Fødevareallergi

Fødevareallergi er en IgE medieret lidelse hvor symptomerne kommer hurtigt efter man har spist denallergene fødevare. Symptomerne kan være alt fra lette, fx kløe i munden til livstruende anafylaksi. Derer typisk dosis-respons det vil sige at lave doser giver lettere symptomer end højere doser, men der erekstrem stor variation (faktor 10.000) mellem hvor følsomme patienterne er.Fødevareallergi har to ’ben’: sensibilisering og elicitering. Man skal først gøres allergisk(sensibiliseres) overfor en fødevare før man kan udvikle en allergisk reaktion (elicitering).Sensibiliseringsvejen kan være oralt, men man kan også sensibiliseres via luftvejene eller sjældnerehuden. Det er muligt at være sensibiliseret d.v.s. have specifik IgE over for en fødevare uden at detgiver anledning til klinisk fødevareallergi. Derfor kan diagnosen ikke stilles blot ved at påvisespecifikke IgE antistoffer i blodet eller ved en såkaldt Skin Prick Test (SPT). Det vil sige at denendelige diagnose bør stilles ved, at patienten provokeres med den mistænkte fødevare. Ofte brugerman dog i praksis at stille diagnosen ved en kombination af en overbevisende sygehistorie medforekomsten af specifikke antistoffer, specielt hvis patienten har haft en alvorlig, livstruende reaktion.Det specifikke IgE dannes overfor proteiner. Det er specielle områder af proteinet på 6-10 aminosyrer,epitoper, der dannes antistoffer overfor.

Sagen kort

Fem personer er beskrevet at have alvorlige allergiske reaktioner efter at have spist et ’bag let’ produkt.De er alle udredt på Odense Universitetshospital af prof. Overlæge Carsten Bindslev-Jensen. CBJ fårhenvist patienter fra hele landet. Den første case er fra april 2008 og den sidste fra marts 2010 (som fiken reaktion igen i september?)

Produktet

Personerne har reageret på en række bag selv produkter fra AMO: letbagt chokoladekage, letbagtkrydderkage, fuldkornstærtedej, yoghurtboller, chokoladetærte. Ingrediensliste for fuldkornstærtedej(Amo let bagt): Hvedemel, hvedefuldkornsmel (22%), vegetabilsk palmeolie, hvedestivelse, salt,hævemiddel E575, E500.Den vegetabilske palmeolie indgår i produktet Vana Grasa 80W med følgende sammensætning:Refined palm oil (80%), Glucose syrup (17%), Wheat protein (2,5 %), Free flowing agent (E341)(0,5%). Vana grassa indgår i tærtedejen med 25%. (I øvrigt er produktet fejldeklareret da glucosesirupog hvedeprotein ikke fremgår af deklarationen. Hvis E341 (calciumfosfat) har en teknologisk funktion idet færdige produkt skal det også deklareres).Vi ved fra Carsten Bindslev-Jensens (CBJ) meget grundige undersøgelser, at patienternes reaktionskyldes Vana grasa og mere præcist protein produktet Meripro 711. Ifølge producentens egneoplysninger (brochure om Meripro 711 og samtale med Syral) består produktet af gluten der er gjortopløseligt ved en ikke beskrevet teknik. Det har gjort, at produktet kan anvendes som emulgator fordidet har en hydrofil og en hydrofob del. Forandringen af gluten er sket ved en delvis nedbrydning(hydrolyse) af proteinet enten v.h.a. syre en såkaldt syrehydrolyse. Man kan også hydrolysere v.h.a.enzymer. Producenten angiver selv at det i USA skal deklareres som ’hydrolysed wheat protein’.

