Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 224
Offentligt
Hold af svin i danmark
– en industriel produktion
indHoldsfortegnelseSammendrag1 .1 .1 .1 .2 .1 .3 .1 .4 .1 .5 .1 .6 .2 .2 .1 .2 .2 .2 .3 .3 .3 .1 .3 .2 .3 .3 .4 .4 .1 .4 .2 .4 .3 .5 .5 .1 .5 .2 .5 .3 .6 .6 .1 .6 .2 .6 .3 .7 .7 .1 .7 .2 .7 .3 .8 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 . 8 . 915151820242426313232343536364349505050525353555758586163Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13 år med dårlig dyrevelfærd og for lidt viden . . . . . . . .Svin er ikke produktionsenheder . . . . . . . . . . . . . .Dyrenes Beskyttelses overordnede holdning til svineproduktionDen danske svineproduktion . . . . . . . . . . . . . . . .Økonomi – plads og pasning koster penge . . . . . . . . . .Lovgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Halekupering . . . . . . . . . .Baggrund . . . . . . . . . . . .Dyrenes Beskyttelses overvejelserDyrenes Beskyttelses anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Opstaldning af søer i løbeafdelingenBaggrund . . . . . . . . . . . . .Dyrenes Beskyttelses overvejelser . .Dyrenes Beskyttelses anbefalinger . .Opstaldning i fareafdelingen . . .Baggrund . . . . . . . . . . . .Dyrenes Beskyttelses overvejelserDyrenes Beskyttelses anbefalinger .Pattegrises plads i farestier . . . .Baggrund . . . . . . . . . . . .Dyrenes Beskyttelses overvejelserDyrenes Beskyttelses anbefalingerFravænning . . . . . . . . . . .Baggrund . . . . . . . . . . . .Dyrenes Beskyttelses overvejelser .Dyrenes Beskyttelses anbefalinger . . . . . . . . . . . . .
Søers adgang til fyldigt foder eller foder med højt fiberindholdBaggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Dyrenes Beskyttelses overvejelser . . . . . . . . . . . . . .Dyrenes Beskyttelses anbefalinger . . . . . . . . . . . . . .
Bemærkninger om rodematerialer til alle svinog blødt leje til søer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 648 .1 . Rodematerialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 648 .2 . Blødt leje til søer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69
DYRENES BESK YT TELSES SVINERAPPORT 2011|3
sammendragI 2010 blev der produceret næsten 28 millioner svin i Danmark . Alle disse svin fødes og opfostres af lidt over 1million søer . Langt hovedparten lever i industrielle stalde, hvor de i produktionsøjemed presses til det yderste .På baggrund af omfattende offentlig og politisk debat blev Justitsministeriets Arbejdsgruppe om hold af svingenåbnet i 2007 .I arbejdsgruppens kommissorium står:”Arbejdsgruppen skal foretage en undersøgelse og en vurdering af forhol-dene for svin i produktionen og komme med eventuelle forslag til ændringer af lovgivningen med henblik på atforbedre de dyrevelfærdsmæssige forhold for svin” .Dyrenes Beskyttelse har deltaget i arbejdsgruppens drøftelseri håbet om at kunne medvirke til tiltrængte forbedringer af svins velfærd . Men efter 3½ års forhandlinger såDyrenes Beskyttelse og Dyreværnsorganisationernes samarbejdsorganisation DOSO – det samlede dyreværn iDanmark – sig nødsaget til at forlade arbejdsgruppen, idet foreningerne mente, at arbejdsgruppen ikke for-handlede i henhold til kommissoriet . Foreningerne trådte således den 15 . oktober 2010 ud af arbejdsgruppen .Dyrenes Beskyttelse har efterfølgende udarbejdet rapporten ”Hold af svin i Danmark – en industriel produktion” .Rapporten og dens anbefalinger er støttet af DOSO .Dyrenes Beskyttelse har grundlæggende den holdning, at svins velfærd skal tilgodeses i et omfang, der mindstsvarer til mærkekravene i ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” (se mærkekrav på www .dyrenesbeskyttelse .dk) . Derblev i 2010 produceret 180 .000 svin under mærket . Dyrenes Beskyttelse finder det imidlertid også nødvendigtat arbejde for velfærdsforbedringer for de millioner af grise, der indgår i den industrielle produktion . Rapportenindeholder Dyrenes Beskyttelses anbefalinger hertil .Anbefaling vedr. halekuperingHalekupering er smertefuldt for grise og det er et tiltag, der i produktionen bruges for at forhindre grise i atbide hale . Halebid er et udtryk for stress/suboptimale forhold hos grisene . 99 pct . af grisene i Danmark kuperes,selvom det ikke må ske rutinemæssigt . Ifølge lovgivningen er det en forudsætning for halekupering, at detdokumenteres, at der er et halebidsproblem, samt at der er gjort tiltag til at rette op på problemet . DyrenesBeskyttelse finder den nuværende lovgivning acceptabel, men den skal overholdes, og myndighederne skal sikreoverholdelsen .Lovpligtig dokumentation for halebidsproblemer skal bestå i en dyrlægeerklæring . Erklæringen skal gælde for 6mdr, og dyrlægen skal både erklære, at der er halebidsproblemer, og at det er forsøgt at rette op på problemet .Der skal stilles specifikke krav til, hvad der skal være kontrolleret og forsøgt gjort . Selvom halebid er et mul-tifaktorielt problem, er det vigtigt, at der indgår som krav, at der skal være tildelt halm, da dette er det bedstdokumenterede tiltag både til forebyggelse og til at rette op på et etableret problem med halebid .Da de hidtidige tiltag i besætningen ikke har kunnet forhindre halebid, skal der, i forbindelse med at dyrlæge-erklæringen udstedes, laves en fremadrettet handlingsplan gældende også for 6 mdr . Handlingsplanen skal omnødvendigt omfatte tiltag, der går ud over lovens minimumskrav, idet der skal ske en kontinuerlig indsats for atfå løst de fortsatte halebidsproblemer .For sobesætninger, hvor grisene bliver på samme ejendom eller en anden ejendom med samme ejer, samt forsobesætninger, der videresælger grise til faste aftagere, kræves en dyrlægeerklæring svarende til ovenståendeerklæring . Denne skal forefindes i sobesætningen, hvor kuperingen foretages . For sobesætninger, der videre-sælger grise, uden der er fast aftager, kan dokumentationskravet ikke opfyldes, og det er derfor ikke tilladt athalekupere jf . allerede gældende lovgivning .For at skabe bedre sammenhæng mellem lovgivning og praksis støtter Dyrenes Beskyttelse, at der tages kontakttil EU-Kommissionen med henblik på at få ændret dokumentationskravet fra at være pålagt smågriseproducentertil at være pålagt slagtesvineproducenter . Dette kan dog ikke erstatte ovenstående tiltag, da det er meget usik-kert, om kravet kan gennemføres, og det vil i givet fald tage meget lang tid, før det sker .
4|DYRE NES BESK YT T E LSES SV INE RA PPORT 2011
Anbefaling vedr. opstaldning af søer fra fravænning til 4 uger efter løbningDer er omfattende dokumentation for, at søer lider under fiksering . Samtidig er der stor erfaring med løse søeri løbeafdelingen, og viden om, hvordan gode reproduktionsresultater opnås . På denne baggrund anbefaler Dy-renes Beskyttelse, at der stilles krav om, at søer skal være løse fra fravænning til 4 uger efter løbning . Kravetskal gælde pr . 1 . januar 2012 for nybyggeri og større ombygninger . For eksisterende staldanlæg foreslås enovergangsperiode på 10 år .Anbefaling vedr. opstaldning af farende og diegivende søerOgså i farestalden lider søer voldsomt under fiksering . Dyrenes Beskyttelse finder, at kun et lovkrav kan sikre, atsøer kommer i løsdrift i farestalden . Dyrenes Beskyttelse anbefaler derfor at der indføres et krav om løsdrift i fa-restalden med virkning fra 1 . januar 2012 for nybyggeri og større ombygning af eksisterende stalde . For eksiste-rende stalde skal der være en overgangsperiode på 10 år . Der skal i lovkravet indbygges en modifikation svarendetil den, som findes i den svenske lovgivning, som tillader kortvarig fiksering i særlige tilfælde . Endvidere skalnedfaldsbøjler forbydes i alle stalde med fikserede søer fra 1 . januar 2012, da de gør farebokse ekstremt smalle .Anbefaling vedr. pattegrises pladsforholdDer er allerede lovkrav om, at alle pattegrise skal kunne hvile samtidig på fast gulv eller gulv dækket med enmåtte eller strøet med halm eller andet passende materiale . Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at der til den eksi-sterende lovgivning tilføjes et krav om, at grisene skal have mindst 1,2 m2 fast gulv eller gulv dækket med enmåtte eller strøet med halm eller andet passende materiale . Dette svarer til den plads som 12 grise i 4 ugersalderen optager i delvist sideleje . Kravet skal gælde for alle stalde per 1 . januar 2012 .Såfremt der vedtages en fravænningsalder på mindst 4 uger mod den nuværende mindstealder på 3 uger, skalgrisene have mindst 1,4 m2 fast gulv eller gulv dækket med en måtte eller strøet med halm eller andet passendemateriale, idet kravet medfører, at flere af kuldene bliver næsten 5 uger ved fravænning .Anbefaling vedr. fravænningsalder for pattegriseDer skal stilles krav om, at pattegrise skal være mindst 28 dage gamle ved fravænning med mindre det ellersville gå ud over moderdyrets eller pattegrisenes velfærd eller sundhed . Kravet skal gælde i alle stalde per 1 .januar 2012 . Grisenes alder skal kunne dokumenteres af besætningsejeren, så fravænningsalderen kan kontrol-leres som led i Fødevarestyrelsens/Plantedirektoratets velfærdskontrol, samt i forbindelse med praktiserendedyrlægers audit af besætningers egenkontrol .Det anbefales endvidere, at fravænningsalderen sættes op til mindst 5-6 uger, når løsdrift af farende og diegi-vende søer er implementeret i produktionen . Diegivning ud over 4 uger vil være mindre belastende for søerne,når de er i løsdrift .Anbefaling vedr. fiberfoder til søerSøer fodres under drægtigheden med 30-50 pct . af den fodermængde, de ville optage, hvis de havde fri adgangtil foder . Søerne er derfor meget sultne . Det er i sig selv et velfærdsproblem, men det medfører også et øgetaggressionsniveau blandt søerne . Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at der stilles lovkrav om, at søer skal have friadgang til grovfoder fra fravænning og hele drægtighedsperioden . Grovfoderet skal være af en karakter, somsikrer, at søerne ikke bliver for fede, og at de samtidig får opfyldt deres ernæringsmæssige behov . Her bør derhentes inspiration fra den økologiske produktion .Dyrenes Beskyttelse konstaterer, at det med den omfattende svineproduktion i Danmark kan give miljømæssigeudfordringer . Kravet skal derfor først gælde fra 1 . januar 2016 . Inden for de kommende 5 år må der findes enløsning, så fodring af søer kan ske på en måde, hvor de ikke sulter over store dele af døgnet, og der samtidigtages hensyn til miljøet .Indtil lovkravet træder i kraft i 2016, skal søer have ad libitum adgang til halm, adgang til foder 5 timer dag-ligt og/eller 2 daglige fodringer i såvel eksisterende stalde som nybyggeri . Dette stiller på ingen måde søernessult, men halmen er et substrat, søerne kan rette deres utilfredsstillede fødesøgningsadfærd mod, og 2 dagligefodringer gør søerne mindre sultne hen over døgnet, end de ellers ville være .
DYRENES BESK YT TELSES SVINERAPPORT 2011|5
Bemærkning vedr. rodematerialer og blødt leje til søerAf arbejdsgruppens kommissorium fremgår det, at den skulle komme med konkrete forslag til, hvilken mængdehalm som skal anvendes som rode- og beskæftigelsesmateriale til svin . Der er iværksat et forskningsprojekt tilafklaring af dette . Dyrenes Beskyttelse finder det kritisabelt, at dette ikke omtales i Arbejdsgrupperapport omhold af svin . Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at 1) der afgives en skriftlig status for projektet, som offentliggøres,2) en tidligere varslet styregruppe for projektet formelt nedsættes og 3) styregruppen afholder jævnlige møder .Blødt leje til søer var en erklæret del af kommissoriet for Arbejdsgruppen vedr . skuldersår hos søer . Arbejdsgrup-pen om skuldersår hos søer indstillede i maj 2008 i enighed, at forhandling af blødt leje til søer skulle overgåtil Arbejdsgruppen om hold af svin, da det med fordel kunne behandles i sammenhæng med indretningen affarestien . Dyrenes Beskyttelse finder det stærkt kritisabelt, at spørgsmålet på trods af gentagne anmodningeralligevel ikke er blevet behandlet . Dyrenes Beskyttelse finder det endvidere stærkt kritisabelt, at Justitsmini-steriet ikke har informeret om, hvad man agter at gøre, efter at forhandling af blødt leje har været skrinlagt isnart 3 år, og nu ikke har udsigt til at blive behandlet .Afslutningsvist opfordrer Dyrenes Beskyttelse erhvervets brancheorganisationer og Folketingets politikere tilat arbejde for en svineproduktion, der udmærker sig og opnår merværdi ved at hæve sig over den nuværendeproduktion af svinekød som en ordinær bulkvare . Heri indgår, at dyrene skal have markant bedre velfærd, end dehar i den nuværende industrielle svineproduktion .
6|DYRE NES BESK YT T E LSES SV INE RA PPORT 2011
1. indledningJustitsministeriets Arbejdsgruppe om hold af svin blev genåbnet i 2007 som følge af flere års omfattende of-fentlig og politisk debat om svins ringe forhold i produktionen . På baggrund af arbejdsgruppens kommissoriumhar Dyrenes Beskyttelse deltaget i ca . 30 hel- eller halvdagsmøder i arbejdsgruppen i forhåbning om, at detkunne lede til tiltrængte forbedringer af svins velfærd . I kommissoriet står:
”Arbejdsgruppen skal foretage en undersøgelse og en vurdering af forholdene for svin i produktionen og kommemed eventuelle forslag til ændringer af lovgivningen med henblik på at forbedre de dyrevelfærdsmæssigeforholdfor svin” .Efter mere end 3½ års forhandlinger så Dyrenes Beskyttelse og Dyreværnsorga-nisationernes samarbejdsorganisation DOSO – det samlede dyreværn i Danmark– sig den 15 . oktober 2010 desværre nødsaget til at forlade Arbejdsgruppenom hold af svin .
Forhandlingerne om halekupering var i september 2010 mundet ud i, at densamlede arbejdsgruppe undtagen Dyrenes Beskyttelse og DOSO ville indstille,at grise, der afsættes til ukendte aftagere, må halekuperes rutinemæssigt oguden dokumentation for halebidsproblemer eller tiltag gjort for at rette op påproblemerne . Hermed fandt Dyrenes Beskyttelse, at arbejdsgruppen handlede idirekte modstrid med kommissoriet . Der er allerede lovgivning om, at grise ikkerutinemæssigt må halekuperes, og at der skal gøres tiltag til at rette op . Dennelovgivning overholdes i praksis ikke, og myndighederne sanktionerer ikke denmanglende efterlevelse . Det medfører imidlertid ikke velfærdsforbedringer at legitimere en praksis, hvor griseshaler klippes af i stedet for at rette op på de forhold, som bevirker de stressudløste halebid .
Efter mere end 3½ års forhand·linger så Dyrenes Beskyttelseog Dyreværnsorganisationer·nes samarbejdsorganisationDOSO – det samlede dyreværn iDanmark – sig den 15. oktober2010 desværre nødsaget til atforlade Arbejdsgruppen om holdaf svin.
Dyrenes Beskyttelse fandt det med denne indstilling endegyldigt demonstreret, at det kommissorium, somforeningen indgik i arbejdsgruppen på, ikke reelt satte rammerne for forhandlingerne . Udmeldelsen byggerimidlertid også på længere tids frustration over den måde, hvorpå forhandlingerne blev gennemført . Det ersåledes Dyrenes Beskyttelses oplevelse, at hensynet til erhvervets interesser har spillet den afgørende rolle påbekostning af hensynet til dyrenes velfærd .Endvidere skal det nævnes, at uvildige redegørelser for den videnskabelige dokumentation af dyrenes velfærd isvineproduktionen efter Dyrenes Beskyttelses opfattelse i uhørt grad er blevet draget i tvivl i arbejdsgruppen,når resultaterne ikke var i overensstemmelse med svinebranchens interesser . Herved er forhandlingerne blevetendog meget langvarige og forhandlingsklimaet i perioder meget hårdt .På denne baggrund – kulminerende i arbejdsgruppens legitimering af rutinemæssig halekupering – fandt Dyre-nes Beskyttelse det umuligt at fortsætte forhandlingerne . Fortsat deltagelse af dyreværnsorganisationer villegive et indtryk af, at arbejdsgruppens rapport og anbefalinger var udarbejdetunder behørig hensyntagen til dyrenes velfærd i overensstemmelse med ar-bejdsgruppens kommissorium . Dette er efter Dyrenes Beskyttelses opfattelselangtfra tilfældet .Fortsat deltagelse af dyreværns·organisationer ville give etDyrenes Beskyttelse har udarbejdet denne rapport, der behandler de sammeindtryk af, at arbejdsgruppensemner som rapporten fra arbejdsgruppen . Den er i store træk bygget op som ar-rapport og anbefalinger varbejdsgruppens rapport og benytter det samme vidensgrundlag, dvs . vidensyn-udarbejdet under behørig hen·teser tilvejebragt af Aarhus Universitet til brug for arbejdsgruppens forhand-syntagen til dyrenes velfærd ilinger . Af rapporten fremgår Dyrenes Beskyttelses anbefalinger til forbedring afoverensstemmelse med arbejds·velfærden for industrielt hold af svin .gruppens kommissorium. Detteer efter Dyrenes BeskyttelsesRapporten og samtlige anbefalinger er støttet af DOSO .opfattelse langtfra tilfældet.
DYRENES BESK YT TELSES SVINERAPPORT 2011|7
1.1. 13 år mED Dårlig DyrEvElFærD Og FOr liDt viDEnI 1998 blev Arbejdsgruppen om hold af svin nedsat . Arbejdsgruppen kom med en udtalelse senere samme år . Hervalgte arbejdsgruppen, at man ikke ville anbefale ændringer af mindstealderen for fravænning på 3 uger, denudbredte brug af halekupering, og fiksering af farende og diegivende søer og søer i løbestalden som den gængseopstaldningsform . Dog anbefalede arbejdsgruppen, at der blev igangsat yderligere forskning på områderne ierkendelse af, at de er forbundet med ringe velfærd for dyrene .I 2003 blev arbejdsgruppen igen nedsat og kom samme år med en rapport . Også denne gang valgte arbejdsgrup-pen, at man ikke ville anbefale indgreb over for den udbredte brug af fiksering af farende og diegivende søersamt søer i løbeafdelingen . Denne gang var udmeldingen, at hensynet til svinebranchens økonomi måtte vægtestungere, og at der ganske vist var kommet mere viden siden 1998, men fortsat manglede viden og erfaring underdanske forhold .Der var, som det fremgår i begge rapporter på baggrund af den foreliggende dokumentation, en erkendelse afsvins ringe velfærd, men der blev som allerede nævnt ikke anbefalet ændringer . Erhvervet har efterfølgende ikkeselv gennemført ændringer på de nævnte områder . Det er derfor ikke overraskende, at store dele af befolkningenfortsat er bekymret over de forhold, som de mange millioner svin i Danmark bydes .Dyrenes Beskyttelse udgav i 2004 rapporten ”Velfærdsproblemer hos de danske søer” med tilhørende debat-oplæg . På denne baggrund var der omfattende offentlig debat og mediefokus på svins ringe velfærd .Partierne SF, S, RV og EL fremsatte i 2004 beslutningsforslag B 75 om bedre velfærd for søer og pattegrise .Forslaget blev genfremsat i 2005 (som B 82) og igen først i 2006 (som B 127) og sidst i 2006 (som B 44) .Under behandlingerne i 2005-2006 tilkendegav justitsministeren, at Arbejdsgruppen om hold af svin ville blivegenåbnet til behandling af de pågældende problemstillinger . Imidlertid skulle afslutning af to forskningsprojek-ter ved Aarhus Universitet afventes . Derfor blev arbejdsgruppen først nedsat i 2007, hvorefter der yderligere ergået fire år, før arbejdsgruppen afgav sine anbefalinger i januar 2011 . De emner, der er behandlet af arbejds-gruppen, er således de samme, som der i perioden 2004-2006 med meget bred politisk opbakning blev fremsatforslag om .Fire af emnerne (fravænningsalder, halekupering og fiksering af søer i henholdsvis fareafdeling og løbeafdeling)er gengangere helt tilbage fra første og anden arbejdsgrupperapport i 1998 og 2003 . Dengang blev der pegetpå et behov for mere forskning og udvikling .I 2004 blev tiltag til forbedring af svins forhold igen skudt til hjørne med henvisning til behovet for mere forsk-ning og udvikling . I årene fra 2004 til 2007 blev der afventet forskningsresultater fra to konkrete projekter vedAarhus Universitet . Projekter, der viste sig ikke at give simple entydige svar på, hvad der skulle ske med svinenei den danske svineproduktion . Fra 2007 blev der i Arbejdsgruppen om hold af svin ført årelange forhandlingerunder meget stor hensyntagen til svinebranchen i forhold til hensynet til svinene . Seks år efter fremsættelsenaf B75 kommer så en arbejdsgrupperapport, der i det store hele anbefaler status quo, hvad angår svins velfærdi mange år fremover .Dyrenes Beskyttelse finder, det er alarmerende, at der på trods af dokumente-rede velfærdsproblemer hos svin, og en erkendelse af dette i 3 arbejdsgrupperforløbende over i alt 13 år, stadig ikke er vilje eller vej til at foretage virkeligevelfærdsforbedrende tiltag i dansk svineproduktion . Hver gang henvises der til,at der fortsat mangler forskning og udvikling . Det eneste lyspunkt er, at denseneste arbejdsgrupperapport anbefaler løsdrift i løbeafdelingen . Men glædener begrænset, når arbejdsgruppen på det ene område, hvor den finder, at der eropnået tilstrækkelig viden, kommer med så uambitiøs en anbefaling, at søernestadig må være fikseret i 20-30 år endnu .Dyrenes Beskyttelse finder det stærkt kritisabelt, at svin vedvarende skal lidei de danske stalde . Når man igen og igen over en 13-års-periode kan afvise at
Dyrenes Beskyttelse finder,det er alarmerende, at der påtrods af dokumenterede vel·færdsproblemer hos svin, og enerkendelse af dette i 3 arbejds·grupper forløbende over i alt13 år, stadig ikke er vilje ellervej til at foretage virkelige vel·færdsforbedrende tiltag i dansksvineproduktion.
