Spørgsmål nr. 374 fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri (Alm. del.):

”Vil ministeren oplyse hyppigheden under produktionsfor-hold af bidmærker, der ikke giver sår, men ifølge AarhusUniversitets (DJF) notat giver mærker på lædersiden af skind.Er disse bidmærker en indikator for aggression og er de fore-kommet langt hyppigere end de tydelige sår?”

Svar:

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet har i april2011 offentliggjort et notat om velfærd hos mink.Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet omen udtalelse fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, der har oplyst føl-gende:”Bidmærker, dvs. mærker på lædersiden af skindet, fore-kommer med langt større hyppighed end tydelige sår. Bid-mærkerne opstår både som følge af leg, seksuel adfærd ogaggression. Mærker i nakken hidrører primært fra leg og sek-suel adfærd, hvorimod mærker på kroppen og ved halen pri-mært hidrører fra aggression. Forekomsten af bidmærker af-hænger som nævnt i DJFs notat af indhusningssystemet.Opgørelser af bidmærker på kroppen fra private farme er be-grænsede. Undersøgelser af 266 tæveskind gennemført på 6private farme med forskellige indhusningssystemer viste, at10-33 % af tæverne havde mindst ét bidmærke hidrørende fraaggression. Til sammenligning havde 5-6 % af 244 hanner ogtæver sår – primært ved halen men også i nakken. To af dissedyr, svarende til 0,8 %, havde alvorlige/behandlingskrævendesår (Møller, 2000; Møller, 2003). På en anden farm blev 634mink i etagebure og 164 mink i standardbure undersøgt.Bidmærker var hyppigst forekommende hos mink i etagebu-re. Totalt set havde mere end halvdelen af minkene bidmær-ker, der tydede på deltagelse i aggression – 29 % af minkenehavde mindst et bidmærke på hoften, og 46 % havde mindstet bidmærke på ryggen. Til sammenligning havde 4,5 % afminkene sår primært ved haleroden (Hansen and Houbak,2005).”