Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
TALE TIL SAMRÅDSSPØRGSMÅL R, S, T OG UOM KOBBER OG RESISTENSUDVIKLINGDEN 1. DECEMBER 2010Det talte ord gælder
Spørgsmål R”Vil ministeren redegøre for landbrugets brug af kobber i svineproduk-tionen?”
Spørgsmål S”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt der eksisterer grænseværdier forkobber i foder til svin?”
Spørgsmål T”Vil ministeren tage initiativ til at få klarlagt, hvilke konsekvenser brugaf kobber og andre metaller i landbrugets foderblandinger har for miljøog sundhed?”
Spørgsmål U”Hvilke initiativer agter ministeren at tage for at bekæmpe bakterier,der er modstandsdygtige over for en række antibiotika?”1
Talepunkt
Brug af kobber i svineproduktionen- Lad mig først slå fast, at kobber er et nødvendigt stoffor dyr og for mennesker – der er også kobber i dealmindelige multivitamin- og mineralpiller, der står påde danske morgenborde.
- Kobber, der tilsættes svinefoder, betegnes som etfodertilsætningsstof.- Kobber er et såkaldt ”ernæringsmæssigt tilsætningss-tof”. Ud over at dække dyrenes fysiologiske behovkan kobber også have en effekt mod diarré.
Lovgivning
- Tilsætningsstoffer til foder er reguleret af EU-lovgivningen.- ”Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.1831/2003 om fodertilsætningsstoffer” handler omgodkendelse, anvendelse og mærkning af tilsæt-ningsstoffer i foder.
2
- Det er kun tilladt at anvende tilsætningsstoffer, som ergodkendt og optaget på en positivliste.- En godkendelse af et tilsætningsstof indebærer en om-fattende sikkerhedsvurdering, der foretages af EFSA.- Ansøgeren skal blandt andet fremlægge dokumenta-tion for, at stoffet ikke er til skade for mennesker ogdyrs sundhed, herunder også i relation til, om der kanopstå resistens mod antibiotika.- Der skal desuden fremlægges dokumentation foreventuelle påvirkninger af miljøet.- Regelgrundlaget for godkendelse af fodertilsæt-ningsstoffer tager således også højde for netop denrisiko, der kan være for, at fodertilsætningsstoffer util-sigtet kan bidrage til udviklingen af resistens.
Grænseværdier- En godkendelse kan gives med betingelser eller be-grænsninger, som vil fremgå af tilladelsen.
- For kobber er der fastsat grænseværdier for, hvormeget kobber, der samlet må være i foder.
3
- For smågrise op til 12 uger må der højst være 170 mgkobber pr. kg fuldfoder, og for ældre svin må der højstvære 25 mg kobber pr. kg fuldfoder.- Grænseværdierne for kobber og andre spormetallerblev senest revideret og sænket i 2003.- De niveauer, der dengang var tilladt, blev vurderet afEFSA’s forgænger, Den Videnskabelige Komite forDyreernæring.- Komitéen vurderede i 2003, at den tilladte mængdekobber var højere end nødvendigt.- Grænseværdierne blev derfor sænket fra 175 til 170mg/kg for smågrise og fra 35 til 25 mg/kg fuldfoderfor ældre grise.
- Det lyder måske ikke af så meget, men perioden, hvorsmågrisene måtte få den høje dosering, blev samtidigreduceret fra 16 uger til 12 uger.
- Og man skal huske på, at smågrisene indtilfravænning hovedsagelig lever af mælk, som sup-pleres med en smule foder fra de er ca. tre uger gamle.
4
- De relative høje kobbermængder i første 12 ugerbidrager derfor samlet set ikke meget til det samledeforbrug af kobber pr. voksen gris.
Kommende initiativer med hensyn til kobber og andre metallerskonsekvenser for miljø og sundhed
- Det er en del af regelsættet fra 2003, at de tilsæt-ningsstoffer, der tidligere er blevet godkendt udentidsbegrænsning, skal revurderes. Fristen for ind-sendelse af ansøgninger herom var den 8. november iår.
- Det betyder, at EFSA nu skal i gang med en revurder-ing af bl.a. anvendelse af kobber og andre spormet-aller.Påvirkning af miljøet
- Hvis vi kort vender os mod kobbers påvirkning af mil-jøet, så vil jeg indledningsvist gøre opmærksom på, atdette emne hører under miljøministerens ressort.
- Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved AarhusUniversitet har oplyst, at det er veldokumenteret iforskningen, at kobber har en skadelig effekt på jor-
5
dens fauna og mikroorganismer, når koncentrationenoverstiger en vis tærskelværdi.- I 1997 gennemførte Miljøministeriet en stor un-dersøgelse af kobberindholdet i danske jorder. Konk-lusionen var, at kobber generelt ikke udgjorde en mil-jørisiko, idet koncentrationerne lå væsentligt under dedanske kriterier for jordkvalitet.
- Senere undersøgelser har vist, at kobberindholdet i pe-rioden 1986 til 1998 har været stigende, og at stignin-gen havde været størst i overjorden, der var blevettilført gylle fra svin. Niveauerne på disse jorder lå dogstadig betydeligt under de danske jordkvalitet-skriterier.