8|DYRE NES BESK YT T E LSES SV INE RA PPORT 2011
bringe søer i løsdrift (undtagen omsider i løbeafdelingen, men først om mange år), at hæve fravænningsalderenog at skride ind over for den omfattende brug af halekupering, fordi der mangler viden, er der grund til bekym-ring . Ud fra en samlet retrospektiv betragtning er det tydeligt, at behandlingen af svins velfærd siden 1998, ogspecielt perioden fra 2004 til 2011, har fungeret som en syltekrukke .Som det vil fremgå af denne rapport, er der efter Dyrenes Beskyttelses opfattelse tilstrækkelig viden til at fore-tage en række velfærdsforbedringer for svin, og det bør ske med meget snarlig effektuering .
1.2.Svin Er ikkE prODuktiOnSEnhEDErDesværre glemmes det i drøftelser af svins velfærd ofte, at det drejer sig om levende komplekse dyr med arts-specifikke behov . I stedet kommer drøftelserne til at dreje sig om produktionsenheder i en industri, og hensynettil dyrene fortaber sig i forhold til hensynet til producentens indtjening . Der findes eksempelvis i Rapport fraarbejdsgruppen om hold af svin (2010) en omfattende gennemgang af industriens udvikling, struktur og vilkår,men ingen introduktion til de svin, som udgør produktionsgrundlaget . Da Dyrenes Beskyttelse ønsker at fast-holde, at svin er levende individer, der ikke må betragtes som produktionsen-heder i ordinær forstand, gives her en introduktion til svinet .Svinets stamfader er vildsvinetSvinets stamfader er vildsvinet (Clutton-Brook, 1999) . Vildsvin har levet vildti 2-3 millioner år, hvor deres genetiske udvikling har været evolutionært be-stemt . Tamsvinet har stadig meget tilfælles med vildsvinet, og bærer derforogså præg af de millioner af år, hvor tilpasning til livet i naturen har væretafgørende for stamfaderens udvikling . Dette ses tydeligst på svinenes adfærd .Tamsvins adfærdsmæssige repertoire er på meget lig vildsvins . Det er ikke altiddirekte synligt i stalden, men det viser sig, når svins adfærd undersøges underudendørs naturlige forhold, hvor deres adfærdsmæssige repertoire bedre kanudfolde sig .tamsvinet har stadig meget til·fælles med vildsvinet, og bærerderfor også præg af de millioneraf år, hvor tilpasning til liveti naturen har været afgørendefor stamfaderens udvikling.Dette ses tydeligst på svinenesadfærd. tamsvins adfærdsmæs·sige repertoire er på meget ligvildsvins.
Figur 1. Vildsvinet er tamsvinets stamfader
Når svins adfærd under staldforhold ikke ligner vildsvinets eller den adfærd, som svin i naturlige omgivelserudviser, kan der være to forskellige forklaringer . Det kan være fordi, det under staldforhold ikke er nødvendigtfor svinet at udføre den pågældende adfærd, og det derfor ikke motiveres for den . Eller det kan være fordi stald-miljøet pålægger svinet begrænsninger, så det ikke kan udføre adfærden, selvom det gerne ville . Som eksempelpå det første kan nævnes søernes brunstadfærd . Vildsvinesøer og tamsøers brunstadfærd er meget lig hinanden .Søerne stimuleres til at komme i brunst af ornens tilstedeværelse i samspil med hormonelle forandringer . Underproduktionsforhold kan brunsten imidlertid forsinkes, hvis soen ikke har kontakt med en orne (Walton, 1986) .Når soen i denne situation ikke udviser brunstadfærd, er det snarere fordi hun ikke er motiveret derfor, end det
DYRENES BESK YT TELSES SVINERAPPORT 2011|9
er fordi, hun forhindres deri af staldforholdene . Faringsadfærden kan nævnes som et eksempel på det modsatte .Op til faring motiveres soen for at fjerne sig fra andre søer og for at bygge en farerede (Jensen, 1989; Jensenet al ., 1993) . Dette er ikke muligt for fikserede søerne i stalden, men ved nøje studier af søernes adfærd, kanman se, at de alligevel forsøger derpå . Når adfærden ikke ses så tydeligt i stalden, er det altså ikke på grund afmanglende motivation hos soen, men på grund af begrænsningen af soens udfoldelsesmuligheder .Domesticering og avlSelvom tamsvins adfærd og motivationer på mange måder er lig deres stam-faders, så har tamsvinet været udsat for stærke påvirkninger, som har ændretdet drastisk i forhold til det vildtlevende vildsvin . Dette ses tydeligst på soensudseende . Hun har både tabt pelslaget og er blevet meget større . Det ses ogsåpå hendes reproduktion . Hun kan blive drægtig hele året rundt i modsætningtil den vildtlevende vildsvineso, der kun føder et eller højst to kuld grise omåret (Mauget, 1981; Dzieciolowski et al ., 1992) og samtidig har en kuldstør-relse, der er højst halvt så stor som tamsoens (Gundlach, 1968; Mauget, 1981) .
Domesticering af svinet begyndte for omkring 9 .000 år siden (Clutton-Brock,1999) . Domesticering er en proces, hvor dyret gennem generationer tilpas-ses livet tæt ved mennesker . Der sker ikke en bevidst direkte selektion på deønskede egenskaber, men det er de dyr, som egner sig bedst til en levevis tætved mennesker, hvis gener føres videre i de kommende generationer (Giersing,1999) . Denne proces har i et vist omfang forandret svinet fra dets vilde stamfader . Det er dog først og frem-mest den helt bevidste og direkte avl på svinet, der har været gennemført de seneste ca . 80 år, der er ansvarligfor de meget store forskelle, der er i tamsvinets og vildsvinets udseende, reproduktion og en lang andre rækkekarakteristika .
Selvom tamsvins adfærd ogmotivationer på mange måderer lig deres stamfaders, såhar tamsvinet været udsat forstærke påvirkninger, som harændret det drastisk i forholdtil det vildtlevende vildsvin.Dette ses tydeligst på soensudseende.
Figur 2. Selvom tamsvinet af udseende ikke ligner vildsvinet, så udfører de – når de har mulighed for det – adfærd, som er meget lig vildsvinets.
Aktivitet og døgnrytmeVildsvin, der lever i naturlige omgivelser, bruger omkring 33-45 pct . af døgnet på aktivitet og resten på hvile(Briedermann, 1971; Mauget, 1980) . De er primært aktive om dagen, men har en hvileperiode midt på dagen(Gundlach, 1968) . Hvor der er et stort jagtpres kan de dog blive mere aften- og nataktivitet (Briedermann,1971; Graves, 1984) . Omkring 85 pct . af aktivitetsperioden bruges på eksploration (dvs . undersøgende adfærd)og fouragering (dvs . fødesøgningsadfærd) (Briedermann, 1971) .Tamsvin, der i forsøg levede under naturlige forhold, var også dagaktive og brugte omkring 90 pct . af dagen på
10|DYREN E S BES K YT T ELSES SV IN ERAPPORT 2011
at være aktive, igen primært med undersøgende adfærd og fødesøgning (Petersen, 1994; Stolba og Wood-Gush,citeret fra Wittemore, 1998) . Aktivitetsperioden hos intensivt opstaldede søer udgjorde derimod kun omkring20 pct . af døgnet eller så lidt som 2 pct . af dagtimerne (Stolba og Wood-Gush, citeret fra Wittemore, 1998),omend det afhang af tidligere erfaringer med opstaldning (Vestergaard og Hansen, 1984) og hvor varieret mil-jøet var (Stolba og Wood-Gush, citeret fra Wittemore, 1998) . En døgnrytme genfindes også hos tamsvin underproduktionsforhold .Svin er udpræget dagaktive med en hvileperiode midt på dagen, ligesom hos vildsvin og tamsvin, der leverunder naturlige forhold (Vestergaard og Jensen, 1999) . Døgnrytmen er i høj grad fælles for en flok . Det skyldes,at svin i mange tilfælde er motiverede for at udføre en adfærd samtidig med, at flokfællerne udfører den . Deni udgangspunktet fælles døgnrytme kan skabe problemer i systemer, der ikke baserer sig på samtidighed, menderimod kræver af svin, at de afventer deres tur i en rækkefølge af svin . Et eksempel er systemet med elek-tronisk sofodring, hvor søerne fodres en for en i en foderstation . Det indebærer, at flokken af søer fodres overmange timer i løbet af et døgn . Nogle søer skal således i foderautomaten i løbet af hvad, der ellers er søerneshvileperiode (Vestergaard og Jensen, 1999) . Det er en belastning både for den pågældende so og for de søer,hun forstyrrer på sin vej til og fra stationen – især hvis stien er indrettet, så soen må passerer mange hvilendesøer for at komme frem til foderstationen .SocialadfærdSvin er sociale dyr og det er del af deres naturlige adfærd at omgås andre svin . Det er da også baggrunden forlovgivningens krav om, at svin altid skal kunne se andre svin, og at drægtige søer skal være løsgående i grupper .
Figur 3. Grise er sociale dyr.
Det forhold, at svinet er en social dyreart, medfører både fordele og ulemper iforbindelse med opstaldning og management af grupper af svin . Svin indret-ter sig både i naturen og under staldforhold efter en rangorden . Rangordnensfunktion er sikre fordeling af ressourcer (f .eks . foder, vand og gode hvile-pladser) uden, at det er nødvendigt at kæmpe for dem (Giersing, 1999) . Denstabile rangorden kræver, at svin kender hinanden og at rangorden løbendekan afprøves ved mindre kontroverser, der afgøres via signaler om dominans ogunderkastelse . I naturen indebærer dyrenes sociale organisering, at de kenderhinanden . Flokken består af 4 – 6 søstre og deres afkom (Graves, 1984) . Nårhannerne når kønsmodenhed, forlader de gruppen og lever i såkaldte ungkarle-grupper, indtil de som ældre hanner lever solitært . De kønsmodne døtre for-lader gruppen, når den bliver for stor, hvorefter de danner nye søstergrupper .Denne organisering medfører, at søerne kun møder nye svin, som de skal havelængerevarende kontakt med, ved 3 lejligheder . Den første er, når de selv som
Det forhold, at svinet er ensocial dyreart, medfører bådefordele og ulemper i forbindelsemed opstaldning og manage·ment af grupper af svin. Svinindretter sig både i naturen ogunder staldforhold efter en rang·orden. rangordnens funktioner sikre fordeling af ressourcer(f.eks. foder, vand og gode hvi·lepladser) uden, at det er nød·vendigt at kæmpe for dem.
DYRENES BESK YT TELSES SVINERAPPORT 2011|11
helt unge grise i en alder af 9 til 12 dage introduceres til moderens flok efter at være født på et isoleret rede-sted væk fra flokken (Jensen og Redbo, 1987; Petersen et al ., 1989) . Den anden er, når de som kønsmodne søerkurtiseres af ornen og siden parrer sig (Giersing, 1999) . Den tredje er, når søerne selv introduceres for deressøstres nye afkom, når disse grise er 9-12 dage gamle og bliver ført fra reden til flokken af deres moder (Jensenog Redbo, 1987; Petersen et al ., 1989) . Disse lejligheder optræder flere gange i soens liv i overensstemmelsemed hendes reproduktionscyklus . Samlet betragtet er svin altså sociale dyr, som har udviklet en række avance-rede mekanismer til at regulere deres sociale liv . Men de er også dyr, der i udgangspunktet kun er udviklet tilat møde nye svin ved ganske få lejligheder i løbet af en livstid . I produktionen, hvor svin blandes mange gange– og ofte på tidspunkter, hvor de ikke er motiverede for at møde fremmede individer – kan der opstå problemer,som har velfærdsmæssige konsekvenser .Social facilitering og rangDa svinet er et flokdyr, er det nødvendigt for at flokken kan bestå, at dyrene har en vis tilbøjelighed til at gørede samme ting på de samme tidspunkter . En af de mekanismer, som sikrer dette, kaldes social facilitering . Vedsocial facilitering øges et dyrs motivation for at udføre en adfærd ved synet, lyden og/eller lugten af et andetdyr, der udfører adfærden (Giersing, 1999) . Et eksempel på socialt faciliteret adfærd hos svin er ædeadfærden .Når et svin ser et andet svin æde, stiger dets egen motivation for at æde .At svin har denne trang til samtidighed i det, de gør og derfor er ganske dårligetil at stå i kø og vente på at komme til at udføre en adfærd, de er motiveredeAt svin har denne trang tilfor, skal erindres, når man søger at forstå de problemer, der kan opstå omkringsamtidighed i det, de gør ogbegrænsede ressourcer i produktionen . Den førnævnte rangorden vil – hvis denderfor er ganske dårlige til ater veletableret og stabil – regulere adgangen til den pågældende ressource,stå i kø og vente på at kommesåledes at højtrangerende dyr får adgang først . Der kan dog, hvis ressourcen ertil at udføre en adfærd, de erbegrænset – eller hvis rangordnen er ustabil – opstå kampe mellem dyrene i så-motiverede for, skal erindres,danne situationer . Både de dyr, der fortrænges og de dyr, der aldrig nærmer signår man søger at forstå de pro·ressourcen kan være motiverede for at få adgang til den . Dyr, som ikke nærmerblemer, der kan opstå omkringsig f .eks . foder eller attraktive hvilepladser, kan altså være både sultne og havebegrænsede ressourcer i pro·behov for at hvile tørt og blødt i lighed med de dyr, der kæmper om ressourcen .duktionen.Men de kender deres plads i rangorden og overlader derfor ressourcerne til dehøjere rangerende flokfæller . Sådanne svin kan naturligvis – i lighed med desvin, der åbenlyst kæmper om ressourcerne – have velfærdsmæssige problemer,selvom de ”frivilligt” vælger at få adgang til foder efter de andre svin har været der eller ”frivilligt” vælger devåde, kolde og hårde hvilepladser og overlader de tørre, varme og bløde hvilepladser til andre svin .
12|DYRE NE S BESK YT T E LSE S SV INE RAPPORT 2011
EksplorationI lighed med f .eks . mennesker og rotter er svin såkaldte opportunister . Op-portunistiske dyr er meget tilpasningsdygtige og i stand til at leve i mangeforskellige typer områder og af mange forskellige fødeemner (Giersing, 1999) .En sådan levevis er forbundet med stor nysgerrighed og trang til at udforskesine omgivelser . Formålet med dette er, at der hele tiden opnås ny viden omomgivelserne, som vil kunne udnyttes, når eller hvis der skulle blive behovfor det . Det kan eksempelvis være en fordel at vide, hvor der er mulighed forat finde alternativ føde, hvis adgang til en hyppigt benyttet fødekilde skulleophøre . Denne nysgerrighed og trang til at udforske omgivelserne er bevarethos tamsvinet . Svin udforsker deres omgivelser ved hjælp af alle sanserne, mende bruger især deres veludviklede lugtesans og deres meget følsomme tryne tildette formål (Jensen, 2002) .
i lighed med f.eks. menneskerog rotter er svin såkaldte op·portunister. Opportunistiskedyr er meget tilpasningsdygtigeog i stand til at leve i mangeforskellige typer områder og afmange forskellige fødeemner.En sådan levevis er forbundetmed stor nysgerrighed og trangtil at udforske sine omgivelser.
I erkendelse af svins behov for at udforske deres omverden, er det blevet ved-taget ved lov, at svin skal have adgang til materialer, der kan fungere somrode- og beskæftigelsesmaterialer . Selvom det i sig selv ikke er vanskeligt findefrem til rodematerialer, som disse meget nysgerrige dyr interesserer sig for, så har det vist sig endog megetproblematisk at indføre rodematerialer af biologisk relevant art og mængde i produktionen .
Figur 4. Svin roder med trynen for at undersøge og søge efter føde.
Fouragering og fødeoptagSvins naturlige fødesøgnings- og ædeadfærd indebærer, at de tilbringer langeperioder med at fouragere, dvs . gå omkring og lede efter føde, som de så ind-tager . Der er som regel ikke tale om, at de leder indtil de har fundet en størrefødekilde, som de så æder sig mætte i . Derimod går de omkring og leder overlængere perioder i løbet af hvilke, de ind imellem finder et fødeemne, som deindtager, hvorefter de leder videre, finder og indtager et nyt fødeemne og såfremdeles (Wood-Gush et al ., 1990) . Svins naturlige fødesøgnings- og ædead-
Svins naturlige fødesøgnings·og ædeadfærd indebærer, at detilbringer lange perioder medat fouragere, dvs. gå omkringog lede efter føde, som de såindtager.
DYRENES BESK YT TELSES SVINERAPPORT 2011|13
færd ligger således langt fra indtaget af den ene portion højkoncentrerede foder pr . dag, der som regel tildelesunder produktionsforhold til f .eks . drægtige søer . Man kan derfor hyppigt observere, at søer efter deres foderop-tag roder med trynen på mod gulvet . Dette er en del af den naturlige fødesøgningsadfærd, og soen roder uanset,om der er fødeemner på gulvet eller ej og uagtet, at gulvet ikke er manipulerbart på nogen måde .termoregulering og elimineringSvin har kun meget få svedkirtler, som primært befinder sig på trynen . Svinkan således ikke regulere deres kropstemperatur ved at svede . De har i stedetudviklet andre måder at termoregulere på (Giersing, 1999) . Mindre reguleringerkan ske ved at ændre åndedrætsfrekvensen og/eller ændre den stilling, somsvinet ligger i . Når svin ligger i sideleje er kontakten til underlaget størst ogder kan på den måde afgives mest mulig varme ved ledning . Når svin ligger ibugleje, afgives der derimod mindre varme, fordi kontaktfladen er mindre . Svinforetrækker i udgangspunktet at hvile med kropskontakt til andre svin (vanPutten, 1978) . Dette kan hjælpe dem til at holde på varmen . Hvis der derimoder et varmeproblem, er de mere tilbøjelige til at hvile uden fysisk kontakt tilandre svin .
Svin har kun meget få svedkirt·ler, som primært befinder sig påtrynen. Svin kan således ikkeregulere deres kropstemperaturved at svede. De har i stedetudviklet andre måder at termo·regulere på.
Under naturlige forhold sølebader svin for at nedkøle sig . Sølebadningen sker såvidt muligt i mudder . Dels virkerselve sølebadet kølende, men derudover virker fordampningen fra den fugtige mudderdækkede hud nedkølendei mange timer efter sølebadet er forladt (Ingram, 1965, citeret fra Giersing, 1999) . Fordampningen fra muddersker over længere tid end fordampningen fra vand, hvorfor det giver god mening at sølebade netop i muddermed henblik på den efterfølgende varme periode ude af sølebadet .Da svin ikke kan termoregulere ved at svede, kan varme være et endog meget stort problem under produktions-mæssige forhold . Da det er livsnødvendigt for svin at komme til at køle sig, vil de, når de har det for varmt, sølei deres egen urin og gødning (Giersing, 1999) . Men det er ikke i svinets natur at hvile i urin og gødning . Man harobserveret, at grise allerede fra de er 2–6 dage gamle forlader deres rede for at eliminere (Petherick, 1982/83;Schmid, 1991), og at de efterhånden som de bliver ældre, bevæger sig længere og længere væk for at eliminere(Buchenauer et al ., 1982; Whatson, 1985) . Fuldvoksne søer foretrækker i overensstemmelse hermed også atfjerne sig fra hvilestedet for at gøde og urinere (Damm og Pedersen, 2000) . Når svin under varme forhold ikkelængere opretholder områder, som er rene (hvor de typisk hviler) og områder, hvor der elimineres, er det altsåikke fordi de i udgangspunktet foretrækker at ligge i egen urin og afføring, men fordi de har et stort behov forat nedbringe deres kropstemperatur .
