KOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om oversendelse af talepapir vedr. samrådsspm. A-N (kommunernes økonomi), til indenrigs- og sundhedsministeren

Udkast til talepapir til samrådsspørgsmål A-NDet talte ord gælderIndholdsfortegnelseSPØRGSMÅL A OG B (BESVARES SAMMEN) ..................................................................... 2SPØRGSMÅL C OG D (BESVARES SAMMEN) ..................................................................... 6SPØRGSMÅL E OG F (BESVARES SAMMEN).....................................................................10SPØRGSMÅL G ................................................................................................................13SPØRGSMÅL H OG I (BESVARES SAMMEN) .....................................................................14SPØRGSMÅL J .................................................................................................................18SPØRGSMÅL K ................................................................................................................21SPØRGSMÅL L.................................................................................................................22SPØRGSMÅL M ...............................................................................................................23SPØRGSMÅL N................................................................................................................24

Spørgsmål A og B (besvares sammen)Spørgsmål A:Hvad er ministerens forklaring på, at kommunerne ud fra en gen-nemsnitsbetragtning har haft betydelige regnskabsunderskud siden2001?Spørgsmål B:Hvad er ministerens holdning til, at 88 ud af landets 98 kommunerifølge KREVI havde et gennemsnitligt underskud i årene 2007-2009?Besvarelse af spørgsmål A og B

[KREVI-undersøgelsens konklusioner]Spørgsmål A og B vedrører KREVI’s undersøgelse afkommunernes økonomiske styring i perioden 1995-2009.Derfor besvares spørgsmål A og B sammenKREVI har set på udviklingen i gennemsnitskommunenover 15 år og på kommunernes aktuelle situation i perioden2007-2009.Undersøgelsen fra KREVI viser blandt andet – som det og-så fremgår af spørgsmålet – at en gennemsnitskommune ide seneste 10 år har brugt flere penge, end den har fåetind i løbende indtægter fra skatter og statstilskud.Og den seneste udvikling i årene 2007-2009 efter kommu-nalreformen viser således også en tendens til et gennem-snitligt underskud. Der er således 88 kommuner – somnævnes i spørgsmålet – der har et gennemsnitligt under-skud i årene 2007-2009.Undersøgelsen viser også, at der er store forskelle frakommune til kommune – idet nogle kommuner fx har op-bygget et overskud fra tidligere år og derfor har bedre rådtil at køre med underskud i nogle år, end andre kommuner.Men der er ingen tvivl om, at KREVI-undersøgelsen over-ordnet set tegner et billede af en kommunal sektor, der stårover for en styringsudfordring med dels af få indtægter og

[Underskud i enkelte år er ikke et problem]Det er dog vigtigt at understrege, at det ikke udgør et pro-blem, hvis der er underskud i nogle år og overskud i andre.Underskuddet kan være ”fornuftigt” i nogle perioder og ek-sempelvis dække over et prioriteret højt investeringsniveauher og nu, hvilket ikke i udgangspunktet er et problem ellerøkonomisk uansvarligt.KREVI påpeger også, at en periodevis forværring af drifts-resultatet skal ses i sammenhæng med stigende anlægs-udgifter.En vis del af et regnskabsmæssigt underskud kan såledesvære vurderet forsvarligt af staten og kommunerne, idetder årligt afsættes puljer til lån til investeringer – lån som inogle år kan overstige afdragene.Men hvis der over en længere periode systematisk er un-derskud, vil det efterhånden føre til en faldende kassebe-holdning og/eller en stigende gældssætning.Såfremt underskuddet ikke vendes til et overskud, vil det ejheller være muligt at afdrage på en relativ stor gæld.

