Ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations besvarelse af spørgsmål nr. 86,

alm. del. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Astrid Krag (SF).

Spørgsmål nr. 86:

”Vil ministeren revurdere regeringens tilgang til overgangsordninger i ny lovgivning på udlæn-dingeområdet i forlængelse af erfaringerne med store problemer for personer, som i god trohar opfattet sig som danske statsborgere og f.eks. har fået udleveret pas af myndighederne, jf.artiklen i Information den 28. april 2011 ”Dobbelt ramt af udlændingeregler?”

Svar:

Der bør altid i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslag tages stilling til, om forslaget giveranledning til overgangsspørgsmål, som bør løses ved udtrykkelige bestemmelser. Sådanneovervejelser foretages selvsagt også på indfødsretsområdet.Ved udarbejdelsen af lovforslag nr. L 69 om ændring af lov om dansk indfødsret, lov om of-fentlig auktion ved auktionsledere og lov om vagtvirksomhed, som blev fremsat den 28. okto-ber 1998 af justitsministeren, og som havde til formål at gennemføre Europarådskonventionenaf 6. november 1997 om statsborgerret i dansk ret, blev den gældende bestemmelse i ind-fødsretslovens § 1, stk. 1, indført.Efter bestemmelsen i indfødsretslovens § 1, stk. 1, erhverver et barn dansk indfødsret vedfødslen, hvis faderen eller moderen er dansk. Er barnets forældre ikke gift, og er kun faderendansk, erhverver barnet kun dansk indfødsret, hvis det er født her i riget.Efter de regler, der var gældende forud for lovændringen i 1998, som trådte i kraft den 1. fe-bruar 1999, erhvervede børn født uden for ægteskab kun dansk indfødsret ved fødslen, hvismoderen var dansk. Hvis det alene var faderen, der var dansk, blev barnet ikke automatiskdansk statsborger, men var henvist til at ansøge om dansk indfødsret ved naturalisation.

Europarådskonventionen lægger op til en ligestilling mellem børn født i ægteskab og børn fødtuden for ægteskab, således at et barn ved fødslen skal erhverve statsborgerskab efter én afforældrene, uanset om barnet er født i eller uden for ægteskab.Ligestillingen mellem børn af gifte og ugifte forældre omfatter kun børn, der er født her i lan-det. Er kun faderen dansk, erhverver barnet kun dansk indfødsret ved fødslen, hvis det er fødther i landet. Denne afgrænsning er i overensstemmelse med konventionens artikel 6, der in-debærer, at et barn normalt kun vil erhverve dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderskabet eranerkendt eller fastslået efter dansk lovgivning, idet der herved opnås et sikkert og entydigtgrundlag for at konstatere, at barnet har erhvervet dansk indfødsret ved fødslen.Under henvisning til, at der med ændringen af indfødsretsloven i 1999 blev sikret en ligestillingmellem børn født i og uden for ægteskab, hvis blot én af barnets forældre er dansk statsbor-ger, dog med undtagelse af børn født uden for ægteskab i udlandet, hvor alene faderen erdansk statsborger, og dermed en bedre retsstilling, fandtes der ikke grundlag for at indføre enovergangsordning.Herudover har børn født uden for ægteskab af en udenlandsk mor og en dansk far mulighedfor selvstændigt at søge om dansk indfødsret ved naturalisation, såfremt faderen har del iforældremyndigheden. Dette følger af retningslinjernes § 16, jf. cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22.september 2008 om retningslinjer for naturalisation. En tilsvarende bestemmelse fandtes i §14 i det cirkulære, der var gældende ved ændringen af indfødsretsloven i 1999, jf. Justitsmini-steriets cirkulære nr. 132 af 3. oktober 1997 om dansk indfødsret ved naturalisation.