UDKAST TIL TALE

til ministeren til brug ved

åbent samråd i Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

onsdag den 9. februar 2010 kl. 13.30

Spørgsmål AF:

”Vil ministeren redegøre for konklusionerne fra Arbejdsgruppen om hold afsvin og oplyse, hvilke initiativer ministeren påtænker at iværksætte i denforbindelse, jf. FLF alm. del – bilag 117?”

1.

Fødevareudvalget har bedt mig om at redegøre for to forhold.For det første beder udvalget mig om at redegøre for konklusio-nerne i den rapport, som Arbejdsgruppen om hold af svin afgavlige inden jul sidste år. For det andet spørger udvalget, hvilke ini-tiativer jeg påtænker at iværksætte som opfølgning på rapporten.

2.

Jeg vil gerne indlede med at henlede opmærksomheden på, atrapporten – som det også blev oplyst ved oversendelsen af rap-porten til Fødevareudvalget – er sendt i høring med frist den 18.februar 2011.

Det er min opfattelse, at når rapporten nu er sendt i høring, vil detvære mest naturligt at afvente høringssvarene, før jeg tager ende-lig stilling til, hvilke initiativer der efter min opfattelse bør iværk-sættes.

3.

Arbejdsgruppen om hold af svin har som bekendt behandlet enrække forskellige problemstillinger af betydning for svins vel-færd. Arbejdsgruppen har således behandlet spørgsmålene omfravænningsalder for pattegrise, halekupering af svin, mætheds-fremmende fodring af søer, søers pladsbehov og brug af farebok-se til farende og diegivende søer. Jeg vil nu præsentere de væ-sentligste anbefalinger i arbejdsgruppens rapport.

4.

For så vidt angårspørgsmålet om fravænningsalderkonklude-rer arbejdsgruppen, at der på nuværende tidspunkt ikke er grund-lag for at ændre de gældende regler for fravænning, hvorefterfravænning kan ske efter 28 dage – men dog efter 21 dage, hvissærlige forhold er opfyldt.

En ophævelse af muligheden for at fravænne efter 21 dage vilefter arbejdsgruppens opfattelse ikke indebære dyrevelfærdsmæs-sige fordele for pattegrisene, som står mål med de økonomiskekonsekvenser, der vil være forbundet med at fjerne muligheden.Det skyldes navnlig, at en markant dyrevelfærdsmæssig fordelfor pattegrisen først synes at opnås, hvis pattegrisene fravænnes ien alder af 5 uger eller senere, hvilket imidlertid kan medføreøget stress for søerne.

5.

For så vidt angårspørgsmålet om halekuperingtilkendegiverarbejdsgruppen, at der er behov for at styrke kravene til doku-mentationen for problemer med halebid, og for at der har væretforsøgt andre foranstaltninger for at forhindre halebidning.

En skærpelse af dokumentationskravet bør ifølge rapporten skeved, at producenten skal afgive en skriftlig erklæring, som skalsuppleres af en dyrlægeerklæring, der skal fornyes hver 12. må-ned.

Arbejdsgruppen anfører dog, at mindst 50 pct. af pattegrisene idag afsættes til ukendte aftagere, og det i disse tilfælde reelt erumuligt for smågriseproducenterne at opfylde de skærpede do-kumentationskrav. Da arbejdsgruppen ikke finder, at der nationaltbør stilles krav, som indebærer, at den i dag udbredte inddeling afproduktionen mellem smågriseproducenter og slagtesvinsprodu-center ikke kan opretholdes, mener arbejdsgruppen ikke, at der pånuværende tidspunkt bør fastsættes et skærpet dokumentations-krav for smågriseproducenter, som leverer til ukendt modtager.

Arbejdsgruppen anbefaler samtidig, at der arbejdes for om muligtat få ændret de gældende EU-regler, således at det sikres, at be-hovet for halekupering dokumenteres, samtidig med at den eksi-sterende inddeling af produktionen kan opretholdes. Dette vil ef-ter arbejdsgruppens opfattelse f.eks. kunne opnås ved, at doku-mentationskravet, som efter de gældende regler er pålagt smågri-seproducenterne, i stedet pålægges slagtesvinsproducenterne, deraftager smågrisene.

6.

For så vidt angår spørgsmålet ommæthedsfremmende fodringaf søerkonkluderer arbejdsgruppen, at et krav om fri adgang forsøer til fiberrigt foder – der ellers må forventes at kunne reduceresøernes oplevelse af sult – ikke er praktisk gennemførligt på nu-værende tidspunkt. Der er således efter arbejdsgruppens opfattel-3

se behov for yderligere viden om, hvordan fiberrigt foder i størremængder bedst muligt kan sammensættes og håndteres i forskel-lige staldsystemer under hensyntagen til søernes reproduktion,sundhed og velfærd. Arbejdsgruppen anbefaler på den baggrund,at forskningen på dette område prioriteres, således at der på sigtkan stilles krav om fri adgang til fiberrigt foder.