Figur 5. Svin afkøler sig ved at sølebade i mudder.
14|DYREN E S BE SK YT T ELSES SV IN ERA PPORT 2011
1.3. DyrEnES BESkyttElSES OvErOrDnEDE hOlDning til SvinEprODuktiOnDyrenes Beskyttelse har som udgangspunkt ikke indvendinger mod svineproduktion, forudsat at produktionentager de fornødne hensyn til grisenes velfærd . Det er baggrunden for, at Dyrenes Beskyttelse har svineproduk-tion med under foreningens akkrediterede mærkeordning ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” . Det er en mærke-ordning, der er åben for alle svineproducenter, der lever op til de fastsatte mærkekrav, og som i dag omfatterproduktionen af økologiske grise og frilandsgrise . Mærkekravene er fastsat med henblik på at give dyrene vel-færd, der er langt bedre end den, som findes i den industrielle produktion . Eksempelvis kan det nævnes, at søerskal fare i hytter på friland, der må ikke halekuperes, og grise må først fravænnes, når de er mindst 30 dage .Dyrenes Beskyttelse overvejer løbende behovet og muligheden for at skærpe mærkekravene i erkendelse af, atder er forhold under mærket, som ikke er optimale i forhold til dyrevelfærd . Der sker således en løbende afvej-ning af, hvad der er acceptabelt henholdsvis uacceptabelt, hvor også muligheden for overhovedet at kunne til-byde forbrugerne et alternativ til industrielt svinekød indgår i overvejelserne . Som eksempel kan det nævnes, atgrisene stadig kastreres, og Dyrenes Beskyttelse har i samarbejde med Friland A/S indgået en aftale om gradvisudfasning af kastration under mærkeordningen, der sigter på at stoppe kastration fra 2015 . Et andet eksempel erpattegrisedødeligheden, hvor Dyrenes Beskyttelse i regi af Udviklingscenter for Husdyr på Friland har igangsatet projekt, der går på at finde en so, der får færre og mere robuste grise .Dyrenes Beskyttelse har grundlæggende den holdning, at svins velfærd skal tilgodeses i et omfang, der mindstsvarer til mærkekravene i ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” . Mærkekravene for svineproduktion kan findes påforeningens hjemmeside www .dyrenesbeskyttelse .dk . Der blev i 2010 produceret omkring 180 .000 slagtesvinunder mærkeordningen .Situationen er imidlertid den, at langt hovedparten af Danmarks 12-13 mil-lioner svin lever i industrielle stalde, hvor de i produktionsøjemed presses tildet yderste . Der produceres således ca . 28 millioner svin årligt . Deres velfærder endog meget ringe (se f .eks . Damm, 2004) . I Arbejdsgruppen om hold afsvin har drøftelserne omhandlet disse dyr . Dyrenes Beskyttelse indgik i arbejds-gruppen i forventning om at kunne forbedre forholdene for netop disse dyr,også selvom der ikke ville kunne blive tale om forbedringer, der bringer deresvelfærd på højde med den, som findes i den alternative produktion . DyrenesBeskyttelses intention var således at medvirke konstruktivt til forbedringer afforholdene for de mange, sideløbende med at foreningen til stadighed arbejderfor at udvide og forbedre den alternative produktion, der i langt højere gradtager hensyn til dyrene, desværre foreløbig kun for de få .Denne rapport beskriver Dyrenes Beskyttelses overvejelser og anbefalinger iforbindelse med deltagelsen i Arbejdsgruppen om hold af svin . Rapporten skalderfor ikke læses som Dyrenes Beskyttelses bud på, hvordan den danske svi-neproduktion ville se ud, hvis der var taget optimalt hensyn til dyrene, menderimod som anbefalinger til, hvad der bør gøres for så hurtigt som muligt atskabe forbedringer for millioner af grise i de industrielle stalde .
Denne rapport beskriver Dyre·nes Beskyttelses overvejelser oganbefalinger i forbindelse meddeltagelsen i Arbejdsgruppenom hold af svin. rapporten skalderfor ikke læses som DyrenesBeskyttelses bud på, hvordanden danske svineproduktionville se ud, hvis der var tagetoptimalt hensyn til dyrene, menderimod som anbefalinger til,hvad der bør gøres for så hurtigtsom muligt at skabe forbedrin·ger for millioner af grise i deindustrielle stalde.
1.4. DEn DAnSkE SvinEprODuktiOnDanmark er en af verdens største eksportører af svinekød . Omkring 90 pct . af produktionen eksporteres . I 2010blev der produceret næsten 28 millioner svin, og der er i produktionen lidt over 1 million søer til at føde ogopfostre alle disse svin .Målrettet arbejde inden for avl, opstaldning og management har medført, at hver so i gennemsnit producerer27,6 grise om året (Videncenter for Svineproduktion, årsberetning 2010) . Alene de sidste 7 år er produktionensteget med en halv gris om året .
DYRENES BESK YT TELSES S VINERAPPORT 2011|15
Set over en længere årrække er produktionsstigningen sket samtidig med, at staldarealet pr . dyr er blevetmindre, staldsystemerne er blevet automatiserede, der er indført spaltegulve og gyllesystemer, som dårligtkombineres med halm eller anden form for strøelse, og der bruges mindre tid til den daglige pasning af dyrene .Udviklingen har således på flere områder trukket i retning af en forringelse af vilkårene for dyrene i staldene,hvilket afspejles i ekstremt høje dødeligheder hos både søer og pattegrise på henholdsvis 24 og 28 pct .Færre og større besætningerI de sidste mange år har strukturudviklingen bevæget sig i retning af færre og langt større bedrifter . Ifølgerapporten fra Arbejdsgruppen om hold af svin vil der med bibeholdt sobestand og udvikling som hidtil i 2018være 2 .400 til 3 .200 slagtesvinebesætninger og mellem 1 .000 og 1 .500 sobesætninger med ca . 1 .000 søer igennemsnit . Fødevarestyrelsen brugte i 2008 og 2009 i sin risikobaserede udpegning af besætninger til 5 pct .kontrol for dyrevelfærd netop størrelsen på besætningen . I 2008 blev en besætningsstørrelse på over 2 .000slagtesvin således brugt som risikoparameter for problemer med dyrevelfærd, og i 2009 blev en besætningsstør-relse på over 1 .000 søer brugt .I de senere år er udviklingen også gået i retning af stadigt større eksport af levende smågrise til specielt Tysk-land . I de sidste par år har eksporten stabiliseret sig på omkring 7 millioner smågrise om året .Det kendetegner endvidere de færre og større svinebesætninger, at mange spe-cialiseres til enten at være rene sobesætninger eller besætninger med slagte-svin . Det er således en stor omsætning af smågrise mellem besætninger, ogdet er kendt viden at kun smågrise med halekuperede haler kan omsættes .Smågrise med lange hale betragtes som usælgelige .Øget pres på dyreneDanske svineproducenter er blandt de mest konkurrencedygtige i verden . Detteskyldes i høj grad søernes produktivitet . Siden 1992 har dansk svineavl foku-seret på, at søerne skal føde mange grise . Dette betyder, at Danmark i dag harverdensrekorden i kuldstørrelse . Bagsiden af medaljen er en samtidig rekord ipattegrisedødelighed på 23-24 pct . svarende til ca . 9 millioner døde grise omåret, når de dødfødte regnes med .
Siden 1992 har dansk svineavlfokuseret på, at søerne skalføde mange grise. Dette betyder,at Danmark i dag har verdensre·korden i kuldstørrelse. Bagsidenaf medaljen er en samtidigrekord i pattegrisedødelighedpå 23·24 pct. svarende til ca.9 millioner døde grise om året,når de dødfødte regnes med.
døde grise i forHold til fødte pr. kuldDøde grise pr. kuld24%23%22%21 %20%FiUSAFr1617CNSFigur 6. Andelen af døde grise i alt i forhold til det totaleantal fødte grise i Finland (Fi), Sverige (S) og Norge (N) i2007 (16-18), i Frankrig (Fr) i 2008 (19), i Danmark (DK) i2009 (1) og i USA og Canada (C) i 2009 (20). (Fra rapporten”Pattegrisedødelighed i DK” af Pedersen et al., 2011).
DK
12131415Antal fødte grise pr. kuld
På trods af den høje pattegrisedødelighed medfører avlen, at der fravænnes flere og flere grise i hvert kuld . Det erda også erhvervets erklærede mål, at søerne skal producere 35 grise om året . Søerne skal altså producere 35 leve-dygtige fostre om året (samt et betragteligt antal, der ikke overlever fødslen), og de skal producere mælk til dissemange grise . En gris vejer ca . 7 kg ved fravænning, og hver so skal således producere over 250 kg gris om året .
16|DYREN E S BESK YT T E LSES SV INE RAPPORT 2011
I 2013 skal alle søer være i løsdrift fra fire uger inde i deres drægtighed til en uge før faring . I dag er ca . 70 pct .af søerne løse i perioden . I resten af deres cyklus må søerne fikseres, og det er da også den helt dominerendeopstaldningsform . Hvis man tager udgangspunkt i det enkelte dyrs tilværelse, fremgår det, at langt de flestesøer er fikseret store dele af deres liv:••••30 pct . af søerne er fikseret hele voksenlivet60 pct . er fikseret omkring halvdelen af voksenlivet5 pct . er fikseret omkring en tredjedel af voksenlivet5 pct . er aldrig fikseret
En sos voksenliv er af en varighed på ca . tre år, forudsat at hun holder til detplanlagte produktionsliv og ender med at blive sendt til slagtning i stedet forat dø i besætningen .Dette er blot enkelte eksempler på, at søerne presses voldsomt i produktionen .Resultatet er, at 28 pct . af søerne ikke gennemfører det planlagte produktions-liv (2009), men dør som selvdøde eller aflives i besætningerne fremfor at blivesendt til slagtning .
resultatet er, at 28 pct. af sø·erne ikke gennemfører det plan·lagte produktionsliv (2009),men dør som selvdøde elleraflives i besætningerne fremforat blive sendt til slagtning.
Figur 7. Danske søer har verdensrekord i kuldstørrelse og pattegrisedødelighed
DYRENES BESK YT TELSES SVINERAPPORT 2011|17
1.5. ØkOnOmi – plADS Og pASning kOStEr pEngEDer er i svineproduktionen sket en enorm produktionsstigning de sidste 30 år . Dette er sket ved en målrettetindsats indenfor avl, opstaldning og management, hvor der har været stærkt fokus på at øge produktion permand og mindske staldareal per dyr . Dette har betydet mere trange opstaldningsformer, mekanisering af fodringog mindre tid til daglig omgang med dyrene . Det har ydermere medført investering i automatiske udmugningssy-stemer baseret på spaltegulve og gyllesystemer, som dårligt kombineres med halm eller anden form for strøelse .Det er naturligvis ikke tilfældigt, at der er blevet fokuseret netop på tids- og pladsforbrug . Som det fremgår afen redegørelse for konkurrenceevnen fra Videncenter for Svineproduktion, er det også i dag de høje lønningerog høje anlægsinvesteringer i Danmark i forhold til konkurrenterne, der betragtes som et problem af erhvervet(Videncenter for Svineproduktion, Notat nr . 1102, 2011) .I Danmark bruges der i gennemsnit 35 minutter per produceret svin (0,59 time) . Der bruges således ganskefå sekunder på dyrene per dag . Af figur 8 fremgår tidsforbruget i en række lande, der enten er storaktører påverdensmarkedet for svinekød eller som udgør et vigtigt marked for Danmark (tal fra Videncenter for Svinepro-duktion, Notat nr . 1102, 2011)Som det fremgår ligger kun USA lavere i tidsforbrug, og det skyldes ifølge Videncenter for Svineproduktion noglepraktiske muligheder forbundet med længere arbejdsdage i USA . Når tidsforbruget er så ekstremt lavt, er detmeget vanskeligt at foreslå velfærdsmæssige forbedringer uden, at de øger tidsforbruget forholdsmæssigt megeti forhold til udgangspunktet . Hvis der bruges bare en halv time mere på grisen i løbet af hele dens liv, vil tids-forbruget således være næsten fordoblet . Tilsvarende fremgår det af beregninger for arbejdsgruppen om hold afsvin, at hvis søer skal gå løse i løbeafdelingen stiger tidsforbruget meget, fordi der skal tildeles halm, så søernekan stå fast på gulvene . Det er indlysende, at en stigning i arbejdstidsforbrug til de løse søer er meget svær atundgå, når udgangspunktet er, at der til de fikserede søer kun bruges ½ sekund per so om dagen (opgivet som3 min per stiplads om året i Arbejdsgrupperapport om hold af svin, bilag 1, 2010) .Dyrenes Beskyttelse finder det på denne baggrund nødvendigt at påpege, athvis grise skal behandles ordentligt, er der en nedre grænse for, hvor billigtdet kan lade sig gøre at producere svinekød . Når slagtesvin på 100 kg skal have0,65 m2 per svin og der kun bruges få sekunder om dagen per dyr, så giver detgod konkurrenceevne, men det ligger også indbygget i systemet, at grisene harmeget ringe velfærd . Der er simpelthen tale om optimering af produktion pådyrenes bekostning . Man må se i øjnene, at med det udgangspunkt, er der kunbegrænsede muligheder for at forbedre dyrevelfærden uden, at det samtidigaccepteres, at der skal bruges mere plads og mere tid for, at det kan hængesammen . For blot at nævne to eksempler gælder det pladsen til, at søer kanvære løse i ordentligt indrettede zoneopdelte farestier, som stimulerer dem tilat passe godt på deres grise, i stedet for at være underlagt lidelsesvoldendefiksering . Og det gælder tidsforbruget til at give biologisk relevante rodemate-rialer for at fremme grisenes trivsel og mindske risikoen for halebid .
Dyrenes Beskyttelse finder detpå denne baggrund nødvendigtat påpege, at hvis grise skalbehandles ordentligt, er der ennedre grænse for, hvor billigtdet kan lade sig gøre at produ·cere svinekød. når slagtesvinpå 100 kg skal have 0,65 m2per svin og der kun bruges fåsekunder om dagen per dyr, sågiver det god konkurrenceevne,men det ligger også indbygget isystemet, at grisene har megetringe velfærd.
18|DYRE N E S BESK YT T ELSES SV INER APPORT 2011
arbejdstid i timer pr. producent svin3,02,52,01,51,00,50,0Da USAnmCan arkHo adallaSpa ndnSve ienrBe ig elgiFra ennTys krigklanIrla dndUØst KrIta iglieBra nsilien
Figur 8. Tidsforbruget per produceret svin i en række lande,der enten er storaktører på vedensmarkedet for svinekødeller et vigtigt marked for Danmark (Kilde: VidencenterSvindeproduktion, Notat nr. 1102, 2011).
Dyrenes Beskyttelse opfordrer til, at erhvervets brancheorganisationer og fol-ketingets politikere arbejder for en svineproduktion, der udmærker sig og opnårmerværdi ved at hæve sig over den nuværende produktion af svinekød som enordinær bulkvare . Heri indgår, at dyrene skal have markant bedre velfærd, endde har i den nuværende industrielle svineproduktion .Med hensyn til de konkrete beregninger foretaget for arbejdsgruppen om holdaf svin og de konklusioner, som arbejdsgruppen drager på denne baggrund,finder Dyrenes Beskyttelse, at der er grund til bekymring . De økonomiske per-spektiver bliver erfaringsmæssigt tillagt meget stor vægt, når mindstekrav tilsvins velfærd bestemmes . Det er derfor vigtigt, at de er helt troværdige oggennemskuelige . Dyrenes Beskyttelse finder ved læsning af rapporten fra ar-bejdsgruppen om hold af svin, at dette ikke er tilfældet .
Det skal således bemærkes, at• Beregningerne er fremkommet ved hjælp af input fra en forhandlings-gruppe under arbejdsgruppen . Disse input er forhandlet mellem interes-senter . Der er således ikke tale om, at Fødevareøkonomisk Institut har udarbejdet en uafhængig rapport .Fødevareøkonomisk institut har tværtimod været bundet af de input der kom fra forhandlingsgruppen, idetdisse lå fast . Dyrenes Beskyttelse er uenig i en række af de tolkninger og antagelser, der ligger til grundfor oplysningerne ud fra hvilke, Fødevareøkonomisk institut har foretaget beregninger .•Flere steder i rapporten fra Fødevareøkonomisk Institut bemærkes det, at der ikke anvendes den bedstemetode/model til beregning p .g .a . begrænsede ressourcer . Derved mister beregningerne troværdighed .Der savnes en uddybning af gentagne bemærkninger om, at strukturudviklingen med omlægning til løsdriftvil gå hurtigere, hvis der stilles krav om løsdrift . Det må i det store hele oversættes til, at de producenter,som ikke kan passe søer i løsdrift, holder op med at være svineproducenter . Det er derfor uhensigtsmæssigtat fastholde ved beregninger over ekstremt lange perioder (over 50 år), at de som ikke kan finde ud af atproducere med søer i løsdrift blot fortsætter og fortsætter .
Dyrenes Beskyttelse opfordrertil, at erhvervets brancheor·ganisationer og folketingetspolitikere arbejder for en svi·neproduktion, der udmærkersig og opnår merværdi ved athæve sig over den nuværendeproduktion af svinekød som enordinær bulkvare. heri indgår,at dyrene skal have markantbedre velfærd, end de har i dennuværende industrielle svine·produktion.
•
•
Sammen med arbejdstidsforbruget er kapitalomkostningerne de væsentligste årsager til, at løsdriften efterberegningerne fremstår meget dyr . Der er imidlertid ikke argumenteret for valget af de firmaer, der defi-nerer kapitalomkostningerne frem for andre mulige firmaer, og det er ikke beskrevet, hvordan firmaerne erkommet frem til omkostningerne . Det er meget uhensigtsmæssigt, fordi det derved er uigennemskueligt,hvorfor løsdriften fremstår så dyr .
DYRENES BESK YT TELSES SVINERAPPORT 2011|19
•
Dyrenes Beskyttelse finder det beklageligt, at de inventar- og byggefirmaer, som netop har afsluttet etomfattende treårigt innovationslovsprojekt under Fødevareministeriet, Direktoratet for FødevareErhverv,omhandlende farestier til løse søer, ikke er inddraget . I projektet ”Udvikling af farestald til løse søer” erder samlet stor ekspertise i denne opstaldningsform, der ikke er almindeligt udbredt .Det fremgår af flere tabeller, at m2 i løsdriftstier ifølge de valgte firmaer er meget dyrere, end m2 i kon-ventionelle stier til fikserede søer . Årsagen fremgår ikke, og det er ikke umiddelbart forståeligt . En muligforklaring er, at de adspurgte firmaer finder, at den manglende erfaring med bygning af sådanne anlæg isig selv gør det dyrt . Svarende til at en håndværker i et tilbud tager højde for usikkerheder i forbindelsemed opgaver, der ligger ud over det sædvanlige . En sådan tilgang i en analyse af omkostningen ved atomlægge hele den danske svineproduktion til løsdrift, er imidlertid meget uhensigtsmæssig . Dels afspej-ler det ikke den reelle omkostning, og dels vil opgaven få mere rutinemæssig karakter, efterhånden somløsdriften vinder indpas . Problemstillingen er meget væsentligt, fordi kapitalomkostninger sammen medarbejdstidsforbrug er årsagen til, at løsdrift ifølge Fødevareøkonomisk Instituts beregninger bliver megetdyrt at gennemføre i Danmark .Basisscenarier med fikserede søer, der bruges om sammenligningsgrundlag for løsdriften, er efter DyrenesBeskyttelses opfattelse ikke fuldt lovlige, men alene udtryk for gængs praksis (for lidt plads til at søerkan rejse og lægge sig uden besvær, for lidt plads til pattegrise, for lille halmmængde m .v .) . Det betyder,at løsdriftsystemer sammenlignes med fikseringssystemer, der efter Dyrenes Beskyttelses opfattelse ikkeharmonerer med gældende lovgivning, men til gengæld er ekstremt effektive .Arbejdstidsforbruget i farestier er sat alt for højt, og der er efter Dyrenes Beskyttelses opfattelse ingendokumentation til at bakke dette op . Min-maks værdier er alt for små til at afspejle den mulighed, atarbejdstidsforbruget til løse søer ikke vil overstige forbruget på fikserede søer . Der er kun sparsom doku-mentation på området, men intet modsiger denne opfattelse, som Dyrenes Beskyttelse m .fl . argumenteredefor i arbejdsgruppen . Herudover må det om arbejdstidsforbruget i såvel fare- som løbeafdeling bemærkes,at når man regner på overgangsperioder på over 50 år (før alle søer er i løsdrift), er det svært at tagealvorligt, at man skal se bort fra et faldende arbejdstidsforbrug, efterhånden som der kommer erfaring .Igen skal det fremhæves, at fastsættelsen af arbejdstidsforbruget er meget væsentlig, da det sammen medkapitalomkostningerne er årsagen til, at løsdriften kommer til at fremstå så dyr .Når diverse værdier og tabeller sammenholdes fremstår en række resultater af beregninger foretaget afVidencenter for Svineproduktion inkonsekvente og/eller uforståelige uden, at det er søgt forklaret i teksten(se bilag 7 for eksempler) .Fødevareøkonomisk institut nævner i diskussionen af forbrugernes rolle, at forbrugere samtidig er borgere isamfundet, og i deres rolle som samfundsborger kan det meget vel tænkes, at de prioriterer større husdyrvel-færd særdeles højt . Fødevareøkonomisk institut har omfattende ekspertise på dette område (dyrevelfærd somet samfundsmæssigt gode) . Det er ærgerligt, at dette aspekt ikke er inddraget i arbejdsgruppens rapport .
