Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriSagsnr.: 8276/186858Den 12. januar 2011
TALEPUNKTtil samråd Ø-AC (Udvalget for Fødevarer, Landbrugog Fiskeri) om EU’s fiskeripartnerskabsaftaler medsydlige lande(det talte ord gælder)Proces for afvikling af samrådetFødevareministeren er indkaldt til samråd i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Land-brug og Fiskeri (FLF) onsdag den 12. januar 2010 kl. 14.00. Det er et åbent samråd medi alt 5 spørgsmål.Spørgsmål Ø”Hvordan vil ministeren under arbejdet med EU´s fiskeriaftaler og med henblik på re-formen af EU’s fælles fiskeripolitik sikre, at EU's fiskeriaktiviteter i afrikanske farvandebidrager til en social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling i partnerskabs-landene, herunder at overfiskeri forhindres, og der ikke fanges nedfiskede eller truedearter, at fangsttilladelser ikke overskrides, samt at fiskeriaftalerne sikrer arbejde og ad-gang til ressourcer for lokalbefolkningen, og at der sikres kapacitetsopbygning og ind-dragelse af lokalsamfundet?”Spørgsmål Å”Mener ministeren, at de målsætninger og krav, der er fastsat under EU’s fiskeriaftaler,er blevet tilstrækkeligt opfyldt, og i modsat fald hvordan vil ministeren sikre sig, at det-te i fremtiden bliver tilfældet, og hvordan vil ministeren endvidere sikre, at indgåelse ogevaluering af fiskeriaftalerne er en klar og transparent proces?”Spørgsmål AA”Hvordan vil ministeren arbejde for, at den eksterne dimension af EU’s fiskeripolitikbidrager til opfyldelse af de internationale politiske målsætninger på udviklingsområdetog på miljøområdet, som Danmark har forpligtet sig til, herunder målsætningerne under
FN om hhv. at bekæmpe fattigdom og om at stoppe tabet i biodiversitet?”
Spørgsmål AB”Hvordan forholder ministeren sig til påstanden om, at fiskeriaftalen med Marokko er ikonflikt med international lovgivning, idet der handles med naturressourcer fra et besatområde, og hvilken dokumentation har ministeren sikret sig for, at de bidrag, der ydes afEU gennem fiskeriaftalen, kommer Vestsaharas oprindelige folk til gode?”Spørgsmål AC”Ministeren bedes redegøre for den danske holdning til de kommende forhandlingervedrørende EU's fiskerireform, herunder partnerskabsaftaler med tredjelande.”Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Svar:Indledning- Udvalget har stillet fem spørgsmål til mig omEU’s fiskeripartnerskabsaftaler.- Jeg vil først samlet besvare spørgsmålene Ø, Åog AC. Disse spørgsmål vedrører danske syns-punkter om EU’s fiskeripartnerskabsaftaler ogreformen af den fælles fiskeripolitik, herunderom opfyldelsen af aftalernes målsætninger ogkrav om, at EU’s fiskeriaktiviteter i tredjelandesfarvande foregår bæredygtigt.- Umiddelbart i forlængelse heraf vil jeg besvarespørgsmål AA om sammenhængen mellem deneksterne dimension i EU’s fiskeripolitik og op-
2
fyldelsen af internationale politiske målsætningerpå udviklingsområdet og på miljøområdet.- Afslutningsvist besvarer jeg spørgsmål AB, somspecifikt vedrører fiskeripartnerskabsaftalen medMarokko.
