Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
1020341_0001.png
1020341_0002.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København, den 19. juli 2011Sagsnr.: 10788Dok.nr.: 262401
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 24. juni 2011stillet følgende spørgsmål nr. 488 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Lone Møller (S).

Spørgsmål 488:

”Ministeren bedes oplyse, om det er korrekt, at æg, der sælges på torvepladser, skalvære stemplet, hvorimod æg, der sælges ved stalddørssalg, ikke må være stemplet?”

Svar:

Der gælder særlige EU-handelsnormer for æg, der fastsætter krav om, at æg, somsælges til den endelige forbruger, skal være stemplede. Medlemsstaterne kan dogundtage æg fra kravene i handelsnormerne, herunder kravet om stempling, i de tilfældehvor producenten sælger æggene direkte til den endelige forbruger påproduktionsstedet, på et lokalt offentligt marked eller ved dørsalg i produktionsregioneni den pågældende medlemsstat. I hygiejnereglerne er der derudover fastsatbagatelgrænser for virksomheder.I praksis betyder det, at en producent i Danmark kan vælge at gøre brug af undtagelsen ihandelsnormerne, når producenten sælger æg direkte til den endelige forbruger. Hvisproducenten vælger at gøre brug af undtagelsen, må der ikke anvendes kvalitetskriterier,som eksempelvis frilandsæg eller vægtsortering af æggene.Salg på offentligt marked betragtes som hovedregel som almindeligt detailsalg påsamme måde som salg fra en butik, hvor der kun må sælges æg, som er sorteret ikvalitets- og vægtklasser, og som er stemplet.
Bagatelgrænsen i hygiejnereglerne betyder, at en ægproducent nogle få gange om åretkan sælge æg fra en bod på torvet, uden at opfylde de almindelige regler for detailsalg. Isådanne situationer er der ikke krav om, at æggene skal være stemplede.
Henrik Høegh
/Caroline D. Nordentoft
2