Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDen 12. januar 2011
TALE TIL SAMRÅD 12. JANUAR 2011(Det talte ord gælder)
Spørgsmål AD”Vil ministeren redegøre for sagen om det tyske dioxinforurenede foder,som er kommet til Danmark i november 2010?”
SvarIndledning- Jeg ser meget alvorligt på sagen om det tyske dioxin-forurenede foder. Dioxin er en alvorlig miljøgift, oglangtidspåvirkning kan blandt andet værekræftfremkaldende for mennesker. Forbrugernesindtag af dioxin bør derfor være så lavt som muligt.
- Sagen vedrører både foder, som hører underPlantedirektoratet, og fødevarer, som hører underFødevarestyrelsen.
- Lad mig fra begyndelsen slå fast, at der ikke er noget,der tyder på, at vi i Danmark har modtagetdioxinforurenede fødevarer fra Tyskland. Vi harmodtaget to partier af en foderblanding, som er gået til1
tre besætninger af avlshøns. Men vi har styr på bådehøns og rugeæg. De knækæg, som en afbesætningerne har leveret til fødevareindustrien ervurderet til ikke at udgøre nogen sundhedsrisiko.
- Både Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen følgerfortsat sagen tæt både nationalt og internationalt ogopdaterer løbende sine informationer om sagen.
Tidslinie- Jeg vil kort skitsere forløbet i sagen.- Den første melding om fund af for højt indhold afdioxin i tysk foderfedt kom fra EU´s varslingssystemden 28. december 2010 til Fødevarestyrelsensberedskabsenhed. Ifølge denne første melding vardistributionen af foderet begrænset til Tyskland.
- Fra den 3. januar til i dag den 12. januar er derkommet yderligere 17 meldinger via EU’svarslingssystem blandt andet om, at der var solgttyske æg til Holland, og at æggene måske vardioxinforurenede. Først i melding nr. 11 blev detnævnt, at der var leveret dioxinforurenet foder tilDanmark. Der har kun været melding om denne enefoderleverence til Danmark. Der er ikke kommetnogen meldinger om, at der skulle være kommetdioxinforurenede fødevarer til Danmark.2
- Alle meldinger fra EU’s varslingssystem modtages iFødevarestyrelsen, som er det danske kontaktpunkt,og videresendes løbende fra Fødevarestyrelsen tilPlantedirektoratet.
- Kort før midnat, lørdag den 8. januar, kom dermelding om, at der var leveret foder til Danmark meddet dioxinholdige foderfedt, nærmere bestemt tilvirksomheden Triova i Herlufmagle. Virksomhedenhavde modtaget to partier af en dioxinforurenetfoderblanding med et beregnet dioxin-indhold påomkring 3½ gang over grænseværdien.
- Plantedirektoratet kontaktede tidligt mandag morgenden 10. januar Triova og pålagde virksomheden atophøre med at bruge eller videresælgefoderblandingen og at sikre destruktion af eventuellerester.
- Plantedirektoratets opklaringsarbejde viste sammedag, at foderet var blevet brugt til virksomhedens egnetre rugeægsbesætninger, og at der er leveret såkaldte”knækæg” fra en af de tre rugeægsbesætninger tilfødevareindustrien.
3
Knækæg til fødevareindustrien- Knækæg er ikke almindelige skalæg, der sælges idetailleddet. Knækæg bliver slået ud og oftest blandetop sammen med æg fra andre besætninger. Det erogså sket for knækæggene fra den pågældendebesætning.
- Der kan således være indgået æg med et indhold afdioxin, som overskrider de tilladte grænseværdier iforarbejdede fødevarer. Men Fødevarestyrelsen ogDanmarks Tekniske Universitet vurderer på grundlagaf beregninger for overførsel af dioxin fra foderet viahønsene til de pågældende knækæg – og sammenholdtmed den tolerable indtagelse for mennesker – at derikke er sundhedsmæssige problemer for forbrugerneved at spise produkter, hvor de pågældende knækæger brugt.