Sikring af, at EU’s fiskeriaktiviteter i afrikansk farvand foregår bære-dygtigt, opfyldelse af fiskeripartnerskabsaftalernes målsætninger ogdanske synspunkter i EU’s reform af fiskeripolitikken[Spm Ø om hvordan det gennem reformen af EU’s fiskeripolitik og EU’s fiskeriaftaler sikres, at EU’s fiskeriaktiviteter i afrikansk farvand foregårsocialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt.Spm Å om opfyldelse af de målsætninger og krav, der er fastsat under EU’s fiskeriaftaler.Spm AC om en redegørelse for den danske holdning til de kommende forhandlinger vedr. EU’s fiskerireform, herunder partnerskabsaftaler medtredjelande]
- EU har indgået 20 bilaterale fiskeripartnerskabsaf-taler med sydlige lande. Desuden er EU’s fiskeriaf-tale med Grønland også en fiskeripartnerskabsafta-le, der er underlagt samme principper og generellevilkår som de sydlige aftaler. Alene 15 af disse afta-ler er aktive med gældende fiskeriprotokoller.- Tidligere var EU’s fiskeriaftaler med tredjelande af-taler, som indebar, at EU betalte tredjelandet for fi-skerimuligheder, som landet ikke selv kunne fiskeeller foretrak at stille til rådighed mod betaling tilEU eller andre lande. Disse aftaler kan betegnes”pay, fish and go”-aftaler.- Siden reformen af den fælles fiskeripolitik i 2002 erder udviklet en ny generation af fiskeriaftaler i formaf fiskeripartnerskabsaftaler.3
- Denne nye generation af aftaler bygger på et part-nerskab mellem EU og hvert enkelt tredjeland, somEU indgår aftale med.- Som led i disse aftaler får EU fortsat mulighed forat fiske i tredjelandets farvand på visse bestande,som det pågældende land ikke selv vil fiske.- Aftalerne indebærer et integreret samarbejde medhenblik på at styrke udviklingen af bæredygtigt fi-skeri i det pågældende tredjeland, herunder udvik-ling af en sektorpolitik for fiskeriet, videnskabeligtsamarbejde, kapacitetsudvikling og forbedret kon-trol. En væsentlig andel af den finansielle støtte fraEU inden for aftalerne er specifikt øremærket tildisse formål.Rådskonklusioner fra 2004 om fiskeripartnerskabsaftaler
- Udgangspunktet for EU's fiskeripartnerskabsaftalermed tredjelande er Rådets konklusioner fra 2004.Man vedtog dengang et grundlag, som jeg finderstadig bør være den styrende ramme for EU’s fiske-ripartnerskabsaftaler. Det fremgår af konklusioner-ne, at de samme principper skal finde anvendelseved EU-fartøjers fiskeri uden for EU som i EU-farvande, herunder overholdelse af forsigtigheds-princippet.- Endvidere fokuserer konklusionerne blandt andetsærligt påoat sikre et bæredygtigt fiskeri,4
oforbedre den videnskabelige viden om depågældende fiskerier,obekæmpe ulovligt fiskeri gennem styrketkontrol,olette tredjelandenes integration i verdens-økonomien, ogoendelig at udbygge landenes institutionellekapacitet.- Danmark er opmærksom på, at disse elementer in-kluderes i fiskeripartnerskabsaftalerne og de tilknyt-tede protokoller.- EU’s fiskeripartnerskabsaftaler bidrager til et sam-arbejde med de pågældende tredjelande på fiskeri-politikkens område og skaber rammerne for EU-fartøjers fiskeri i de pågældende tredjelandes far-vande.- Fiskeripartnerskabsaftalerne er ”eksklusivaftaler”,som sikrer, at EU-fartøjer, når der foreligger en af-tale med et tredjeland, alene kan fiske i det pågæl-dende land inden for rammerne af aftalen og ikkeindgå private aftaler om fiskerimuligheder uden foraftalens rammer. Dette er vigtigt, idet der i de priva-te aftaler ikke nødvendigvis stilles samme krav tilbæredygtighed, afrapporteringsforpligtelser m.v.Gennem aftalerne sikrer man også gennemsigtighedi EU’s aktiviteter i området.Hovedsynspunkter i den kommende reform af den fælles fiskeripolitik i relation til fiskeripart-nerskabsaftaler
5
- Jeg mener bestemt, at der er grundlag for forbedrin-ger af de sydlige fiskeripartnerskabsaftaler på enrække områder.- Reformen af den fælles fiskeripolitik er oplagt sombasis herfor.- Kommissionen fremhæver i sin grønbog om refor-men af den fælles fiskeripolitik, at hovedmålet foraktiviteter inden for fiskeripolitikkens eksterne di-mension bør være at udvide principperne om bære-dygtighed og ansvarligt fiskeri på internationaltplan.- Jeg er helt enig i det synspunkt!Videnskabelige bestandsvurderinger
