FLF, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om oversendelse af det talepapir, der lå til grund for besvarelsen af FLF alm. del - samrådsspm. AH og AI om EU-støtte til miljøtiltag den 9. februar 2011, til fødevareministeren

Spørgsmål AH:”Ministeren bedes redegøre for, hvordan det kan gå til, at Danmark i2010 bliver nødt til at returnere 80 mio. kr. til EU, som Danmarkhavde fået til støtte til miljøtiltag i landbruget.”Spørgsmål AI:”Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, atDanmark ikke også i 2011 bliver nødt til at sende 80 mio. kr. tilbagetil EU, som Danmark har fået til støtte til miljøtiltag i landbruget.”

TalepunktIndledningFødevareudvalget har indkaldt mig for at besvare tospørgsmål. Spørgsmål AH angående hvordan det kan gå til,at Danmark i 2010 bliver nødt til at returnere 80 mio. kr. tilEU som Danmark havde fået til støtte til miljøtiltag i land-bruget.Og spørgsmål AI angående hvordan jeg vil sikre, at Dan-mark ikke også i 2011 bliver nødt til at sende 80 mio. kr.tilbage til EU, som Danmark har fået til støtte til miljøtiltagi landbruget.Da de to spørgsmål i sagens natur hænger tæt sammen viljeg besvare dem samlet.Først til spørgsmål AH.1

AH: art. 68 genereltMed Sundhedstjekket i 2009 fik EU’s medlemsstater mu-lighed for at anvende ubrugt direkte landbrugsstøtte tilf.eks. miljøvenlige tilskudsordninger. Dette skete gennemetableringen af det såkaldte art. 68 program.Inden 2010 blev de uforbrugte midler ført direkte tilbage tilEU’s budget, uden medlemsstaterne fik mulighed for atbruge dem.Det var en mulighed, som regeringen arbejdede hårdt for atopnå i forbindelse med Sundhedstjekket.Jeg er således først og fremmest glad for, at det overhove-det er blevet muligt at anvende den uforbrugte direkte støttetil gavn for miljøet. I 2010 har det givet os godt 40.000 ha.miljø-, klima- og naturvenligt landbrug.Det er en forordningsbestemt præmis for art. 68-programmet, at de tilskudsordninger, som udbydes herun-der skal være frivillige tiltag for landmændene at deltage i.Desuden er ordningerne ét-årige ligesom budgettet for dendirekte støtte.Vi kan således ikke bruge pengene til pålagte tiltag, og kandermed ikke tvinge de uforbrugte midler i anvendelse.Det, der kan støttes er alene ekstra omkostninger og tabtindtjening, der opstår som følge af den pågældende foran-staltning.Vi kan således ikke øge incitamentsstrukturen i ordningerneved at hæve tilskudssatserne ud over hvad der kan henreg-nes til ekstra omkostninger og tabt indtjening ved deltagelsei miljøordningerne.Beregningerne af omkostninger og tab foretages normalt afFødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet.Når disse beregninger er lavet og programmet er anmeldtligger tilskudssatserne således fast. Derfor kan det også fåstor betydning, når f.eks. kornpriser fluktuerer i så høj grad,som det har været tilfældet det seneste år.2

AH: art. 68 2010Til implementeringen af Grøn Vækst aftalen fra juni 2009valgte regeringen at anvende muligheden for etableringenaf et art. 68-program.Efter det første år med et art. 68-program kan vi nu konsta-tere, at søgningen under art. 68-ordningerne ikke har væretlige så stor, som Grøn Vækst ambitionen herfor.Det er naturligvis rigtig ærgerligt, at vi ikke får brugt allemidlerne under art. 68, da jeg mener, at art. 68 ordningen eren rigtig god mulighed for at give landmændene en betalingfor levering af offentlige goder.Med de forskellige miljø-, klima- og naturordninger vi harudbudt under art. 68, har vi givet landmænd mulighed foraktivt og frivilligt at gå ind og bidrage til løsningen af nogleaf de nye udfordringer, som vil præge dagsordenen lang tidfremover.I Grøn Vækst-sammenhæng er det dog samtidig vigtigt athuske på, at art. 68 finansieringen kun er en lille del af denmeget ambitiøse og langsigtede plan for miljø- ognaturpolitikken, og for landbrugserhvervets vækstvilkår,som regeringen og Dansk Folkeparti indgik i sommeren2009. Således investeres der i alt 13,5 mia. kr. i Grøn Vækstfrem til 2015. Art. 68 udgør heraf knap 0,5 mia. kr.Som nævnt har art. 68-programmet leveret godt 40.000 hamiljø-, klima- og naturvenligt landbrug. Det synes jeg også,er værd at tage med.At det ikke er blevet til mere kan skyldes flere faktorer.Planlægningen af produktionen på en bedrift er en langsig-tet opgave. Derfor er det kun naturligt, at nye ordninger ogtiltag initialt har et lidt trægt afløb, indtil landmændene ogkonsulenterne har fået mulighed for at lære ordningerne atkende. Det er helt normalt.Dette underbygges af, at det danske art. 68 program blevgodkendt relativt sent, hvormed der kun var en forholdsviskort periode til at gøre opmærksom på ordningerne.3

