Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
1017135_0001.png
1017135_0002.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København, den 1. juli 2011Sagsnr.: 10693
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 15.06. 2011 stilletfølgende spørgsmål nr. 462 (Alm. del) som hermed besvares.

Spørgsmål 462:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 15/6 - 2011 fra HjerneSagen om dehelbredsmæssige konsekvenser af et stort forbrug af salt, jf. FLF alm. Del – spm. 462.”

Svar:

Hjernesagen påpeger vigtigheden af, at fødevareproducenterne spiller en afgørende rollei indsatsen med at reducere danskernes indtag af salt og anbefaler, at der sættes konkretemål for industrien, der sikrer en reduktion i de industrielle fødevarer på 50 % over denæste 6 år.Jeg kan oplyse, at der er etableret et partnerskab mellem interesseorganisationer,industri og Fødevareministeriet, hvis formål er at styrke indsatsen med at sænkesaltforbruget hos fødevareproducenterne, i kantiner, på restauranter og i hjemmene.I partnerskabet arbejdes netop med at sætte konkrete mål for industrien, og i lighed medinitiativer i Storbritannien er der ved at blive udarbejdet vejledende værdier forsaltniveauet i forskellige fødevarekategorier. Det omfatter fødevarekategorier som brød,ost, kødprodukter, færdigretter, morgenmadsprodukter, snacks, slikprodukter m.v. Dettearbejde forventes færdigt ultimo september 2011.Saltpartnerskabet har udarbejdet en strategi med forskellige indsatsområder, der vilvære fokus på. Saltpartnerskabets mål er at reducere befolkningens saltindtag, såkvinder i 2014 har et saltindtag på gennemsnitlig 5 gram dagligt og mænd et saltindtagpå 6-8 gram dagligt. Dette svarer til reduktion i kvinder og mænds gennemsnitligesaltindtag på 3 gram pr. dag. Jeg vil afvente resultaterne af dette partnerskabs-samarbejde, og jeg tror på, at vi i fællesskab og ad frivillighedens vej kan lykkes med atsænke danskernes indtag af salt.
For så vidt angår mærkning af saltindholdet er der en bedre mærkning af fødevarer påvej. Der forhandles i øjeblikket om nye fælles regler i EU, der vil betyde, at det påfærdigpakkede fødevarer bliver obligatorisk at næringsdeklarere indholdet af salt. I dager saltmærkning frivilligt, og begrebet natrium anvendes i dag i stedet for salt.Jeg er enig i, at vi skal øge forbrugernes viden om salt og sundhed og have forbrugernetil at være opmærksomme på saltindholdet i fødevarerne samt det salt, der tilsættesmaden vedbordet. Det sker med information på TV, på partnernes hjemmesider og iandet informationsmateriale. Nøglehulsmærket skal hjælpe forbrugerne ude isupermarkederne med at vælge de produkter, der er et sundere valg, bl.a. i forhold tilindhold af salt. Salt er med i nøglehulskriterierne, hvor det er relevant, og hvor det indtilnu har været praktisk muligt. På Fødevarestyrelsens hjemmeside www.altomkost.dkgives gode råd til, hvordan forbrugerne kan spare på husholdningssaltet.Saltproblematikken kan efter min mening ikke sidestilles med transfedtsyresagen.Transfedtsyrerne har ingen positive egenskaber, og det er langt nemmere at udskiftetransfedtsyrerne med andre typer fedtsyrer, end det er at erstatte salt (Nacl) medsalterstattere. Natrium er i små mængder et essentielt næringsstof, og salt har forskelligenødvendige funktioner i fødevarerne. Salt har foruden betydning for smagen storbetydning for den mikrobiologiske fødevaresikkerhed og for konsistensen afprodukterne. Desuden vil brugen af salterstattere betyde flere E-numre på produkterne,hvilket forbrugerne i Danmark er skeptiske overfor, ligesom der ikke foreliggertilstrækkelig viden om, hvorvidt det vil være en sundhedsmæssig fordel. Løsningen erefter min mening langsomt at vænne forbrugerne til en mindre salt smag i fødevarerne.Og producenterne behøver tid til at imødekomme de teknologiske udfordringer.Den danske strategi har et bedre udgangspunkt for at kunne nå et ambitiøst mål, endFinland og Storbritannien har haft. Dels kan Danmark støtte sig til de andre landeserfaringer, dels støttes de nationale indsatser nu af det fælles EU-program. Dertilkommer, at især Storbritanniens krav om reduceret saltindhold i produkterne alleredehar haft betydning for saltindholdet eksempelvis i danske kødprodukter, der eksporterestil Storbritannien. Endelig vil de forventede kommende bestemmelser om obligatoriskdeklaration af saltindholdet give forbrugerne bedre mulighed for at foretage et oplystvalg.Henrik Høegh/Mads Fischer-Møller
2