Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 10. januar 2011stillet følgende spørgsmål nr. 134 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmål 134:

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke muligheder danske myndigheder har for atforhindre, at danske forbruger udsættes for forgiftning med dioxin på grund afsvigt med kontrollen af foder i andre EU-lande.”

Svar:

Jeg har oversendt spørgsmålet til Plantedirektoratet, der har oplyst følgende, som jeghenholder mig til:”Grundprincippet for omsætning af foder og fødevarer i Det Indre Marked, er atprodukter, som overholder EU-lovgivningen, er frit omsættelige i hele EU. Det eroprindelsesvirksomhedens ansvar, at produkterne lever op til EU-reglerne, og dekompetente myndigheder i oprindelseslandet har ansvaret for at kontrollere, atvirksomhederne lever op til deres ansvar.Ved samhandel mellem EU-landene har bestemmelseslandets myndigheder mulighedfor at foretage en ikke diskriminerende stikprøvekontrol.Ved mistanke er der altid mulighed for at kontrollere et specifikt parti. Hvis det vedkontrollen konstateres, at produkterne er farlige – dvs. sundhedsskadelige eller uegnedetil foder eller fødevarer – må partiet ikke omsættes, jf. art. 14 i Fødevareforordningen1.Fundet meddeles EU-kommissionen og derigennem også oprindelseslandet og de øvrige1

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav ifødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørendefødevaresikkerhed. Denne forordning omfatter også foder til fødevareproducerende dyr.

medlemslande. Oprindelseslandet skal i henhold til EU-reglerne følge op på denneorientering, herunder undersøge om produkter med samme problem er distribueret tilandre lande og orientere disse om ethvert parti.Ved større foderkriser i et samhandelsland som følge af forurening kan EU-kommissionen vælge at supplere oprindelseslandets tiltag med beslutninger ombegrænsning af omsætning o.lign. EU-kommissionen kan således beslutte, at produkterfra et bestemt område eller fra et medlemsland ikke må udføres. Medlemslandene kanikke ensidigt indføre nationale importforbud, men kan skærpe kontrollen indtil eneventuel Kommissionsbeslutning foreligger.”