Spørgsmål nr. 463 fra Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

(Alm. del):

”Ministrene bedes kommentere henvendelsen af 14/6-11 fraDyrenes Beskyttelse, vedr. halekupering af grise, jf. FLFalm.del – bilag 312.”

Svar:

1.

Dyrenes Beskyttelse har ved brev af 14. juni 2011 rettet henvendelse tiljustitsministeren og ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om hale-kupering af svin. I brevet henviser Dyrenes Beskyttelse til Kommissionensrapport om det seneste kontrolbesøg i Danmark vedrørende dyrevelfærd påbedrifter og under transport, som fandt sted den 8.-16. november 2010. Irapporten påpeger Kommissionen bl.a. problemet med rutinemæssig hale-kupering af svin.Dyrenes Beskyttelse finder det kritisabelt, at de danske myndigheder underhenvisning til produktionsformen accepterer, at der finder brud på reglerneom halekupering sted. Dyrenes Beskyttelse henviser i den forbindelse til,at svinestalde bør indrettes under hensyntagen til svins behov og på en så-dan måde, at forekomsten af halebid hos svin med intakte haler holdes ne-de.Dyrenes Beskyttelse kritiserer,atder rutinemæssigt halekuperes svin istrid med gældende lovgivning,atder ikke føres kontrol med overholdel-sen af reglerne om halekupering,atkravet til styrket dokumentation af be-hovet hos den enkelte svineproducent for at halekupere svin endnu ikke erstrammet op, ogatde danske myndigheder ikke straks efterlever henstil-lingen givet i forbindelse med Kommissionens kontrolbesøg i Danmark.Dyrenes Beskyttelse anmoder i forlængelse heraf justitsministeren og mi-nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri om at redegøre for, hvorformyndighederne ikke håndhæver forbuddet mod rutinemæssig halekupe-ring, og hvad man agter at gøre fremadrettet for at sikre, at de danske svi-neproducenter overholder EU’s lovgivning på dette område.

2.

Ifølge § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 324 af 6. maj 2003 om halekupe-ring og kastration af dyr med senere ændringer må svin ikke halekuperesrutinemæssigt. Pattegrise må dog halekuperes inden for dyrets 2.-4. leve-døgn, hvis der er dokumentation for, at der på bedriften er sket skader somfølge af, at kupering ikke er foretaget, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2. Ef-2

ter bekendtgørelsens § 4, stk. 4, skal der, inden halekupering foretages,under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden være forsøgt foran-staltninger for at forhindre halebidning, og utilstrækkelige staldforhold el-ler driftsledelsessystemer skal ændres.Bestemmelserne gennemfører bilag I, pkt. 8, i Rådets direktiv2008/120/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav til be-skyttelse af svin. Det fremgår heraf, at halekupering ikke må foretages ru-tinemæssigt. Halekupering må dog foretages, hvis der er dokumentationfor, at der er skader på sopatter eller andre svins ører eller haler. Inden ud-førelsen af disse procedurer skal der under hensyntagen til miljøet og be-lægningsgraden træffes andre foranstaltninger til at forhindre halebidningog andre uvaner, og utilstrækkelige miljøforhold skal ændres.

3.

I Danmark halekuperes langt de fleste pattegrise med henblik på at re-ducere udbrud af halebid. Udbrud af halebid er forbundet med store vel-færdsmæssige og økonomiske konsekvenser, hvorfor en reduktion herafprioriteres højt.Som bekendt har en arbejdsgruppe om hold af svin nedsat af justitsministe-ren behandlet problemstillingen. Arbejdsgruppen afgav i december 2010sin afsluttende rapport. Det fremgår af rapporten, at halekupering ud fra endyrevelfærdsmæssig betragtning ikke er en optimal løsning på problemermed halebid, da kuperingen ikke tager hånd om de bagvedliggende årsagertil halebidningen. Desuden påføres pattegrisene smerte ved halekuperin-gen, ligesom der er hensyn at tage til grisenes kropslige integritet. Endvi-dere viser den foreliggende forskning, at forekomsten af halebid kan redu-ceres gennem forbedringer i grisenes nærmiljø, herunder f.eks. tildeling afstørre mængder halm, forøgelse af arealet pr. gris og forbedringer i nær-klimaet.Det anføres endvidere i rapporten, at sådanne forbedringer ikke altid erpraktisk gennemførlige under den nuværende produktionsform, men ar-bejdsgruppen finder samtidig, at der bør arbejdes i denne retning, hvis detpå sigt skal være realistisk at udfase brugen af halekupering. Arbejdsgrup-pen har dog i den forbindelse noteret sig, at halebid også forekommer i be-sætninger, der tilsyneladende har optimal indretning og management. Lige-ledes forekommer udbrud af halebid i den økologiske produktion og fri-landsproduktionen, hvor førnævnte forbedringer er normal praksis.Da halebid er et multifaktorielt problem, og det i praksis derfor kan være3

