Folketingets Kommunaludvalg har den 4. 11 2010 stillet følgende spørgsmålnr. 21 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 21:

’’Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra 39 kommuner vedr. socialudligning, jf. KOU alm. del - bilag 12. ”

Svar:

I henvendelsen fra de 39 kommuner indgår en pressemeddelelse med over-skriften "39 kommuner peger på paradoks: Den sociale udligningsordning gi-ver højere skat og lavere service" og pjecen "Systemfejl i den sociale udligning- Behovet for en reform af udligningssystemet".I pjecen henvises til flere rapporter udarbejdet inden for kredsen af de 39kommuner:"Udligningssystemet skaber ulighed"."Danske Kommuners økonomiske vilkår"."Systemfejl i det socioøkonomiske kriterium: Antal familier i visse bo-ligtyper".

Disse rapporter ses ikke at være sendt til Folketingets Kommunaludvalg sam-men med henvendelsen.I det følgende kommenteres pressemeddelelsen samt pjecen om systemfejl iden sociale udligning.

1. Arbejdet i Finansieringsudvalget

Indledningsvist kan det oplyses, at forslag og henvendelser fra en række for-skellige kommuner, herunder også forslag og henvendelser fra kommuner ikredsen af de 39 kommuner, indgår i det igangværende arbejde i Indenrigs- ogSundhedsministeriets Finansieringsudvalg om opgørelsen af udgiftsbehovet iudligningen.Den aktuelle pjece rummer således også en række af disse tidligere fremsend-te synspunkter, men også yderligere tilkendegivelser. Alle de synspunkter,som Finansieringsudvalget har modtaget i foråret 2010, vil blive kommenteret iforbindelse med udvalgets arbejde, og udvalget er også blevet gjort bekendtmed de nyeste oplysninger og synspunkter fra gruppen af kommuner. Det for-ventes således, at Finansieringsudvalget inden for udvalgets kommissorium vilkommentere mere udførligt på en række af disse synspunkter. I nærværende

besvarelse gives nogle mere summariske kommentarer fra Indenrigs- ogSundhedsministeriet på synspunkterne i de 39 kommuners pjece.

2. Formålet med udligningen og opgørelsen af kommunernes udgiftsbe-

hov i udligningen

Formålet med det kommunale udligningssystem er at sikre kommunerne mereensartede økonomiske grundvilkår, således at det bliver muligt, ved en visskatteprocent, at holde et forholdsvis ensartet serviceniveau i alle kommuner.Det er dog ikke målet med udligningssystemet, at serviceniveauerne skal væreens, men at give kommunerne forholdsvis ensartede økonomiske vilkår.Det er således korrekt, når der i pjecen fra kommunerne i afsnittet "Hvadhandler den kommunale udligning om?" siges, at udligningssystemet som ud-gangspunkt skal sikre, at den økonomiske ulighed ikke bliver for stor. Det lig-ger også på linje hermed, når det efterfølgende beskrives, at "uanset om enborger er bosat i Kolding eller Helsingør, skal borgeren opleve et mindstemålaf ensartethed i service på skolerne, daginstitutionerne og i ældreplejen.". Detmå dog i den forbindelse igen bemærkes, at udligningen ikke skal gøre ser-viceniveauer og opgaveløsning ens mellem kommunerne, og det bør ligeledesunderstreges, at det ikke er forskellene i kommunernes faktiske udgifter, somskal udlignes, men kun den del af forskellene mellem kommunerne, som kanhenføres til objektive behovsforhold.I det udgiftsbehov, der bruges i udligningen, etableres der således et mål forde bagvedliggende forhold, som er bestemmende for de kommunale udgifter.Udgiftsbehovet skal afspejle de grundlæggende strukturelle forhold, som ud-gør vilkårene for varetagelsen af kommunale opgaver, mens forskelle i kom-munernes udgifter, som skyldes forskelle i serviceniveau og forskelle i effekti-vitet, ikke skal indgå i en udligningssammenhæng.En kommunes udgiftsbehov i udligningen opgøres således ud fra befolknin-gens aldersmæssige sammensætning og den socioøkonomiske struktur ikommunen. Det aldersmæssige og det socioøkonomiske udgiftsbehov sam-menvejes til et samlet udgiftsbehov for kommunen.

