UDKAST TIL TALE

til ministeren til brug ved

åbent samråd i Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

onsdag den 27. april 2011 kl. 14.00

Spørgsmål AZ:

”Vil ministeren redegøre for rapporten ”Hold af svin i Danmark – en indu-striel produktion” fra Dyrenes Beskyttelse, jf. FLF alm. del – bilag 224?”

1.

Fødevareudvalget har bedt mig om at redegøre for to forhold.For det første beder udvalget mig om at redegøre for den rapportom hold af svin i Danmark, som Dyrenes Beskyttelse offentlig-gjorde i marts i år. For det andet spørger udvalget, hvilke af anbe-falingerne i rapporten jeg agter at iværksætte.

2.

Det er jo lidt usædvanligt, at en minister bliver bedt om atre-degørefor en rapport fra en privat interesseorganisation. Det måorganisationen jo som udgangspunkt selv gøre. Jeg vælger derforat forstå udvalgets spørgsmål således, at udvalget ønsker, at jegforholdermig til anbefalingerne fra Dyrenes Beskyttelse.

3.

Rapporten fra Dyrenes Beskyttelse behandler de samme emnersom den afsluttende rapport fra Justitsministeriets arbejdsgruppeom hold af svin, som jeg gjorde nærmere rede for under et sam-råd den 9. februar i år. Rapporten indeholder således anbefalingervedrørende følgende emner: Fravænningsalder for pattegrise, ha-lekupering af pattegrise, mæthedsfremmende fodring af søer, sø-ers pladsbehov og brug af farebokse til farende og diegivendesøer.

I vidt omfang baserer de to rapporter sig desuden på de sammevidenssynteser, som er udarbejdet af det JordbrugsvidenskabeligeFakultet ved Aarhus Universitet til brug for arbejdsgruppens ar-bejde. De to rapporter indeholder imidlertid vidt forskellige anbe-falinger vedrørende de enkelte emner.

4.

For så vidt angårspørgsmålet om fravænningsalderkan Dyre-nes Beskyttelse ikke umiddelbart anbefale en fravænningsalder,der overstiger ca. 4 uger. Det skyldes hensynet til søerne, derstort set alle er fikserede i farestalden. Diegivning indtil dettetidspunkt medfører ifølge foreningen dog ikke ringere dyrevel-færd for søerne, end hvis grisene fravænnes tidligere.

Dyrenes Beskyttelse finder samtidig, at en fravænning ved 4 ugermedfører væsentlige dyrevelfærdsmæssige fordele for pattegrise-ne sammenlignet med en fravænning ved 3 uger. Foreningen an-befaler derfor, at pattegrise fremover først må fravænnes, når deer mindst 28 dage gamle, medmindre det ellers vil gå ud overmoderdyrets eller pattegrisenes velfærd eller sundhed.

Dyrenes Beskyttelse anbefaler endvidere, at fravænningsalderensættes op til mindst 5-6 uger, når løsdrift af farende og diegiven-de søer er indført i produktionen.

Disse anbefalinger kan jeg ikke umiddelbart tilslutte mig. Jeg harsåledes noteret mig, at en ophævelse af muligheden for at fra-vænne pattegrise efter 21 dage ifølge arbejdsgruppen om hold afsvin ikke vil indebære dyrevelfærdsmæssige fordele for pattegri-sene, som står mål med de økonomiske konsekvenser, der vil væ-re forbundet med at fjerne muligheden.

5.

For så vidt angårspørgsmålet om halekuperinganfører Dyre-nes Beskyttelse, at den nuværende lovgivning er acceptabel, menat den skal overholdes.

Dyrenes Beskyttelse mener, at dokumentation for problemer medhalebid bør bestå i en dyrlægeerklæring. Erklæringen skal gældefor 6 måneder, og dyrlægen skal heri erklære, at der er hale-bidsproblemer i besætningen, og at det er forsøgt at rette op påproblemet. Dyrenes Beskyttelse finder endvidere, at der i forbin-delse med udstedelsen af en dyrlægeerklæring skal udarbejdes enfremadrettet handlingsplan gældende for 6 måneder, der om nød-vendigt skal omfatte tiltag, som går ud over lovgivningens mind-stekrav.

