Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
974168_0001.png
974168_0002.png
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og FiskeriChristiansborg1240 København K
DepartementetJ.nr. MST-001-03966Den 23. marts 2011
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 24.januar 2011 stillet følgende spørgsmål nr. 210 (alm. del), som hermedbesvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).

Spørgsmål nr. 210 (alm. del)

Vil ministeren gennemgå de naturlige plantebeskyttelsesmidler, somanvendes i den økologiske produktion i Tyskland, og udpege de midler, somvi ikke kan forestille os at bruge i Danmark?

Svar

Jeg er ikke bekendt med, hvilke plantebeskyttelsesmidler, der anvendes i denøkologiske produktion i Tyskland, og det er desværre ikke muligtumiddelbart at skaffe et sådant overblik, idet der kan være forskellige regleri de enkelte delstater.For at et plantebeskyttelsesmiddel må anvendes i økologisk jordbrug, skalfølgende 3 krav være opfyldt: 1) aktivstoffet, der indgår i midlet, skal væreoptaget på bilag 1 til Plantebeskyttelsesmiddeldirektivet (direktiv 91/414), 2)aktivstoffet skal være optaget på bilag 2 til Økologiforordningen (889/2008),og 3) plantebeskyttelsesmidlet, der indeholder aktivstoffet, skal væregodkendt i den enkelte medlemsstat.Der er i Danmark en række midler, der opfylder disse krav, og som derforkan anvendes i økologisk jordbrugsproduktion. Men der indgår ogsåaktivstoffer på de to nævnte EU positivlister, for hvilke der ikke er godkendtplantebeskyttelsesmidler i Danmark, og som derfor ikke kan anvendes ihverken økologisk eller konventionelt jordbrug. Det drejer sig både omaktivstoffer, som aldrig er søgt godkendt (for eksempel kaliumbicarbonat,hvilket er det samme som bagepulver) og aktivstoffer som formodentlig ikkekan godkendes i Danmark på grund af risiko for miljøet (for eksempelkobber).Nogle plantebeskyttelsesmidler, baseret på aktivstoffer, der indgår i de to EUpositivlister, kan være godkendt i Danmark - men ikke til anvendelser, der errelevante for det økologiske jordbrugserhverv. Det gælder for eksempelnaturlige pyrethriner, som kun er godkendt til brug i prydplanter i privatehaver eller i væksthuse, fordi der er en uacceptabel risiko for vandlevende
Miljøministeriet • Højbro Plads 4 • 1200 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
organismer ved de udendørs anvendelser, der indgik i den fremsendteansøgning (frugtavl).Jeg vil derfor gerne erindre om, at blot fordi midlerne er baseret påaktivstoffer, der er af naturlig oprindelse, er det ikke nødvendigvisensbetydende med, at en anvendelse som plantebeskyttelsesmiddel ikkeindebærer uacceptable miljø- eller sundhedsmæssige risici.Det er endvidere op til den enkelte økologiske jordbruger at træffebeslutning om, hvorvidt vedkommende ønsker at anvende de midler, der ihenhold til reglerne er tilladt at anvende i økologisk jordbrug i Danmark.Nogle økologiske jordbrugere vælger helt plantebeskyttelsesmidler fra –andre vælger at anvende denne mulighed for at kontrollere skadevoldere.Ud over egentlige plantebeskyttelsesmidler opereres der i Tyskland med ensærlig kategori af stoffer, der benævnes plantestyrkere. Disse stoffer måbenyttes i økologisk produktion i Tyskland.Miljøstyrelsen har den 24. januar 2011 via Plantedirektoratet modtaget listerover stoffer som hhv. Landbrug og Fødevarer samt Foreningen forBiodynamisk Jordbrug ønsker at få adgang til at anvende. I det vedhæftedebilag er der givet en status for disse stoffer i henholdsvis Tyskland, EU ogDanmark.Tyskland er i øjeblikket i gang med at revidere deresplantebeskyttelseslovgivning, herunder Plantestyrkerlisten. De tyskepesticidmyndigheder har den 11. januar 2011 oplyst til Miljøstyrelsen, at de iforbindelse med implementeringen af Pesticidforordningen (1107/2009),forventer at omdefinere begrebet plantestyrkere.Med Grøn Vækst aftalen blev det besluttet at iværksatte et særligt initiativmed henblik på at øge antallet af ansøgninger om godkendelse af alternativeplantebeskyttelsesmidler. Der er i Miljøstyrelsen siden da modtaget seks nyeansøgninger om godkendelse af alternative plantebeskyttelsesmidler.
Karen Ellemann/ Claus Torp
2