3. Kritik af socioøkonomiske kriterier

De 39 kommuners kritik retter sig mod opgørelsen af det socioøkonomiskeudgiftsbehov i udligningen, hvilket også er fokus for Finansieringsudvalgetsopgave. Kritikken retter sig dels mod kriterierne og det socioøkonomiske ud-giftsbehov som helhed, dels mod nogle enkelte kriterier.Vedrørende kritikken af det samlede opgørelse af det socioøkonomiske ud-giftsbehov har de 39 kommuner i deres kritik set isoleret på opgørelsen af detsocioøkonomiske udgiftsbehov og sammenholdt denne opgørelse med ennærmere afgrænset del af kommunernes udgifter, som kategoriseres som so-ciale udgifter.Til dette synspunkt skal ministeriet bemærke, som det også har været tilfældeti tidligere svar til Folketinget, at udligningssystemet skal ses i sin helhed, nårsystemets funktion skal vurderes. Man kan således ikke, som kritikken lægger

op til, isoleret se på en sammenligning af de socioøkonomiske udgiftsbehovs-kriterier med en afgrænset del af kommunernes udgifter på det sociale områ-de. Når de 39 kommuner således konkluderer, at der er tale om en ”system-fejl”, er det altså efter ministeriets opfattelse baseret på et fejlagtigt grundlag.Uanset, at der i daglig tale vil være nogle udgifter, som kan benævnes som”sociale”, fx kommunale udgifter til sociale overførsler, mens andre udgifter ik-ke vil kunne betragtes som sociale, fx udgifter til folkeskolen, er det alligevelikke muligt at sondre ganske skarpt mellem sociale og ikke-sociale udgifter.Socioøkonomiske forhold påvirker således ikke alene udgifter til overførsler,anbringelser mv., men også udgifter til f. eks daginstitutionsområdet, folkesko-ler og ældrepleje, hvilket bekræftes af konklusionerne i rapporten fra oktober2010: "Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommu-nernes udgifter til dagpasning, skole og ældre", som COWI har udarbejdet i til-knytning til Finansieringsudvalgets arbejde. Rapporten er tilgængelig på mini-steriets hjemmeside. Det er således også forhold, som der søges at tage høj-de for i opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov i udligningen.Ligeledes er det aldersbetingede udgiftsbehov opgjort ud fra kommunernesgennemsnitsudgifter til alle udgiftsområder – altså også udgifter til førtidspen-sion, børneanbringelser, kontanthjælp mv.Skulle synsvinklen fra de 39 kommuner alligevel forfølges, kan det bemærkes,at mange kommuner, som ud fra denne betragtning skulle være "underkom-penserede" i forhold til afgrænsede sociale udgiftsområder, omvendt kan vur-deres at være ”overkompenserede” når den resterende udgiftsbehovsopgørel-se (dvs. det aldersbetingede udgiftsbehov) sammenholdes med de øvrige ud-giftsområder.Det må samlet set understreges, at det må være det samlede opgjorte udgifts-behov, der er det vigtige for kommunen, og som bør være i så god overens-stemmelse som muligt med det reelle udgiftsbehov.Vedrørende kritikken af enkelte kriterier bemærker de 39 kommuner, at de an-vendte kriterier generelt favoriserer de store universitetsbyer og ikke i tilstræk-kelig grad afspejler bl.a. udkantskommuner.Ministeriet skal i den forbindelse bemærke, at der ved den seneste udlignings-reform i 2007 netop skete en ændring af kriterierne, således at bl.a. forhold iyderområder blev bedre repræsenteret. Eksempelvis kom uddannelsesniveautil at spille en større rolle end hidtil, ligesom der bl.a. blev indført et socioøko-nomisk kriterium for befolkningstilbagegang, som skal afspejle strukturelle ud-fordringer i bl.a. kommuner i yderområderne. Der blev endvidere indført et kri-terium for lav tilgængelighed i opgørelsen af det aldersbetingede udgiftsbehov.Men i det hele taget indgår en række kriterier, som ikke afspejler særlige struk-turer i storby eller yderområder, men afspejler karakteristika hos den enkelteborger – f. eks. deres indkomst eller beskæftigelsessituation.De 39 kommuner fremhæver også konkrete enkelte kriterier, hvor de finder, atuniversitetsbyerne favoriseres. Bl.a. fremhæves kriteriet "Familier i visse bolig-typer", hvor ikke alle beboere vil være i en situation, hvor de trækker på dekommunale ydelser. Det kan hertil oplyses, at der i kriteriet indgår boligtyper,