For at skabe bedre sammenhæng mellem lovgivning og praksisstøtter Dyrenes Beskyttelse i øvrigt arbejdsgruppens anbefalingom, at der tages kontakt til EU-Kommissionen med henblik på atfå ændret dokumentationskravet fra at være pålagt smågrisepro-ducenter til at være pålagt slagtesvinsproducenter. En henvendel-se til EU-Kommissionen kan efter foreningens opfattelse – bl.a.fordi det må anses for usikkert, om en ændring af kravet kan gen-nemføres – dog ikke erstatte de øvrige tiltag..

Jeg er naturligvis enig med Dyrenes Beskyttelse i, at de gældenderegler skal overholdes. Jeg har endvidere noteret mig, at der iføl-ge både arbejdsgruppen om hold af svin og Dyrenes Beskyttelseer behov for at skærpe de gældende dokumentationskrav.

Som det fremgår af rapporten fra arbejdsgruppen om hold af svin,afsættes mindst 50 pct. af pattegrisene imidlertid i dag til ukendteaftagere. I disse tilfælde vil det reelt være umuligt for smågrise-producenterne at opfylde de skærpede dokumentationskrav. Jeger i den forbindelse enig med arbejdsgruppen om hold af svin i, atder ikke nationalt bør stilles krav, som indebærer, at den i dagudbredte inddeling af produktionen mellem smågriseproducenterog slagtesvinsproducenter ikke kan opretholdes.

Jeg er derfor også enig med arbejdsgruppen i, at der skal arbejdesfor at få ændret de gældende EU-regler, således at det sikres, atbehovet for halekupering dokumenteres, samtidig med at den ek-sisterende inddeling af produktionen kan opretholdes.

I den forbindelse kan jeg oplyse, at Justitsministeriet allerede hartilkendegivet over for EU-Kommissionen, at ministeriet ønsker atdrøfte spørgsmålet om hensigtsmæssigheden af de gældende reg-ler. Det er min opfattelse, at en udformning af skærpede doku-mentationskrav bør afvente disse drøftelser.

6.

For så vidt angår spørgsmålet ommæthedsfremmende fodringaf søeranbefaler Dyrenes Beskyttelse, at der stilles krav om, atsøer skal have fri adgang til grovfoder fra fravænning og gennemhele drægtighedsperioden. Grovfoderet skal ifølge foreningenvære af en karakter, som sikrer, at søerne ikke bliver for fede, ogat de samtidig får opfyldt deres ernæringsmæssige behov.

Dyrenes Beskyttelse konstaterer dog samtidig, at det foreslåedekrav kan give miljømæssige udfordringer, hvorfor kravet førstbør gælde fra den 1. januar 2016. Indtil 2016 skal søerne ifølgeforeningen have fri adgang til halm, adgang til foder 5 timer dag-ligt eller 2 daglige fodringer i såvel eksisterende stalde som ny-byggeri.

Dyrenes Beskyttelse bemærker i øvrigt, at hvis det ikke er muligtat finde en afbalanceret løsning, skal et krav om en tilstrækkeligmængde halm, fyldigt foder eller foder med højt fiberindholdsættes over hensynet til opretholdelsen af den omfattende svine-produktion i Danmark.

Jeg er opmærksom på, at sultne søer er et velfærdsmæssigt pro-blem. Jeg kan dog ikke umiddelbart tilslutte mig forslaget fra Dy-renes Beskyttelse, hvorefter søer skal have fri adgang til grovfo-der fra fravænning og gennem hele drægtighedsperioden. Et så-dant krav er ifølge rapporten fra arbejdsgruppen om hold af svinikke praktisk gennemførligt på nuværende tidspunkt. Det skyldes,at kravet vil gøre det sværere at opnå det ønskede huld hos søernesamt føre til øget udskillelse af næringsstoffer til det omgivendemiljø. Herudover er både prisen på og tilgængeligheden af selvefoderet problematisk.

