Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København, den 6. maj 2011Sagsnr.: 9656Dok.nr.: 222432
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 01.04.2011 stilletfølgende spørgsmål nr. 317 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet påudvalgets vegne af formand René Christensen.Spørgsmål 317:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31.03.2011 fra Jens Fisker, Grenå ved-rørende Grøn Vækst, jf. FLF alm. del – bilag 243”Svar:
Jens Fiskers læserbrev i Information vedrører særligt baggrunden for de reduktionsmål-sætninger for kvælstofudledningen, der er fastlagt i regeringens Grøn Vækst-aftale,samt hvordan målsætningen relaterer sig til den forudgående målsætning i Vandmiljø-plan III.I henhold til Grøn Vækst-aftalen skal udledningen af kvælstof til vandmiljøet reduceresmed 19.000 tons frem mod 2015. Grøn Vækst-målsætningen erstatter reduktionsmål-sætningen i Vandmiljøplan III, der ligeledes ville løbe frem til 2015.I forbindelse med den faglige midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III i 2008 blev deropgjort en manko i forhold til målet på ca. 8.000 tons kvælstof. Denne mængde er ind-regnet i målsætningen i Grøn Vækst på de i alt 19.000 tons.Grøn Vækst-aftalen fastlægger konkrete virkemidler, som reducerer udledningen medca. 9.000 tons kvælstof. Det er i Grøn Vækst besluttet, at et udvalg under Finansministe-riet skal foreslå virkemidler for de resterende 10.000 tons. Udgangspunktet er et systemmed omsættelige kvælstofkvoter, men udvalget undersøger også alternative virkemidler.For at søge at tage hensyn til landbrugserhvervets konkurrenceforhold blev det medGrøn Vækst 2.0-aftalen fra april 2010 besluttet at udvalget under Finansministeriet end-videre skal undersøge, hvordan en række repræsentative EU-lande vælger at implemen-tere EU’s vandrammedirektiv.
Første fase af denne undersøgelse, der omfatter Slesvig-Holsten og Nederlandene, viser,at disse lande planlægger at anvende direktivets undtagelsesmuligheder i højere gradend Danmark og hermed i praksis implementerer vandrammedirektivet over hele direk-tivets indsatsperiode frem mod 2027. Analysen viser, at hvis Danmark skal nå den fuldemålsætning på 19.000 tons inden 2015, vil det stille dansk landbrug i en problematiskkonkurrencesituation.Miljøministeren har derfor i februar 2011 foreslået, at Danmark i højere grad følgertempoet i vore nabolande og udskyder implementeringen af de resterende 10.000 kvæl-stofreduktion til efter 2015. Det er et forslag, som jeg er meget enig i. Endelig beslut-ning om valg af virkemidler og tidshorisont afventer analysen fra den tværministeriellearbejdsgruppe under ledelse af Finansministeriet, som forventer at færdiggøre sit arbej-de i slutningen af 2011.Med hensyn til sagen om den ulovlige import af kvælstofgødning har jeg tidligere un-derstreget, at det selvfølgelig er helt uacceptabelt, at en lille gruppe landmænd på denmåde skader hele branchens omdømme. Det er ikke muligt at vurdere, hvorvidt denulovlige indførsel har haft negativ virkning på vandmiljøet, da der endnu ikke er klarhedover, i hvilket omfang ulovlig gødning er udbragt på markerne.Under alle omstændigheder vil der mængdemæssigt være tale om en meget begrænsetudledning til vandmiljøet. Kun en mindre del af gødningen udgøres af kvælstof, og afdenne andel optages langt hovedparten i planterne, og et eventuelt overskud tilbagehol-des i stor udstrækning i rodzonen.
Henrik Høegh
/Lars Ole Hansen
2