Ministeriet har også set på kommunernes overholdelse afde budgetterede serviceudgifter og inden for de senere århar kommunerne under ét flere gange overskredet deresbudgetter og dermed også de aftalte serviceudgiftsrammer.Særligt i 2009 har der været tale om en problematisk over-skridelse, idet kommunerne samlet set overskred de bud-getterede serviceudgifter med ca. 5 mia. kr. Dette merfor-brug er forklaringen på, at mange kommuner i dag har be-hov for at tilpasse udgiftsniveauerne.Der er altså i vidt omfang tale om et styringsproblem i deenkelte kommuner, og undersøgelsen understøtter rege-ringens synspunkt om, at der i mange kommuner er behovfor at stramme økonomistyringen op.[Det aftalte udgiftsniveau er fuldt finansieret]Regeringen og KL indgår hvert år økonomiaftaler, hvor deraftales et udgiftsniveau for det kommende år. Og det ind-går i aftalen, at bloktilskuddet fastsættes sådan, at det af-talte udgiftsniveau er fuldt finansieret.Det vil sige, at hvis kommunerne holder sig inden for deaftalte udgiftsrammer i budget og regnskab, vil der værebalance i den kommunale økonomi. Inden for rammerne afaftalen er der også en accept af, at der kan optages lån tilen del af investeringerneMen hvis kommunerne overskrider udgiftsrammerne – somder har været en tendens til – vil det naturligvis føre til ufor-svarlige underskud.

egentlig har råd til. Men på længere sigt undergraver mankommunens økonomiske muligheder ved at bruge af kas-sebeholdningen eller gældsætte kommunen.Og for den samlede offentlige økonomi er det et problem,hvis den kommunale sektor bruger mere, end der er aftalt.Det gælder ikke mindst i den nuværende økonomiske situ-ation, hvor det er et centralt element i genopretningen afden offentlige økonomi, at de offentlige udgifter skal holdesi ro i de kommende år.En meget stor del af det offentlige forbrug ligger som be-kendt i kommunerne, og derfor er det af afgørende betyd-ning, at kommunerne overholder de indgåede aftaler mel-lem regeringen og KL om, at udgifterne skal holdes i ro.Der for er det glædeligt, at kommunerne for 2011 har bud-getteret inden for rammerne – og endda med en ”buffer” optil aftaleniveauet. Kommunerne skal nu vise, at de kanoverholde de budgetter, som de selv har vedtaget. Det erhelt afgørende.

Spørgsmål C og D (besvares sammen)Spørgsmål C:Hvad er ministerens holdning til, at kommunernes økonomi er ble-vet væsentligt forværret siden opgaveoverførslerne i forbindelsemed strukturreformen?Spørgsmål DMener ministeren, at kommunerne er blevet tilstrækkelig DUT-kompenseret i forbindelse med strukturreformen, og hvis svaret erja, hvad mener ministeren så er årsagen til den gradvise forværringaf kommunernes økonomi?Besvarelse af spørgsmål C og D:

[Strukturreformen]De følgende to spørgsmål C og D handler om strukturre-formen og spørgsmålene bærer præg af en underliggendepræmis om, at kommunernes økonomi skulle være blevetforværret på grund af strukturreformen.Det kan jeg til en start klart afvise.Og det giver mig en anledning til at genopfriske baggrun-den for strukturreformen.Det indgår i Strukturkommissionens betænkning, at størrekommunale og regionale enheder ville kunne give en høje-re effektivitet i den offentlige opgavevaretagelse. Hvilket iøvrigt også er sund fornuft. Dervilvære stordriftsfordele ogeffektiviseringspotentialer ved det at blive større.Med kommunalreformen har vi således fået et mere robustfundament for at udvikle og effektivisere den kommunalesektor.Men der skal stadig arbejdes målrettet for at høste det ful-de udbytte af kommunalreformen og indhente de fulde ef-fektiviseringsgevinster.De høstede gevinster kan kommunerne bruge til at udvikleservicen.

[Fuld kompensation for opgaveændringerne ved strukturre-formen]Med hensyn til økonomien i strukturreformen blev kommu-nerne – som det også følger af loven – fuldt kompenseretfor opgaveændringerne. Kommunerne blev kompenseretefter de almindelige DUT-regler, det vil sige ved en forhø-jelse af bloktilskuddet.Og i den forbindelse drøftede regeringen de økonomiskekonsekvenser af kommunalreformen indgående med KL.Kompensationsbeløbene blev således forhandlet mellemregeringen og KL, og der var enighed om, at kommunerneblev fuldt kompenseret for de økonomiske virkninger af op-gaveændringerne.Samlet set blev kommunernes merudgifter som følge afopgaveændringerne opgjort til ca. 29,7 mia. kr., og bloktil-skuddet blev derfor hævet med dette beløb fra og med2007.Samtidig overtog kommunerne en del af de tidligere amtersskatteindtægter. Virkningen heraf blev tilsvarende neutrali-seret gennem en regulering af bloktilskuddet.