- Jeg mener også, at der er behov for forbedrede vi-denskabelige bestandsvurderinger i forbindelse medaftalerne. Det er meget centralt, at vi har solid videnom bestandenes tilstand med henblik på, at sikre, atder alene fiskes på bæredygtige bestande.- En række af partnerskabslandene har en begrænsetkapacitet til at foretage videnskabelige vurderinger.- Inden for rammerne af de enkelte aftaler er der der-for etableret et videnskabeligt samarbejde.- Jeg ser dog behov for øget fokus på dette område -gerne som et regionalt samarbejde - således at derkan foretages én samlet videnskabelig vurdering,
6
der dækker flere landes respektive farvande, når be-standene bevæger sig mellem disse.Forbedret kontrol
- Endvidere er det også vigtigt, at der er et tilstrække-ligt kontrolregime til stede i de omfattede landesfarvande. Der er fortsat en stor indsats, der må gø-res på dette område for at undgå overfiskeri. Hjælpfra EU til institutionel opbygning og know-howskal derfor prioriteres i partnerskabsaftalerne.- Da regionalt samarbejde er vigtigt i relation til fi-skerikontrol kunne det for eksempel ske gennembidrag til opbygning af regionalt samarbejde om fi-skerikontrollen blandt en gruppe af partnerskabs-lande, eller om muligt i et endnu bredere perspektiv.Menneskerettigheder og demokrati
- En vigtig dansk prioritet er også, at fiskeripartner-skabsaftalerne fremadrettet skal indeholde krav tiloverholdelse af menneskerettigheder og demokra-tisk udvikling.- Dette kunne også indebære støtte til opbygning afhøringsprocesser af relevante interessenter i forbin-delse med indgåelse af eller fornyelse af en fiskeri-partnerskabsaftale.- Krav om overholdelse af menneskerettigheder er al-lerede indskrevet som en klausul i nye fiskeriproto-koller med Comorerne, Mikronesien og Seycheller-
7
ne. Dette er et element, som fiskerikommissærenogså har lagt meget stor vægt på.- Som et yderligere eksempel på øget fokus på disseområder vil jeg også nævne, at EU valgte i 2009 –efter forhandlinger om en ny fiskeripartnerskabsaf-tale med Guinea – ikke at indgå aftalen endeligt, dader opstod alvorlige optøjer i landet.Anvendelse af aftalens midler
- Vi skal også have størst mulig sikkerhed for, at eu-ropæiske penge anvendes til de formål, som er op-stillet i aftalerne. Det er vigtigt, at Kommissionennøje følger aftalernes gennemførelse med henblikpå at sikre dette.Åbenhed/transparens
- Jeg lægger desuden vægt på størst mulig åbenhed iforbindelse med aftalernes indgåelse og evaluering.- Evalueringer af aftalerne er essentielle i dennesammenhæng.- Jeg støtter udarbejdelse og offentliggørelse af eva-lueringer forud for indgåelsen af en fiskeriprotokolog efter dennes løbetid.- Det er vigtigt, at alle involverede parter og offent-ligheden har mulighed for at følge gennemførelse afen fiskeriaftale.- Fødevareministeriet har opfordret Kommissionen tilgenerelt at offentliggøre gennemførte evalueringer.
8
Forventninger til reformprocessen
- Forventningen er, at Kommissionen som led i sinreformpakke medio 2011 fremlægger en meddelelseom den eksterne dimension i EU’s fiskeripolitik.Meddelelsen må forventes at danne grundlag for endetaljeret debat om EU’s fremtidige politik på detteområde.- Jeg mener, at grundprincipperne i fiskeripolitikkenseksterne dimension bør fastlægges i en ny grund-forordning.Sammenhængen med opfyldelse af internationale politiske målsætnin-ger på udviklingsområdet og på miljøområdet[Spm AA om hvordan ministeren vil arbejde for, at den eksterne dimension af EU’s fiskeripolitik bidrager til opfyldelse af de internationale politiskemålsætninger på udviklingsområdet og på miljøområdet, som Danmark har forpligtet sig til, herunder målsætningerne under FN om hhv. at bekæmpefattigdom og om at stoppe tabet i biodiversitet.]