Arbejdsgruppen har endvidere overvejet, om der kan gennemfø-res andre tiltag, som vil kunne reducere søernes oplevelse af sult,indtil målsætningen om fri adgang til fiberrigt foder kan indfries.Arbejdsgruppen anbefaler i den forbindelse, at der fastsættes kravom, at søer, der fodres restriktivt, udover den daglige fodring skalhave fri adgang til halm, som tildeles i f.eks. halmhæk ellerhalmautomat, eller fri adgang i mindst fem timer i løbet af dagti-merne til andet foder end halm. Arbejdsgruppen anfører dog, atden er i tvivl om de økonomiske konsekvenser af et krav om friadgang til halm eller andet foder, og den finder derfor, at derførst bør tages stilling hertil, når der er foretaget en nærmereøkonomisk analyse af disse konsekvenser.

7.

Ved behandlingen af spørgsmålet omsøers pladsforholdogbrug af farebokse til farende og diegivende søerhar arbejdsgrup-pen overvejet, om der bør gennemføres et forbud mod fikseringaf søer og gylte i løbeafdelingen – dvs. i perioden fra fravænningtil fire uger efter løbning – og i farestalden – dvs. i perioden fraen uge før forventet faringstidspunkt og indtil fravænning.

først bør træde i kraft den 1. januar 2021 for nybyggeri og størreombygninger. Anbefalingen om udskudt ikrafttræden skyldesifølge rapporten, at erhvervet – henset til de store økonomiskekonsekvenser, der vil være forbundet med et forbud mod fikse-ring i løbeafdelingen – bør indrømmes en frist med henblik på atomlægge.

For så vidt angårfarestaldenanbefaler arbejdsgruppen, at der påsigt gennemføres et forbud mod fiksering af søer og gylte, menarbejdsgruppen kan ikke anbefale, at et sådant forbud gennemfø-res allerede nu. Det skyldes bl.a., at der fortsat mangler viden om,hvordan en økonomisk rentabel omlægning til løsdrift kan gen-nemføres i praksis. Endvidere mangler der viden om, hvordan etkrav om løsdrift i farestalden nærmere bør udformes, herunderom opboksning bør være muligt i visse nærmere afgrænsede til-fælde. Arbejdsgruppen har af den grund heller ikke fundet, at derpå nuværende tidspunkt bør gennemføres et krav om løsdrift ifarestalden med udskudt ikrafttræden.

Arbejdsgruppen har i stedet anbefalet, at der i første omganggennemføres en frivillig omlægning til løsdriftssystemer i fare-stalden, hvorefter der om 10 år – hvor det ifølge Videncenter forSvineproduktion forventes, at ca. 10 pct. af søerne vil være i løs-drift – gennemføres et forbud mod fiksering af søer og gylte i fa-restalden med en passende overgangsordning.

8.

Ved behandlingen af spørgsmålet omsøers pladsforholdogbrug af farebokse til farende og diegivende søerhar arbejdsgrup-pen desuden overvejet, om de gældende regler om stiindretning5

bør ændres. Arbejdsgruppen har i den forbindelse opstillet forslagtil en række mål for bl.a. boksens længde, stiens bredde og detareal med fast gulv, som pattegrisene skal have adgang til.

9.

Som jeg tidligere har tilkendegivet, vil Justitsministeriet senesti første halvdel af 2011 fremlægge en plan for, hvordan vi får af-viklet anvendelsen af fiksering i den danske svineproduktion og istedet overgår til løsdrift.

Det glæder mig i den forbindelse, at der i arbejdsgruppen ikkeblot har væretenighedom, at søerne bør være løse hele deres liv.Arbejdsgruppen er også kommet med konkrete anbefalinger til,hvordan overgangen til løsdrift kan ske på en forsvarlig måde.

Når høringen over arbejdsgruppens rapport er afsluttet, vil mini-steriet gå i gang med at udarbejde denne plan. Endvidere vil mi-nisteriet forholde sig til rapportens øvrige anbefalinger og over-veje, hvilke initiativer disse giver anledning til. Jeg synes umid-delbart, at rapporten giver et godt grundlag for de videre overve-jelser om, hvordan vi forbedrer de dyrevelfærdsmæssige forholdfor svin.