[Yderligere kompensation i årene efter kommunalreformen]I årene efter kommunalreformen har regeringen og KL og-så flere gange drøftet de økonomiske konsekvenser afkommunalreformen – særligt i forhold til udgiftsudviklingenpå det specialiserede socialområde.Og den markante udgiftsudvikling på det specialiseredesocialområde har således også medført, at kommunernesserviceudgifter på området efterfølgende er blevet løftetflere gange.

[Finansieringsreformen tog højde for forskelle mellem deenkelte kommuner]Samtidig med strukturreformen blev der gennemført en fi-nansieringsreform, som indebar omfattende omlægningeraf de kommunale udligningsordninger.Med finansieringsreformen blev opgørelsen af det kommu-nale udgiftsbehov ændret med henblik på at tage højde forkommunernes situation efter reformen. Der blev indført nyeudgiftsbehovskriterier og sammenvejningen af kriterierneblev ændret.Endvidere blev vægten for den socioøkonomiske del af ud-giftsbehovet forhøjet, og det generelle udligningsniveau ilandsudligningen blev forhøjet fra 45 pct. til 58 pct.

[Forringelse af økonomien skyldes ikke nye opgaver, menet behov for bedre økonomistyring]Med hensyn til spørgsmålet om forringelse af kommuner-nes økonomi siden opgaveoverførslerne må det derfor si-ges:- at kommunerne er blevet kompenseret fuldt ud foropgaveoverførslerne og- at udligningen er blevet omlagt med henblik på at ta-ge højde for den enkelte kommunes forholdNår nogle kommuner alligevel har haft et betydeligt regn-skabsunderskud, skyldes det ofte, at kommunerne i de se-nere år ikke har holdt udgifterne inden for de aftalte ram-mer.

Kommunerne har overskredet rammerne, og de har ogsåoverskredet deres egne budgetter. Det gælder i særlig gradfor 2009 og forventeligt også i forhold til 2010.Det har ingen sammenhæng med kommunalreformen. Mentyder i stedet på, at mange kommuner har behov for atstramme op på økonomistyringen, så de kan holde sig in-den for de budgetter, de selv har vedtaget.Det er muligt, at der i de første år efter kommunalreformenvar mere fokus på at komme godt i gang i de nye kommu-ner end på økonomistyring. Og det har regeringen ogsåudvist forståelse for.Men den tid er forbi og økonomistyring må nu være en top-prioritet.Derfor er jeg også meget glad for at kunne sige, at denkommunale likviditetsudvikling ser positiv ud. Jeg skalkomme tilbage hertil, men her blot nævne, at der siden2007 kun har været tre kommuner under – såkaldt – admi-nistration. Og for alle tre kommuner har udviklingen væretendog meget positiv.Det tyder faktisk i retning af, at vi har fået økonomisk setmere robuste kommuner ud af kommunalreformen – sådansom det også var hensigten.

Spørgsmål E og F (besvares sammen)Spørgsmål EMener ministeren, at det, at 90 pct. af kommunerne havde et gen-nemsnitligt underskud i årene 2007-2009, er udtryk for dårlig øko-nomistyring i kommunerne, eller vedkender ministeren sig, at rege-ringen har et stort ansvar for kommunernes dårlige økonomi?Spørgsmål FHvad vil ministeren gøre for at sikre, at kommunernes økonomifremadrettet bringes i balance?