•
•
•
•
•
Af bilag 7 til denne rapport fremgår flere eksempler på forhold, som Dyrenes Beskyttelse finder kritisable i denøkonomiske vurdering af løsdriftens muligheder .
1.6. lOvgivningDansk lovgivningDyreværnsloven rummer den overordnede generelle beskyttelse af dyr . Dyreværnslovens tre første paragrafferstiller således en række krav, som også gælder for svin i landbrugsproduktionen:§ 1 . Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsent-lig ulempe .§ 2 . Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandesog passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overens-stemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer .
20|DYRE NE S BESK YT T ELSE S SV INE RAPPORT 2011
§ 3 . Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses, jf . § 2 . Detskal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed, også under optagelse af foder og drikkeog ved hvile (…) .For mange mennesker – herunder Dyrenes Beskyttelse – er det uforståeligt, atde vilkår, som svin i den industrielle produktion bydes, kan være i overensstem-melse med dyreværnsloven . Et eksempel er fiksering af søer .
Fikserede farende og diegivende søer kan• ikke vende sig .• ikke rejse og lægge sig naturligt .• ikke udforske omgivelserne eller beskæftige sig med noget .• ikke regulere deres kropstemperatur .• ikke bygge rede .• ikke tage kontakt til sine grise for at udvise yngelpleje .• ikke fjerne sig fra grisene, når de bliver ældre og udviser overdreven interesse for deres moder, fordi de ikkehar andet at beskæftige sig med .
For mange mennesker – herun·der Dyrenes Beskyttelse – erdet uforståeligt, at de vilkår,som svin i den industrielleproduktion bydes, kan være ioverensstemmelse med dyre·værnsloven.
Fikserede søer får• psykiske skader som stress, frustration og apati, hvilket giver ændringer i stresshormoner, hjertefrekvensog adfærdsforstyrrelser .• fysiske skader som slagskader, fordi de slår sig på bøjlerne, og trykskader, fordi de ligger for længe op adbøjlerne eller ned mod det hårde gulv .Alligevel er 98 pct . af de danske søer fikseret i farestalden, og Fødevarestyrelsen, der er ansvarlig for kontrol afdyrevelfærdslovgivningen, har ingen indsigelser .Som det vil fremgå af denne rapport, er det kun et af mange eksempler på meget store afvigelser mellem lovkrav,der skulle beskytte svin, og de vilkår, som svin bydes . Det forhold, at svineproduktionen konstant øger pressetpå dyrene og til dette formål afviger fra lovkravene, som de må forstås af almindelige mennesker, har medført etpres fra det omgivende samfund og politikere for stadigt mere detaillovgivning på svineområdet . Det har væretnødvendigt, fordi enhver løs formulering i lovteksterne (f .eks . ”beskyttes bedst muligt”, eller ”har den fornødnebevægelsesfrihed” i dyreværnslovens § 1 og 3) misbruges til ulempe for dyrene .Med andre ord: Det har historisk vist sig, at sikring af dyrevelfærd for svin ikkekan overlades til branchen selv . Dette bekræftes af, at EU på en række områderhar udstukket regler, som går videre end det, der er praksis i dansk svine-tildeling af rodematerialerproduktion, som er en af de mest intensive i verden . Flere af reglerne bliverburde således allerede være sik·således af den industrielle svineproduktion betragtet som meget problematiskeret gennem §1, hvor der står, atat overholde, som det vil fremgå af denne rapport . Det gælder eksempelvisdyr skal passes i henhold til de·reglerne om halekupering og tildeling af rodematerialer og halm . Dette til trodsres adfærdsmæssige behov, ogfor at overholdelse (og kontrol samt sanktion ved manglende efterlevelse) afkonsekvent afklipning af grisesdyreværnslovens første paragraffer burde have sikret, at forholdene allerede varhaler burde ikke være praksis,i orden, da EU-kravene trådte i kraft . Tildeling af rodematerialer burde såledesnår der i de første paragrafferallerede være sikret gennem §1, hvor der står, at dyr skal passes i henhold tilstår, at dyr skal beskyttes bedstderes adfærdsmæssige behov, og konsekvent afklipning af grises haler burdemuligt mod smerte og lidelse,ikke være praksis, når der i de første paragraffer står, at dyr skal beskyttesog at de skal behandles om·bedst muligt mod smerte og lidelse, og at de skal behandles omsorgsfuldt .sorgsfuldt.
DYRENES BESK YT TELSES SVINERAPPORT 2011|21
Figur 9. Fiksering af søer medfører store velfærdsproblemer.
Med hjemmel i dyreværnsloven har justitsministeren udstedt nærmere reguleringer vedrørende svin i bekendtgø-relse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr (2000 med senere ændringer), bekendtgørelse om beskyt-telse af svin (2003 med senere ændringer), bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr (2003 medsenere ændringer) og bekendtgørelse om egenkontrol med dyrevelfærd (2010) .Af væsentlig betydning er desuden lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte (1998 med senere ændrin-ger) og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin (2000 med senere ændringer) .Disse love og bekendtgørelser har central betydning for de problemstillinger, der behandles i de kommendeafsnit af denne rapport, hvorfor de vil blive nærmere beskrevet i de konkrete sammenhænge .lovgivning i andre landeI Europa er det især Sverige, Norge, Schweiz og Holland, der har regler, som går videre end de danske regler .Fiksering af søerI Sverige, Norge og Schweiz er det forbudt at fiksere søer, medmindre helt sær-lige hensyn – efter individuel vurdering af den enkelte so – gør det nødvendigt .I Schweiz kan søerne dog fikseres 10 dage omkring løbning .I Holland er det forbudt at fiksere søerne fra fire dage efter løbning og fire ugerfrem, hvilket ellers er tilladt efter EU-reglerne .halekuperingI Sverige, Norge og Schweiz er det ikke tilladt at halekupere grise . Der kan dogvære veterinærfaglige grunde, som gør det lovligt .FravænningI Sverige og Norge skal grisene være mindst fire uger ved fravænning .
i Sverige, norge og Schweizer det forbudt at fiksere søer,medmindre helt særlige hensyn– efter individuel vurdering afden enkelte so – gør det nød·vendigt.
i Sverige, norge og Schweiz erdet ikke tilladt at halekuperegrise.
22|DYR E N E S BESK YT T ELSES SV INER APPORT 2011
regulering af dyrevelfærd gennem regler fra EuDen danske lovgivning vedrørende svin svarer med få undtagelser til lovgivningen på EU-niveau .Der fremføres ofte det argument, at lovgivning om svins velfærd skal komme fra EU både af hensyn til erhvervetsøkonomi, men også af hensyn til dyrevelfærden . Tanken er, at hvis der laves særregler i Danmark, vil produk-tionen flytte til udlandet, hvor grisene har det meget værre end i Danmark . Dyrenes Beskyttelse finder, at dermangler dokumentation for påstanden om, at svins velfærd er langt bedre i Danmark end i andre lande .Det er samtidig vigtigt at erkende, at lovgivning i EU baseres på dokumenteret viden helst fra flere medlems-lande . Processen på dyrevelfærdsområdet er typisk den, at regler med nogle års forsinkelse kommer i stand påbaggrund af ekspertrapporter fra EFSA (European Food Safety Agency) bestilt af Europakommissionen . Disserapporter beskriver den videnskabelige indsigt og de erfaringer, der er i medlemslandene . Eksempelvis beskrevEFSA’s forgænger, The Scientific Veterinary Committee, i 1997, at fiksering afsøer var et stort velfærdsproblem, og at der var viden og erfaring til at holdedrægtige søer i løsdrift . Der var derimod ikke tilstrækkelig viden og erfaringi Danmark vil det med den for·med løse farende og diegivende søer . Som bekendt blev det et krav, at søernødne motivation kunne ladeskal være løse under drægtigheden, men der kom ikke et krav om løsdrift isig gøre at holde søer i løsdriftfarestalden . I 2007 kom næste rapport på området . Der er nu opnået merei fareafdelingen, uden at derviden, og EFSA skriver, at hvis stierne er mindst 5 m2 og godt indrettet, erdør flere pattegrise af det. menpattegrisedødeligheden ikke højere ved løsdrift . Samtidig lægges der vægt pånår motivationen herfor ikkeen meget stor undersøgelse fra Schweiz, som viser, at der ikke er forskel på pat-foreligger (f.eks. i form af ettegrisedødeligheden i besætninger med løse henholdsvis fikserede søer underlovkrav), skabes der ikke de re·produktionsmæssige forhold . Det er indlysende, at det, der nu mangler for atsultater, der mangler som sidsteindføre et EU-krav om løse farende og diegivende søer, er tilsvarende megetbrik for at kunne gennemførestore undersøgelser med mange besætninger og mange faringer fra EU-landeløsdrift som et Eu·krav.med industriel svineproduktion . Indtil disse foreligger, vil der ikke kunne ved-tages et krav på EU-niveau, fordi de schweiziske resultater afvises med hen-visning til, at svineproduktionen i Schweiz ikke er så intensiv som i lande medomfattende svineproduktion . I Danmark vil det med den fornødne motivationkunne lade sig gøre at holde søer i løsdrift i fareafdelingen, uden at der dør flere pattegrise af det . Men nårmotivationen herfor ikke foreligger (f .eks . i form af et lovkrav), skabes der ikke de resultater, der mangler somsidste brik for at kunne gennemføre løsdrift som et EU-krav .Dét betyder, at når man afholder sig fra et dansk særkrav, skaber man dårligvelfærd for svin i EU ved at fastholde fikseringen i stedet for at medvirke til, atet EU-krav kan gennemføres . Dette er i direkte modstrid med forestillingen om,at man eksporterer dyrevelfærdsproblemerne ved at gennemføre særlige krav tilden danske produktion .
Dét betyder, at når man afhol·der sig fra et dansk særkrav,skaber man dårlig velfærd forsvin i Eu ved at fastholde fikse·ringen i stedet for at medvirketil, at et Eu·krav kan gennem·føres.
DYRENES BESK YT TELS ES SVINERAPPORT 2011|23
2. Halekupering2.1. BAggrunDlovgivningDet fremgår af bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr, at svin ikke må halekuperes rutinemæssigt .Det kan dog gøres, hvis der er dokumentation for, at der på bedriften er sket skader som følge af, at kupering ikkeer foretaget . Inden kupering foretages, skal der være forsøgt foranstaltninger for at forhindre halebidning underhensyntagen til miljøet og belægningsgraden . Utilstrækkelige staldforhold eller driftsledelsessystemer skal ændres .I den økologiske produktion må der ikke rutinemæssigt foretages halekupering, men Plantedirektoratet kanefter konkret vurdering tillade indgrebet, hvis det sker af hensyn til grisenes sundhed eller velfærd (Plantedi-rektoratets vejledning om økologisk husdyrproduktion, 2010) .Det er rutinemæssig praksis at halekupere grise99 pct . af de danske grise får klippet halen af, hvilket svarer til alle konven-tionelle grise (EFSA, 2007) . Arbejdsgruppen om hold af svin angiver, at mereend 95 pct . af grisene kuperes, og der er således enighed om, at det er denhelt dominerende praksis . Fødevarestyrelsen, som skal kontrollere, at lovgivnin-gen overholdes, har ikke indvendinger . Da velfærdskontrollen startede, var deri 2004 79 indskærpelser og 1 politianmeldelse, men siden er der ikke foretageten eneste politianmeldelse og kun givet 9 indskærpelser for rutinemæssig kupe-ring/kupering uden begrundelse, og 11 for ”proceduren for halekupering følgesikke” (jf . Fødevarestyrelsens rapporter om velfærdskontrol) . Sidstnævnte dæk-ker 3 forskellige overtrædelser af kravene til halekupering, hvoraf rutinemæssighalekupering kun er den ene . I starten af velfærdskontrollen var der altså en visreaktion, men man finder nu stort set ikke anledning til at reagere på, at allehaler i den industrielle produktion klippes af .
99 pct. af de danske grise fårklippet halen af, hvilket svarertil alle konventionelle grise.Arbejdsgruppen om hold af svinangiver, at mere end 95 pct. afgrisene kuperes, og der er såle·des enighed om, at det er denhelt dominerende praksis.
halekupering og halebidHalekupering foretages, når grisene er få dage gamle . Indgrebet foretages uden bedøvelse, og det er forbundetmed betydelig smerte (se vidensgrundlag fra Aarhus Universitet i bilag 1 og EFSA, 2007) . Det er målt blandtandet på grisenes vokalisering og ændringer i adfærd . Helt ny forskning fra Aarhus Universitet viser desuden, atder dannes neuromer i halestumpen (Herskin et al ., 2010), hvilket er fortykkelser af nervevævet . Disse er typiskforbundet med vedvarende forøget smertefølsomhed og sandsynligvis også med fantomsmerter (EFSA, 2007) .Halekupering sker for at forhindre halebid, som er et problem, der kan opstå, når grisene er ældre, typisk i slag-tesvinealderen . Som det fremgår af vidensgrundlaget fra Aarhus Universitet, er der ikke entydig dokumentationfor, at kupering af haler reducerer forekomsten af halebid m .m ., der klippes mindst 3/4 af halen af . Dette erimidlertid forbudt, idet der højst må klippes halvdelen af (bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr) .Halebid er en unormal adfærd og et symptom på, at grisene er voldsomt stres-sede . Halebid er smertefuldt og kan have et kompliceret forløb med yderligeresygdom til følge . Halebid er multifaktorielt, dvs . det opstår pga . et enkelt ellerflere forhold, der spiller sammen, og når den samlede belastning bliver for stor .Udbrud af halebid er således vigtige at undgå, fordi halebid udgør et velfærds-problem i sig selv, men også fordi halebid i en flok af grise er udtryk for, atgrisene ikke har det godt .
halebid er en unormal adfærdog et symptom på, at grisene ervoldsomt stressede.
Arbejdsgruppen om hold af svin anfører, at den foreliggende forskning viser, at forekomsten af halebid kanreduceres ved forbedringer i grisenes nærmiljø, herunder f .eks . tildeling af større mængder halm, forøgelse afarealet pr . gris og forbedringer i nærklimaet . Både Aarhus Universitet og EFSA (2007) fremhæver, at halm er detbedst dokumenterede tiltag mod halebid . EFSA (2007) skriver således:
24|DYRE NE S BESK YT T E LSE S SV INE RA PPORT 2011
“Tail biting is considered as an abnormal behaviour . The need to perform exploration and foraging behaviour isconsidered to be a major underlying motivation . The occurrence of tail biting has a multi-factorial origin andthere is evidence in the report that some causal factors have more weight, such as the absence of straw, thepresence of slatted floors and a barren environment . Absence of straw or a particulate, rootable substrate is animportant hazard for tail biting . However, both the amount of straw (full bedding better than limited provisionfrom a rack) and its form (long straw better than chopped) are also of importance . It was concluded that there islittle evidence that provision of toys such as chains, chewing sticks and balls can reduce the risk of tail biting” .I lande, hvor der er et forbud mod halekupering, angiver EFSA (2007) en forekomst af halebid på niveau medeller lavere end i Danmark (1-2 pct . i Sverige, Schweiz og Norge, 1-3 pct . i Danmark) . I disse lande har grisenetypisk mere plads og mere halm .En stor dansk undersøgelse omtalt i rapporten fra Arbejdsgruppen om hold afsvin har vist, at der er signifikant færre halebid i den økologiske produktion,selvom halerne er intakte, end der er i den industrielle produktion, hvor ha-lerne klippes af for at undgå halebid . Forskellen er statistisk sikker . Forklarin-gen er blandt andet, at grise i den økologiske produktion har mere plads ogmere halm end grise i den industrielle produktion .
I perioden januar 2009 til august 2010 blev der på de danske slagterier fundethalebid hos 1,3 pct . af grisene fra den industrielle produktion, 1,5 pct . afgrisene fra den økologiske produktion og 2,5 pct . af grisene i frilandsproduk-tionen (se grafik i rapport fra Arbejdsgruppen om hold af svin (side 86), somdog kun omfatter Herning slagteri) . Som anført af arbejdsgruppen er der taleom meget få producenter og få grise i frilandsproduktionen i forhold til denindustrielle produktion, hvorved problemer hos enkelte producenter får storindflydelse på gennemsnittet . Dyrenes Beskyttelse er således bekendt med, at registreringerne for frilandspro-duktionen omfatter en periode med massive halebidsproblemer hos en enkelt storproducent, der blev meldt tilpolitiet for manglende overholdelse af lovgivningen vedr . dyrevelfærd .
En stor dansk undersøgelse om·talt i rapporten fra Arbejdsgrup·pen om hold af svin har vist, atder er signifikant færre halebidi den økologiske produktion,selvom halerne er intakte, endder er i den industrielle produk·tion, hvor halerne klippes af forat undgå halebid. Forskellen erstatistisk sikker.
Figur 10. I frilands- og økologisk produktion halekuperes grisene ikke.