AMO har i 2010 brugt mange forskellige batch Vana Grasa i deres produktion (mail fra Lantmännen).De allergiske tilfælde kan føres tilbage til fire forskellige batches. Vi ved ikke om de indeholder sammeeller forskellig batch Meripro 711. Syral, der producerer Meripro 711 oplyser at de ikke mistænker atder er batch forskelle.Der eksisterer mange udgaver af hydrolyserede hvedeproteiner (HHV) hvor hydrolyseringsgradenafhænger af hvilke egenskaber man ønsker produktet skal have.Ifølge prof. Steve Taylor fra Nebraska, som jeg har forelagt brochuren, ligner Meripro 711 deprodukter der er beskrevet at have givet allergisk reaktioner i Frankrig og i USA. Steve Taylor hartidligere fortalt, at han mener at det kun er nogle HHV der giver anledning til de beskrevne allergiskereaktioner og at det sandsynligvis er afhængigt af produktionsmetoden, der er en fabrikshemmelighed.Jeg har senere fået oplyst af Steve Taylor at det produkt der blev taget af markedet i USA var fraAustralske Manildra og at det var et syre hydrolysat.Vana Grasa har været på markedet siden 2002 med Meripro som ingrediens. Det er uklart hvor længeMeripro 711 har været på markedet. Det har tidligere heddet SWP 100, der trods det forskellige navnskulle være produceret efter samme metode. Det skulle have været på markedet i ca. 15 år.Syral laver 3 forskellige syrehydrolyserede hvedeproteiner: Meripro 705, 707 og 711. Disse produkterligner hinanden. De bruges også i kosmetik. Disse produkter er nu taget ud af markedet. De har ikkenogen indikation på at der er batch forskelle.De har andre hydrolyserede hvedeproteiner, men de er hydrolyseret med enzymer.Produktionen af de syrehydrolyserede hvedeproteiner blev stoppet i 2000 da der var frygt for at de, pågrund af deamidering (samme proces som sker i vævet hos mennesker med cøliaki) kunne udløsecøliaki hos mennesker der i forvejen ikke havde klinisk cøliaki. På baggrund af en risikovurdering derkonkluderede at der ikke var problemer, blev produktionen genoptaget i 2004.Meripro 700 serien anvendes typisk i 1-2% i fedtpulvere fx i kaffe ’creamers’ og andre ’non-diary’produkter.EU’s videnskabelige komite for forbrugersikkerhed (SCCS) har taget problematikken med dehydrolyserede hvedeproteiner i kosmetik op. Det behandles i en arbejdsgruppe, mere vides ikke p.t.

Hydrolyseret hvedeprotein og allergi

Hydrolyseret hvedeprotein (HHV) er ikke en veldefineret størrelse da hydrolyseringsgraden variererafhængig af hvilke (emulgerende) egenskaber man ønsker. Der dannes sandsynligvis ikke nye epitopermen hydrolyseringen gør at peptider aggregeres og at de ’almindelige’ hvedeepitoper præsenteres forimmunsystemet på en anden måde. De ændrede (emulgerende) egenskaber medfører også at proteinetsandsynligvis kan passere membraner på en anden måde end naturligt hvedeprotein.Der er beskrevet allergiske reaktioner på HHV der har været brugt som ingrediens i hudcremer. Nogleaf disse patienter har også reageret på HHV i mad. Disse mennesker har ikke allergi overfor naturligehvede proteiner (Leduc et al 2003, Lauriere et al 2006, Bouchez-Mahiout et al 2010).Prof. Jeanne Duus Johansen fra Gentofte Hospitals hudklinik (Videncenter for allergi) oplyser at deikke har set hudpatienter der har allergi overfor HHV.

Det er sikkert at man kan sensibiliseres via huden over for HHV, men det er ikke klart om der kan skeen sensibilisering ved oral indtagelse.Der er beskrevet tilfælde af allergiske reaktioner over for HHV i Frankrig (Leduc et al 2003, Lauriereet al 2006) og i USA (Steve Taylor, personlig meddelelse). Fødevarestyrelsen har også fået oplyst omtilfælde i Finland (se nedenfor). De finske tilfælde skyldes også Vana grasa og dermed Meripro 711.”Vi har i Finland sedan år 2008 fått information av hud- och allergiläkare om patienter som fått kraftigaallergiska (allt från urticaria till anafylaxi) reaktioner för en ingrediens i en munk (doughnut).Personerna har förut varit friska (icke allergiska), alltså inte vete-allergiska och inte allergi elleröverkänslighet för allmänt kända proteiner. Under utredningen kom man till att reaktionernaförorsakades av ett hydrolyserat veteprotein fanns i ett palmoljepulver som användes som ingrediens imunkarna. Slutsatsen var, att man antog att vid tillverkningen av denna specifika ingrediensförändrades proteinstrukturen så, att den förorsakade allvarliga reaktioner för personer som inte ärallergiska för ”normalt” veteprotein. Ingrediensen byttes ut.

Patienterne

Fem personer, kvinder i alderen 29-63 år, der i forvejen ikke har en fødevareallergi. Symptomerne efterat have spist ’bag let’ produkter var alvorlige systemiske reaktioner: universel urticaria (nældefeber),kløe på krop og i håndflader. Kløe i mund og hals. 3 patienter fik angioødem, astma og synkebesvær. 2patienter fik kvalme, diarre, rhinokonjungtivit (høfeber) og blodtryksfald. . Personerne har ikke allergiover for de 12 fødevarer på EU listen (de almindelige allergifremkaldende fødevarer, herunder hvede).Patienterne har ikke antistoffer for lagermider, men (nogle?) har lette allergiske lidelser (husstøv,høsnue). De reagerer alle på proteinproduktet Meripro 711. Der er ikke kendskab til evt. hudproblemerved brug af cremer.En patient er provokeret med 1,2 gram tærte og fik alvorlige symptomer (bl.a. besvimelse). De andre ertilsyneladende ikke provokeret.Hvis vi lidt firkantet antager, at vandindholdet i tærten er 0 svarer 1,2 gram tærte til 0,25 x 1,2 =0,3gram Vana Grasa. 0,3 x 0,025 = 0,0075 gram Meripro 711 = 7,5 mg. Patienten har altså reageret medvoldsomme symptomer på 7,5 mg hydrolyseret hvedeprotein. Det er en lav, men ikke urealistisk dosis.Der er i litteraturen beskrevet alvorlige reaktioner på mindre end 1 mg protein.