Det anbefales derimod i rapporten fra arbejdsgruppen om hold afsvin, at der skaffes yderligere viden om, hvordan fiberrigt foder istørre mængder bedst muligt kan sammensættes og håndteres iforskellige staldsystemer under hensyntagen til søernes reproduk-tion, sundhed og velfærd.

Arbejdsgruppen om hold af svin har desuden foreslået, at der –indtil en målsætning om fri adgang til fiberrigt foder kan indfries– foreløbig fastsættes krav om, at søer, der fodres restriktivt, ud-over den daglige fodring skal have fri adgang til halm eller friadgang i mindst fem timer i løbet af dagtimerne til andet foderend halm. Jeg synes umiddelbart denne anbefaling lyder fornuf-tig, men vil dog som anbefalet af arbejdsgruppen få foretaget enanalyse af de økonomiske konsekvenser af et sådant krav, før jegtager endelig stilling hertil.

7.

Ligesom arbejdsgruppen om hold af svin har Dyrenes Beskyt-telse overvejet, om der bør gennemføres et forbud mod fikseringaf søer og gylte i henholdsvisløbeafdelingenogfarestalden.

For så vidt angårløbeafdelingenanbefaler Dyrenes Beskyttelse,at der hurtigst muligt gennemføres krav om, at søer skal væreløsgående. Det er i den forbindelse foreningens opfattelse, at kra-vet bør gælde fra den 1. januar 2012 for nybyggeri og større om-bygninger, mens der for eksisterende byggeri foreslås en over-gangsperiode på 10 år.

Jeg er enig i, at der bør indføres krav om løsdrift i løbeafdelin-gen. Danmark har lang erfaring med løsgående søer i løbeafde-lingen, og jeg har noteret mig, at produktionsresultaterne for sy-stemerne er blevet markant bedre i takt med udviklingen af for-bedret management og forbedrede opstaldningsforhold.

Som det fremgår af rapporten fra arbejdsgruppen om hold af svin,vil et krav om løsdrift i løbeafdelingen imidlertid medføre storeøkonomiske omkostninger for erhvervet, som det er nødvendigtat tage hensyn til ved fastlæggelsen af, hvornår forbuddet børtræde i kraft, og hvilke overgangsregler der bør gælde.Justitsministeriet vil som bekendt inden udløbet af første halvdelaf 2011 fremlægge en plan for, hvordan anvendelsen af fikseringi den danske svineproduktion kan afvikles. Planen vil bl.a. inde-holde en stillingtagen til længden på overgangsperioder. Når mi-nisteriet har et udkast til plan klar, vil jeg indkalde medlemmerneaf udvalget til et møde, hvor vi kan drøfte planen.

8.

For så vidt angårfarestaldenanfører Dyrenes Beskyttelse, atder er omfattende dokumentation for, at søer bliver hårdt belastetaf fiksering i farebokse. Endvidere anfører foreningen, at der eroverbevisende dokumentation for, at løsdrift i farestalden ikkemedfører øget pattegrisdødelighed. Dyrenes Beskyttelse anbefa-ler derfor, at der sker en omlægning til løsdrift i farestalden.

Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at der allerede nu gennemføres etlovkrav om, at farende og diegivende søer skal gå løse. Kravetskal ifølge foreningen gælde fra den 1. januar 2012 for nybyggerisamt for udvidelser af eksisterende stalde og omfattende ombyg-ninger af eksisterende stalde. For eksisterende stalde bør der væreen overgangsperiode på 10 år.

Jeg er enig med Dyrenes Beskyttelse i, at søer på sigt bør væreløsgående i farestalden. Det vil imidlertid efter min opfattelseikke være forsvarligt at gennemføre et sådant krav allerede nu.

Som det fremgår af rapporten fra arbejdsgruppen om hold af svin,er der stadig en række uafklarede praktiske spørgsmål, som angårbl.a. den konkrete indretning af systemerne samt de konkurren-cemæssige vilkår for erhvervet. Det kan derfor ikke udelukkes, aten gennemførelse – på nuværende tidspunkt – af et krav om løs-drift i farestalden vil kunne medføre en væsentlig nedgang i om-fanget af svineproduktion i Danmark.

Jeg synes derimod umiddelbart, at forslaget fra arbejdsgruppenom hold af svin lyder fornuftigt. Arbejdsgruppen anbefaler, at deri første omgang gennemføres en frivillig omlægning til løsdrift ifarestalden, hvorefter der om 10 år – hvor det ifølge Videncenterfor Svineproduktion forventes, at ca. 10 pct. af søerne vil være iløsdrift – gennemføres et forbud mod fiksering af søer og gylte ifarestalden med en passende overgangsordning.

Jeg er opmærksom på, at der kan være en risiko for, at den for-ventede omlægning går i stå over de næste 10 år. Justitsministeri-et vil derfor i den plan for overgang til løsdrift, som ministerietfremlægger inden udløbet af første halvdel 2011, nærmere rede-gøre for, hvordan der sikres fortsat fremdrift.

9.

Dyrenes Beskyttelse har desuden behandletspørgsmålet ompattegrises plads i farestier.Foreningen anbefaler i den forbin-delse, at der gennemføres krav om, at pattegrise skal have mindst1,2 m2fast gulv eller lignende. De 1,2 m2svarer til den plads,som 12 grise i 4-ugers alderen optager i delvist sideleje, og kravetskal efter foreningens opfattelse gælde for alle stalde fra den 1.januar 2012.

Som det fremgår af rapporten fra arbejdsgruppen om hold af svin,er det vanskeligt at fastsætte et mål for det faste gulv til pattegri-se, som på den ene side sikrer, at alle pattegrisene kan hvile pådet samtidig, og på den anden side hindrer uhensigtsmæssig gø-deadfærd blandt pattegrisene.

Arbejdsgruppen om hold af svin har dog vurderet, at det vil væreforsvarligt at stille krav om, at pattegrise skal have mindst 1 m2fast gulv eller lignende, hvilket er tilstrækkeligt til, at ca. 14 pat-tegrise kan ligge i bugleje, når de er 4 uger, eller at 9-10 pattegri-se kan ligge i delvist sideleje, når de er 4 uger.

Jeg vil i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at det –uanset om arealet fastsættes til 1 m2eller 1,2 m2– fortsat vil væreet grundlæggende krav, at alle pattegrisene skal kunne hvile pådet samtidig.

10.

Rapporten fra Dyrenes Beskyttelse indeholder endelig enrække bemærkninger til spørgsmålene om rode- og beskæftigel-sesmaterialer til svin og om blødt leje til søer.

11.

Som bekendt valgte Dyrenes Beskyttelse at melde sig ud afArbejdsgruppen om hold af svin. Efter min opfattelse ville dethave været mere konstruktivt, hvis Dyrenes Beskyttelse i stedetvar gået i dialog med de øvrige medlemmer af arbejdsgruppenom, hvordan det sikres, at dyrene får bedst mulig velfærd samti-dig med, at en konkurrencedygtig svineproduktion bevares. Dy-renes Beskyttelse kunne have afgivet mindretalsudtalelser, i det10

Svinene bør sikres gode velfærdsmæssige forhold, men det erefter min opfattelse samtidig vigtigt, at der tages passende hensyntil de økonomiske konsekvenser for erhvervet. Det bør f.eks.undgås, at skærpede krav til dyrevelfærden blot fører til, at svi-neproduktionen rykker til lande med lempeligere krav.

Som min gennemgang viser, kommer Dyrenes Beskyttelse og jegikke frem til det samme resultat, når afvejningen af hensynet tilsvinenes velfærd og hensynet til en konkurrencedygtig svinepro-duktion skal foretages. Det er fair nok. Det er som sagt en ærligsag, at man kan være uenige.