DYRENES BESK YT TELSES SVINERAPPORT 2011|25
2.2. DyrEnES BESkyttElSES OvErvEjElSErRutinemæssig halekupering er et stort dyrevelfærdsmæssigt problem . Det er dokumenteret, at grisene påføresbetydelig smerte ved selve indgrebet, og at der også kan være smertepåvirkning på længere sigt . Samtidig erhalekupering et indgreb, der i den industrielle produktion benyttes systematiskfor at kunne byde grisene ringere forhold, end det ellers ville være nødvendigtat give dem . Grisene er stadig lige stressede, men frataget muligheden for atudtrykke det i en adfærd, der er uhensigtsmæssig for producenten, og produ-Samtidig er halekupering et ind·centen undlader på den baggrund at give grisene tålelige forhold .greb, der i den industrielle pro·duktion benyttes systematiskmyndighedernes kontrolfor at kunne byde grisene rin·Fødevarestyrelsen har til arbejdsgruppen oplyst, at det i forbindelse med dengere forhold, end det ellers villeoffentlige velfærdskontrol kontrolleres, at der ikke sker rutinemæssig haleku-være nødvendigt at give dem.pering af pattegrise . Det anføres, at hvis pattegrisene er halekuperet, sikrerfødevareregionerne sig dokumentation ved at anmode besætningsejeren ommundtligt at erklære, at der fortsat er problemer med halebid, at der i besætningen er iværksat forebyggendeforanstaltninger med henblik på at løse problemet, og at utilstrækkelige staldforhold og driftsledelsessystemerer rettet op .Dyrenes Beskyttelse finder det helt uacceptabelt, at Fødevarestyrelsen med denne fremgangsmåde anser det forkontrolleret, om der leves op til kravene omkring halekupering . Mere end 99 pct . af grisene i den danske produk-tion er ifølge EFSA halekuperede . Fødevarestyrelsen har ved ethvert kontrolbesøg i en konventionel besætninganledning til at kontrollere reglerne omkring halekupering, idet grisene altid er kuperede . Alene det forhold,at grisene altid er kuperede i konventionelle besætninger, burde give Fødevarestyrelsen en begrundet mistankeom, at kupering i en del tilfælde sker rutinemæssigt . Det er helt utilstrækkeligtblot at bede den svineproducent, der skal kontrolleres, om selv at vurdere, omhan eller hun mener at gøre noget ulovligt . I sin yderste konsekvens medførerdenne tankegang, at man kan foretage velfærdskontrol uden at tilse dyr ellerDet er helt utilstrækkeligt blotbesætning, idet ytringer om, hvordan besætningsejeren selv synes det går,at bede den svineproducent,anses for dokumentation for de faktiske forhold .der skal kontrolleres, om selv atvurdere, om han eller hun me·Det er en logisk konsekvens af Fødevarestyrelsens utilstrækkelige kontrol, atner at gøre noget ulovligt. i sinder på trods af den ekstremt udbredte brug af halekupering ikke foretagesyderste konsekvens medførerpolitianmeldelser og så godt som ingen indskærpelser for rutinemæssig hale-denne tankegang, at man kankupering . Med andre ord, besætningsejerne ved godt, at de skal huske at sigeforetage velfærdskontrol udentil Fødevarestyrelsen, at de overholder loven, og da Fødevarestyrelsen hermedat tilse dyr eller besætning,mener at have kontrolleret lovens overholdelse, sker der naturligvis ikke videre .idet ytringer om, hvordan be·Det medfører den paradoksale situation, at der ifølge myndighedernes kontrolsætningsejeren selv synes detpå den ene side ikke forekommer rutinemæssig halekupering, mens det på dengår, anses for dokumentationanden side er et faktum, at alle konventionelle grise halekuperes, ca . 28 mil-for de faktiske forhold.lioner grise årligt .At der ikke foretages egentlig kontrol vedrørende halekupering, underbygges af yderligere et paradoks, somfremgår af resultaterne af Fødevarestyrelsens velfærdskontrol . Indskærpelser, påtaler og politianmeldelser forrutinemæssig halekupering eller manglende tiltag til at rette op på/forebygge halebid forekommer stort setikke, mens de derimod er meget hyppige, hvad angår manglende tildeling af beskæftigelsesmaterialer .Lovgivningen kræver, at der skal være gjort tiltag mod halebid, og at problemer med staldforhold og driftsle-delsessystemer skal være rettet op, førend der må halekuperes . Det er, som det også fremgår af rapporten fraArbejdsgruppen om hold af svin, veldokumenteret, at tildeling af beskæftigelsesmaterialer er væsentligt forat forebygge og løse halebidsproblemer . Når Fødevarestyrelsen ved sin velfærdskontrol finder, at manglendebeskæftigelsesmaterialer er den hyppigste overtrædelse af dyrevelfærdslovgivningen (godt hver fjerde kontrol-lerede besætning fik indskærpelse eller politianmeldelse for dette i 2009), er det helt uforståeligt, at Fødevare-styrelsen ved kontrol samtidig kommer frem til, at de danske svineproducenter efterlever kravet om, at der forudfor halekuperingen er”forsøgt foranstaltninger for at forhindre halebidning under hensyntagen til miljøet”,og at”utilstrækkelige staldforhold eller driftsledelsessystemer er ændret” .Dette hænger kun sammen, fordi
26|DYREN E S BESK YT T E LSES SV INE RA PPORT 2011
Fødevarestyrelsen ikke reelt kontrollerer, om forholdene er i orden forud for halekuperingen, men blot bederbesætningsejeren sige, at de er det .Endelig er der det forhold, at over halvdelen af de danske grise halekuperes i besætninger, som efterfølgendesælger dem videre til besætninger, de ikke har kendskab til . Besætningsejeren kan derfor ikke sandfærdigtover for Fødevarestyrelsen erklære, at der fortsat er problemer med halebid, og at der er gjort tiltag til at retteop på disse . Det fremgår ikke af rapporten fra arbejdsgruppen, hvordan Fødevarestyrelsen forholder sig somkontrollerende myndighed i denne situation . Når så godt som alle grise halekuperes, og der så godt som ingenindvendinger er imod det, så fremgår det dog indirekte, at Fødevarestyrelsen tillader rutinemæssig halekuperingogså i denne situation .I et svar til Justitsministeriet til brug for Folketingets fødevareudvalg har Fødevarestyrelsen i marts 2009 re-degjort for, hvordan overholdelse af lovgivningen kontrolleres . Fødevarestyrelsen erkendte i dette svar, at derer behov for at stramme op på dokumentationskravet og henviser til den snarlige indførelse af egenkontrollen .Også Arbejdsgruppen om hold af svin finder det positivt, at større svinebesætninger siden 1 . juli 2010 har væretunderlagt krav om egenkontrol og obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler, da besætningerne efter arbejds-gruppens opfattelse herigennem gøres opmærksomme på tiltag, som vil kunne reducere risikoen for halebid ogdermed behovet for halekupering .EgenkontrolDyrenes Beskyttelse har overvejet, om egenkontrol vil medvirke til at bringe rutinemæssig halekupering tilophør . Egenkontrollen er landmandens egen kontrol af besætningens forhold vedr . dyrevelfærd, som auditeresaf egen praktiserende dyrlæge . Egenkontrollen har til formål at fremme, at dyreværnslovgivningen overholdes,og den baseres på branchekoder .Der er efter Dyrenes Beskyttelses opfattelse tre overordnede grunde til, at egenkontrollen er uegnet til at retteop på den udbredte rutinemæssige halekupering:Svineproducenterne kontrollerer sig selvDyrenes Beskyttelse finder helt grundlæggende, at det er vanskeligt at havetillid til, at svineproducenter kan kontrollere deres egen overholdelse af lov-givningen vedr . dyrevelfærd . 46 pct . af de af Fødevarestyrelsen kontrolleredeDyrenes Beskyttelse finderbesætninger i 2009 fik indskærpelser, påtaler eller politianmeldelser . Disse be-helt grundlæggende, at det ersætninger oplyses af Fødevarestyrelsen og erhvervet at være risikoudpegede .vanskeligt at have tillid til, atMen blandt besætningerne er også udpegninger til kontrol af krydsoverens-svineproducenter kan kontrol·stemmelse, store besætninger, og tilfældigt udpegede besætninger (Fødeva-lere deres egen overholdelse afrestyrelsen, 2010) . Disse er ikke besætninger med dokumenteret højere risikolovgivningen vedr. dyrevelfærd.for velfærdsproblemer . Det er således kun 37 pct . af de udpegede besætninger,der har dokumenteret/sandsynlig højere risiko . Når der blandt besætninger,hvor kun 37 pct . er egentlig risikoudpegede, er årsag til at skride ind overfor så mange, vidner det om udbredte problemer med overholdelsen af lovgivningen i svinestaldene . DyrenesBeskyttelse mener ikke, at der med dette udgangspunkt er grund til at tro, at svineproducenterne bringes til atoverholde lovgivningen ved at overlade kontrollen til dem selv .Egenkontrollen egner sig ikke til konsekvente lovbrud i branchenPå trods af udbredte problemer i svinebesætningerne synes egenkontrollen atbygge på den opfattelse, at der i svinebranchen er langt flest velfungerendebesætninger og få brodne kar og/eller få problemområder i de enkelte be-sætninger . Med branchekodernes tjeklister kan svineproducenterne så løbendetjekke, at forholdene (fortsat) er i orden . Tilgangen egner sig ikke til et om-fattende strukturelt problem, hvor alt tyder på, at lovgivningen konsekventog systematisk tilsidesættes i så godt som alle besætninger, fordi der er enudbredt opfattelse af, at det er den eneste rentable måde at producere svin på .Rutinemæssig halekupering er i strid med gældende lovgivning . Alligevel fore-tages halekupering af samtlige konventionelle soholdere på samtlige grise i
tilgangen egner sig ikke til etomfattende strukturelt pro·blem, hvor alt tyder på, at lov·givningen konsekvent og syste·matisk tilsidesættes i så godtsom alle besætninger, fordi derer en udbredt opfattelse af,at det er den eneste rentablemåde at producere svin på.
DYRENES BESK YT TELSES SVINERAPPORT 2011|27
forventning om halebidsproblemer i samtlige slagtesvinestalde . Men det er slagtesvinestalde, hvor grisenegår meget tæt og ikke har biologisk relevante beskæftigelsesmaterialer, og hvor opfattelsen er, at bekosteligeændringer i forholdene ikke vil blive kvitteret for ved øget indtjening på grisene . Det er vanskeligt at se, hvorimotivationen for ikke at kupere skulle bestå, når kupering efter producentens opfattelse løser problemet på enmåde, hvor man ikke behøver gøre tiltag, der vil fordyre produktionen . En tilgang til problemet, som producen-terne i årevis er blevet bekræftet i gennem myndighedernes manglende indsigelser over for den meget omfat-tende brug af halekupering . Det er urealistisk at tro, at det forhold, at svineproducenten nu har en branchekode,hvor der står, at halekupering ikke må ske rutinemæssigt, i sig selv skulle ændre på tilgangen til problematikken .Egenkontrollen er for uambitiøsEgenkontrollen skal fremme, at lovgivningens minimumskrav overholdes, ikke alene hvad angår halekuperingen,men også hvad angår grisenes miljø . Man kunne derfor håbe, at bedre overholdelse af kravene til grisenes pas-ning og opstaldning indirekte ville kunne medføre, at det ikke ville blive anset for nødvendigt at halekuperealle de konventionelle grise .Men som lovkravene om f .eks . grises pladsforhold er (0,65 m2 pr . slagtesvin på 100 kg er nok) og med den aktu-elle tolkning af lovkravet om beskæftigelsesmateriale (en træklods er nok), så fremmer egenkontrollen ikke for-hold for grise, der går væsentligt ud over de meget intensive og golde miljøer, der i forvejen er fremherskende .I forsøg på at give redskaber til at forebygge halebidsproblemer indgår der i egenkontrollens branchekode enliste fra Videncenter for Svineproduktion med tiltag, som producenten evt . kan foretage . En liste, som i flere århar foreligget fra Videncenter for Svineproduktion, og som ikke omfatter anvisning på det bedst dokumenteredetiltag som tildeling af beskæftigelsesmaterialer af biologisk relevant art og omfang (f .eks . halm) eller på pladsi det fornødne omfang . Listen er udarbejdet til besætninger, hvor grisene har fået klippet halerne af, og dener således utilstrækkelig, hvis ambitionen reelt skulle være at undgå rutinemæssig halekupering . Der foreslåsda også først halm og nedsat belægningsgrad ved deciderede udbrud af halebid, hvilket viser, hvor langt ude ihandlingsrækkefølgen de mest veldokumenterede tiltag mod halebid ligger . Og at den manglende forebyggendeindsats gennem disse veldokumenterede tiltag er i overensstemmelse med holdningen hos producenternes bran-cheorganisation og Fødevarestyrelsen, der har godkendt branchekoden .halekupering og halebid er adskilt i tid og stedKupering foretages, når grisene er få dage gamle, mens halebidsproblemerne typisk opstår måneder senere, nem-lig i slagtesvineperioden . Strukturudviklingen i erhvervet er sket i retning af videresalg af smågrise, dvs . færreog færre grise føres videre til slagtning inden for samme besætning . Det medfører, at man i svineproduktionenhar 3 forskellige scenarier:1)2)Sobesætninger med salg af smågrise til ukendt aftager, enten i Danmark eller i udlandet, typisk TysklandIntegrerede besætninger, hvor pattegrise føres videre helt til slagtning i samme besætning eller en andenbesætning med samme ejer .Sobesætninger med salg af smågrise til kendt aftager
3)
Egenkontrollen vil ikke ændre på det forhold, at det ikke kan dokumenteres, atdet er nødvendigt at halekupere pga . halebidsproblemer, som der ikke har kun-net rettes op på i besætninger, hvor grisene sælges videre til ukendte aftagere .Det drejer sig om mindst halvdelen af de danske grise .Man kunne så håbe på mere lovende perspektiver for integrerede so- og slag-tesvinebesætninger . Hvis der er problemer med halebid i sådanne besætnin-ger, på trods af at halerne er kuperede, vil besætningsejeren sætte fokus påhalebid . Der vil i denne situation være motivation for at løse problemet, dadet er både dyrevelfærdsmæssigt og økonomisk problematisk . Men der er intetsted i egenkontrollen lagt op til, at valg af dette fokusområde skal medføre, atbesætningen på sigt helt ophører med halekupering .
Egenkontrollen vil ikke ændrepå det forhold, at det ikke kandokumenteres, at det er nød·vendigt at halekupere pga. ha·lebidsproblemer, som der ikkehar kunnet rettes op på i be·sætninger, hvor grisene sælgesvidere til ukendte aftagere. Detdrejer sig om mindst halvdelenaf de danske grise.
28|DYRE NE S BESK YT T ELSE S SV INE RAPPORT 2011
I de besætninger, hvor der med de halekuperede grise ikke er et halebidsproblem (de fleste besætninger), vilhalebid naturligvis ikke blive valgt som særligt fokusområde . Der vil derfor heller ikke blive gjort tiltag til atrette op på forholdene i et omfang, så det ikke er nødvendigt rutinemæssigt at kupere grisene . Over for dissebesætninger vil egenkontrol altså heller ikke sikre/fremme, at der gøres tiltag, så det ikke er nødvendigt athalekupere, og halekupering vil fortsætte .Det er således Dyrenes Beskyttelses opfattelse, at egenkontrollen ikke er et effektivt redskab til at bringe ruti-nemæssig halekupering til ophør .Skærpede krav til halekuperingDyrenes Beskyttelse finder det tvingende nødvendigt, at der nu skrides ind over for den udbredte rutinemæssigehalekupering, der har stået på i årevis . Dyrenes Beskyttelse har overvejet, om det mest fordelagtigt kan ske medet egentligt forbud mod halekupering eller ved, at den allerede gældende lovgivning kræves overholdt, effektivtkontrolleret og ved overtrædelse sanktioneret .Forbud mod halekuperingHalekupering er på EU-niveau reguleret af rådets direktiv 2008/120/EF af 18 . december 2008 om fastsættelseaf mindstekrav til beskyttelse af svin . Det fremgår af direktivet at:”Hverken haleklipning eller formindskelse af hjørnetænder må foretages rutinemæssigt, men kun hvis der ervidnesbyrd om, at der er forårsaget skader på sopatter eller andre svins ører eller haler . Inden udførelsen afdisse procedurer skal der træffes andre foranstaltninger til at forhindre halebidning og andre uvaner under hen-syntagen til miljøet og belægningsgraden . Utilstrækkelige miljøforhold eller driftsledelsessystemer skal derforændres” .Da der er tale om et mindstedirektiv, er det muligt at vedtage et egentligt forbud mod halekupering, som detman har i f .eks . Sverige .Halebid er imidlertid multifaktorielt og kan opstå også i besætninger med tilsyneladende dyrevelfærdsmæssigtgode forhold (frilands- og økologiske besætninger) . Halebid er et alvorligt dyrevelfærdsmæssigt problem, og detvurderes derfor, at der kan være behov for en mulighed for at halekupere, hvis problemet ikke har kunnet løsesad anden vej . Det vil således være en dyrevelfærdsmæssig fordel, hvis der er mulighed for dispensation, men detmå kun ske undtagelsesvist og som en sidste udvej .Et forbud mod halekupering med mulighed for dispensation svarer i sin substans til det allerede eksisterendeforbud mod rutinemæssig halekupering med mulighed for halekupering ved dokumentation for fortsatte hale-bidsproblemer, når alt andet har været forsøgt . Dyrenes Beskyttelse finder det derfor mere hensigtsmæssigt atarbejde for overholdelse af den gældende lovgivning end at ændre denne til et egentligt forbud .Overholdelse af eksisterende lovgivningDet fremgår af lovgivningen, at der, inden kupering foretages, skal være forsøgt foranstaltninger for at forhindrehalebidning under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden . Utilstrækkelige staldforhold eller driftsledel-sessystemer skal ændres .Videncenter for Svineproduktion fremhæver i en pressemeddelelse 15 . oktober 2010, at man ikke ved præcis,hvad man skal stille op med halebidsproblemer, og at man har forsket i en lang række forskellige mulige tiltag .Det er bemærkelsesværdigt, at halm eller andre beskæftigelsesmaterialer ikkenævnes som et af de tiltag, man har undersøgt . Det står i modstrid med, atarbejdsgruppen anfører i sin rapport, at den foreliggende forskning viser, atDyrenes Beskyttelse erkenderforekomsten af halebid kan reduceres ved forbedringer i grisenes nærmiljø,i lighed med arbejdsgruppen,herunder f .eks . tildeling af større mængder halm, forøgelse af arealet pr . grisat halebid er et multifaktorieltog forbedringer i nærklimaet .problem. ikke desto mindre erhalmtildeling det bedst doku·Dyrenes Beskyttelse erkender i lighed med arbejdsgruppen, at halebid er etmenterede tiltag mod halebid,multifaktorielt problem . Ikke desto mindre er halmtildeling det bedst doku-såvel forebyggende, som når dermenterede tiltag mod halebid, såvel forebyggende, som når der er et udbruder et udbrud.(EFSA, 2007) . Det er derfor meget uhensigtsmæssigt, at svineproducenter stort
DYRENES BESK YT TELSES SVINERAPPORT 2011|29
set ikke benytter halm til slagtesvin . Ifølge Videncenter for Svineproduktion gives der i 65 pct . af besætnin-gerne slet ikke halm til slagtesvin, i 30 pct . gives mindre end 10 g pr . gris pr . dag, og kun 5 pct . benytter mereend 10 g pr . gris pr . dag (bilag 6) .Det er hovedsagelig i den alternative svineproduktion, der benyttes mere end 10 g halm pr . gris pr . dag, og deter en af forklaringerne på, at niveauet af halebid i disse besætninger kan holdes på niveau med den industrielleproduktion, selvom halerne er intakte .Selvom halekupering er et multifaktorielt problem, er det indlysende, at der som minimum skal forsøges meddet mest veldokumenterede tiltag mod halebid, før end der er sket opfyldelse af lovgivningens krav om, at derinden kupering skal være forsøgt foranstaltninger for at forhindre halebidning under hensyntagen til miljøet, ogat utilstrækkelige staldforhold eller driftsledelsessystemer skal være ændret .lad slagtesvineproducenterne dokumentere behovet for halekuperingDyrenes Beskyttelse erkender, at det er en udfordring, at dokumentationskravet om tiltag ligger hos smågrise-producenterne, der foretager halekuperingen, mens de forhold, der skal dokumenteres, ligger hos slagtesvine-producenten . Dette kunne løses ved at flytte dokumentationskravet til slagtesvineproducenten, så der kun måfindes halekuperede svin i slagtesvinebesætninger, hvis der er dokumentation for halebidsproblemer og tiltaggjort for at rette op samt en fremadrettet handlingsplan . Dette vil imidlertid kræve en ændring af det eksiste-rende EU-direktiv . Dyrenes Beskyttelse kan støtte arbejdsgruppens forslag om at kontakte EU-Kommissionenmed henblik på en drøftelse af denne mulighed . Dyrenes Beskyttelse anser det dog for meget usikkert, om enændring kan gennemføres, og finder at det under alle omstændigheder kun kan være en meget langsigtet stra-tegi . Det kan derfor på ingen måde erstatte løsninger, der her og nu vil rette op på den manglende efterlevelseaf direktivet i dets nuværende form .
30|DYR E N E S BESK YT T ELSES SV INER APPORT 2011
2.3. DyrEnES BESkyttElSES AnBEFAlingErDyrenes Beskyttelse er tilfreds med den nuværende lovgivning, men denskal overholdes, og myndighederne skal sikre overholdelsen .Dyrenes Beskyttelse er enig med arbejdsgruppen i, at dokumentationenskal bestå i en dyrlægeerklæring . Dyrlægen skal både erklære, at der erhalebidsproblemer i besætningen, og at det er søgt at rette op på proble-met . Erklæringen skal gælde for 6 mdr .Der skal stilles specifikke krav til, hvad der skal være kontrolleret og for-søgt gjort . Tiltagene kan tage udgangspunkt i listen fra egenkontrollensbranchekoder, men de skal være obligatoriske, og det skal af Fødevaresty-relsen defineres, hvad der for hvert enkelt punkt kræves, før end tiltagetanses for gennemført .Det er vigtigt, at der indgår som krav, at der skal være tildelt halm, dadette er det bedst dokumenterede tiltag både til forebyggelse og til atrette op på et etableret problem med halebid . Der skal tildeles halm, såalle grise hele døgnet har adgang til at rode i rent halm .Dyrenes Beskyttelse er tilfredsmed den nuværende lovgivning,men den skal overholdes, ogmyndighederne skal sikre over·holdelsen.
Da de hidtidige tiltag ikke har kunnet forhindre halebid, skal der, i forbin-delse med at dyrlægeerklæringen udstedes, laves en fremadrettet hand-lingsplan gældende også for 6 mdr . Det er en forudsætning for dyrlæge-erklæringens gyldighed og dermed for halekuperingen, at denne følges .Handlingsplanen skal om nødvendigt omfatte tiltag, der går ud over lovens minimumskrav, idet derskal ske en kontinuerlig indsats for at få løst de fortsatte halebidsproblemer .
Dyrenes Beskyttelse er enigmed arbejdsgruppen i, at do·kumentationen skal bestå i endyrlægeerklæring. Dyrlægenskal både erklære, at der er ha·lebidsproblemer i besætningen,og at det er søgt at rette op påproblemet. Erklæringen skalgælde for 6 mdr.
