Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 8. december 2010stillet følgende spørgsmål nr. 105 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).

Spørgsmål 105:

”I rådskonklusionerne fra 2004 vedr. EU's fiskeriaftaler med tredjelande fremgår detblandt andet, at EU ved indgåelse af disse aftaler skal arbejde for at forhindre overfiske-ri af bestande, der er vigtige for den lokale befolkning. Vil ministeren redegøre for -med brug af konkrete eksempler - hvor og hvordan EU har arbejdet for at forhindreoverfiskeri af lokale bestande, og hvor Danmark stadig mener, at der trænger til at blivestrammet op?”

Svar:

Kommissionen forhandler på EU’s vegne med tredjelande om fiskeripartnerskabsaftaler.I fiskeriprotokoller fastlægges de konkrete aftaler om fiskerimuligheder. Forinden EUindleder forhandlinger med tredjelande om nye fiskeriprotokoller vedtages i Rådet etforhandlingsmandat til Kommissionen. Det fremgår af disse mandater, at Kommissionenskal tage hensyn til de bedste videnskabelige udtalelser, der foreligger, i forhandlingerneom fiskerimuligheder.Forud for indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale eller en ny fiskeriprotokol (og efterudløbet af dennes løbetid) skal der normalt gennemføres en evaluering blandt andetindeholdende en vurdering vedrørende bestandene.Inden for de enkelte aftaler er der endvidere fastsat bestemmelser om etablering af etvidenskabeligt samarbejde, hvor EU og det pågældende tredjeland forpligter sig til atovervåge bestandsudviklingen for de omfattede bestande i det pågældende land. Parterne

skal konsultere hinanden herom i en særlig komité, som nedsættes inden for hver aftale,og som består af EU og det pågældende tredjeland. Udgangspunktet er, at komiteenmødes mindst en gang årligt.I aftalerne er en del af betalingen for fiskerimulighederne øremærket støtte til udviklingaf tredjelandets nationale fiskeripolitik med henblik på at styrke udviklingen af bære-dygtigt fiskeri, herunder for eksempel gennem forbedret kontrol.Desuden har EU-fiskerfartøjer, der fisker under fiskeripartnerskabsaftaler, normalt ikketilladelse til at fiske inden for 12-milezonen, der er forbeholdt den lokale fiskerflåde.Endelig har EU i øvrigt vedtaget en række foranstaltninger de seneste år med henblik påbekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) og forbedretkontrol generelt.Jeg mener, at der er et behov for at forbedre grundlaget for beslutningerne omfiskerimulighederne inden for fiskeripartnerskabsaftalerne ved i forbindelse medreformen af den fælles fiskeripolitik blandt andet at fokusere på styrkelse af denvidenskabelige rådgivning. Endvidere skal der være fokus på fortsat forbedring afkontrollen i de pågældende tredjelandes farvande.