[God økonomistyring er kommunernes ansvar]Spørgsmål E og F går på, hvem der har ansvaret for uba-lancen i den kommunale økonomi og til det, vil jeg gernegentage, at der med de årlige aftaler om kommunernesøkonomi sikres, at der år for år er en forsvarlig balancemellem indtægter og udgifter.Bloktilskuddet og de aftalte (som oftest begrænsede) låne-rammer fastsættes således, at kommunerne kan finansieredet aftalte udgiftsniveau.Hvis en enkelt kommune har en egentlig ubalance i øko-nomien er det kommunens ansvar at rette op på økonomi-en. Det skal ske gennem en løbende prioritering af udgif-terne, men også ved en fokuseret indsats på indhentning afeffektiviseringsgevinster.For pointen er jo, at ubalance i et enkelt år ikke nødvendig-vis er et problem, og det ligger således inden for rammerneaf det kommunale selvstyre, at en kommune kan have un-derskud nogle år og til gengæld spare op i andre år. Ligesom der i de konkrete år kan være givet mulighed for lån tilnogle investeringer.Endelig er det vigtigt at slå fast, at generelt set er kommu-nernes økonomi ikke dårlig. Kommunerne under ét har enbetydelig likviditet, der har været stigende frem til 2009.

Her faldt den lidt, hvilket angiveligt skal ses i sammenhængmed kommunernes betydelige merforbrug i 2009.De seneste tal viser da også, at likviditeten igen er stigen-de.Desuden skal en del af gældssætningen som nævnt ogsåses i sammenhæng med stigende anlægsinvesteringer,hvilket ikke nødvendigvis er negativt.Da den økonomiske krise tog fart opfordrede regeringen jonetop kommunerne til at fremrykke anlægsinvesteringer oggav i den forbindelse kommunerne lov til at optage lån tilfinansieringen.Det er selvfølgelig faretruende, hvis renteudgifterne blivermeget høje, men det er altså ikke tilfældet – og de udgørikke (endnu) en uhensigtsmæssig belastning af den kom-munale økonomi.

[Bedre styr på de kommunale udgifter]Selvom kommunerne set under et altså ikke befinder sig ien økonomisk ubalance er det af hensyn til samfundsøko-nomien vigtigt, at kommunerne også samlet set overholderde aftalte rammer.Regeringen ønsker derfor at styrke kommunernes incita-menter til at overholde de indgåede aftaler og sikre en tætøkonomiopfølgning i løbet af året.Regeringen har gradvist indført ordninger, som sigter modat styrke kommunernes incitamenter til at holde udgifterneinden for de aftalte rammer.Fx er der nu indført en permanent ordning, hvor op til 3mia. kr. af bloktilskuddet er gjort betinget af, at kommuner-ne såvel i budgettet som i regnskabet holder sig inden forde aftalte rammer.

[Yderligere initiativer, som aktuelt behandles i Folketinget]Desuden behandler Folketinget aktuelt to lovforslag, somskal styrke kommunernes incitamenter til at overholde deaftalte rammer.Det ene forslag går på, at hvis kommunernes regnskaberoverskrider den aftalte udgiftsramme for 2011, vil 60 pct. afmodregningen i bloktilskuddet ske i netop de kommuner,som har overskredet deres budget for 2011. Det vil styrkeden enkelte kommunes incitament til at overholde sit egetbudget.Det andet forslag går på, at der fra 2011 indføres obligato-riske halvårsregnskaber i alle kommuner.Halvårsregnskaberne styrker kommunernes budgetopfølg-ning og medvirker til at skærpe den enkelte kommunesopmærksomhed over for tendenser til budgetoverskridel-ser.En række kommuner har selv peget på, at forklaringen påbudgetoverskridelserne er manglende overblik over ud-giftsudviklingen i løbet af året, og i mange tilfælde er over-forbruget kommet bag på byrådet.Håbet er, at halvårsregnskaberne skal bidrage til bedre in-formation og overblik. Samtidig giver halvårsregnskabernemulighed for en stærkere og mere effektiv dialog mellemkommunerne med henblik på at sikre overholdelse af bud-getterne.Og det er i bund og grund det vi gerne vil nå frem til: at depolitiskebeslutninger, som afspejles i budgettet, også rentfaktisk efterleves.