For besætninger, hvor grisene bliver på samme ejendom eller en anden ejendom med samme ejer, samtfor sobesætninger, der videresælger grise til faste aftagere, kræves en dyrlægeerklæring svarende tilovenstående erklæring . Denne skal forefindes i sobesætningen, hvor kuperingen foretages .For sobesætninger, der videresælger grise, uden der er fast aftager, kandokumentationskravet ikke opfyldes, og det er derfor ikke tilladt at haleku-pere jf . allerede gældende lovgivning . Dyrenes Beskyttelse er således uenigFor sobesætninger, dermed arbejdsgruppen i, at der kan ske rutinemæssig halekupering af dennevideresælger grise, uden dergruppe, alene fordi aftagerbesætningen ikke kendes, og/eller der eksporte-er fast aftager, kan dokumen·res til Tyskland . Dyrenes Beskyttelse mener i modsætning til arbejdsgrup-tationskravet ikke opfyldes,pen, at EU-direktivet har taget behørigt hensyn til, at der afsættes grise tilog det er derfor ikke tilladt atukendte aftagere, men at det har som udgangspunkt, at grise skal passeshalekupere jf. allerede gæl·og huses, så der er minimal risiko for halebid, og behovet for halekuperingdende lovgivning.derfor opstår undtagelsesvist . Når der ikke er kendskab til, hvor griseneskal vokse op, må udgangspunktet derfor være, at forholdene er i orden,og at det ikke er nødvendigt at kupere . Ikke det modsatte, som anført afarbejdsgruppen . Grisene må således gerne sælges til ukendte aftagere, men de skal sælges med intaktehaler . Et sådant krav vil muligvis medføre en højere forekomst af halebid i aftagerbesætninger, men kunindtil besætningsejerne indstiller sig på, at de er nødt til at passe og huse grisene, så deres stressniveauholdes på et niveau, hvor der ikke sker halebid .For at skabe bedre sammenhæng mellem lovgivning og praksis kan Dyrenes Beskyttelse støtte, at dertages kontakt til EU-Kommissionen med henblik på at få ændret dokumentationskravet fra at værepålagt smågriseproducenter til at være pålagt slagtesvineproducenter . Dette kan dog ikke erstatteovenstående tiltag, da det er meget usikkert, om kravet kan gennemføres, og det i givet fald vil tagemeget lang tid, før det sker .
DYRENES BESK YT TELSES S VINERAPPORT 2011|31
3. opstaldning af søeri løbeafdelingen3.1. BAggrunDlovgivningDrægtige søer skal holdes i løsdrift i grupper, men kravet gælder først fra 4 uger efter løbning (lov om indendørshold af drægtige søer og gylte) . Der er således ikke krav om løsdrift fra fravænning til 4 uger inde i drægtig-heden .Lovgivningen stiller ikke specifikke krav til, hvor meget plads fikserede søer skal have i perioden, ud over atde – som alle andre svin – skal kunne rejse sig, lægge sig samt hvile uden besvær (bekendtgørelse om beskyt-telse af svin) .Søerne er herudover omfattet af dyreværnsloven, hvoraf paragraf 2 og 3 lyder:§ 2 . Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandesog passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overens-stemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer .§ 3 . Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses, jf . § 2 . Detskal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed (…) .For økologiske søer gælder det, at de ikke må fikseres, undtagen kortvarigt i forbindelse med f .eks . inseminering,sygdomsbehandling eller afhentning (Plantedirektoratets vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, 2010) .Fiksering af søer er forbundet med lidelseSom det fremgår af Aarhus Universitets vidensyntese, medfører fiksering af søer fra fravænning til 4 uger efterløbning en række alvorlige velfærdsmæssige problemer . Disse udgøres dels af de problemer, der følger af fikse-ring, uanset hvor soen er i sin reproduktionscyklus, og dels af problemer knyttet til soens brunst .De generelle problemer omfatter den manglende mulighed for at regulere krop-stemperaturen, for at rejse sig, lægge sig og hvile på en naturlig måde, for atkunne bevæge sig omkring og beskæftige sig med noget, for social kontaktm .v . Der ses øget forekomst af stereotypier, øget forekomst af hudskader ogsår, mindre muskelmasse og knoglestyrke samt dårligere hjerte-kar-sundhed,når søer er fikseret .
De cyklusspecifikke problemer er knyttet til brunstadfærden, hvor søerne ermeget rastløse, aktive og motiverede for social kontakt og udvisning af par-ringsrelateret adfærd . Det er en periode, der er styret af hormoner, og hvorfiksering medfører stress og frustration . EFSA kom i 2007 efter en gennemgang af den videnskabelige og prak-tiske viden på området til samme konklusion . Der er således ingen tvivl om, at søers velfærd kompromitteresvoldsomt ved fiksering fra fravænning til 4 uger efter løbning .
Der ses øget forekomst af ste·reotypier, øget forekomst afhudskader og sår, mindre mu·skelmasse og knoglestyrke samtdårligere hjerte·kar·sundhed,når søer er fikseret.
Da der allerede findes et eksplicit lovkrav om, at svin skal kunne rejse sig, lægge sig og hvile uden besvær, skaldet særligt fremhæves, at søer i fikseringsbokse ikke har den fornødne plads til at udføre denne adfærd natur-ligt . Det fremgår af Aarhus Universitets vidensyntese vedr . fiksering i farestalden og af et notat fra Videncenterfor Svineproduktion (Notat nr . 0414, 2004) . Aarhus Universitet anfører således, at beregning på basis af deneksisterende forskning viser, at søer skal have et areal på 220 cm i længden og 90 cm i bredden, hvis hovedpar-ten af dem skal kunne rejse og lægge sig uden besvær .
32|DY RE NE S BE SK YT T ELSES SV INER APPORT 2011
Dyrenes Beskyttelse har ved at undersøge markedet for inventar til løbestalde fundet, at selv de nye bokselangtfra altid har denne længde og aldrig har denne bredde .Markedet er blevet undersøgt på følgende måde: Først er alle kataloger og hjemmesider blevet set igennem formål . Hvis alle mål ikke fremgår her, er firmaerne blevet kontaktet og adspurgt om de resterende oplysninger .Medmindre andet er oplyst, fremgår mål af offentligt tilgængelige hjemmesider eller kataloger (2010) .
tabel 1. bokse til løbeafd. (fikserede søer)producentEgebjergmodelBoks til løbestaldlængde (cm)190-200 (200-210 v .forværksforlængelse)JydenSdr . VissingLL110Model LModel XLSeemFremtidenAP company* oplyst telefonisk til Dyrenes Beskyttelse (2010)Det fremgår da også af arbejdsgruppens rapport, at det ikke kan lade sig gøre at tilgodese soens dynamiskepladsbehov i bredden, medmindre soen tillades at kunne vende sig . Princippet bag fikseringsboksens indretninger imidlertid, at soen ikke skal kunne vende sig, og det er derfor en naturlig følge, at en fikseringsboks aldrig vilkunne tillade soen den fornødne plads i bredden til at kunne rejse og lægge sig naturligt . Det er således para-doksalt, at fiksering af søer i snævre bokse kan anses for lovligt, når der er krav om, at søerne skal kunne rejseog lægge sig uden besvær, og det er videnskabeligt godtgjort, at de under den normale udførelse af adfærdenbruger mere plads i bredden, end de 65-70 cm boksen måler .Danske producenter er dygtige til løsdriftDer er i Danmark opnået stor erfaring med løsdrift fra fravænning til 4 uger efter løbning . Allerede for 10 årsiden var 15 pct . af søerne løse (Dansk Svineproduktions årsberetning 1999), og i dag er ca . 10 pct . løse iperioden . Søerne er i løsdrift, fordi det er et krav ved levering til England . Som det fremgår af vidensyntesenfra Aarhus Universitet, har man i takt med den øgede viden om, hvordan man indretter stalde og passer søer iløsdrift, opnået reproduktionsresultater på højde med eller bedre end de resultater, der opnås hos fikserede søer .Tidligere dårlige reproduktionsresultater fremkom således særligt i systemer, hvor søerne blev gruppefodret ogpå grund af en lille gruppestørrelse havde et lille totalt rådighedsrum (Videncenter for Svineproduktion, Med-delelse nr . 311, 1995, og Meddelelse nr . 363, 1997) . Det er nu erkendt, at disse konkurrenceprægede systemerfungerer dårligt, og de er derfor stort set udfaset og etableres ikke ved nybyggeri .I dag etableres der i løbeafdelingen typisk et system med fri adgang til æde-insemineringsbokse . Systemethar den fordel, at der ikke er konkurrencepræget fodring, og søer har mulighed for at flygte ind i bokse, hvisde vil undgå hinanden . I overensstemmelse hermed lader der da også til at være et generelt lavere aggressi-onsniveau og mindre opspring i disse stier (Videncenter for Svineproduktion, Meddelelse nr . 698, 2005) . SidenArbejdsgruppen om hold af svin i 2003 tog stilling til spørgsmålet om opstaldning fra fravænning til 4 ugerefter løbning, er der opnået større viden om management i dette system . Det fremgår af vidensgrundlaget fraAarhus Universitet . Der kan eksempelvis opnås bedre reproduktionsresultater ved at sortere søerne efter stør-210*192210Efter mål*190/200/210Bredde (cm)55-7560-70 ved frontlåge65/70*65-70*65-70*Efter mål*65-70
240 (inklusive krybben)* 65 (sjældnere 70)*
DYRENES BESK YT TELSES SVINERAPPORT 2011|33
relse (Videncenter for Svineproduktion, Meddelelse nr . 698, 2005), mens reproduktionsresultaterne har tendenstil at blive dårligere, hvis søerne fikseres i boksene under brunsten (Videncenter for Svineproduktion, Meddelelsenr . 697, 2005) .
3.2. DyrEnES BESkyttElSES OvErvEjElSErI overensstemmelse med den videnskabelige dokumentation finder Dyrenes Be-skyttelse, at fiksering medfører meget ringe velfærd for søer . Dyrenes Beskyt-telse er således på dette punkt enig med arbejdsgruppen, der anfører, at søer,der holdes i bokse, ikke har mulighed for at udføre deres naturlige adfærd,hvilket påvirker deres velfærd negativt .Dyrenes Beskyttelse finder endvidere, at begrænsningen i forhold til det doku-menterede dynamiske pladsforbrug, når søer rejser og lægger sig, strider modlovgivningens krav om, at søer skal kunne rejse og lægge sig uden besvær(bekendtgørelse om beskyttelse af svin § 12) .På denne baggrund mener Dyrenes Beskyttelse, at fiksering af søer i løbeafde-lingen skal ophøre så hurtigt som muligt .Dyrenes Beskyttelse har overvejet, om et krav om løsdrift i løbeafdelingen påtrods af den bedre mulighed for at udføre naturlig adfærd vil kunne medføreandre dyrevelfærdsmæssige problemer .Der er ikke større risiko for skaderDyrenes Beskyttelse har overvejet, om søer, der er løse i grupper fra fravænning til 4 uger efter løbning, ud-sættes for en større risiko for skader, end søer der er fikseret . De gamle undersøgelser fra 90’erne med konkur-renceprægede systemer viste en større udtagning af søer i løsdrift end af fikserede søer (3-15 pct . flere søer,Videncenter for Svineproduktion, Meddelelse nr . 311, 1995 og Meddelelse nr . 363, 1997) . I en æde-insemine-rings-boks pr . so-systemet, som er det fremherskende system i dag, tyder det dog ikke på, at en væsentlig del afsøerne får skader som følge af løsdrift under brunsten . Videncenter for Svineproduktion har lavet 2 afprøvningeri 2005, hvor udtagning af søer fra flokken er undersøgt . De viser, at manglende løbning er den helt dominerendeårsag til udtagning (over 2/3 af tilfældene, Meddelelse nr . 697 og 698, begge 2005) . I den ene afprøvning, hvoreffekten af at fiksere søerne under brunsten er undersøgt, blev der udtaget 4 pct . flere søer blandt de løse endblandt de fikserede, men årsagen er næsten udelukkende manglende løbning (Meddelelse nr . 697, 2005) . Detkan være tegn på managementmæssige problemer, men registreringen af manglende løbninger kan også dækkeover udsætningsårsager, der ikke er knyttet til management, som f .eks . besætningens udsætningsstrategi . Dennæsthyppigste årsag er i begge afprøvninger benproblemer, men der udtages mindre end 1 pct . af søerne i denene undersøgelse (Meddelelse nr . 698, 2005) og 1-2 pct . i den anden (Meddelelse nr . 697, 2005) . Der blev ud-taget 0,8 pct . flere blandt løse søer end blandt søer, der var fikseret under brunsten . En så lille forskel tyder på,at der ikke med statistisk sikkerhed er flere benskader som følge af løsdrift under brunst (det er ikke statistisktestet i publikationen fra Videncenter for Svineproduktion) . I overensstemmelse hermed skriver Aarhus Univer-sitet i vidensgrundlaget, at den øgede udtagning i løsdriften først og fremmest lader til at være forbundet medet managementproblem forbundet med at opdage brunsten, og ikke med benskader hos søerne .lavt rangerende søer skal have flugtmulighederDyrenes Beskyttelse har efterfølgende overvejet, om det vil medføre særlige dyrevelfærdsmæssige problemerfor lavtrangerende søer, hvis de opstaldes i løsdrift sammen med andre søer under brunsten . I en æde-insemi-nerings-boks pr . so-systemet viste en afprøvning, at der blandt små søer i usorterede grupper var meget småforskelle i udtagning, selvom søerne var henholdsvis fikseret i boksene i dagene omkring brunsten eller løse (Vi-dencenter for Svineproduktion, Meddelelse nr . 697, 2005) . Det gjaldt både den totale udtagning og udtagningpga . dårlige ben (henholdsvis en forskel på 1,6 og 1,7 pct ., som ikke er statistisk testet) . Selvom det er kendt,at små rangsvage søer kan modtage mange spring under brunsten, tyder det altså ikke på, at det i dette systemmedfører skader i et større omfang at lade dem gå løse sammen med større søer .
i overensstemmelse med denvidenskabelige dokumentationfinder Dyrenes Beskyttelse, atfiksering medfører meget ringevelfærd for søer. Dyrenes Be·skyttelse er således på dettepunkt enig med arbejdsgrup·pen, der anfører, at søer, derholdes i bokse, ikke har mulig·hed for at udføre deres natur·lige adfærd, hvilket påvirkerderes velfærd negativt.
34|DYRE NE S BESK YT T ELSE S SV INE RAPPORT 2011
Dyrenes Beskyttelse erkender dog, at brunstadfærden i enkelte tilfælde kan være problematisk, hvis den mod-tagende so pga . manglende synkroni ikke selv er i brunst . Når den modtagende so selv er i brunst, er hun moti-veret for at modtage springet og indtager den karakteristiske ståpositur beregnet til at modtage ornen . I dennesituation er der ikke et velfærdsmæssigt problem, forudsat at ben- og klovsundhed er i orden og gulvets beskaf-fenhed egnet til situationen . Når den modtagende so ikke selv er i brunst, må det derimod formodes at værestressende for hende at blive sprunget på, og hun vil forsøge at flygte . Der skal derfor være flugtmuligheder .I det system, som i øjeblikket er fremherskende, kan soen flygte ind i æde-insemingerings-bokse, som lukkerefter hende, så andre søer ikke kan følge efter . At det er den generelle opfattelse, at søerne kan bruge boksenepå denne måde, fremgår af en lang række rapporter fra praksis (Videncenter for Svineproduktion, Meddelelse nr .493, 602, 698, 705, samt Erfaring nr . 0201 og 0203) . Det vil ligeledes være muligt at flytte de få udsatte søertil en sygesti i de få dage, brunsten for de øvrige søer varer . Det skal bemærkes, at langt den overvejende del afsøerne i en flok vil være i brunst inden for den samme periode, så problemet opstår ikke hyppigt .gruppering i forbindelse med brunstenDet er Dyrenes Beskyttelses opfattelse, at svin skal grupperes færrest muligt gange, og at grupperingen skal skepå de mest optimale tidspunkter og under gunstige forhold . Det skyldes, at svin skal etablere en ny rangorden,hver gang de grupperes . I svineproduktionen grupperes søer typisk 4 uger efter løbning, da hovedparten (90pct .) af søerne er fikseret indtil dette tidspunkt, men herefter skal være i løsdrift (p .t . ca . 70 pct ., men fra2013 gælder kravet alle søer (Videncenter for Svineproduktion, Notat nr . 1030, 2010)) . Det vil imidlertid væreen fordel at gruppere søerne allerede efter fravænning . Som det fremgår af Aarhus Universitets vidensgrundlagmedfører hormonelle ændringer, at søernes motivation for social kontakt stiger i forbindelse med brunsten .Herved dæmpes den aggression, der normalt forekommer i forbindelse med grupperingen .Det er en del af søernes brunstadfærd at springe på hinanden . Både rangkampe i forbindelse med gruppering ogbrunstadfærd fordrer gode skridsikre underlag, stærke ben og klove, plads og en indretning med fokus på mindstmulig konkurrence, samt gode flugtmuligheder . Man kan således med fordel gruppere søerne i en løbeafdeling,som indretningsmæssigt i forvejen har fokus på disse behov . Herved kan søerne gennemgå såvel rangdannelseog brunst under gode forhold, hvorved der kan undgås rangkampe i drægtighedsstalden, hvor pladsforholdeneofte er mindre . Hermed udnyttes samme ressourcer til forbedret dyrevelfærd på to områder, der normalt ikke ertidsmæssigt sammenfaldende .
3.3. DyrEnES BESkyttElSES AnBEFAlingErDyrenes Beskyttelse anbefaler, at der stilles krav om, at søer skal være løse frafravænning til 4 uger efter løbning, og at kravet skal gælde pr . 1 . januar 2012for nybyggeri og større ombygninger . For eksisterende staldanlæg foreslås enovergangsperiode på 10 år . Alle søer skal således være i løsdrift om 10 år .
Dyrenes Beskyttelse anbefaler,at der stilles krav om, at søerskal være løse fra fravænningtil 4 uger efter løbning, og atkravet skal gælde pr. 1. januar2012 for nybyggeri og størreombygninger. For eksisterendestaldanlæg foreslås en over·gangsperiode på 10 år.
DYRENES BESK YT TELSES SVINERAPPORT 2011|35
4. opstaldning i fareafdelingen4.1. BAggrunDlovgivningLovgivningen stiller ikke specifikke krav til, hvor meget plads søer skal have under faring og diegivning . Søerneskal dog – som alle andre svin – kunne rejse sig, lægge sig samt hvile uden besvær (bekendtgørelse om beskyt-telse af svin) . Herudover er søernes eneste beskyttelse med hensyn til pladsforhold dyreværnslovens generellebestemmelser, hvoraf de første 3 paragraffer lyder:§ 1 . Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsent-lig ulempe .§ 2 . Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandesog passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overens-stemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer .§ 3 . Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses, jf . § 2 . Detskal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed (…) .For økologiske søer gælder det, at de ikke må fikseres undtagen kortvarigt i forbindelse med f .eks . farebesvær,sygdomsbehandling eller afhentning (Plantedirektoratets vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, 2010) .Fiksering98 pct . af søerne fikseres i farebokse under faring og diegivning . De indsættesop til en uge før faring og tages ud 4-5 uger efter faring, dvs . i alt et ophold påop til 5-6 uger . Soen oplever dette gennemsnitligt 2,3 gange om året, og i alt6 gange, hvis hun bruges så længe, som branchen anbefaler og ikke bliver afli-vet/dør inden . 90 pct . af søerne fikseres også i løbeafdelingen i en ca . 5-ugers-periode . Det betyder, at selv når lovkravet om løsdrift under drægtighed i 2013kommer til at omfatte alle søer, så vil 90 pct . af søerne stadig være fikseret ica . 10 uger i træk i hver reproduktionscyklus . Hver cyklus er på ca . 20 uger, ogsøerne er således i alt fikseret halvdelen af deres voksenliv . Der er på nuvæ-rende tidspunkt – hvor løsdriften under drægtighed ikke er fuldt implementeret– 30 pct . af søerne, der er fikseret hele deres voksenliv svarende til ca . 3 år .
Selv når lovkravet om løsdriftunder drægtighed i 2013 kom·mer til at omfatte alle søer, såvil 90 pct. af søerne stadig værefikseret i ca. 10 uger i træk ihver reproduktionscyklus. hvercyklus er på ca. 20 uger, ogsøerne er således i alt fikserethalvdelen af deres voksenliv.