- I spørgsmål AA spørges der til, hvordan jeg vil ar-bejde for, at den eksterne dimension af EU’s fiske-ripolitik bidrager til opfyldelse af de internationalepolitiske målsætninger på udviklingsområdet og påmiljøområdet.- Jeg mener, det er meget vigtigt, at EU’s fiskeripart-nerskabsaftaler bidrager til opfyldelse af de interna-tionale politiske målsætninger på udviklingsområ-det og på miljøområdet.- De elementer, som jeg har omtalt, jeg vil arbejdefor i forbindelse med reformen, mener jeg alle vilbidrage til opfyldelse af de nævnte internationalepolitiske målsætninger. Det drejer sig som nævnt9
blandt andet om forbedring af videnskabelige be-standsvurderinger og kontrol og større sikkerhedfor, at pengene anvendes til de opstillede formål.Fiskeripartnerskabsaftalen med Marokko – udnyttelse af naturres-sourcer fra Vestsahara[Spm AB om hvordan ministeren forholder sig til påstanden om, at fiskeriaftalen med Marokko er i konflikt med international lovgivning, idet derhandles med naturressourcer fra et besat område, og hvilken dokumentation har ministeren sikret sig for, at de bidrag, der ydes af EU gennemfiskeriaftalen, kommer Vestsaharas oprindelige folk til gode.]
- I spørgsmål AB spørges der specifikt til fiskeripart-nerskabsaftalen med Marokko og dens forhold tilinternational lovgivning i lyset af udnyttelsen af fi-skeressourcer ud for Vestsahara.- Den nuværende fiskeripartnerskabsaftale mellemEU og Marokko blev vedtaget i Rådet i 2006 ogtrådte i kraft i februar 2007.- I forbindelse med de daværende forhandlinger lagdeDanmark vægt på, at aftalen på ingen måde måtteforegribe Vestsaharas fremtidige tilhørsforhold, ogat aftalen var i overensstemmelse med folkeretten.- Udnyttelse af ikke-selvstyrende områders naturres-sourcer skal efter folkeretten ske til fordel for denlokale befolkning.- Inden vedtagelsen i Rådet redegjorde Kommissio-nen og Rådets Juridiske Tjeneste for aftalens over-ensstemmelse med folkeretten.
10
- Fra dansk side har vi løbende over for Kommissio-nen understreget vigtigheden af, at aftalen kom lo-kalbefolkningen i Vestsahara til gode.- Dette er blandt andet sket i forbindelse med de årli-ge møder mellem EU og Marokko om gennemfø-relsen af aftalen.- De faktiske fiskerimuligheder for EU og den finan-sielle modydelse er fastlagt i en fiskeriprotokol, derer knyttet til fiskeriaftalen. Protokollen udløber i fe-bruar 2011. En ny protokol kan indgås efter for-handlinger.- Fra dansk side har vi under de indledende overve-jelser om en eventuel fornyelse af protokollen un-derstreget, at vi fra dansk side finder det afgørende,at der fremlægges dokumentation for, at aftalen ertil fordel for Vestsaharas befolkning.- Vi mener, at det er en forudsætning for at indledeforhandlinger om en eventuel ny protokol, der om-fatter fiskeressourcerne ud for Vestsahara, at dennedokumentation fremlægges.- Kommissæren er personligt gået ind i sagen medhenblik på at opnå en sådan dokumentation, og viafventer i øjeblikket Kommissionens udspil i sagen.- Jeg er bekendt med, at der er mange juridiske vur-deringer af sagen. Heriblandt er der juridiske eks-
11
perter, som stiller supplerende krav til en fornyelseaf protokollen.- I forbindelse med drøftelser om en eventuel ny fi-skeriprotokol, som omfatter fiskerimuligheder udfor Vestsahara, vil sagen blive vurderet af juridiskeeksperter i EU, og den vurdering vil regeringen semeget nøje på. Det er klart, at Danmark ikke med-virker til indgåelse af aftaler i strid med folkeretten.Afslutning- Afslutningsvist vil jeg understrege, at jeg er megetopmærksom på de kommende drøftelser af den eks-terne dimension af fiskeripolitikken, det gælder bå-de de kommende drøftelser om aftalen med Marok-ko og inden for rammerne af reformen.- Vi vil fra dansk side arbejde sammen med ligesin-dede lande, så vi på bedst mulig vis og med størstmulig opbakning kan fremme de danske synspunk-ter i sagerne.- Tak for ordet!/ ca. 1500 ord
12
13