[Stigende socialudgifter kan ikke undskylde overskridelse]I forhold til spørgsmål G, er det rigtigt, at udgifterne til detspecialiserede socialområde er vokset procentvis mere,end de kommunale serviceudgifter som helhed.Men det betyder ikke, at kommunerne dermed har en"undskyldning" for at overskride de samlede budgetter.Regeringen og KL er fuldstændig enige om, at udgifterne tildet specialiserede socialområde, ligesom de øvrige ser-viceområder, kan og skal styres.Der er derfor i forbindelse med de seneste to økonomiafta-ler aftalt en række initiativer, der skal forbedre styringsmu-lighederne på området.Det drejer sig bl.a. om nye regler for de sociale rammeafta-ler og udarbejdelse af standardkontrakter for køb af tilbud iandre kommuner – begge tiltag har til formål at styrkekommunens rolle som ”køber” af pladser på institutioneruden for kommunen.Kommunerne er også blevet forpligtet til løbende (kvartals-vis) at opgøre udgiftsudviklingen på det specialiserede so-cialområde, så både kommunalbestyrelsen og regeringenhar et bedre overblik. Noget som måske lyder som en selv-følgelighed, men måske ikke altid har været det.Herudover pågår der i øjeblikket et analysearbejde om sty-ringen af det specialiserede socialområde, og hvordan denstatslige regulering understøtter styringen på området.

Spørgsmål H og I (besvares sammen)Spørgsmål H:Hvad er ministerens holdning til Kurt Houlbergs udsagn om (AKF-nyt nr. 3, september 2010), at udgifterne til det specialiserede soci-alområde er steget mere end de øvrige velfærdsudgifter og dervedlægger beslag på en større del af det kommunale budget?Spørgsmål I:Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at udgiftsudviklingen på detspecialiserede socialområde ikke, som det sker i øjeblikket, går udover kommunale velfærdsopgaver som folkeskole, børnepasningog ældreomsorg, og er ministeren enig i, at udgiftspresset sam-menholdt med den aktuelle nulvækst, tvinger mange kommuner tilat skære på velfærden?Besvarelse af spørgsmål H og I

[Det specialiserede socialområde vs. ”normalområdet”]De næste spørgsmål H og I handler om udgiftsudviklingenpå det specialiserede socialområde i forhold til de øvrigeudgiftsområder.Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at jeg ikke delerspørgsmålenes underliggende præmis om, at der er nogleområder, der ”stjæler” fra andre områder. Desuden er detspecialiserede socialområde jo af flere omgange blevet til-ført ekstra midler i lyset af den stigende udgiftsudvikling.Men generelt skal vi undgå en dagsorden, hvor en gruppeaf borgere, der har særligt behov for hjælp fra deres med-borgere på grund af et handicap, en sindslidelse eller an-det, bliver italesat som nogen, der ’fortrænger’ hjælpen fra’os andre’.Og vi skal passe på med, at opdelingen ikke bliver ”firkan-tet”, for det kan være hæmmende for de gode løsninger.Eksempelvis er der i øjeblikket en fornuftig debat på folke-skoleområdet, der går på, at kommunerne og den enkeltefolkeskole skal arbejde med øget inklusion og dermed også

en tanke om, at også elever med særlige udfordringer kanrummes i den almindelige folkeskole.I Nyborg Kommune har man fx vedtaget en ny ressource-tildelingsmodel på specialundervisningsområdet, hvor derfølger ressourcer med den enkelte elev. Derved kan detbedre betale sig for den enkelte skole at arbejde for at in-kludere elever med særlige behov i det almindelige skole-system.Det er udtryk for en helhedstanke på folkeskoleområdetom, hvordan vi tilrettelægger servicen på en måde, hvor viudnytter ressourcerne bedst muligt – frem for at tænke i det”specialiserede” versus det ”normale”.Helhedstanken skal gælde for hele den kommunale virk-somhed og jeg er overbevist om, at vi kan finde frem til derigtige løsninger, ved at tænke på tværs af fagområder ogforvaltninger.Men det ændrer selvfølgelig ikke ved, at den markante ud-giftsudvikling på det specialiserede socialområde er en be-tydelig udfordring for kommunerne.

[Bedre styr på det specialiserede socialområde]Det er et faktum, at udgifterne til det specialiserede social-område gennem de senere år har været kraftigt stigende.Bare i perioden 2007- 2009 har væksten været næsten 10pct. Det er ikke holdbart, hvis området fortsætter med atvokse år for år.Derfor har regeringen også taget initiativ til en række initia-tiver bl.a. i samarbejde med KL, der skal bidrage til en bed-ring styring af området.Blandt andet er der udarbejdet en pjece med konkrete red-skaber til styring.