Søerne føder mange flere grise, end de selv kan opfostre . Det betyder, at manmå bruge ammesøer . Opholdet i farestien forlænges for disse søer med op mod 3 uger . Omkring 10-15 pct . afsøerne bruges som ammesøer .Fareboksen er for lilleBoksene er få cm større end søernes kroppe, og pr . definition tillader en fareboks ikke, at soen kan vende sig om-kring . I gennemsnit var søer 184 cm i 2003 (Videncenter for Svineproduktion, Meddelelse 649, 2004) . Anbefaletlængde for bokse var 190 cm, hvilket ifølge erhvervet selv betød, at 35 pct . af søerne på daværende tidspunktvar for lange til boksene . Fra 2004 er anbefalingen 210 cm, hvilket betyder, at den gennemsnitlige so får 16 cmud over kroppens længde, og søer, der er større end gennemsnittet, får mindre . Allerede i 2004 medførte denneanbefaling, at 5 pct . af søerne ville være for store til, at de kunne være i boksene . Disse søer anbefales sat isærlig lange bokse eller sendt til slagtning . Der er absolut ingen grund til at formode, at søerne skulle væreblevet mindre i løbet af de 8 år, der er gået siden opmålingen .
36|DYR E N E S BES K YT T ELSES SV IN ERAPPORT 2011
Dyrenes Beskyttelse har gennemgået dimensionernepå staldinventar til farende og diegivende søer pådet danske marked . Fremgangsmåden har været somfølger: Først er alle kataloger og hjemmesider blevetset igennem for mål . Hvis mål ikke fremgår her, ermål, som enkelte firmaer ved tidligere lejlighed(2009) har oplyst til Dyrenes Beskyttelse, angivet . Tilsidst er firmaerne blevet kontaktet og adspurgt omde resterende oplysninger . Medmindre andet er op-lyst, fremgår mål af offentligt tilgængelige hjemme-sider eller kataloger (pr . 2010) .Figur 11. Stor so i snæver fareboks.
tabel 2. bokse til fareafdelingen (fikserede søer)producentEgebjerg
modelfareboks XL
længde(cm)200-210 fratrugets bagkant
Bredde front(cm)52-61(indvendig bredde)
Bredde vedbaglåge (cm)57-85(indvendig bredde)NB: Illustrationerviser bokse mednedfaldsbøjler
Jyden
210 fra trugets60bagkant . Gælder90 pct . af de bokse,der sælges**210 fra trugetsbagkant**55 ved opstander*
Ikke oplyst
Sdr . Vissing
120 cm ca . midt påi yderste position*NB: Illustrationerviser bokse mednedfaldsbøjler
Seem
190-210 (typiskdisse mål, menproduceres efterønske)*Fareboks
55-65 (typisk efterdisse mål, menproduceres eftermål)*
Ikke oplystNB: Illustrationerviser bokse mednedfaldsbøjlerIkke kunnet fåoplysningerNB: Illustrationerviser bokse mednedfaldsbøjler
Fremtiden
230/250Ikke kunnet få(Fremgår ikke, omoplysningerlængden er medeller uden krybben,er formodentlig med) .Kan gøres 20 cmkortere ved atvende baglågen
AP company
Standard fareboksVelfærdsboksen
210*210*
65*25 pct . mere pladsforneden i boksen*
90*
*oplyst telefonisk til Dyrenes Beskyttelse**oplyst til Dyrenes Beskyttelse ved tidligere lejlighed (2009)DYRENES BESK YT TELSES SVINERAPPORT 2011|37
Videncenter for Svineproduktion anbefaler mindst 210 cm fra krybbekant til baglåge og 65 cm i bredden mellemboksvinger fortil samt 90 cm bagtil i yderste position . Boksene lader til at følge den anbefalede længde (delange mål er formodentligt længden inkl . krybbe), men de er langt smallere end det anbefalede . Flere firmaerangiver en mindre bredde fortil ved opstanderen, men det er især brugen af såkaldte nedfaldsbøjler, der medfø-rer, at søerne reelt har langt mindre plads end det anbefalede .nedfaldsbøjler gør boksen endnu smallereNedfaldsbøjler, også kaldet vippebøjler, er placeret indvendigt i fareboksen langs soens sider . Her sidder detypisk vinkelret ind mod soen eller vinklet lidt opad, så soen rammer dem med siden og bagenden, når hunskal lægge sig ned . Bøjlerne sidder på hængsler, så de låses fast i den vinklede position, når soen rammerdem oppefra, idet hun er ved at lægge sig, men de vipper op i vertikalt plan, når hun rejser sig (se figur12-15) .Dyrenes Beskyttelse målte på messen Agromek (2009) farebokse med nedfaldsbøjler og konstaterede, at i bok-sens yderste eller næsten yderste position er der ca . 45 cm mellem de to indvendige bøjler . Det er altså denplads, soen har i bredden, når hun lægger sig, og når hun står op .Af inventarfirmaers kataloger (2010) fremgår det, at formålet med bøjlerne er
” . . . at styre soen, når den lægger sig . Dermed undgås, at soen lægger sig på smågrisene”(Fremtidens katalog) .” . . . vinger minimerer risikoen for ihjellægning”(Egebjergs katalog) .Dette er imidlertid ingen dokumentation for, at bøjlerne skulle have denne effekt .
Figur 12. Fra Fremtidens katalog, www.fremtiden-as.dk
38|DYRENE S BESK YT T ELSE S SVIN ERA PPORT 2011
Figur 13. Fra Sdr. Vissings katalog, www.sdrvissing.dk
Figur 14. Fra Seems katalog, www.seem.dk
DYRENES BESK YT TELSES SVINERAPPORT 2011|39
Figur 15. Fra Egebjergs katalog, www.egebjerg.com
Søernes velfærdDet fremgår meget tydeligt af vidensgrundlaget fra Aarhus Universitet, at fiksering af søer medfører omfat-tende lidelser . Dette har længe været kendt og veldokumenteret (jf . tidligere rapporter fra Arbejdsgruppen omhold af svin (1998, 2003), og EU’s veterinære videnskabelige komite (1997) og EFSA (2007)) .Arbejdsgruppen om hold af svin fremhæver i den nyeste rapport (2010), at fikserede søer støder på inven-taret, når de rejser og lægger sig, hvilket kan medføre hudskader, at der er negativ påvirkning af søernesmuskelstyrke, at søerne får dårligere klove og ben, fortykninger i huden, dårligere hjerte-kar-sundhed, nedsatknoglestyrke og generelt forhøjet sygelighed .Fiksering medfører også store velfærdsmæssige problemer i relation til dyrenes adfærdsmæssige behov . Deter således videnskabeligt dokumenteret, at søer har behov for at bygge rede, og at det stresser dem, når deikke kan komme til det . Søerne tildeles intet eller meget lidt redebygningsmateriale og rode- og beskæf-tigelsesmateriale i farebokse . Samtidig bevirker den fastlåste situation, at soen ikke kan foretage egentligredebygning, og at materialer som halm hurtigt forsvinder væk fra soens forpart, så hun ikke kan få fat i detigen . Det er derfor næsten umuligt at sikre soen konstant adgang til halm eller andet materiale, der er egnettil redebygning og rode- og beskæftigelsesmateriale .Diegivning af et stort kuld ældre grise kan være stressende for soen . I natu-ren forhindrer soen gradvist grisene i adgangen til yveret ved at fjerne sigfra dem, og herved lærer grisene gradvist at æde anden føde end mælk . Ifareboksen er soen låst fast og kan ikke fjerne sig fra grisene, hvilket hun harbedre mulighed for i farestier (af en vis størrelse og god kvalitet) . De flestesøer går med grisene 4 uger, men søer, der bruges som ammesøer, går medgrise op til 7-8 uger, fordi der kommer et nyt kuld grise, når hendes egne3-ugers grise er fravænnet .Det stresser søerne at skifte mellem forskellige opstaldningsformer . 70 pct . afsøerne går nu løse, mens de er drægtige, og fikseres så op til faring . (Fra 2013skal alle søer være i løsdrift i drægtighedsstalden .) Det er en stor stressfaktorat udsætte søerne for, lige før de skal føde, og det giver sig udslag i øget pat-tegrisedødelighed hos gyltekuld . I mange besætninger er 25 pct . af kuldene
Det stresser søerne at skiftemellem forskellige opstald·ningsformer. 70 pct. af søernegår nu løse, mens de er dræg·tige, og fikseres så op til faring.(Fra 2013 skal alle søer være iløsdrift i drægtighedsstalden.)Det er en stor stressfaktor atudsætte søerne for, lige før deskal føde, og det giver sig ud·slag i øget pattegrisedødelighedhos gyltekuld.
40|DYRE NE S BESK YT T ELSE S SV IN ERAPPORT 2011
gyltekuld, og der er derfor et afledt velfærdsproblem i form af øget pattegrisedødelighed forbundet med, atsøerne i perioder skal fikseres, mens de i andre er løse (Pedersen et al ., 2011) .Disse mange stresspåvirkninger medfører ifølge flere videnskabelige undersøgelser omtalt i Aarhus Universitetsvidensgrundlag, at fikserede søer har udprægede stressfysiologiske reaktioner i form af øget hjertefrekvens ogforhøjet koncentration af stresshormoner .Der dør ikke flere pattegrise i en velindrettet løsdriftsstiSom ovenfor nævnt er det meget veldokumenteret, at søer lider under fiksering, og dette har været kendt længe .I flere hidtidige behandlinger af området har man valgt ikke at skride ind over for denne behandling af søerneud fra den betragtning, at dødeligheden hos pattegrisene er højere hos søer, der er løse, end hos søer der erfikserede . Dette til trods for at der reelt ikke findes dokumentation for, at dødeligheden er højere, når søerneopstaldes i velindrettede løsdriftsstier, end når de er fikserede .I Norge, Sverige og Schweiz er det forbudt at fiksere søer under faring ogdiegivning undtagen i helt særlige tilfælde . Pattegrisedødeligheden er ikkehøjere i disse lande, den er tværtimod lavere (Pedersen et al ., 2011) . Det skalbemærkes, at det er nødvendigt at bruge den totale dødelighed, da bestem-melsen af, om grisene er døde før eller efter fødsel, altid er meget usikker (nårgrisene ikke obduceres), og der kan være forskelle mellem landene i, hvordanregistreringen foregår (se Pedersen et al ., 2011 for en nærmere beskrivelse) .Som det fremgår af arbejdsgrupperapporten, er der siden 2003 foretaget 3større undersøgelser, og der er her ikke fundet forskel i pattegrisedødelighedenmellem løse og fikserede søer . Særligt skal fremhæves en meget stor schweiziskundersøgelse . Omkring 600 besætninger og 50 .000 faringer viser med statistisksikkerhed, at dødeligheden ikke er højere hos løse søer end hos fikserede søer(Weber et al ., 2007) . Dette gælder hverken ved sammenligning af dødelig-heden blandt de levendefødte eller den totale dødelighed . Undersøgelsen erspeciel, fordi den er så omfattende .
i norge, Sverige og Schweizer det forbudt at fiksere søerunder faring og diegivning und·tagen i helt særlige tilfælde.pattegrisedødeligheden er ikkehøjere i disse lande, den ertværtimod lavere.
nye danske erfaringer og undersøgelserI kontrast til den omfattende schweiziske undersøgelse viser foreløbige upub-licerede tal fra to besætninger i Danmark med relativt få faringer, at der er enforskel . Dette oplyses i arbejdsgruppens rapport . Den gennemsnitlige kuldstør-relse er i Danmark større end i Schweiz . Som oplyst af arbejdsgruppen kan derobserveres større dødelighed blandt pattegrise, jo større kuldet er, men der eringen indikationer for, at dødeligheden skulle være påvirket af opstaldningsformen . Det er derimod meget vigtigtat notere sig, at de upublicerede tal stammer fra to besætninger, der både praktiserer løsdrift og fiksering underfaring og diegivning . Under sådanne forhold er det vanskeligt at opnå gode resultater . Professor Beat Wechslerfra Schweiz har således ved et møde i arbejdsgruppen (12 . juni 2008) redegjort for, at der ifølge schweiziskeerfaringer skabes et dårligt grundlag for løsdriften, hvis der etableres et mindre antal stier i en større besætningmed ellers fikserede søer . Skift mellem flere systemer er vanskelige for såvel dyr som personale, og resultaterne viltypisk falde ud til fordel for fikseringen . Desuden viser schweiziske erfaringer ifølge Beat Wechsler, at omstillingfra en rutine med fiksering til løsdrift (og de egentlige resultater) tager 2 år, hvilket igen betyder, at resultater,indhentet før der er gået 2 år, ikke afspejler løsdriftens muligheder . Noget lignende anføres af Videncenter forSvineproduktion i den første afprøvning om løse drægtige søer, idet der her tales om en indkøringsperiode på 1år med dårligere resultater i den indledende periode (Videncenter for Svineproduktion, Meddelelse nr . 278, 1994) .Endelig skal det anføres, at EFSA i 2007 har sammenfattet den eksisterende viden på området og anfører, at pat-tegrisedødeligheden ikke er større i løsdrift, når stierne er mindst 5 m2 og godt indrettet . Det fremgår ikke, hvorstore de danske stier er i de to besætninger, men generelt er stier til søer i Danmark relativt små .
Særligt skal fremhæves enmeget stor schweizisk under·søgelse. Omkring 600 besæt·ninger og 50.000 faringer visermed statistisk sikkerhed, atdødeligheden ikke er højerehos løse søer end hos fikseredesøer.
De beskrevne forhold understreger betydningen af management, altså hvor dygtige de, som passer søer oggrise, er til at passe dem i et givent system, og hvor hurtige til og motiverede de måtte være for at få det nyesystem til at fungere . Dette er formentlig forklaringen på, at en anden dansk undersøgelse fra 2004 har vist
DYRENES BESK YT TELSES S VINERAPPORT 2011|41
gode resultater med løsdrift i relativt små stier og i en besætning, hvor der var løsdrift og fiksering sideløbende(Videncenter for Svineproduktion, Notat nr . 0414) . Der var således ingen forskel på, hvor mange grise der blevfravænnet, når søerne var løse og fikserede, og resultatet lå over landsgennemsnittet .En ny dansk undersøgelse af kombistier skal også nævnes her (Videncenter for Svineproduktion, Meddelelse nr .859, 2010) . Stierne tillader, at søerne fikseres i perioder, da de er indrettet med en fikseringsboks, hvor boks-siderne dog kan slås ud til siden af stien, så søerne kan bevæge sig omkring i stien . I undersøgelsen findeslavere pattegrisedødelighed, når søerne er fikseret omkring faring, end når de er løse . Det er helt afgørendeved vurdering af en sådan undersøgelse at huske på, at stien ikke er indrettet til løsdrift . Der er således ikke iindretningen taget hensyn til at stimulere soen til at passe på grisene (mulighed for redebygning, zoneopde-ling, skråvægge at lægge sig ned langs etc .) . Desuden er soens råderum, når boksen ikke benyttes, meget lille(ca . 2,7 m2) . I en sådan sti er det fuldt forventeligt, at pattegrisedødeligheden er højere, når soen er løs . Detskyldes, at en forudsætning for, at stier til løse søer fungerer, er, at de indrettes med soens pasning af grisenefor øje, som det også understreges af EU’s ekspertpanel på området (EFSA, 2007) .ældre danske erfaringerI Danmark blev der i 90’erne indhentet enkelte erfaringer med løsdriften, på baggrund af hvilke det blev konklu-deret, at løsdrift er forbundet med højere dødelighed . Der er imidlertid ikke tale om undersøgelser af en kvalitet,der kan bære sådanne konklusioner .I 1996 blev en række forskellige stityper afprøvet (Videncenter for Svineproduktion, Meddelese nr . 329) . Der erfor hovedparten af de afprøvede stier tale om flokopstaldning af søerne, hvor grisene holdes tilbage i farestien,mens søerne opsøger flokken . I dette system vil søer i mange tilfælde forlade grisene, når den naturlige redefaseophører, og/eller en vis andel af kuldet kan følge med hende til flokken . Herefter giver det ikke biologisk meningat investere yderligere i tilsyneladende svage grise, som ikke forlader reden . Det er dog kendt fra udenlandskeundersøgelser af denne type stier, at søerne vil kalde på grisene i en periode i forsøg på at få dem med fra reden,men herefter opgiver at få de indespærrede grise til at komme med ud . En stitype, hvor søerne forventes atkomme tilbage til indespærrede grise og give die over længere perioder, har derfor i udgangspunktet vanskeligevilkår, og kræver grundig løbende monitorering i forhold til, hvordan barrieren for grisene er indstillet (må gri-sene komme med eller ej), og hvordan soen opfører sig i forhold til de tilbageblevne grise, (forlader hun reden,eller vender hun tilbage for at give die) . Undersøgelsens rapportering om høj pattegrisedødelighed i denne typestier kan derfor ikke betragtes som en belysning af løsdriftens potentialer, men derimod som et udtryk for dennespecielle indretnings udfordringer . I den eneste stitype, hvor søerne var opstaldet individuelt i hele diegivnings-perioden, var pattegrisedødeligheden blandt de levendefødte 22 pct . Dødeligheden tilskrives ikke søernes ad-færd over for grisene, men lungebetændelser pga . hygiejneproblemer . Det skal samtidig understreges, at der ertale om et mindre antal faringer gennemført i en besætning, hvor søerne var opstaldet i fikseringsbokse, bortsetfra et mindre antal forsøgsstier, af hvilke forskellige typer blev afprøvet på samme tid . Det medfører suboptimaleforhold og umuliggør brug af undersøgelsen i en generel vurdering af løsdrift af farende og diegivende søer .Den næste danske undersøgelse er fra 2000, hvor det igen vurderes, at pattegrisedødeligheden er meget høj,og at opstaldningsformen derfor ikke kan anbefales (Videncenter for Svineproduktion Erfaring nr . 0012) . Det erimidlertid væsentligt at påpege, at selvom undersøgelsen er lavet i en avlsbesætning, sammenlignes der medgennemsnittet for 14 produktionsbesætninger . Andre kilder angiver ganske vist også en dødelighed blandt delevendefødte, der er markant lavere i konventionelle avlsbesætninger end i den undersøgte besætning, mentotaldødeligheden angives til at være på samme niveau (33 pct . mod 31 pct ., jf . Årsberetning 2002, Avl ogOpformering, Landsudvalget for Svin) . Dette tyder på, at flere af grisene fødes døde ved fikering i avlsbesæt-ninger, mens de hos de løse søer dør kort efter fødslen . Eller at vurderingen af, hvorvidt grisene fødes levendeeller døde, er vanskelig og derfor væsentlig at holde sig for øje ved konkrete analyser, et forhold som i øvrigt ervidenskabeligt dokumenteret (Pedersen et al ., 2011) . Begge argumenter taler for at bruge den totale dødelig-hed, når systemerne sammenlignes . Og når dette sker, og sammenligningsgrundlaget er andre avlsbesætninger,forekommer perspektiverne for den pågældende sti udmærkede .Opsamlende må det konkluderes, at der ikke foreligger undersøgelser med et lødigt forsøgsdesign, der med sta-tistisk sikkerhed viser, at pattegrisedødeligheden er større i løsdrift end ved konventionel opstaldning . Der erderimod adskillige udenlandske og en enkelt ny dansk undersøgelse, som viser, at det kan lade sig gøre at holdesøer i løsdrift med samme pattegrisedødelighed, som når søerne er fikserede .
42|DYR E N E S BESK YT T ELSES SV INER APPORT 2011
4.2. DyrEnES BESkyttElSES OvErvEjElSErDyrenes Beskyttelse mener, som den enige arbejdsgruppe, at farestalden er etaf de steder i svineproduktionen, hvor der er det mest intensive pres på søerne,og at forholdene her skal være gode . Efter Dyrenes Beskyttelses opfattelsestrider opstaldning af søer i fikseringsbokse under faring og diegivning heltåbenlyst mod dyreværnsloven, der fastslår, at dyr skal behandles forsvarligtog beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentligulempe, at enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt,herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deresfysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelsemed anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, og at rum eller arealer,hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses,jf . § 2, herunder at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed .Det er veldokumenteret, at farende og diegivende søers velfærd er stærkt kom-promitteret, når de er fikseret i fareboks, og dette har længe været kendt viden .På baggrund af den stærke dokumentation for, at søerne er hårdt belastede affiksering i farebokse, og den efterhånden meget overbevisende dokumentationfor, at løsdrift ikke medfører øget pattegrisedødelighed, har Dyrenes Beskyt-telse overvejet, hvordan det sikres, at fiksering af søer bringes til ophør .Frivillig omlægning er ikke nokEfter Dyrenes Beskyttelses opfattelse kan fiksering ikke – som foreslået af ar-bejdsgruppen – bringes til ophør ved en frivillig omlægning, hvor målet er at få10 pct . af søerne i løsdrift over de næste 10 år . Videncenter for Svineproduktionvurderer ifølge rapporten, at der ikke vil komme øget frilandsproduktion de næ-ste år, så målsætningen om 10 pct . løse søer skal opnås gennem løsdrift af søeropstaldet indendørs i farestalde . Af arbejdsgruppens tabel 9 (gengivet nedenfor)fremgår det, at der i perioden 2003 til 2009 af frivillighedens vej kun er skabt 80nye stipladser til løse farende og diegivende søer . Dette skal ses i forhold til, atder i Danmark er ca . 306 .000 farestipladser til indendørs søer . Dette vidner om enmeget lille interesse i svinebranchen for løsdrift i dette staldafsnit . Og med dennekadence vil det da også tage 2 .300 år at få indrettet 10 pct . af sti pladserne ifarestaldene til løsdrift .Efter Dyrenes Beskyttelses op·fattelse strider opstaldning afsøer i fikseringsbokse underfaring og diegivning helt åben·lyst mod dyreværnsloven, derfastslår, at dyr skal behandlesforsvarligt og beskyttes bedstmuligt mod smerte, lidelse,angst, varigt men og væsentligulempe, at enhver, der holderdyr, skal sørge for, at de behand·les omsorgsfuldt, herunder at dehuses, fodres, vandes og passesunder hensyntagen til deres fy·siologiske, adfærdsmæssige ogsundhedsmæssige behov i over·ensstemmelse med anerkendtepraktiske og videnskabelige er·faringer, og at rum eller arealer,hvor dyr holdes, skal indrettespå en sådan måde, at dyrets be·hov tilgodeses, jf. § 2, herunderat dyret har den fornødne bevæ·gelsesfrihed.