Hvad ved vi

Fem mennesker har fået alvorlige allergiske reaktioner på Meripro 711, der er et hvedeprotein (gluten)der er modificeret. 7,5 mg Meripro kan give alvorlige symptomer.Det er ikke muligt at identificere proteinet i ingredienslisten. Det vil sige, at selv om disse menneskerhavde kendt deres allergi ville de ikke kunne have undgået produktet.Ingredienslisten er ikke korrekt.

Hvad ved vi ikke

Hvor stor er risikogruppen dvs hvor mange mennesker er sensibiliserede over for Meripro 711/hydrolyserede hvedeproteiner?Hvordan foregår sensibiliseringen oralt og/eller dermalt?Antallet af bag let produkter er steget i de senere år – har vi et billede af denne udvikling?

Hvor mange ikke identificerede alvorlige tilfælde er der og hvor mange mindre alvorlige ikkerapporterede tilfælde eksisterer?

Konklusion

Der er en del mennesker, der er allergiske overfor fødevarer. Deres mulighed for at leve et liv udenalvorlige symptomer er baseret på, at de får stillet en korrekt diagnose, dvs ved hvad de ikke kan tåleog på at fødevarer deklareres korrekt, så mennesker med fødevareallergi kan undgå det de er allergiskeover for.I denne sag var patienterne ikke klar over deres allergi og selv om de var, ville de ikke kunne undgåMeripro 711, da produkterne ikke var deklarerede korrekt.Hvis vi læner os op ad de amerikanske erfaringer, er det ikke alle hydrolyserede hvedeproteiner dergiver disse reaktioner, men Meripro 711 har en profil der svarer til hydrolyserede hvedeproteiner derhar givet reaktioner i USA og Frankrig. De finske tilfælde skyldes også Meripro 711. De dansketilfælde falder tidsmæssigt sammen med de finske. Meripro 705 og 707 er også produceret v.h.a.syrehydrolyse og antages at kunne give lignende reaktioner. Vi ved ikke om hvedehydrolysaterproduceret v.h.a. enzymer giver samme type reaktioner, men det ser ikke åbenlyst sådan ud.Der er altså her en reel risiko for, at et ukendt antal mennesker kan få alvorlige allergiske reaktioner afMeripro 711 og måske også af Meripro 705 og 707. Disse produkter bør fremgå af ingredienslisten somhydrolyseret hvedeprotein. Hvis der er stillet en korrekt diagnose og deklarationerne er korrekte vil detvære muligt for disse mennesker at undgå produkter med hydrolyseret hvedeprotein som ingrediens. Devil dog være tvunget til at undgå alle hydrolyserede hvedeproteiner da det ikke vil være muligt at seforskel.Vi ved ikke om vi står overfor et problem der kunne være i stigning (større eksponering – fleresensibiliseringer). Det vil være relevant at følge SCCS arbejdsgruppens om hvedehydrolysater ikosmetik for at få et indtryk af hvor meget og hvilke hvedehydrolysater der bruges i kosmetik.

Referencer

ISABELLE BOUCHEZ-MAHIOUT,*,† CATHERINE PECQUET,‡ STEPHAN KERRE,§ JACQUESSNE´ GAROFF,† NADIA RAISON-PEYRON,) AND MICHEL LAURIE_RE High Molecular WeightEntities in Industrial Wheat Protein Hydrolysates Are Immunoreactive with IgE fromAllergic Patients J. Agric. Food Chem. 2010, 58, 4207–4215MICHEL LAURIE` RE 1, CATHERINE PECQUET 2, ISABELLE BOUCHEZ-MAHIOUT 1,JACQUES SNE´ GAROFF 1, OLIVIER BAYROU 2, NADIA RAISON-PEYRON 3 AND MARTINEVIGAN Hydrolysed wheat proteins present in cosmetics can induce immediate hypersensitivitiesContact Dermatitis 2006: 54: 283–289Firmabrochure om Meripro 711

Risikovurdering: allergiske reaktioner i forbindelse med ’Bag let’ produkter med hvedeprotein