Folketingets Kommunaludvalg har den 13.5.2011 stillet følgende spørgsmålnr. 139 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 139:

”Ministeren bedes redegøre for de økonomiske konsekvenser for Nordjylland,hvis efterlønnen forringes, set i lyset af at Nordjylland er den landsdel, hvorflest går på efterløn som 60 eller 61-årige, jf. rapport fra ArbejdsbevægelsensErhvervsråd, AE: ”Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?”.

Svar:

Aftalen af 13. maj 2011 om senere tilbagetrækning indebærer som bekendtblandt andet en fremrykning af Velfærdsaftalens forøgelse af efterlønsalderenog folkepensionsalderen, at efterlønnen bevares som en tre-årig ordning meden stærkere social profil og at der indføres en seniorførtidspension, der skalsikre en hurtigere og enklere adgang til førtidspension for personer med hidti-dig tilknytning til arbejdsmarkedet.Det overordnede formål med aftalen er at bidrage til at bringe balancen tilbagei den offentlige økonomi og at sikre tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft tilbåde den private og offentlige sektor, hvor befolkningsudviklingen i de kom-mende år vil medføre et fald i arbejdsudbuddet.Tilbagetrækningsreformen forventes at øge arbejdsstyrken og beskæftigelsenmed godt 65.000 personer i 2020. Værdifuld arbejdskraft der ellers ville havemanglet.Den større beskæftigelse vil give et markant bidrag til at styrke de offentlige fi-nanser i 2020 og frem. Forbedringen af de offentlige finanser ventes at værepå ca. 18 mia. kr. i 2020.Den større beskæftigelse vil også styrke væksten i dansk økonomi. Samlet setforventes velstanden (BNP) at være 47 mia. kr. større i 2020.Gennemførelse af aftalen om senere tilbagetrækning vil således bidrage til, atbeskæftigelsen bevares i en tid, hvor den store udfordring bliver mangel på ar-bejdskraft.Overskriften i undersøgelsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er, at hverfjerde 60-61-årige efterlønner kommer fra ledighed. Hvis det med Arbejderbe-vægelsens Erhvervsråd lægges til grund, at tre fjerdedele kommer fra beskæf-tigelse, vil disse med den senere tilbagetrækning kunne fortsætte i beskæfti-

gelse med en løn, der er en del højere end efterlønnen. Denne højere ind-komst vil være til gavn for lokalområdet.En fortsættelse af den nuværende efterlønsordning vil omvendt på sigt betyde,at landsdele med relativt mange ældre i arbejdsstyrken, vil blive ramt hårdere,når ældre beskæftigede medarbejdere går på efterløn og ud af arbejdsstyrken.Det vil på sigt give en alvorlig mangel på arbejdskraft både til den private sek-tor og til den offentlige sektor, og det vil give lavere indkomster i lokalområdersom f.eks. Nordjylland.Alt i alt vil tilbagetrækningsreformen gøre det danske samfund rigere. Detgælder hele det danske samfund og også for Nordjylland.For kommunerne vil højere indkomster indebære et højere kommunalt skatte-provenu. Kommunerne vil dog samtidig kunne få højere udgifter i det omfang,der er mennesker, der ellers ville have været på efterløn engang i fremtiden, istedet vil modtage en overførselsindkomst som følge af ledighed eller som føl-ge af overgang til førtidspension.Eventuelle højere udgifter for kommunerne til dagpenge, kontanthjælp og før-tidspension kompenseres af staten via beskæftigelsestilskuddet til kommuner-ne og via den kommunale budgetgaranti. Via det samlede tilskuds- og udlig-ningssystem sker der desuden en omfordeling, der tager højde for kommuner-nes forskellige vilkår og udgiftsbehov.Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at regeringen allerede i sit oplæg til til-bagetrækningsreformen har tilkendegivet, at “regeringen vil inddrage virknin-gerne af en aftale om en tilbagetrækningsreform, herunder øgede udgifter tilførtidspension, i evalueringen af udligningssystemet.”Så de mulige virkninger, der alt andet lige måtte kunne være af tilbagetræk-ningsreformen, vil altså kunne inddrages i forhold til den måde, som kommu-nernes udlignes for forskelle i kommunernes udgiftsbehov i forbindelse meddet arbejde, som pågår i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsud-valg.