FLF, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om ministeren er enig i, at små og mellemstore landbrug er mere effektive end store landbrug, og at det kun er pga. EU-landbrugsstøtte, at de store landbrug "redder sig i land", til fødevareministeren

Stordriftsfordele i landbrugetAf seniorforsker Jens Hansen og docent Svend Rasmussen, Fødevareøkonomisk Institut,Københavns Universitet.I Tidsskrift for Landøkonomi nr. 2, 2010, konkluderer tidligere professor ved Landbohøjskolen,Søren Kjeldsen Kragh (SKK), at store landbrug er mindre effektive end små og mellemstorelandbrug. Denne konklusion er i direkte modstrid med de faktiske kendsgerninger.Regnskabsresultaterne viser nemlig, at store landbrug er betydeligt mere effektive end små ogmellemstore landbrug.SKK’s analyse forekommer umiddelbart besnærende, men den holder ikke ved et nærmere eftersyn.Årsagen er, at SKK baserer sin konklusion på det såkaldte driftsresultat og øjensynligt forudsætter,at driftsresultatet efter renter, men før tilskud er udtryk for erhvervets reelle indtjening i en verdenuden tilskud. Men sådan forholder det sig ikke! I en verden uden tilskud ville landmændene ikkehave betalt så meget for jorden, og så ville de ikke have haft så store renteomkostninger, og derforville driftsresultatet efter renter - specielt for de store bedrifter - have været et ganske andet.SKK glemmer således, at landbrugsstøtten (driftstilskud) er kapitaliseret i jordpriserne. Somkonsekvens heraf har de nuværende landmænd betalt for tilskuddene gennem ”ekstra” høje priserfor jorden, da de etablerede sig - med større gæld og større renteudgifter til følge. Og forøgelsen afgæld og renteudgifter stiger naturligvis med stigende bedriftsstørrelse. Når man medtager dennegative effekt af støtten i form af ”ekstra” høje renteudgifter, men samtidig undlader at medregneselve støtten, får man naturligvis et misvisende billede af forskelle i effektivitet for landbrug afforskellig størrelse. Ved vurdering af landbrugsstøttens virkninger gælder det samme; medtagerman den positive effekt af selve støtten, bør man også medtage den negative effekt i form af afledte”ekstra” renteudgifter.For den enkelte landmand er de høje jordpriser naturligvis et reelt problem, hvis forventningerneom fortsat støtte ikke holder stik. Men det er et spørgsmål om indkomstfordeling mellemgenerationer af landmænd. Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning beror landbrugetsfordelagtighed på, hvor effektivt erhvervet er i stand til at udnytte jorden og de øvrigeproduktionsfaktorer.Hvis man ønsker at sammenligne forskellige landbrugs effektivitet, er det den såkaldtejordrente,der er det relevante effektivitetsmål. Jordrenten er det beløb, der er til rest til aflønning af jorden,når alle andre produktionsfaktorer (råvarer, tjenesteydelser, maskiner, bygninger, arbejdskraft mv.)er aflønnet.Tabel 1 viser resultatet af en sådan beregning for kvægbedrifter baseret på den foreliggenderegnskabsstatistik fra Fødevareøkonomisk Institut/Danmarks Statistik. Som det fremgår vokserjordrenten kraftigt med stigende bedriftsstørrelse. I modsætning med SKK’s konklusion viserresultaterne, at store landbrug er langt mere effektive end mellemstore landbrug. Dog aftager den”marginale” stigning i arealafkastet med stigende størrelse af brugene, og ved en størrelse på 4-5

helårsarbejdere ophører stigningen stort set. Det sidste tyder på, at stordriftsfordelene med dennuværende teknologi er nogenlunde udtømte for kvægbedrifter af sidstnævnte størrelse.Stordriftsfordele i dansk landbrug skyldes især, at omkostningerne pr. produceret enhed (kg mælkog hkg korn mv.) er væsentligt mindre i store landbrug end i mellemstore og små landbrug.Baggrunden er, at store bedrifter bedre er i stand til at udnytte den moderne landbrugsteknologi bl.a.i form af store maskiner. Dertil kommer, at der kan være størrelsesøkonomiske fordele både vedkøb af produktionsmidler og ved salg af landbrugsprodukter. Derimod skyldes destørrelsesøkonomiske fordele ikke EU’s landbrugsstøtte, bl.a. fordi støtten siden 2005 har væretafkoblet fra den aktuelle produktion, og derfor er ens for alle bedriftsstørrelser.Jordrenten svinger betydeligt fra år til år afhængig af konjunkturer samt af høstudbytte og hermedvejrforhold. Derimod er stordriftsfordelene ikke konjunkturafhængige idet stordrift giver lavereenhedsomkostninger og lidt højere produktpriser uafhængigt af konjunkturerne.Stordriftsfordelene i dansk landbrug har været drivkraften bag udviklingen hen imod størrelandbrug, som satte ind i 1960’erne og er fortsat uden afbrydelse siden da. Udviklingen i retning afstørre landbrug vil givetvis fortsætte de kommende år, bl.a. fordi der fortsat er mange landbrug, derer for små til fuldt ud at udnytte de størrelsesøkonomiske fordele.1