svært nøjagtigt at fastslå, hvad der er årsagen til et konkret udbrud af hale-bid, anfører arbejdsgruppen i rapporten, at det med henblik på at reducererisikoen for fortsatte halebid under alle omstændigheder kan være hen-sigtsmæssigt at halekupere, når andre tiltag ikke er tilstrækkelige. Hensettil, at der i alle besætninger som nævnt kan opstå behov for at halekupere,kan arbejdsgruppen således ikke anbefale, at muligheden herfor fjernes.Der er dog efter arbejdsgruppens opfattelse behov for at styrke kravene tildokumentationen for problemer med halebid og for, at der har været for-søgt andre foranstaltninger for at forhindre halebidning.Som det imidlertid også fremgår af arbejdsgruppens rapport, afsættesmindst 50 pct. af de danske grise til aftagere, som er ukendte på det tids-punkt, hvor halekuperingen foretages, herunder 25 pct. til svine-producenter i andre medlemslande. I disse tilfælde vil det reelt være umu-ligt for smågriseproducenterne at opfylde skærpede dokumentationskrav,herunder fremskaffe bevis for, at der er forårsaget skader på andre svinshaler, og at utilstrækkelige miljøforhold eller driftsledelsessystemer er ble-vet ændret. Samtidig ønsker aftagerne i praksis – på grund af erfaringermed halebid – ikke at købe ukuperede grise.Jeg er derfor enig med Arbejdsgruppen om hold af svin i, at der ikke nati-onalt bør stilles krav, som indebærer, at den i dag udbredte inddeling afproduktionen mellem smågriseproducenter og slagtesvinsproducenter ikkekan opretholdes. Jeg finder det i den forbindelse problematisk, hvis en re-striktiv fortolkning af kravene vedrørende halekupering skal føre til det re-sultat, at smågrise kun kan sælges til aftagere, der er kendt i forvejen, idetet sådant resultat vil gøre det uforholdsmæssigt vanskeligt at sælge grise tilandre medlemslande.Som det også fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af26. maj 2011 fra Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, bør der der-for arbejdes for at få ændret de gældende EU-regler, således at det sikres,at behovet for halekupering dokumenteres, samtidig med at den eksiste-rende inddeling af produktionen kan opretholdes. Justitsministeriet har påden baggrund indledt drøftelser med Kommissionen, hvor spørgsmålet omhensigtsmæssigheden af de gældende EU-regler vil blive taget op. Det ermin opfattelse, at en udformning af skærpede dokumentationskrav bør af-vente udfaldet af disse drøftelser.

4.

I rapporten om det seneste kontrolbesøg i Danmark vedrørende dyrevel-færd på bedrifter og under transport påpeger Kommissionen endvidere, at4

der i mindst 2 ud af de 3 besøgte besætninger blev foretaget rutinemæssighalekupering, uanset at de omhandlede producenter syntes at være i standtil at ændre utilstrækkelige miljøforhold eller driftsledelsessystemer.Justitsministeriet vil på den baggrund drøfte med Fødevarestyrelsen ogPlantedirektoratet, hvordan det sikres, at de tilsynsførende reagerer, når enproducent foretager rutinemæssige halekuperinger uden forinden at havebestræbt sig på at ændre utilstrækkelige miljøforhold eller driftsledelsessy-stemer.Som det fremgår af Justitsministeriets svar af 11. april 2011 på spørgsmålnr. 301 (Alm.del) fra Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, afgavArbejdsgruppen om hold af svin i september 2007 en delrapport om be-skæftigelses- og rodematerialer til svin. Det fremgår bl.a. af arbejdsgrup-pens delrapport, at der er behov for yderligere undersøgelser og forskningfor helt præcist at kunne fastsætte, hvilken påvirkning forskellige mængdermateriale samt forskellige tildelingsmetoder og -hyppigheder har på svinsbeskæftigelses- og rodebehov. I forlængelse af arbejdsgrupperapporten op-startede Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, i efter-året 2009 et projekt med fokus på, hvilken mængde hel halm slagtesvinskal tildeles for at opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateria-ler. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har oplyst, at projektet forventesafsluttet med afholdelse af en temadag om halm til slagtesvin i foråret2013.