Og der foregår i øjeblikket et analysearbejde, hvor detblandt andet undersøges, hvordan den statslige reguleringunderstøtter kommunernes styring af området.Og området er styrbart.Det handler om at få økonomi og faglighed til at gå hånd ihånd. Når man får skabt et overblik over, hvad man brugerpengene på, så giver det jo samtidig anledning til at følgeop på, om kvaliteten er i orden, og om tilbuddet har denønskede effekt.Det er fx noget, man har erfaret i Ballerup Kommune, hvorman har investeret i et nyt ledelsesinformationssystem påhandicapområdet. Jo mere sagsbehandlerne ved om deøkonomiske konsekvenser af deres arbejde, jo mere fokuskommer der på at sikre, at pengene anvendes bedst mu-ligt.

[At udgifterne skal holdes i ro betyder ikke at alting går istå]Regeringen og kommunerne har en fælles interesse i atbremse udgiftsvæksten på det specialiserede socialområ-de.For regeringen står det klart, at væksten i det offentlige for-brug ikke kan fortsætte som hidtil. I dag udgør de offentligeudgifter en større andel af samfundsøkonomien end no-gensinde før.Det betyder, at kommunerne ikke har udsigt til at få flerepenge, og det understreger naturligvis behovet for, at denenkelte kommune skærper økonomistyringen – især i for-hold til de områder der har haft en markant udgiftsvækst.Det er klart, at målsætningen om at de offentlige udgifterskal holdes i ro vil være en stor udfordring – især når vi i deforegående år, har været vant til en betydelig vækst.

Men det er ikke ensbetydende med, at alting går i stå.Jeg har ladet mig fortælle, at KL’s formand, Jan Trøjborg,betegner 2011 som et ”fornyelsesår”. Grundbetingelserneer nye, hvilket kræver nye svar.Og kommunerne er i gang. Det er mit indtryk, at der gøresen stor indsats for at nytænke indretningen og organiserin-gen af den kommunale service, og at der er sat turbo påindsatsen med at effektivisere og prioritere den kommunaleservice.Der kan gøres rigtig meget, uden at det nødvendigvis gårud over serviceniveauet. Det er en fejlslutning, at antage at1 pct. besparelse svarer til 1 pct. dårligere service.Dermed ikke sagt at der ikke er nogen områder, hvor det vilkunne mærkes, at ressourcerne omprioriteres.

[Kommunernes gæld er vokset, men realvæksten er mini-mal]Med hensyn til spørgsmål J om den stigende gældsætning,vil jeg indledningsvist slå fast, at niveauet ikke er til fare forden kommunale økonomi.Kommunernes gæld er som bekendt vokset i de senere år.Primo 2007 blev den samlede kommunale gæld opgjort til68,7 mia. kr.Primo 2010 er gælden vokset til 78 mia. kr. det vil sige envækst på 9,3 mia. kr. – svarende til 13,5 pct.I samme periode er priser og lønninger i den kommunalesektor vokset med ca. 11 pct. Gælden er således voksetlidt mere end den generelle pris- og lønudvikling, men derer trods alt kun tale om en realvækst på ca. 2,5 pct. over 3år. Gældskvoten målt i forhold til beskatningsgrundlaget ersteget fra 8,9 pct. til 9,1 pct., hvilket vist ikke kan betegnessom dramatisk.Så der er ikke tale om nogen dramatisk gældssætning afkommunerne i denne periode. Tilsvarende er nettorente-udgifterne ikke en foruroligende belastning for den kom-munale økonomi. Men der kan selvsagt være undtagelser,og vi skal også være opmærksomme på udviklingen i denenkelte kommune.

