Samrådstale

Til brug ved samråd D, E og F den 14. oktober 2010 i Folketingets udvalg forFødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Spørgsmål D

Mener ministeren, at det er udtryk for god landmandspraksis, blot antibiotikaforbruget isvinestaldene ikke overstiger det dobbelte af landsgennemsnittet og dødelighedenholdes under 24 pct.?

Spørgsmål E

Giver landbrugets og dyrlægernes kritik af de høje grænseværdier for tilladtantibiotikaforbrug i kategorien ”god landmandspraksis” ikke ministeren anledning til atsænke grænseværdierne?

Spørgsmål F

Mener ministeren, at de høje grænseværdier for tilladt antibiotikaforbrug i kategorien”god landmandspraksis” er med til at knække kurven over antibiotikaforbruget isvineproduktionen?

Det talte ord gælder

Svar:

Principperne i veterinærforliget

-Da regeringen sammen med Dansk Folkeparti og deRadikale i 2008 vedtog veterinærforliget var et afhovedformålene at indføre systemer, hvor indsatsen heletiden fokuseres på de besætninger, der står med de størsteudfordringer i forhold til sundhed og velfærd.

-Det skulle bl.a. ske ved at styrke den forebyggende indsatsog ved at gøre det på en måde, så det også kunne betale sigfor den enkelte landmand at sikre en effektiv og målrettetindsats i problembesætningerne.

Det risikobaserede kontrolkoncept

-Det er det vi samlet kalder det risikobaseredekontrolkoncept. Konceptet omfatter både offentligvelfærdskontrol og obligatorisk sundhedsrådgivning ibesætningerne.-For det første er der indført ekstra kontrol i de besætninger,som enten har fået bøde eller dom for overtrædelser påveterinærområdet, eller som overskrider grænseværdiernefor dødelighed og medicinforbrug.

-For det andet har vi fokuseret indsatsen i besætningernesåledes, at antallet af dyrlægebesøg, som en landmand skalbetale for, afhænger af besætningstypen, og ikke mindst afom landmanden har problemer med dyrevelfærden ogdyresundheden.-I forhold til den obligatoriske sundhedsrådgivning – spilledegrænseværdierne for antibiotikaforbrug og dødelighed i detoprindelige koncept kun en rolle for startindplacering i deforskellige kategorier. Hvis en landmand overholdtgrænseværdierne kunne han således begynde i kategorienmed færrest rådgivningsbesøg.

Nye navne, ny incitamentstruktur

-Der har gennem det sidste år været et stigendeantibiotikaforbrug primært i svinebesætningerne, og i foråretblev der sat fornyet fokus på dødelighed i besætningerne iform af høje tal for pattegrisdødeligheden.-Det er en udvikling, der bekymrer mig.-I den senere tid har jeg også konstateret, at man har kædetdenne udvikling sammen med navngivningen af de trelandmandskategorier, sådan som det også sker i dagenssamrådsspørgsmål.-Og lad mig sige det ligeud: Nej. selvfølgelig er det ikkeudtryk for god landmandspraksis blot antibiotikaforbruget isvinestaldene ikke overstiger det dobbelte aflandsgennemsnittet og sodødeligheden holdes under 24 %.-Men det har heller aldrig været hensigten med konceptet atskabe en slags elitesmiley for landmænd. Det handler ikke

om at kåre de bedste besætninger, men om at hanke op ibesætningerne med de største udfordringer.-Partierne bag forliget er derfor enige om, at de trelandmandskategorier fremover vil blive betegnet:Almindelig rådgivning, svarende til GodLandmandspraksis,Ekstra Rådgivning, svarende til TilfredsstillendeLandmandspraksis ogSkærpet Rådgivning, svarende til Mindre GodLandmandspraksis

-Samtidig er vi enige om, at højt antibiotikaforbrug og højdødelighed skal have konsekvenser for antallet afsundhedsrådgivningsbesøg i den enkelte besætning. Og ikkekun for besætningens startindplacering i kategorierne, mensom en konsekvens, der kan mærkes for den enkeltelandmand.

-Hvis man overskrider bare én af grænseværdierne rykkerman helt ned i den dårligste kategori og får både øget kontrolog skærpet rådgivning. Og det høje rådgivningsniveaufortsætter i mindst 2 år i takt med, at landmanden gradvistrykker op fra skærpet rådgivning over ekstra rådgivning tilden almindelige rådgivning forudsat, at han overholdergrænseværdierne.

-Med de nuværende grænseværdier betyder det helt konkret,at vi tager ekstra hårdt fat om de besætninger, der står for 20-25 % af det samlede antibiotikaforbrug til svin og circa 1/3af de døde søer.

Fastlæggelse af grænseværdier

-Samtidig vil det være sådan, at grænseværdierne fastlæggeshvert år. Grænseværdierne i 2010 og 2011 er således kunudtryk for det første skridt i en flerårig indsats for bedredyrevelfærd og dyresundhed i besætningerne.-Vi har således en helt klar forventning om, atgrænseværdierne rykkes ned i takt med, at besætningerne fårforbedret forholdene.-I forhold til sodødeligheden har vi allerede nu aftalt konkretereduktionsmål. Hvor grænseværdien i 2011 er fastlagt sådan,at besætningerne får ekstra kontrol, når dødelighedenoverstiger 24 %, vil denne grænse i 2012 rykkes ned til 20 %og yderligere ned til 16 % i 2013.

Antibiotika/gult kort

-Grænseværdierne for antibiotikaforbruget hængertæt sammen med den nye ”Gult Kort” ordning forantibiotikaforbrug i svinebesætninger, der sammen medveterinærforligets initiativer skal medvirke til at knækkekurven for antibiotikaforbruget.

-I forligskredsen har vi besluttet at fortsætte denne praksis. Vivil altså også fremover informere de besætninger, dernærmer sig grænsen for at modtage et ”gult kort”, såbesætningsejeren og dyrlægen får mulighed for løbende atjustere antibiotikaforbruget i forhold til de udmeldtegrænser.

-Vi har altså helt klart signaleret, at forbruget skal falde ogmed gult kort ordningen og det styrkede kontrol- ogsundhedsrådgivningskoncept har vi redskaberne til at nådette mål.-Konkret har vi sat det som mål, at initiativerne samlet setskal føre til en reduktion af antibiotikaforbruget med 10 %frem mod 2013.

Afslutning

-Målet med den samlede indsats er at forbedre situationenløbende og hele tiden målrette indsatsen mod den mestproblematiske procentdel af besætningerne, og vi har somnævnt fastsat konkrete reduktionsmål forantibiotikaforbruget og grænseværdien for sodødelighed.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri