Kommunaludvalget 2010-11 (1. samling)
KOU Alm.del
Offentligt
993794_0001.png
993794_0002.png
Slotsholmsgade 10-12DK-1216 København KT +45 7226 9000F +45 7226 9001M[email protected]Wwww.im.dk
Folketingets Kommunaludvalg[email protected]
Dato: 9. maj 2011Enhed: KommunaljuraSagsbeh.: DEPHVJSags nr.: 1105061Dok nr.: 513954
Folketingets Kommunaludvalg har den 14. april 2011 stillet følgende spørgs-mål nr. 133 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed be-svares.Spørgsmål nr. 133:’’Kan et kommunalbestyrelsesmedlem udeblive fra et indkaldt møde ikommunalbestyrelsen uden at have meddelt dette til kommunalbestyrelsensformand?”Svar:Som der nærmere er redegjort for i svarene på spørgsmål nr. 11 og 12, KOUAlm. del, folketingsåret 2008-2009 og i svaret på spørgsmål nr. 104, KOU Alm.del, folketingsåret 2010-2011, er hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem etborgerligt ombud.Som ligeledes omtalt i de nævnte svar indebærer det, at kommunalbestyrel-sesmedlemmer har mødepligt i forhold til kommunalbestyrelsesmøder. Møde-pligten er dog ikke ubetinget, men modificeres af, at det anerkendes, at etmedlem kan have lovligt forfald.Et medlem, der er forhindret i at deltage i et kommunalbestyrelsesmøde, skalefter § 2, 1. pkt., i normalforretningsorden for kommuner (Indenrigsministerietscirkulære nr. 129 af 27. juni 1969) meddele dette til borgmesteren inden mø-dets afholdelse.Normalforretningsorden for kommuner er ikke bindende for kommunerne. § 2,1. pkt., må dog antages at udtrykke en almindeligt gældende retsgrundsæt-ning, hvorfor en kommunalbestyrelse ikke kan fravige normalforretningsorde-nen på dette punkt. Hvis et kommunalbestyrelsesmedlem er forhindret i at del-tage i et møde i kommunalbestyrelsen vil medlemmet således være forpligtettil at give borgmesteren meddelelse herom.Når borgmesteren modtager meddelelse om, at et medlem vil være fraværen-de, påhviler det borgmesteren at drage omsorg for, at der foreligger de for-nødne oplysninger om og den fornødne dokumentation for de forhold, somforhindrer medlemmet i at varetage hvervet, herunder om der foreligger en lov-lig forfaldsgrund, jf. § 15 i lov om kommunernes styrelse.Efter den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 1, kan de medlemmer, der ervalgt på den pågældende kandidatliste, kræve stedfortræderen indkaldt til at
Side 2
deltage i mødet, når et medlem på grund af sin helbredstilstand er forhindret iat deltage i et enkelt møde i kommunalbestyrelsen. Dette gælder efter dennævnte bestemmelse også ved det konstituerende møde eller 2. behandlingenaf kommunens budget i forbindelse med et medlems lovlige forfald af andengrund end helbredstilstanden.Der stilles efter bestemmelsen ikke krav om, at begæring om stedfortræderensindkaldelse skal indgives inden eller ved mødets begyndelse.Efter den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 2, 1. pkt., indkalder formandenfor kommunalbestyrelsen stedfortræderen til førstkommende møde i kommu-nalbestyrelsen, når formanden får meddelelse om eller på anden måde fårkendskab til, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunalehverv i en forventet periode af mindst en måned på grund af sin helbredstil-stand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv,forretninger eller lignende. Efter lovens § 15, stk. 2, 2. pkt., kan kommunalbe-styrelsen dog i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om, at formanden vedet medlems forfald af de grunde, der er nævnt i 1. pkt., indkalder stedfortræde-ren, selv om hindringen forventes at vare kortere end 1 måned.Kommunalbestyrelsen træffer i medfør af lovens § 15, stk. 4, beslutning om,hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er til stede, herundersåledes bl.a. om der foreligger en lovlig forfaldsgrund.Hvis et kommunalbestyrelsesmedlem ikke har overholdt den ovenfor beskrev-ne forpligtelse til inden mødets start at give borgmesteren meddelelse om, atmedlemmet er forhindret i at deltage i kommunalbestyrelsesmødet, og bag-grunden for et medlems fravær således ikke er kendt, vil det ikke være muligtfor kommunalbestyrelsen at tage stilling til, om betingelserne for at indkalde enstedfortræder er opfyldt. Den liste eller det parti, som medlemmet er valgt for,vil således ikke have adgang til at overlade det fraværende medlems sæde ikommunalbestyrelsen til en stedfortræder.Som beskrevet i besvarelsen af spørgsmål nr. 104, KOU Alm. del., folketings-samling 2010-2011, kan fravær fra kommunalbestyrelsesmøder herudovermedføre vederlagsmæssige konsekvenser for det fraværende kommunalbe-styrelsesmedlem samt i tilfælde af meget alvorlige pligttilsidesættelser eventu-elt bødestraf efter lovens § 61.
Med venlig hilsen
Bertel Haarder / Henrik Villum Jensen