[Kommunerne kan ikke låne til driftsudgifter]Kommunerne har da heller ikke fri adgang til at optage lån.Den kommunale låntagning er reguleret i den såkaldte lå-nebekendtgørelse.Efter lånereglerne kan kommunerne optage lån til finansie-ring af investeringer til nogle nærmere angivne formål.Herudover afsættes der, som tidligere nævnt, efter aftalemed KL hvert år nogle lånepuljer, som kommunerne kan fåandel i efter ansøgning. Lånepuljerne afsættes typisk til fi-nansiering af investeringer på bestemte områder, f.eks. påskoleområdet.Kommunerne har så en betydelig frihed mht. hvor langtlø-bende lånene kan være, og kan også i visse tilfælde ud-skyde tilbagebetalingen af lån.Men det gælder helt generelt, at kommunerne kun kan lånetil investeringer – inden for de afsatte lånerammer. Der erikke mulighed for at låne til driften. Kommunerne kan gene-relt ikke finansiere et driftsunderskud ved hjælp af lån.

[Låneoptagelse til investeringer er også et finanspolitiskredskab]Det er ikke et problem, at kommunerne i nogle perioderforøger deres gæld.F.eks. opfordrede regeringen i 2009 kommunerne til atfremrykke investeringer til dette år, og der blev i den for-bindelse afsat ekstra lånepuljer til finansiering heraf.Også med økonomiaftalen for 2010 blev anlægsniveauetmarkant løftet, og der blev med aftalen afsat finansiering tilet anlægsniveau på 20 mia. kr. Finansieringen var delvislån og delvis fremrykkede kvalitetsfondsmidler.Disse tiltag var et led i regeringens politik om at imødegåvirkningerne af finanskrisen, som på det tidspunkt medførte

et betydeligt fald i beskæftigelsen i bygge- og anlægsbran-chen. Og de ekstra kommunale investeringer medvirkedetil at begrænse væksten i arbejdsløsheden på området.Det betød naturligvis også en vis vækst i kommunernesgæld på dette tidspunkt. Men der var tale om investeringer,som alternativt skulle have været foretaget i et af de efter-følgende år. Så på længere sigt medfører det ikke en for-øgelse af gælden.

[Hvis kommuner overholder rammerne, bliver gælden ikkeuforsvarligt forøget]Kommunerne kan som sagt godt forøge deres gæld hurti-gere i visse perioder, men på længere sigt må der selvsagtikke være en uforsvarlig udvikling i gælden.Og det vil da heller ikke være tilfældet, hvis kommunerneoverholder de aftalte udgiftsrammer. For de aftalte rammerer – som tidligere nævnt - fuldt finansierede.Jeg skal ikke endnu en gang redegøre for regeringens ini-tiativer med henblik på at tilskynde kommunerne til at over-holde rammerne, men blot minde om, at regeringen har fo-reslået indført halvårsregnskaber – og i sidste ende sankti-oner, hvis de aftalte rammer overskrides.

[Kvalitetsstandarder på handicapområdet er fornuftigt]I spørgsmål K omtales en artikel med navnet ”Kommunerbremser udgifter til handicappede” og her har jeg hæftetmig ved den ukorrekte påstand om, at kommunernes brugaf kvalitetsstandarder (eller serviceniveauer) skulle tilside-sætte servicelovens bestemmelser på handicapområdet.Kommunale kvalitetsstandarder kan ikke bruges til at til-sidesætte lovgivningens krav eller borgernes retssikkerhed.Hvis det sker, er det klart ulovligt, og vil kunne indklages forstatsforvaltningen.Kvalitetsstandarderne skal altså holdes inden for lovgivnin-gens rammer. Det siger sig selv.Jeg vil gerne understrege, at der kan være store fordeleved, at kommunalbestyrelserne fastsætter kvalitetsstan-darder eller serviceniveauer på fx handicapområdet. Det ernemlig med til at angive, hvordan den enkelte kommuneudfylder råderummet for det kommunale selvstyre – ogdermed give borgerne indblik i de lokalpolitiske prioriterin-ger.Lovlige kvalitetsstandarder eller serviceniveauer kan væreet godt og effektivt redskab til at styrke lokaldemokratiet,bidrage til forventningsafstemning, skabe et ensartetgrundlag for afgørelser og indsatser, samt – ikke mindst –styrke den økonomiske styring i kommunerne

