FLF, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 480: Spm. om ministerens bekræftelse på, at de udsatte laks fra DTU-Aqua i Vestjylland i vid udstrækning lider af fiskesygdomme, til fødevareministeren

Fiskeridirektoratet har anmodet DTU Aqua om bemærkninger til en række spørgsmål stil-let af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til fødevareministeren vedrørende ud-sætning af laks i Vestjylland.I anledning af spørgsmålene har DTU Aqua nedenstående bemærkninger.Spørgsmål vedrørende udsætning af laks i Vestjylland som er inficeret med an-tibiotikaresistente bakterier (spørgsmål 480)DTU Aqua kan oplyse, at DTU Aqua ikke foretager opdræt og udsætning af laks.Udsætning af laks i vestjyske vandløb foretages af lokale sportsfiskersammenslutninger,der køber laksene hos private opdrættere. Udsætningerne finansieres af de midler, der ertil rådighed fra den statslige Fiskepleje.Udsætninger af laks i ferskvand foretages i henhold til anbefalingerne i den revideredeLakse-handlingsplan udarbejdet af DTU Aqua (Koed m.fl. 1999) samt i henhold til den afMiljøministeriet i 2004 udarbejdede Nationale forvaltningsplan for laks (Simonsen & Kjel-lerup 2004).De veterinære krav til udsætningsmaterialet fremgår af Fødevarestyrelsens Bekendtgø-relse nr. 1218 af 12. december 2008 om overvågning og bekæmpelse af visse smitsom-me sygdomme hos akvatiske organismer.DTU Aquas generelle krav til udsætningsmaterialets (fiskenes) veterinære status følgersåledes retningslinjerne i ovennævnte bekendtgørelse. Derudover er der en løbende dia-log med Fødevarestyrelsen.

Spørgsmål vedrørende udsætning af fisk i Storåen, som har været bedøvet(spørgsmål 481)DTU Aqua har ikke kendskab til, at udsatte fisk i Storåen skulle have været bedøvet medstoffet 2-phenoxy ethanol. DTU Aqua har, i samarbejde med Danmarks Center for Vild-laks (DCV), som bl.a. leverer fisk til udsætning i Storåen, som led i undersøgelser i for-bindelse med bestandsophjælpning under Fiskeplejen, bedøvet og mærket lakseyngel tiludsætning i Storåen. Til bedøvelsen af disse fisk blev anvendt stoffet benzokain.I forbindelse med undersøgelser af fisk i felten bedøver DTU Aqua fisk. Det drejer sig ty-pisk om ganske få individer, der får implanteret elektroniske sendere, og som i henholdtil lov om dyreforsøg skal bedøves inden indgrebet. Til dette anvendes benzokain og MS-222 (tricain). Tidligere er der blevet anvendt forskellige andre bedøvelsesmidler, bl.a. 2-phenoxy ethanol. I dag anvendes der alene benzokain og MS-222 (tricain).Spørgsmål vedrørende genetisk integritet i forbindelse med udsætninger af laks(spørgsmål 482)Udsætningen af laks i ferskvand foretages i henhold til anbefalingerne i den revideredeLakse-handlingsplan (Koed m.fl. 1999).Genetiske undersøgelser af laks i de vestjyske vandløb (Nielsen et al. 1997; 1999; 2001)viste, at der findes rester af oprindelige bestande af laks i Ribe Å, Varde Å, Skjern Å ogStorå. Ved hjælp af DNA analyser af arkiverede skæl var man i stand til at genskabeslægtskabsforholdene mellem de oprindelige bestande. Et af resultaterne af denne un-dersøgelse var, at man kunne konstatere, at bestandene i Skjern Å og Storåen var megetnært beslægtede i hele den undersøgte periode (1913-1950érne). Da Storå laks ogSkjern Å laks således genetisk set ligner hinanden meget, kan man ikke afvise, at devestjyske laks, som befinder sig i Storåen oprindeligt stammer fra Skjern Å (Se også”National forvaltningsplan for laks”). Under alle omstændigheder bevirker det næreslægtskabsforhold mellem bestandene, at man i denne sammenhæng vanskeligt kan taleom genetisk forurening, da alle laksene i Skjern Å og Storåen muligvis er af en og sam-me oprindelige vestjyske laksestamme eller to meget nært beslægtede stammer. Dettebekræftes af andre af DTU Aquas undersøgelser, som har vist, at der foregår høj naturligstrejfning af laks mellem Storåen og Skjern Å, dvs. laks som stammer fra Storå går op iSkjern Å for at gyde ogvise versa.Den fundne strejfrate fra Storåen til Skjern Å vurderes derfor ikke at udgøre nogen trus-sel mod bestanden i Skjern Å og dens genetiske integritet. Det er i øvrigt sandsynligt, atstrejfraten mellem vandløbene vil formindskes, hvis andelen af udsatte fisk går ned, ogandelen af naturligt reproducerede fisk øges. Derfor er der iværksat en række tiltag forat forbedre forholdene for laksens gydning og opvækst i Storåen, så behovet for udsæt-ninger på længere sigt kan reduceres (se målsætning i ”National forvaltningsplan forlaks”).

ReferencerKoed, A., Aarestrup. K., Nielsen, E.E., & Glüsing, H. (1999). Status for Laksehandlings-planen. DFU-rapport nr. 66-99.Nielsen, E.E., Hansen, M.M. & Loeschcke, V. (1997). Analysis of microsatellite DNA fromold scale samples of Atlantic salmon: A comparison of genetic composition over sixtyyears.Molecular Ecology,6, 487-492.Nielsen, E.E., Hansen, M.M. & Loeschcke, V. (1999a) Genetic variation in time and space:Microsatellite analysis of extinct and extant populations of Atlantic salmon.Evolution,53,261-268.Nielsen, E.E., Hansen, M.M. & Bach, L. (2001) Looking for a needle in a haystack: Dis-covery of indigenous salmon in heavily stocked populations.Conservation Genetics,2,219-232.Simonsen, P., Larsen L.K. (2004)National forvaltningsplan for laks.Miljøministeriet,Skov og Naturstyrelsen, 63 pp.