanthjælp og førtidspension, vil udligningen øges -og mest for de kommuner, der har de højst beregnede udgiftsbehov.

En stigning i kommunale udgifter til kontanthjælp og førtidspension, der kom-penseres kommunerne via budgetgarantien, vil på denne måde blive målrettetmod de kommuner, der har de højeste udgiftsbehov.Tilskuds- og udligningssystemet er således i dag indrettet, så der sker en mål-retning af en bloktilskudskompensation.Men regeringen har samtidig i forslaget til tilbagetrækningsreformenyderligeretilkendegivet, at “regeringen vil inddrage virkningerne af en aftale om en tilba-getrækningsreform, herunder øgede udgifter til førtidspension, i evalueringenaf udligningssystemet.”Så de mulige virkninger, der alt andet lige måtte kunne være af tilbagetræk-ningsreformen, vil altså kunne inddrages i forhold til den måde, som kommu-nernes udlignes for forskelle i kommunernes udgiftsbehov i forbindelse meddet arbejde, som pågår i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsud-valg.”