KOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om ministerens holdning til, at kommunalreformen har forringet nærdemokratiet, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Kommunaludvalg har den 8. februar 2011 stillet følgendespørgsmål nr. 79 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermedbesvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Meta Fuglsang (SF).Spørgsmål nr. 79:’’På baggrund af telegram fra Ritzau den 7. februar 2011, ”Krisen, kradser inærdemokratiet”, som omhandler en videnskabelig undersøgelse, der viser, atkommunalreformen har forringet det lokale demokrati, ønskes ministerensholdning til, at kommunalreformen har forringet nærdemokratiet.”Svar:Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI) udgav i juni 2009rapporten ”Strukturreformen udfordrer nærdemokratiet - borgernes lokalpoliti-ske tillid og selvtillid faldt, da kommunerne voksede”, hvor KREVI undersøgtenærdemokratiets tilstand ved borgernes politiske tillid (dvs. borgernes oplevel-se af retfærdighed, ærlighed, effektivitet og responsivitet i det politiske systemog de politiske beslutninger) og selvtillid (dvs. hvorvidt borgerne føler sig tilpasvidende om politiske forhold og føler sig i stand til at handle politisk). Undersø-gelsen byggede på udsagn indsamlet henholdsvis før (2001) og efter kommu-nalreformen (2007/2008).Den videnskabelige artikel (Jurisdiction size and local democracy: Evidence oninternal political efficacy from large-scale municipal reform” af professor DavidDreyer Lassen og professor Søren Serritzlew publiceret i American PoliticalScience Review), som der henvises til i Ritzaus telegram fra 7. februar 2011,bygger på de samme udsagn som KREVI’s undersøgelse, dvs. udsagn ind-samlet i 2001 og 2007/2008. Artiklen fokuserer på sammenhængen mellemborgernes politiske selvtillid og forøgelse af en kommunes størrelse.Både KREVI’s rapport og artiklen konkluderer, at når der sker en indbygger-talsmæssig forøgelse af en kommunes størrelse, så har det en negativ effektpå borgernes politiske selvtillid. Det skal i den sammenhæng nævnes, at det afKREVI’s rapport fremgår, at borgerne samlet set er relativt selvtillidsfulde.Endvidere blev det i KREVI-rapportens konklusion bemærket, at folk genereltreagerer negativt på forandringer, og at sammenlægningskommunerne på da-taindsamlingstidspunktet stod midt i en turbulent omstilling, hvor rammerne forborgerinddragelse og borgerindflydelse endnu ikke var faldet på plads. Detkan derfor ifølge KREVI-rapportens konklusion ikke udelukkes, at der er taleom en overgangseffekt, og at selvtilliden vil stige igen i sammenlægnings-kommunerne i løbet af nogle år.

Artiklen og KREVI’s rapport har således fokus på betydningen af forøgelse afkommunernes indbyggertal i forbindelse med kommunalreformen.KREVI’s rapport konkluderede, at kommunesammenlægningerne udfordrernærdemokratiet, men at denne udfordring lokalt kan søges imødegået via for-skellige initiativer, der styrker inddragelsen af borgerne i kommunens dagligevirke.Jeg kan i den forbindelse nævne, at den kommunale styrelseslov f.eks. giverkommunerne mulighed for at nedsætte lokaludvalg eller særlige udvalg medborgerdeltagelse og nærdemokrati som ansvarsområde.Indenrigs- og Sundhedsministeriet nedsatte i 2005 Tænketank om nærdemo-krati. Tænketanken afgav i august 2005 en redegørelse indeholdende bl.a.anbefalinger til de enkelte kommunalbestyrelser vedrørende mulighederne forat styrke borgerdeltagelsen i landets kommuner. Redegørelsen blev oversendttil Folketingets Kommunaludvalg den 31. august 2005 (Bilag 99, FT-samling2004-05 (2. samling)).Indenrigs- og Socialministeriet udførte i 2008 en spørgeskemaundersøgelseblandt alle landets kommuner, som dannede baggrund for Statusrapport i juni2009 om kommunernes arbejde med nærdemokrati. Statusrapporten er over-sendt til Folketingets Kommunaludvalg den 25. juni 2009 (Bilag 97, FT-samling2008-09).Statusrapporten viser, at mange kommuner har igangsat initiativer til styrkelseaf nærdemokratiet i forbindelse med kommunalreformen. Statusrapporten vi-ser også en tendens til, at det navnlig er kommuner med relativt mange ind-byggere samt sammenlægningskommunerne, der i perioden omkring kommu-nalreformen generelt har haft størst fokus på at udvikle det lokale demokrati.Statusrapporten konkluderer således, at nærdemokratiet ikke mindst i kølvan-det på kommunalreformen tages meget alvorligt i kommunerne. Der arbejdesseriøst med inddragelsen af det civile samfund i kommunernes daglige arbejdesåvel som i den mere langsigtede udvikling i kommunerne. De sammenlagtekommuner har således taget den nærdemokratiske udfordring op.Spørgsmålet om nærdemokrati er et vigtigt emne. Jeg vil gerne understrege,at nærdemokrati ikke er noget, vi skal fjernstyre fra centralt hold, men derimodskal have mulighed for at vokse op nedefra i kommunerne. Selve det kommu-nalpolitiske landkort, og dermed kommunestørrelserne, var der som bekendt iforbindelse med kommunalreformen et bredt politisk forlig om og flertal bag.