Forsvarsudvalget 2010-11 (1. samling)
FOU Alm.del
Offentligt
946311_0001.png
20. januar 2011
Besvarelse af forsvarsudvalgsspørgsmål nr. 134 stillet af folketingsmedlem Frank Aaen, EL.

Spørgsmål nr. 134:

Er det gældende ret, eller er der en aftale med de afghanske myndigheder om, atISAF-styrker skal gribe ind, hvis de oplever, at afghanske myndighedspersoner gennemførerfangemishandling?

Svar:

Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til danske ISAF-styrkers mulighed for at gri-be ind i henhold til nationale regler.Der gælder allerede regler for danske soldater om, at de har pligt til at søge at hindre en-hver i at udøve tortur, grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,hvis det kan ske, uden derved at udsætte sig selv eller andre for særlig fare eller opofrelse.Det fremgår af Forsvarskommandoens direktiv om forbud mod tortur og anden grusom,umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.Forsvarskommandoen har i den anledning oplyst følgende:”Den danske ISAF styrke er i henhold til Forsvarskommandoens direktiv pålagt en særlighandlepligt bl.a. overfor overgreb i form af tortur og anden grusom, umenneskelig ellernedværdigende behandling eller straf. Denne handlepligt omfatter også situationer, hvorvedkommende, der udsættes for overgrebet, er en tilfangetagen i afghansk varetægt.”Danmark har ikke indgået en bilateral aftale med Afghanistan om, at danske soldater gene-relt skal gribe ind, hvis de oplever, at afghanske myndighedspersoner gennemfører fange-mishandling.Jeg kan henholde mig til det, som Forsvarskommandoen har oplyst, og endvidere henvise tilbesvarelsen af forsvarsudvalgsspørgsmål nr. 136, hvor det omtalte direktiv fra Forsvars-kommandoen er vedlagt.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________HOLMENS KANAL 421060 KØBENHAVN KTELEFON: 33 92 33 20TELEFAX: 33 32 06 55MAIL: [email protected]WEB: www.FMN.DKCVR: 25-77-56-35EAN: 5798000201200