Spørgsmål 169:

”Vil ministeren oplyse, hvad de afledte konsekvenser af de øgede omkostninger ved entilbagerulning af jordskatten til niveauet før regeringsskiftet i 2001 vil være for beskæf-tigelsen og eksport? Opgørelsen af konsekvenserne bedes foretaget regionalt.”

Svar:

I Landbrugets Økonomi 2010 vurderer Fødevareøkonomisk Institut det kortsigtede per-spektiv for jordbruget i følgende hovedtrends: Renteniveauet er faldet fra 2009 og be-finder sig i et historisk lavt niveau. Landbrugets indtjening er relativ gunstig, hvis derses bort fra svineproduktionen. Det har betydet, at ejendomspriserne tilsyneladende harstabiliseret sig, ligesom nedsættelsen af jordskatterne har haft en opbremsende effekt.Fødevareøkonomisk Institut gør opmærksom på, at prisrelationer og renteniveau hurtigtkan ændre sig, og bemærker, at i takt med at den generelle økonomi kommer op i et hø-jere gear, så må det forventes at renten stiger. Det vil give et fornyet pres på ejendoms-priserne. Særligt for svineproducenterne vurderes udsigterne dystre.Lovforslag nr. L 125, som omhandlede nedsættelsen af grundskyldspromillen med 5,1promillepoint og dermed jordskattelettelsen til produktionsjord på 500 mio. kr., var bl.a.begrundet med, at landbruget stod i en svær økonomisk situation på grund af den øko-nomiske krise, der bl.a. har givet sig udtryk i lavere afregningspriser. Formålet medjordskattelettelse var således at medvirke til at stabilisere økonomien og dermed sikrebeskæftigelsen i landbruget og fødevareerhvervet.En tilbagerulning af jordskattelettelserne i perioden 2002 – 2011 svarende til et beløb påca. 990 mio. kr. må derfor forventes at destabilisere økonomien i landbruget med afledtenegative konsekvenser for produktionen og dermed beskæftigelsen i primærerhvervetog følgeindustrien.

Fødevareministeriet har ikke konkrete beregninger på de beskæftigelsesmæssige effek-ter ved en tilbagerulning af de samlede jordskattelettelser, men det kan oplyses, at svi-neproduktionen udgør ca. 1/ 3 af produktionsværdien i landbruget, og jf. bemærknin-gerne om de dystre udsigter for svineproduktionen kan det således ikke udelukkes, atder vil være en mærkbar negativ effekt på produktion og beskæftigelse ved en tilbage-rulning af jordskatterne. Det kan i den forbindelse oplyses, at en ændring af beskæfti-gelsen i det primære erhvervs animalske produktion på 1 årsværk har en afledt effekt iandre erhverv i samme størrelsesordenen.I tabel 1 er illustreret den regionale variation i jordbrugets betydning for beskæftigelsenog det må forventes, at de beskæftigelsesmæssige effekter af en tilbagerulning af jord-skatterne vil afspejle den fordeling, som fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Bidrag fra landbrug, gartneri, maskinstationer, skovbrug og fiskeri

til samlet præsteret arbejdsforbrug

Gennemsnit 2006-2008Hele landet3,1 %Region Hovedstaden0,7 %Region Sjælland4,1 %Region Syddanmark4,4 %Region Midtjylland3,9 %Region Nordjylland5,1 %Kilde: Danmarks Statistik, NationalregnskabsstatistikDer må ligeledes forventes at være en afledt effekt på eksporten. Fødevareministeriethar ikke konkrete beregninger over konsekvenserne, men igen skal det noteres, at eks-porten af svin og svinekød i 2009 udgjorde ca. 23 mia. kr. og dermed udgør en betydeligandel af landbrugseksporten på godt 60 mia. kr. i 2009, hvorfor en tilbagerulning afjordskatter i en situation, hvor svineproduktionen er klemt, kan få mærkbar effekt pålandbrugseksporten.