- Forbrugernes indtag af dioxin skal dog begrænsesmest muligt. Fødevarestyrelsen har udtaget prøver afægblandinger, hvor der indgår knækæg fra deinvolverede besætninger. Fødevarestyrelsen forventerat have resultater klar senest primo næste uge.
Rugeægsbesætningerne- Med hensyn til rugeægsbesætningerne, er det værd atbemærke, at høns fra denne type avlsbesætninger4
normalt ikke anvendes i fødevareproduktionen efterslagtning. De anvendes typisk til minkfoder i stedet.- Det er under alle omstændigheder ejeren afbesætningerne, der har ansvaret for at sikre, at de dyrog produkter, der kommer fra hans ejendom opfylderde lovgivningsmæssige krav.
- Det er derfor også ejeren, der skal beslutte, om han viliværksætte aflivning af sin dyrebestand, eller om hanpå anden måde vil godtgøre, at besætningenoverholder lovgivningen.
- Danmark er på dette punkt på linje med Tyskland.
- Fødevarestyrelsen har dog til brug formyndighedernes risikovurdering udtaget prøver afknækæggene fra den pågældende besætning medhenblik på at måle dioxin-indholdet. OgPlantedirektoratet har givet virksomheden forbud modat anvende udtjente avlsdyr til minkfoder, før det kandokumenteres, at de overholder grænseværdierne fordioxinindhold.
Kontrol med dioxin i EU- Lad mig til slut kort redegøre for det system, som erpå plads i EU, og som skal sikre, at vi både kan havefri samhandel i Det Indre Marked, samtidig med at vi5
sikrer den fornødne myndighedskontrol, så vi kangribe ind for at undgå, at fødevarekriser som dennespreder sig.
- Alle EU’s medlemslande er forpligtede til at førekontrol med foder og fødevarer og til at orientere deandre medlemslande gennem Rapid Alert-systemet,hvis de fastsatte grænseværdier overskrides.
- I Danmark kontrollerer Fødevarestyrelsen ogPlantedirektoratet hvert år prøver af fødevarer ogfoder med oprindelse i Danmark og fra lande uden forEU og undersøger her blandt andet dioxin. Der tagesprøver af blandt andet animalsk og vegetabilsk fedt ogolie, æg, mælk, fiskemel og akvakulturfisk samtfoderblandinger.
- De andre EU-lande undersøger på tilsvarende mådeegne fødevarer og foderstoffer, og tilsvarende fratredjelande.
- Hvis EU’s grænseværdier for dioxin er overskredet,må fødevarerne og foderstofferne ikke markedsføres.Det er virksomhedernes ansvar at sikre, at ulovligefoderstoffer eller fødevarer ikke markedsføres. Detenkelte medlemsland er forpligtet til at kontrollere, atreglerne efterleves på eget område.6
- I den aktuelle dioxinsag er det altså Tysklands ansvarat sikre og kontrollere, at der ikke bliver solgt ellersamhandlet hverken dioxinforurenede foderstoffereller fødevarer fra Tyskland.
- Fødevarestyrelsen vil dog i den kommende tidekstraordinært undersøge udvalgte tyske fødevarer fordioxin.
- Ved større fødevarekriser i et EU-land kanKommissionen desuden vælge at supplereoprindelseslandets tiltag med beslutninger omomsætningsbegrænsning med videre, hvis denskønner, at det er nødvendigt.
- EU Kommissionen tilkendegav imidlertid på et mødei Den Stående Veterinærkomité i går – tirsdag den 11.januar – at den finder, at de tyske myndigheder helthar levet op til deres ansvar. Der har været gennemførten lang række tiltag for at sikre, at der ikke erkontaminerede fødevarer og foderstoffer på markedet.Tyskland har løbende orienteret de øvrigemedlemslande om sagens forløb og om resultaterne afTysklands undersøgelser og opsporingsarbejde.
Afsluttende7
- Samlet set er der tale om en meget kort periode. Jegmener, at sagen viser, at når uheldet er ude, så har vihar et system i EU, der virker. Fra dansk side harsagen været håndteret hurtigt og effektivt. Vi afventernu de videre undersøgelser, og Udvalget vil bliveorienteret om udfaldet af dette arbejde.
8
