Indfødsretsudvalget 2010-11 (1. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
Dato:J.nr.:
8. juni 20112011/307-77
IndfødsretsudvalgetChristiansborg
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations besvarelse af spørgs-
mål nr. 91, alm. del. Spørgsmålet er stillet efter anmodning fra et ikke-medlem
af udvalget (MFU) Sophie Hæstorp Andersen (S).
Spørgsmål nr. 91:
”Lever Integrationsministeriet i sin forvaltning af den bemyndigelse, de har til at giveafslag på anmodninger om at blive optaget på lovforslag om indfødsrets meddelel-se – fuldt op til forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2, om at administrative afslag påen ansøgning altid skal begrundes – ikke bare delvist, men udtømmende?”Svar:
Det følger af grundlovens § 44, at ingen udlænding kan opnå indfødsret uden vedlov. Kompetencen til at beslutte, hvem der kan erhverve dansk indfødsret, er såle-des tillagt Folketinget. Meddelelse af indfødsret sker derfor i form af optagelse mednavns nævnelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, som efterfølgendevedtages af et flertal i Folketinget, og således ikke ved en administrativ afgørelse.Grundlovsbestemmelsen indebærer endvidere, at det til enhver tid siddende Folke-ting bestemmer, hvilke betingelser ansøgere om dansk indfødsret skal opfylde for,at indfødsret kan meddeles, og Integrationsministeriet efterlever de fastsatte ret-ningslinjer.Under henvisning til, at det efter grundlovens § 44 er Folketinget, der beslutter, omen person skal have dansk indfødsret, er der ved ministeriets behandling af ansøg-ninger om indfødsret således principielt ikke tale om afgørelser i henhold til lov,men om forberedelse af lovforslag.Dermed kan ministeriets behandling af naturalisationsansøgninger ikke anses foromfattet af forvaltningslovens regler, hvorfor afslag på ansøgninger om indfødsret
Holbergsgade 6 ¶ 1057 København K ¶ T 3392 3380 ¶ F 3311 1239 ¶ E [email protected] ¶ www.nyidanmark.dk
ikke er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om, at afgørelser skal væreledsaget af en begrundelse.Den sagsbehandling, som ministeriet foretager med henblik på at konstatere, omen person opfylder betingelserne i retningslinjerne, minder imidlertid meget om densagsbehandling, der almindeligvis udøves af den offentlige forvaltning.Ministeriet sikrer derfor god forvaltningsskik i hele sagsforløbet i forbindelse medbehandlingen af ansøgninger om indfødsret, og i overensstemmelse hermed med-deler ministeriet ansøgere om indfødsret en begrundelse for et eventuelt afslag.
Med venlig hilsen
Søren Pind
Side 2
Holbergsgade 6 ¶ 1057 København K ¶ T 3392 3380 ¶ F 3311 1239 ¶ E [email protected] ¶ www.nyidanmark.dk