Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1692909_0001.png
J.nr. 16-1702949
25. november 2016
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 87 af 10. november 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om, hvad der har ændret sig vedrørende Skatteministeriets tavshedspligt siden 2010-11, 1. samling, hvor den daværende VK-regering svarede på spørgsmålet om DUC-selskabernes og statens indtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen, til skatteministeren
1692909_0002.png
Spørgsmål
I forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 74 bedes ministeren oplyse, hvad der
har ændret sig vedrørende Skatteministeriets tavshedspligt siden 2010-11, 1. samling, hvor
den daværende VK-regering svarede på spørgsmålet om DUC-selskabernes og statens
indtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen, som regeringen i dag afviser at svare på
med henvisning til ministeriets tavshedspligt.
Svar
Skatteministeriet har i forbindelse med besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 74 fore-
taget en fornyet vurdering af omfanget af tavshedspligten i forbindelse med oplysninger
om DUC-selskabernes og statens indtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen.
Det, der har ændret sig siden 2011, er, at Skatteministeriet nu konkluderer, at Skattemini-
steriet på grund af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17 ikke kan of-
fentliggøre skøn over den andel af statens samlede indtægter, der hidrører fra DUC, da
Skatteministeriet herved vil videregive oplysninger, der er underlagt Skatteministeriets
ubetingede tavshedspligt.
DUC er et joint venture bestående af Nordsøfonden og tre selskaber: A.P. Møller-Mærsk,
Shell og Chevron.
Skattemyndighederne har en særlig og ubetinget tavshedspligt om oplysninger om perso-
ners og selskabers økonomiske og erhvervsmæssige forhold, som skattemyndighederne
bliver bekendt med under varetagelsen af deres arbejde.
Når Skatteministeriet foretager et skøn over statens fremtidige indtægter fra olie- og gas-
aktiviteterne i Nordsøen, baseres dette skøn på oplysninger om faktisk produktion og
prisniveau, Energistyrelsens produktionsprognose og prognoser for oliepris og dollarkurs,
samt relevante økonomiske oplysninger om selskaber, som opererer i Nordsøen. Dette
skøn kan efter Skatteministeriets opfattelse af hensyn til tavshedspligten alene offentlig-
gøres samlet for den danske del af Nordsøen, men ikke for et enkelt selskab eller for få
selskaber i forening.
Skatteministeren kan dog videregive tavshedsbelagte oplysninger til Folketinget, hvis der
er den fornødne saglige begrundelse for, at et medlem af Folketinget til varetagelse af sit
hverv får adgang til disse oplysninger. Oplysningerne kan videregives i fortrolig form.
Det er ikke angivet i SAU alm. del - spm. 74, hvilke grunde der ligger bag spørgerens
ønske om at få adgang til oplysningerne. Hvis spørgeren mener, at der foreligger de
ovennævnte saglige grunde til videregivelse af tavshedsbelagte oplysninger, er spørgeren
velkommen til at henvende sig igen.
Side 2 af 2