Spørgsmål nr. 428 fra Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

(Alm. del):

”Vil ministeren oplyse, hvilke adfærdsforstyrrelser der findeshos mink og hyppigheden heraf, herunder hyppigheden af ste-reotypier og pelsgnav, og oplyse hvorfor disse ikke er behand-let i Aarhus Universitets notat om minks (marts 2011)?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra DetJordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, der har oplyst føl-gende:De adfærdsforstyrrelser, der forekommer hos mink er pelsgnavog stereotypier. Pelsgnav forekommer hyppigst på spidsen afhalen og sjældent i nakken eller på kroppen. Både pelsgnav ogstereotypier viser stor variation i forekomst henover året ogmellem farme. I en netop afsluttet undersøgelse på 9 farme ifebruar havde mellem 4 og 21 % mink halegnav på mere end 3cm af halen. Stereotypier kan optræde hos mellem 5 og 30 %af minkene. Sammenhængen mellem individets velfærd og fo-rekomsten af både stereotypi og pelsgnav er ikke entydig.Imidlertid er der ofte en øget forekomst af både stereotypi ogpelsgnav, når produktionsmiljøet er fattigt (uden berigelse) ogmanagement rutinerne utilstrækkelige. Det synes derfor rime-ligt at anvende både stereotypi og pelsgnav ved vurdering afproduktionsmiljøet.I Aarhus Universitets notat om minks velfærd er stereotypi ogpelsgnav ikke omtalt særskilt, da der ikke blev spurgt specielttil disse parametre. Da stereotypi og pelsgnav ofte indgår i vel-færdsvurderinger, er de indirekte medtaget i vores tidligeresvar.Forekomst af pelsgnav og stereotypi er to former for unormaladfærd, som anvendes som indikatorer på velfærdsproblemerhos mink. Pelsgnav er karakteriseret ved en systematisk af-gnavning af hår og underuld i pelsen, men som ikke ødelæggerhuden. Der er ingen sammenhæng mellem pelsgnav og bid-mærker. Pelsgnav opfattes som en overdreven soigneringsad-færd som dyret retter mod sig selv eller mod andre mink i bu-ret. Pelsgnav har en arvelighed på ca. 30 % og kan således re-duceres væsentligt gennem selektion, uden kendte negativekonsekvenser. Ligeledes er forekomsten af pelsgnav reducereti bure med berigelse i forhold til bure uden berigelse. Pelsgnavforekommer hyppigst på spidsen af halen og sjældent i nakkeneller på kroppen. Da minken skifter pels to gange om året vari-erer forekomsten af pelsgnav over året. Der er ligeledes fundet2

stor forskel mellem farme. I en netop afsluttet undersøgelse på9 farme i februar havde mellem 84 og 55 % af minkene ingenhalegnav og mellem 4 og 21% havde halegnav på mere end 3cm af halen.Stereotypi er betegnelsen for et repeterende ensformigt bevæ-gelsesmønster, uden åbenbar funktion. Stereotypi betragtes of-te som et resultat af frustration hos dyret. Imidlertid er der ikkenogen simpel sammenhæng mellem stereotypi og velfærd, daudførelsen af stereotypi i et dårligt produktionsmiljø kan øgevelfærden i forhold til mink, der ikke stereotyperer i det sam-me miljø. Forsøgsresultater viser, at stereotypi forekommerhyppigere i dårlige produktionsmiljøer end i gode produkti-onsmiljøer, og stereotypi er således en indikator på mangler imiljøet. I minkproduktionen er forekomsten af stereotypi på-virket af fodring, burmiljø, fravænningsalder og genetik. Ste-reotypi hos mink forekommer hyppigt i vinterperioden, hvorfoderets energiindhold er reduceret, og specielt op til fodring.Fra december til slutningen af februar vokser andelen af mink,der stereotyperer op til fodring fra mindre end 5 % til mere end30 %, hvorefter niveauet igen falder, når minkene igen haradlibitumadgang til foder. I opvækstperioden (fra juli til decem-ber) ses stereotypi hos mindre end 5 % af minkene op til fod-ring. Burberigelse i form af hylder og bideobjekter er fundet atkunne reducere forekomsten af stereotypi i vinterperioden fra26 til 7 %, hvorimod en fordobling af burarealet ingen effekthar på forekomsten af stereotypi (14 % i både enkelt bur ogdobbeltbur).