[Økonomiske prioritering skal være lovlige – alt andet erselvfølgelig uacceptabelt ]I forhold til spørgsmål L vil jeg gerne understrege endnuengang, at det, at vi holder de offentlige udgifter i ro, ikkeer det samme som besparelser. Kommunerne har densamme ramme til rådighed i 2011, som de havde i budget2010.Der har imidlertid været et markant merforbrug i forhold tilde aftalte rammer, som gør, at mange kommuner er nødt tilat tilpasse udgifterne. Det er imidlertid ikke en følge af re-geringens politik om uændrede rammer, men en følge af etmerforbrug i strid med de aftalte rammer.Kommunalbestyrelsen har det økonomiske og indholds-mæssige ansvar for tilrettelæggelsen af de sociale tilbud tilkommunes borgere. Kommunalbestyrelsen har således etansvar for at tage stilling til, hvordan der skal prioriteres,herunder i forhold til handicapområdet.Der er således ikke noget til hinder for, at kommunalbesty-relsen kan beslutte, at der skal foretages prioriteringer, fxfra et område til et andet. Men både serviceniveau og afgø-relser om hjælp eller eventuel støtte skal naturligvis leve optil gældende lov på området.Det kan selvfølgelig aldrig være sagligt, hvis en kommune,med det formål at spare penge i en ankeperiode, bevidsttræffer en afgørelse, som den ved, er i strid med lovgivnin-gen.

[Klageadgangen sikrer borgerne retssikkerhed]Med hensyn til spørgsmål M om stigning i antal klager, ersvaret, at klagereglerne på det sociale område er til for atsikre borgerens retssikkerhed og er derfor et vigtigt ele-ment ved ankesystemet.Derfor er det også godt, at klageadgangen bliver brugt.Og at borgerne gør brug af reglerne, således at de socialenævn træffer flere afgørelser inden for de enkelte områder,er derfor ikke i sig selv negativt.Statistik over ankesager viser også, at et stigende antalsager har resultatet i et stigende antal stadfæstelser (hvorkommunens beslutning altså stadfæstes). Det bekræfterpointen om, at en stigning i klager ikke kan oversættes di-rekte til en tilsvarende stigning i antal omgørelser.Det stigende antal klager kan også ses som værende ud-tryk for, at flere borgere er opmærksomme på at benyttederes klageadgang.Det er en tendens vi ser fra andre områder, eksempelvishar antallet af patientklager til patientklagenævnet ogsåværet støt stigende de senere år, men det stigende antalsager har ikke rykket væsentlig på andelen af ”medhold”.

[Udgangspunktet for konsolideringen er et højt forbrug]I forhold til det sidste spørgsmål N om regeringens økono-miske politik og velfærd må jeg endnu engang præcisere,at uændrede rammer ikke er det samme som besparelser.Kommunernes høje budgetramme i 2010 bliver fastholdt i2011 og frem.Og udgangspunktet for den konsolidering, som vi står overfor er altså et aktuelt højt udgiftsniveau.Som tidligere nævnt har kommunerne haft et markant mer-forbrug i forhold til de aftalte rammer, som gør, at mangekommuner nu befinder sig i en proces, hvor der er behovfor at tilpasse udgifterne. Denne tilpasning er imidlertid ikkeen følge af regeringens politik om uændrede rammer, menen følge af et merforbrug i strid med de aftalte rammer.Det er op til hver enkelt kommunalbestyrelse at prioriteremidlerne mellem de forskellige serviceområder og tilpassebudgettet til de særlige demografiske, økonomiske og poli-tiske vilkår, der er gældende i den enkelte kommune.Derfor er det også muligt, at der i nogle kommuner skerbesparelser på handicapområdet som et led i en konkretprioritering.Dertil kommer, at udgifternes størrelse ikke er noget præ-cist mål for den service, borgerne oplever. Regeringen ogKL har i fællesskab forpligtet sig til ved hjælp af bl.a. afbu-reaukratisering og effektivisering at frigøre 5 mia. kr. over

en årrække, som skal bruges til borgernær service i kom-munerne.Endelig har der, som tidligere nævnt, været en hastigvækst på det specialiserede socialområde. Det må vel væ-re udtryk for en real forøgelse af aktiviteten. Og det er ikkemit indtryk, at der med de aktuelle omstillinger er tale om etforsøg på at skrue tiden tilbage fra før denne vækst – mensnarere at bremse op.