Forsvarsudvalget 2010-11 (1. samling)
FOU Alm.del
Offentligt
911321_0001.png
911321_0002.png
911321_0003.png
ØKONOMI- OGERHVERVSMINISTEREN
5. november 2010

Besvarelse af spørgsmål 27 alm. del stillet af Forsvarsudvalget den

14. oktober 2010.

Spørgsmål:

Vil ministeren kommentere på henvendelsen fra Bjarne Rasmussen, ”Ind-sigt – rigsfællesskabets maritime udfordring i Arktis”, jf. FOU alm. del –bilag 181 (2009-10)?

Svar:

I henvendelsen fra Bjarne Rasmussen, ”Indsigt – rigsfællesskabets mari-time udfordring i Arktis”, jf. FOU alm. del – bilag 181 (2009-10), rejsesen række spørgsmål vedrørende sejladssikkerhed og miljøforhold i arkti-ske farvande, der håndteres af forskellige ministerier.Jeg er enig i, at det er vigtigt med øget fokus på sejladssikkerheden. Deter i den forbindelse afgørende, at der bliver udarbejdet internationale ob-ligatoriske regler for sejlads i arktiske farvande. FN´s søfartsorganisation(IMO) har, bl.a. på opfordring fra Danmark, igangsat udarbejdelsen af enPolar-kode om krav til skibe, som sejler i Arktis og Antarktis, der skalerstatte de hidtidige sejladsvejledninger. Hermed sikres det, at skibe -uanset hvilket flag, som de måtte føre – bliver underkastet samme krav tilskibets konstruktion, udstyr og mandskabets uddannelse.Søfartsstyrelsen har oplyst, at der løbende foretages såkaldt havnestats-kontrol af krydstogtsskibe, der sejler til Grønland, hvor der er fokus påefterlevelsen af de eksisterende internationale sejladsvejledninger. Kon-trollerne viser, at der generelt er en god sikkerhedsstandard for skibe, dersejler til Grønland. Desuden har man også opfordret andre lande, somkrydstogtsskibe anløber, inden de sejler til Arktis, til at gøre det samme.Hvad angår de nye regler om sejlads i grønlandsk søterritorium, derfremgår af bekendtgørelse om teknisk forskrift om skibes sikre sejlads igrønlandsk søterritorium fra 2009, har Søfartsstyrelsen oplyst, at skibe,der ikke kun gennemsejler grønlandsk søterritorium, skal kunne doku-mentere, at de opfylder krav vedrørende bl.a. navigatørens lokalkend-skab. Overholdelsen heraf kontrolleres blandt andet i forbindelse medhavnestatskontrol af krydstogtskibe. Overtrædelse af bekendtgørelsen er iøvrigt underlagt grønlandsk kriminallov.Det er vigtigt med et effektivt eftersøgnings- og redningsberedskab, hvisder skulle ske et uheld. Derfor har Danmark også arbejdet for nedsættel-
ØKONOMI- OGERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-121216 København K
Tlf.FaxCVR-nr
33 92 33 5033 12 37 7810 09 24 85
[email protected]www.oem.dk
sen af en såkaldt SAR (Search and Rescue) task force i regi af ArktiskRåd. Dette er nu en realitet, og task forcen har til opgave at styrke koor-dinationen af det redningsberedskab, de arktiske lande råder over. Me-ningen er, at det skal blive lettere at tilkalde yderligere assistance fra an-dre landes redningsberedskab, hvis der sker en skibsulykke i et andetlands farvandsområde.Farvandsvæsenet har oplyst, at der som led i en forbedring af sejladssik-kerheden arbejdes for at fremme anvendelsen af forskellige overvåg-ningsteknologier omkring Grønland. Data om, hvor skibene sejler, vilkunne anvendes til at prioritere bl.a. søopmålingsindsatsen og produktio-nen af søkort. Endvidere forventes sådanne data at kunne anvendes tilbedre at dokumentere især krydstogtsejladsen i Arktis og dermed sættefokus på den risiko, der er forbundet hermed, og vigtigheden af f.eks.parsejlads, dvs. hvor der skal være et medsejlende andet skib, som kanyde redningsindsats i tilfælde af en ulykkeFarvandsvæsenet har endvidere oplyst, at de fem arktiske kyststater: Ca-nada, Danmark, Norge, Rusland og USA den 6. oktober 2010 nedsatteden Arktiske Hydrografiske Kommission (ARHC). Ved udveksling afviden og information og ved at viderebringe kvalitetssikrede data, vilmedlemmerne af ARHC skabe et godt hydrografisk grundlag for en mil-jømæssig ansvarlig udforskning af de arktiske farvande, herunder farvan-dene omkring Grønland. ARHC vil på den måde bidrage til udviklingenaf den maritime infrastruktur såsom navigationshjælpemidler og bøjer,AIS m.m. der er et væsentligt element i at sikre en sikker navigation ogdermed en beskyttelse af det maritime miljø i ArktisDesuden undersøges muligheden for at introducere moderniserede navi-gationshjælpemidler i land, ligesom der sammen med Grønlands Selvsty-re arbejdes på en ordning med kendtmand (lods).Som yderligere miljøforebyggende foranstaltninger har Forsvarsministe-riet oplyst, at der i forsvarsforliget 2010 - 2014 beskrives en række tiltagog undersøgelser, der skal gennemføres i og omkring Grønland/Arktis iløbet af forligsperioden. En af disse undersøgelser er en risikoanalyse forhavmiljøområdet i og omkring Grønland, som følge af den forventedeudvidelse af trafikmængden og aktivitetsniveauet i området.Miljøstyrelsen har oplyst, at Grønlands Selvstyre har hjemtaget kompe-tencen for Råstofområdet i Grønland, herunder regulering af miljøforan-staltninger i forbindelse med olieudvinding. I forbindelse med den grøn-landske råstoflov har rettighedshaveren ansvar for at etablere det fornød-ne beredskab, som bl.a. omfatter krav om beredskabsplaner mod olie-spild.Selvstyret stiller samtidig krav om, at IMO´s vejledning for sejlads i ark-tiske farvande skal følges for skibe, der foretager olieefterforskning igrønlandske farvande.
Endeligt har Udenrigsministeriet oplyst, at Danmark, Grønland og Færø-erne har indledt et samarbejde for at udarbejde en Arktisk strategi, deromfatter alle Rigsfællesskabets interesser. En række af de problemstillin-ger, der nævnes i brevet fra Bjarne Rasmussen, vil også blive behandlet idenne strategi.Som det fremgår af de ovenfor nævnte initiativer har miljøbeskyttelse ogsikkerhed i forbindelse med sejlads i arktiske, isfyldte farvande en højprioritet og regeringen har stor opmærksomhed på de mulige konsekven-ser af en stigende skibstrafik, mere oplevelsesturisme og kommercieltrafik i de arktiske egne.