som er karakteriseret ved en høj repræsentation af befolkningsgrupper, derifølge tidligere analyser trækker mere end gennemsnitligt på kommunale ydel-ser. Der kan uundgåeligt findes eksempler på ressourcestærke personer, derkan være bosiddende i nogle af disse boligtyper, men kriteriet skal netop re-præsentere udgiftsbehovet ud fra en gennemsnitsbetragtning om typen af be-boere i de pågældende områder.Med hensyn til pjecens kritik af, at studerende kan indgå i dette kriterium, så-ledes som det anføres fra de 39 kommuner, kan det oplyses, at kollegielejlig-heder ikke indgår i opgørelsen af kriteriet. Men studerende kan indgå i det om-fang, de bor i en af de boliger, som indgår i kriteriet.

4. Kritik af vægtningen mellem det socioøkonomiske udgiftsbehov og det

aldersbestemte udgiftsbehov

De 39 kommuner skriver i pjecen, at vægtningen mellem det socioøkonomiskeudgiftsbehov og det demografiske udgiftsbehov i store træk er fastlagt arbit-rært.En baggrund for opdelingen af de demografiske og socioøkonomiske vægtekan findes i undersøgelser, som er beskrevet i betænkning nr. 1437 fra januar2004 og Finansieringsudvalgets rapport om et nyt tilskuds- og udligningssy-stem fra december 2005.Derudover er der i bemærkningerne til lovforslag nr. L 194 fra 2006 angivet, atder med en højere vægt til de socioøkonomiske udgiftsbehov i udligningen ertaget højde for, at de sociale udgifter er generelt er blevet forøget i kommu-nerne. De sociale udgifter må her forstås som udgifter af en karakter, hvor desocioøkonomiske forhold spiller en forholdsvis stor rolle. Det må således tagesi betragtning, at kommunerne efter 2007 overtog en række opgaver, hvor desocioøkonomiske forhold må antages at spille en væsentlig rolle - f.eks. på detspecialiserede sociale område. Folketinget vedtog lovforslag nr. L 194 den 30.maj 2006, og har således tilsluttet sig det forslag til vægtning af henholdsvissocioøkonomiske og aldersbetingede kriterier, som var fremlagt i lovforslaget.Der kan således ikke være tale om noget, der på nogen måde kan karakterise-res som en arbitrær fordeling.

5. Kritik af regressionsanalysen

De 39 kommuner mener, at man skal tage højde for en ressourceeffekt i ana-lyserne. Det vil sige, at der tages højde for, at nogle kommuner har høje udgif-ter - ikke kun på grund af et højt underliggende socialt udgiftspres, men pågrund af en bevidst prioritering af et højt serviceniveau, hvis kommunen har ethøjt niveau af økonomiske ressourcer.Dette synspunkt er meget relevant, og Indenrigs- og Sundhedsministeriet erenigt heri. Tidligere analyser foretaget af Finansieringsudvalget har da ogsåinddraget en ressource-variabel i analyser af sammenhænge mellem kommu-nale udgifter og udgiftsbehovsvariable. I eksempelvis betænkning nr. 1361 fraFinansieringsudvalget om kommunernes udgiftsbehov fra oktober 1998, hvorsamtlige udgiftsområder blev undersøgt, blev der bl.a. inddraget en ressource-

variabel for netop at tage højde det forhold, at kommuner med et højt niveau aføkonomiske ressourcer kan prioritere et højt serviceniveau.Dette er således også en mulighed, som det må forventes, at Finansieringsud-valget inddrager i dets analyser.

6. Kritik af aktualiteten i udligningssystemet

De 39 kommuner skriver, at en række kriterier indgår med tidsmæssig forsin-kelse i udligningssystemet, hvilket indebærer, at man udligner på forældedetal.Det skal hertil bemærkes, at der ved opgørelsen af de socioøkonomiske krite-rier anvendes den senest offentliggjorte statistik. Forsinkelsen mellem tæl-lingstidspunktet og Danmarks Statistiks offentliggørelse af statistikkerne samtdet forhold, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal opgøre kriterierne i åretfør tilskudsåret indebærer en vis tidsmæssig forsinkelse.Også dette spørgsmål indgår i Finansieringsudvalgets arbejde, men det kanoplyses, at det er vanskeligt at undgå en forsinkelse i data. Hvis alternativetsåledes er fremskrivninger af de enkelte kriterier, vil det kunne være behæftetmed nogen usikkerhed.