Derudover er der noget der tyder på, at der har været noglemisforståelser om hvilke krav, der stilles til arealerne oghvilke risici, der er ved at indgå i tilskudsordningerne.Når der har været den usikkerhed, så vil vi i Fødevaremini-steriet bestræbe os på at blive bedre til at formidle det godebudskab og til at tydeliggøre det regelgrundlag, som land-mændene og konsulenterne skal forholde sig til.Det er noget vi altid prøver og som vi vil gøre en ekstraindsat for inden for art. 68 ordningerne fremover.AI: Art. 68 i 2011Det bringer mig således frem til spørgsmål AI om fremtidenfor art. 68. Her eksisterer der både et kort og et længere sig-te.I 2011 har vi ikke nogen mulighed for at ændre i vores art.68 program, da det i første omgang skulle fastlægges for toår, nemlig 2010 og 2011.Vi har dog en forventning om, at søgningen på art. 68 ord-ningerne bliver større i 2011, da ordningerne nu er bedrekendt hos landmænd og konsulenter, og de har haft bedremulighed for at tilpasse deres produktion til de nye ordnin-ger.Desuden har vi i Fødevareministeriet haft mulighed for atse, hvor informationsknasterne er og dermed sikre, at nogleaf de misforståelser, som øjensynligt har været årsag til detlidt begrænsede afløb i 2010, bliver rettet.I 2011 burde der derfor være grundlag for, at landmændenei højere grad vil være villige til at indgå frivillige, et-årigeaftaler om miljø-, klima- og naturvenlig produktion.

Derudover ved vi, at der er en del 5-årige tilsagn om miljø-betinget tilskud under landdistriktsprogrammet, som udlø-ber hvert år. Denne ordning er nu blevet erstattet af art. 68ordningen om ekstensivt landbrug. Dermed vil tilsagn derudløber, skulle gentegnes under art. 68-programmet, hvilketalt andet lige vil skabe et større afløb.Alene under denne ordning forventer vi i 2011, at der vilvære nye ansøgninger for ca. 25 mio. kr. og yderligere ca.35 mio. kr. i 2012. Altså for 60 mio. kr. ekstra ansøgningerunder art. 68 i 2012.AI: Art. 68 i 2012-13Fra 2012 vil det desuden være muligt at revidere art. 68programmet, og få indarbejdet nye tilskudsordninger.Derfor er Fødevareministeriet aktuelt ved at undersøge,hvordan artikel 68-programmet kan justeres så det bedreunderstøtter Grøn Vækst-ambitionerne, med virkning fra2012.Dette sker bl.a. i dialog med erhvervet, for i endnu størregrad at sikre, at der etableres gode ordninger, som kan sikremidlerne kommer fornuftigt i anvendelse.Processen med at udvikle de nye tilskudsordninger løberfrem til sommerferien, hvor der er frist for fremsendelse afet nyt art. 68 program til Kommissionen.AI: Art. 68 i CAP post 2013På længere sigt kigger vi frem efter 2013. Her vil meget isagens natur komme til at afhænge af, hvordan den nye fæl-les landbrugspolitik kommer til at se ud.Hvis virkeligheden efter 2013 kommer til at flugte medKommissionens meddelelse ser det desværre ud til, at art.68 lignende foranstaltninger helt bliver fjernet fra søjle I.

Som bekendt har regeringen dog en klar ambition om, atder skal være bedre muligheder for at anvende søjle I mid-ler til mere målrettede ordninger indenfor blandt andet mil-jø, natur, økologi og klima.Det kan eventuelt være i en forbedret og mere fleksibel art.68-model, men kan også være i form af en videreudviklingaf Kommissionens ideer om et lag 3, så det kommer til atomfatte mere end blot støtte til ugunstigt stillede områder.På det aktuelle stadie i forhandlingerne tror jeg, det er mestfornuftigt at holde forhandlingsmulighederne åbne, frem forat låse os fast på en bestemt tilgang herfor.Det er dog vigtigt, at rammerne for den kommende ordningbliver brede, så den enkelte medlemsstats særlige behovkan imødekommes bedst muligt.