Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
940390_0001.png
940390_0002.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København, den 6. januar 2011Sagsnr.: 8198
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 10. december2010 stillet følgende spørgsmål nr. 111 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmåleter stillet efter ønske fra Kristen Touborg (SF).

Spørgsmål 111:

”Ministeren bedes redegøre for sagen, hvor Fødevarestyrelsen har fundet fleretons gammelt kød hos et cateringfirma i Brabrand.”

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som har oplyst følgende, hvortil jegkan henholde mig:”På baggrund af en anmeldelse til politiet om, at der i en virksomhed i Brabrand foregikulovlig ompakning af kød, deltog 3 tilsynsførende fra Fødevarestyrelsen natten mellemden 7. og 8. december ved politiets aktion i virksomheden. Virksomheden er autoriserettil forhandling af færdigpakkede emballerede animalske og ikke-animalske fødevarer.De tre repræsentanter fra Fødevarestyrelsen foretog kontrol af varer klar til afsendelse,varer på lager, lokalerne, affald og relevante dokumenter. Der blev ved denne kontrolikke fundet tegn på, at der var pågået eller planlagt ompakning af varer med overskre-den holdbarhed.I den bagerste del af det ene frostrum i virksomheden blev der konstateret ca. 20 pallermed skønsmæssigt 4 tons varer med overskreden holdbarhedsfrist. Størsteparten af depågældende varer, som havde udløbsdatoer i 2010 og tilbage til 2009, var hakket okse-kød, store kebab-ruller og kyllinge-produkter. Virksomheden oplyste, at der var tale omet parti varer, som var gemt som bevis i forbindelse med en sag, som virksomhedenkørte over for en anden virksomhed, og at de skulle opgøres i forbindelse med status idecember og derefter kasseres.
I relation til varerne med overskreden holdbarhed har virksomheden fået påbud ombortskaffelse af kødet under overvågning af Fødevarestyrelsen enten ved destruktioneller bortskaffelse under beslag til dyrefoder, samt om fremvisning af dokumentationfor oprindelse og indkøb.Der blev således ikke ved kontrollen konstateret overtrædelser af fødevarelovgivningen,som efter sædvanlig praksis er strafbare. Det skal i den forbindelse bemærkes, at oplag-ring af varer med overskreden holdbarhed ikke er i strid med fødevarelovgivningen,men at virksomheden naturligvis har pligt til at sikre, at disse varer ikke kommer i om-sætning.”
Henrik Høegh/Thomas Elvensø
2