- Kobber i jorden er som sagt ikke mit ressortområde,men jeg vil henlede miljøministerens opmærksom påproblemstillingen.
6
KU-Life’s forskningsresultat
- I pressen er KU-Life’s nye forskningsresultat omkobber og antibiotikaresistens præsenteret som om, atlandbrugets brug af kobber er den eneste årsag tilproblemer med multiresistente ”Superbakterier”. Deter skudt noget over målet, men at der er forbindelsemellem kobber og resistens mod visse antibiotika måanses for sikkert.
- Derfor har jeg har skrevet til Kommissionen og gjortopmærksom på den nye undersøgelse fra KU-Life, såvi sikrer os, at den kommer til at indgå i EFSA’s re-vurdering af kobber som tilsætningsstof.- Jeg har også opfordret til, at kobber prioriteres højtop, når EFSA begynder at reevaluere fodertilsæt-ningsstoffer.- Det var så, hvad jeg havde at sige om kobber.
7
Kommende initiativer for at bekæmpe bakterier, der er modstands-dygtige over for en række antibiotika
- Jeg er glad for igen at have mulighed for at orientereudvalget om antibiotikaresistens.
- Som det efterhånden er fremgået af flere samråd, tagerjeg problemet med antibiotikaresistens meget alvor-ligt. Der er da også sat flere initiativer i gang for at re-ducere forbruget af antibiotika i svinebesætninger.
- Fødevarestyrelsen har blandt andet indført ordningenmed det ”gule kort”, som stiller krav til landmænd ogdyrlægerne om ikke at have et for højt forbrug af anti-biotika. Ved at målrette indsatsen mod de 10 procentaf svinebesætningerne, som har det højeste forbrug,tager vi fat i de landmænd og dyrlæger, som står foromkring 25 procent af antibiotikaforbruget.
- Når vi taler om antibiotikaresistens, er det også vigtigtat holde fokus på de typer antibiotika som betegnesfor kritisk vigtigste til behandling af mennesker.
- Her taler vi om typerne flurokinoloner, cefalosporinerog makrolider.
8
- For flurokinoloner har vi indført en lovgivning, derhar reduceret forbruget i landbruget til næsten nul.
-
For cefalosporiner har branchen selv indført et frivil-ligt 2-årigt stop for brug af antibiotika af denne typetil svin.
- Hvad angår makrolider har Fødevareinstituttet påDTU vurderet, at disse antibiotika ikke er lige så kriti-ske for behandlingen af mennesker i Danmark somfluorokinoloner og cefalosporiner.
- Jeg har derfor tillid til, at de tiltag, der nu er sat i værkmeget hurtigt vil bidrage til at reducere den rolle, somantibiotika spiller for udviklingen af resistens i svine-besætninger.
Forskning- Desuden har vi sat en række forskningsprojekter igang, som skal undersøge resistensproblematikken iden danske svineproduktion, herunder i forbindelsemed MRSA.
- For at afklare nogle af forholdene omkring MRSA,gav Fødevareministeriet i 2009 penge til DanmarksTekniske Universitet til et 3-årigt projekt, der afviklesfra 2010 til 2012. Projektet skal afdække faktorer med9
betydning for MRSA i svineproduktionen og forsmitte fra svin til mennesker.
- På baggrund af disse resultater, håber vi at kunnelægge en effektiv MRSA-strategi og indføre de nød-vendige tiltag i besætningerne.
Nationalt antibiotikaråd- Sundhedsministeriet og Fødevareministeriet udar-bejdede i foråret 2010 en fælles antibiotika- og resis-tenshandlingsplan, som mundede ud i nedsættelse afet nationalt antibiotikaråd.
- I antibiotikarådet deltager Sundhedsstyrelsen,Fødevarestyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Statens Se-rum Institut, DTU, Institut for Rationel Farmako-terapi, samt en række faglige eksperter.
- Rådet skal fungere som et tværgående, koordinerendeorgan, og har bl.a. til opgave at følge den nationale oginternationale udvikling af antibiotikaforbrug og -resistens hos mennesker og dyr, samt rådgive rele-vante nationale og regionale myndigheder om hen-sigtsmæssig anvendelse af antibiotika i Danmark.
10
- Rådet har netop afholdt dets første møde, hvor detblandt andet blev besluttet, at oprette en overvågning-sarbejdsgruppe og en indsatsarbejdsgruppe.
- Overvågningsarbejdsgruppen skal beskæftige sig medde mere risikovurderingsrelaterede emner, mens ind-satsgruppen skal arbejde med risikohåndtering.
- Problemstillingen omkring resistensudvikling somfølge af brug af kobber vil blive taget op i Antibioti-karådet, når der er genereret mere viden på området.
- Jeg er ikke bekendt med at brugen af kobber i svine-foder har nogen betydning for den humane sundhed,men det er et spørgsmål, man må tage op med minkollega Sundhedsministeren.
11