Det vidner om en meget lilleinteresse i svinebranchen forløsdrift i dette staldafsnit. Ogmed denne kadence vil det daogså tage 2.300 år at få indret·tet 10 pct. af sti pladserne ifarestaldene til løsdrift.
Figur 16. Fikserede søer har kun meget begrænset kontrol over diegivningen.
DYRENES BESK YT TELSES SVINERAPPORT 2011|43
tabel 3Opstaldningsform (farende og diegivende søer)Økologisk produktionFrilandsproduktionLøse farende og diegivende søer (indendørs)Løse diegivende (indendørs)Kassestier med fareboksStipladser i 20031 .20010 .500320Ukendt300 .000Stipladser i 20091 .200 (< 1 %)900 (ca . 0,5 %)400 (ca . 1 ‰)Ukendt (ca . 1 %)300 .000 (ca . 98 %)
Tabel 3: Skønnet fordeling (antal) af opstaldningsform for farende og diegivende søer i Danmark i 2003 og 2009. Tallene bygger på CHR-registretsamt oplysninger fra Friland A/S. Tabellen er en gengivelse af tabel 9 i Arbejdsgrupperapport om hold af svin (2010).
Videncenter for Svineproduktion angiver i rapporten at kunne spore en bevægelse blandt svineproducenterne iretning af omlægning af produktionen til løsdrift . Til dette skal Dyrenes Beskyttelse bemærke, at Videncenterethar givet udtryk for dette gennem mange år (se f .eks . Erfaring 0012, 2000, og Erfaring 0505, 2005) . Alligevelfremgår det af tabellen i arbejdsgruppens rapport (gengivet ovenfor), at kun 1 pct . af søerne var i indendørsløsdrift i såvel 2003 som 2009 . I den mellemliggende periode er der således kun sket omlægning af 0,2 promilleaf stipladserne . Dette står i skærende kontrast til Videncenterets oplysninger til Arbejdsgruppen om hold af svintilbage i 2003, hvor det angives, at 5 pct . af besætningerne var indrettet med løsdrift i farestaldene på davæ-rende tidspunkt, og det forventedes, at 7 pct . af besætningerne ville have søerne i løsdrift i 2006 (Udtalelse fraArbejdsgruppen om hold af svin, bilag 9, 2003) .I den nye rapport fra arbejdsgruppen (2010) redegør Videncenter for Svineproduktion i et bilag i detaljer forsit indtryk af situationen vedr . opstaldning af farende og diegivende søer i de allerseneste år (Rapport fra Ar-bejdsgruppen om hold af svin, bilag 5, 2010) . Dyrenes Beskyttelse har set nærmere herpå for at vurdere, om derud over det, som er direkte anført i arbejdsgruppens rapport, skulle foreligge oplysninger, der kan begrunde enforventning om 10 pct . løse søer om 10 år .Af rapportens bilag 5 fremgår det, at der fra 2007 til 2008 blev etableret 47 stier, og der var 606 på vej(kombistier medregnes ikke) . Rapport fra Arbejdsgruppen om hold af svin, bilag 5, 2010, framgår af figur 17 .
4 4|DYR E N E S BESK YT T ELSES SV INERAPPORT 2011
figur 17. videnscenter for svineproduktions indtryk ad den aktuelle situationvedr. løsdrift ad farende og diegivende søerDEC. 20078 FT-30stier på vej24 stierpå vej+ kombistier160 stier80 farestier384 kombistierpå vej6 stier på vej40 FTS-stier84 kombistier
DEC. 20088 FT-3014 stierpå vej24 stier +kombistier4 stier, 256+ flere på vej160 stier+ 160 stierpå vej80 farestier10 stierpå vej– evt. 120mere i 2009384 kombistierpå vej6 stier,14 flere på vej84 kombistier +4 flere på vej40 FTS-stier20 stier på vej5 farestier,32 mere på vej
I alt 280 stier til løse farende og diegivende søer,38 flere på vej
I alt 327 stier til løse farende og diegivende søer,606 flere på vej
Nærlæsning af figurens oplysninger viser imidlertid, at mange af de ekstra stier først er på vej i 2009, og detendda kun muligvis . Hvis man med god vilje regner stier, der er på vej til og med 2008 for at være etableret, gi-ver det 495 stier ekstra fra 2007 til 2008 . Der er især tale om etablering af løsdriftsstier i besætninger, hvor dersamtidig er stier til fiksering . Som omtalt tidligere er det vanskeligt at opnå gode resultater på denne måde . Hvisproducenterne får dårlige erfaringer, er der stor risiko for, at de ikke længere vil benytte stierne, men også atdet vil afskrække andre fra at omlægge . Det er derfor langtfra sikkert, at kadencen kan opretholdes . Skulle detteimidlertid være tilfældet, vil det med dette scenarie tage 60 år at få omlagt 10 pct . af farestierne til løsdrift .Af figur 17 kan det desværre også ses, at interessen for løsdrift i høj grad fokuserer på kombistier . Disse er ikkeindrettet med henblik på løsdrift under faring og diegivning . Hvis søerne forsøges holdt løse, vil konklusionenblive, at der er høj dødelighed hos løse søer (jf . Videncenter for Svineproduktion, Meddelelse nr . 859, 2010), ogsøerne vil herefter blive fikseret i stierne . Dette er i overensstemmelse med svenske erfaringer med kombistier . ISverige har man således ved revidering af lovgivningen præciseret, at søerne ikke må fikseres rutinemæssigt, hellerikke omkring faring og tidlig diegivning . Og at vurderingen af den enkelte so heller ikke må foretages forud forfaringen, sådan at det allerede her antages, at en so vil kunne skade sine grise . Samtidig har man øget arealkravet,så stierne skal være mindst 6 m2, idet man herigennem mener at stimulere til etablering af stier, der tager ud-gangspunkt i, at søerne skal kunne passe grisene i stien i stedet for at blive fikseret (professor Bo Algers, SverigesLandbrugsuniversitet, mundtlig meddelelse 2010) .Arbejdsgruppen omtaler enkelte muligheder for at øge incitamentet for frivilligt at lægge om til løsdrift . Disseer omlægning af tilskudsregler under den fælles EU-landbrugspolitik, lempelse af procedurer for behandling afmiljøgodkendelser samt merpriser for løsgående søer . Det er tvivlsomt, om disse incitamenter kan etableres,og det forekommer under alle omstændigheder urealistisk, at incitamenterne skulle kunne føre til den enormeholdningsændring, der kræves i branchen for at nå målet på 10 pct . inden for 10 år . Dette understreges af, atsvineproducenterne i øjeblikket har vanskeligt ved låntagning til nybyggerier (se Fødevareøkonomisk Institutsøkonomiske analyser for Arbejdsgruppen om hold af svin, bilag 1 i arbejdsgruppens rapport) .
DYRENES BESK YT TELSES SVINERAPPORT 2011|45
Når erhvervets brancheorganisationer på trods af dokumentationen for, at pat-tegrisedødeligheden i gode stier ikke er højere, fortsat betegner løsdriften sommeget usikker grænsende til eksperimentel, er det ikke realistisk, at svinepro-ducenterne i større omfang skulle satse på stier til løse søer, og skulle det væretilfældet, vil det ikke blive nemt at låne til etablering af sådanne bedrifter .En svineproducent, der har lagt om til løse søer i farestalden, har da også ien artikel beskrevet, hvor ekstraordinært stor viljestyrke det krævede at holdefast i sit ønske om løsdriften, fordi hun mødte modstand alle vegne, herunderfra landbrugsrådgivere og byggefirmaer (Maskinbladet nr . 445, 2008) . I sammeartikel udtaler den daværende formand for Danske Svineproducenter, TorbenPoulsen, at for at få gode resultater med løsdriften skal man være villig tilnærmest at bo i stalden, så stor en indsats kræver det . Dette til trods for, atproducenten siger, at der ikke bruges mere tid, end når søerne er fikserede . Detvidner ikke om stor opbakning i branchen . Dyrenes Beskyttelse mener således,at det er helt urealistisk at få bragt søerne i løsdrift ved at overlade processentil branchen selv, sådan som det er foreslået af arbejdsgruppen .
når erhvervets brancheorgani·sationer på trods af dokumen·tationen for, at pattegrisedø·deligheden i gode stier ikke erhøjere, fortsat betegner løsdrif·ten som meget usikker græn·sende til eksperimentel, er detikke realistisk, at svineprodu·centerne i større omfang skullesatse på stier til løse søer.
Det skal afslutningsvis bemærkes, at selv hvis det mod al forventning og hidtidig praksis skulle lykkes at få 10pct . af søerne i løsdrift inden for 10 år, så er det desværre sandsynligt, at det ikke vil ske på en måde, der vilfremme en beslutning om forbud mod fiksering, når de 10 år er gået . Dette er i modstrid med arbejdsgruppensopfattelse, idet arbejdsgruppen mener, at der om 10 år vil være de fornødne erfaringer til at kunne gennemføreet lovkrav . Det vil imidlertid kræve, at besætningerne etablerer gode stier med optimal indretning og manage-ment, og der skal være tale om total omlægning i besætningerne, så dyr ogmennesker specialiseres i denne opstaldningsform i stedet for at skulle fungeremed 2 meget forskellige sideløbende opstaldningsformer . Det skal samtidig sik-res, at der tages højde for indkøringsperioden, så de resultater, der lægges tilDyrenes Beskyttelse vurderer,grund for fremtidige vurderinger, afspejler løsdriftens fulde potentiale . Dyrenesat motivationen for at holdeBeskyttelse vurderer, at motivationen for at holde søer i løsdrift under faringsøer i løsdrift under faring ogog diegivning i perspektivrige stier og under total omlægning på nuværendediegivning i perspektivrige stiertidspunkt er meget lille, både i brancheorganisationerne og blandt producen-og under total omlægning påterne . Det betyder, at faren for, at der i løbet af de kommende 10 år etableresnuværende tidspunkt er megetmindre gode løsninger, der giver dårlige resultater, er overhængende . Der erlille, både i brancheorganisatio·således stor risiko for, at afgørelser om 10 år vil blive baseret på de dårligenerne og blandt producenterne.resultater (højere pattegrisedødelighed), der er opnået i perioden .Det skal understreges, at der ikke for nuværende findes en incitamentsstruktur, som bevirker, at producenternepå trods af begrænsede erfaringer i Danmark af sig selv lægger om til løsdrift, sådan som det var tilfældet meddrægtige søer . England vedtog i 1991, at søerne skulle gå løse fra 1999 . Og samtidig var det klart, at der kunkunne eksporteres til det engelske marked, hvis kravet var opfyldt fra eksportørens side . En del producentersatsede på dette marked, hvilket bevirkede, at 12-15 pct . af de drægtige søer i 1997 var løsgående med rimeligeproduktionsresultater . Erhvervet kunne derfor støtte op om lovforslaget (jf . høringssvar til lovforslaget), længeinden det blev et krav på europæisk plan .Der er ikke fra erhvervets side eller på anden vis forelagt materiale eller oplys-ninger, der sandsynliggør, at der skulle kunne opnås tillæg for løsdrift underfaring og diegivning i større dele af produktionen . Det skal her erindres, at UK-tillæg opnås ved produktion, der svarer til kravene til de engelske producenter .Der er ikke krav om løsdrift af farende og diegivende søer i England og derforikke udsigt til et sådant tillæg fra dette marked, som formentlig er det mestdyrevelfærdsorienterede marked blandt de større danske eksportmarkeder .Dyrenes Beskyttelse mener, at det er nødvendigt med et lovkrav om løsdrift forat få bragt fiksering af farende og diegivende søer til ophør . Et lovkrav vil sam-tidig sikre, at alle aktører (svineerhvervets brancheorganisationer, politikere,myndigheder m .v .) gør en maksimal indsats for at få løsdriften til at fungere .
Dyrenes Beskyttelse mener, atdet er nødvendigt med et lov·krav om løsdrift for at få bragtfiksering af farende og diegi·vende søer til ophør. Et lovkravvil samtidig sikre, at alle aktø·rer (svineerhvervets brancheor·ganisationer, politikere, myn·digheder m.v.) gør en maksimalindsats for at få løsdriften til atfungere.
46|DYR E N E S BESK YT T ELSES SV INER APPORT 2011
Dyrenes Beskyttelse har overvejet, om det dyrevelfærdsmæssigt kan forsvares at tillade fortsat byggeri afstalde til fikserede søer, dvs . om der kunne vedtages et lovkrav med udskudt ikrafttræden, som også overvejetaf arbejdsgruppen . For Dyrenes Beskyttelse vejer det tungt, at søer vil skulle fikseres i disse stalde i mange årfremover . Med udskudt ikrafttræden om 10 år vil der således kunne bygges tilfikserede søer i knap 10 år mere, og med en typisk overgangsperiode for eksi-sterende byggeri vil disse stalde kunne benyttes 15-20 år, hvorved søerne måfikseres de næste 25-30 år . Da der ikke er højere pattegrisedødelighed hos demed udskudt ikrafttræden omløse søer, er der ingen dyrevelfærdsmæssige argumenter for at udsætte søerne10 år vil der således kunne byg·for fortsat fiksering .ges til fikserede søer i knap 10år mere, og med en typisk over·Dyrenes Beskyttelse har overvejet, om der skal stilles nærmere krav til de fare-gangsperiode for eksisterendestier, hvor søerne skal gå løse . Farestierne skal indrettes med udgangspunkt ibyggeri vil disse stalde kunnesøernes og pattegrisenes behov for at tilgodese deres velfærd, men også fordibenyttes 15·20 år, hvorvedman ad denne vej sikrer pattegrisenes overlevelse og en god vækst . Søerne skalsøerne må fikseres de næstesåledes i stierne stimuleres til at tage sig af grisene, hvilket ikke kan lade sig25·30 år. Da der ikke er højeregøre i små stier, der ikke er zoneopdelt (f .eks . redeareal og aktivitetsområdepattegrisedødelighed hos detil fodring, gødning og køling), og som er etableret med fuldspaltegulve, derløse søer, er der ingen dyrevel·ikke tillader tildeling af redematerialer, der ellers har en meget gavnlig effektfærdsmæssige argumenter forpå søers moderegenskaber . Det er nødvendigt, at stien er mindst 6 m2, for atat udsætte søerne for fortsatden kan zoneopdeles og soens adfærdsmæssige behov blive tilgodeset . Der erfiksering.således brug for mindst 1 m2 mere pr . sti for at kunne indrette stien hensigts-mæssigt . Dette får naturligvis økonomisk betydning, men det skal erindres, atudgangspunktet er, at søerne står i stier, der over en årrække er blevet mindreog mindre, mens søer og kuld er blevet større og større .Dyrenes Beskyttelse har endvidere overvejet, om det skal være lovligt som almindelig rutine at fiksere soen iperioden omkring faring og tidlig diegivning, hvis hun er løs resten af tiden i farestien . Da der ikke er doku-mentation for, at der dør flere grise ved løsdrift end ved fiksering, forudsat stien er hensigtsmæssigt indrettet,er der reelt ikke behov for en tilladelse til rutinemæssig fiksering omkring faring .Dyrenes Beskyttelse finder derimod, at der kan være behov for fiksering i helt korte perioder og i helt særligetilfælde, som det er beskrevet i den svenske lovgivning på området .Den svenske lovgivning fremgår af Djurskyddsmyndighetens föreskrifter fra 2007:
kap. 1, § 4Konventionell uppfödring i grisningsbox: suggan hålls lösgående tilsammans med smågrisarna i en box . Små-grisarna har tillgång til avskilt ligg- og utfodringsutrymme som är skyddat mot drag og som oftast er uppvärm-ningsbart .kap. 3, tabel 7En box eller hydda får inte inom angiven areal vara utformad på ett sådant sätt att svårigheter uppstår fördjuren att vända sig i boxen, hyddan eller avgränsad gödselgång .kap. 3, § 3En digivande suggas rörelsesfrihet får begränsas under smågrisarnars förste levnadsdagar genom användandeav skyddsgrind eller motsvarande anordning om hon uppvisar et aggressivt eller onormalt beteende som utgören uppenbar skaderisk för smågrisarna . Skyddsgrind eller motsvaranda anordning får också användas under detdaglige skötselsarbetet om suggans beteende utgör en uppenbar skaderisk för skötaren samt när suggan han-teras för vård och behandling .Da der forud for revideringen af lovgivningen i 2007 har været producenter, der har anvendt rutinemæssigfiksering i perioden omkring faring og tidlig diegivning, har man i Djurskyddsmyndigheters föreskriftsmotivpræciseret, hvordan § 3 skal forstås:
DYRENES BESK YT TELSES SVINERAPPORT 2011|47
”Lydelsen syftar till att på ett tydligara sätt klargöra när et djurs rörelsesfrihet får begränsas genom användandeav skyddsgrindar eller bås . Grisar ska som huvudregel hållas lösgående . Detta framgår av 14 § djurskyddsför-ordningen (1988:539) . I 15 § (samma förordning) forskrivs vidare att fixeringsanordningar för grisar endast fåranvändas tillfälligtvis . Den gamle lydelsen i 2 kap . 29 § (DFS 2004:17) om hur och när sådana anordningar fåranvändas har inte varit tillräcklig . Lydelses har i vissa fall lett till feltolkningar så att djur har stått instängdamer än vad som kan anses djurskyddsmässigt acceptabelt” .Herefter følger en længere beskrivelse af, hvordan muligheden for fiksering skal forstås . Beskrivelsen er enindskærpelse af, at fiksering ikke må ske rutinemæssigt og/eller forebyggende, men kun ved konkret vurdering .Det må f .eks . ikke ske før faring (hvis soen forventes at kunne skade grisene, skal der i stedet ske øget over-vågning) og ved aggressiv adfærd over for grisene skal fiksering være så kortvarig som mulig og ikke længereend 2-3 dage, mens soen ved fiksering under behandling/arbejde skal slippes ud af fiksering, straks arbejdet eroverstået .Da der kun må fikseres kortvarigt og i helt særlige situationer, bør stierne, som tidligere nævnt, indrettes medløsdriften for øje . Kombistier indrettes i modsætning hertil med udgangspunkt i, at søer rutinemæssigt fikseresi en længere periode . Der er således boksvinger, som kan slås ud til siden, og der er gulvindretning defineret afden periode, søerne skal stå fastlåst i boksen . Soens råderum er samtidig ofte relativt lille . Dette lægger megetstore begrænsninger på stiens indretningsmæssige muligheder, hvad angår sti-mulering til god moderadfærd, og stierne er uegnet til løsdrift omkring faring .Løsdrift omkring faring i sådanne stier kan medføre høj pattegrisedødelighedhvis sådanne stier vinder(Videncenter for Svineproduktion, Meddelelse nr . 859, 2010) . Hvis sådanneindpas, vil producenterne påstier vinder indpas, vil producenterne på trods af en hensigt om at holde søernetrods af en hensigt om at holdeløse blive nødt til at fiksere dem i længere perioder, da stierne ikke vil fungeresøerne løse blive nødt til atpå anden vis, eksempelvis m .h .t . pattegrisedødelighed og stihygiejne . Dyrenesfiksere dem i længere perioder,Beskyttelse anbefaler derfor, at der gøres en aktiv indsats i erhvervet for atda stierne ikke vil fungere påfraråde kombistier, både af hensyn til dyrene og af hensyn til producenterne,anden vis, eksempelvis m.h.t.der har et ønske om at holde søerne i løsdrift .pattegrisedødelighed og sti·hygiejne. Dyrenes BeskyttelseAfslutningsvis har Dyrenes Beskyttelse overvejet, om der bør stilles nærmereanbefaler derfor, at der gøres enkrav til fikseringsbokse, herunder hvor store de skal være . Fikseringsbokse tilaktiv indsats i erhvervet for atsøer kan under ingen omstændigheder indrettes, så de tilgodeser søernes be-fraråde kombistier, både af hen·hov, jf . dyreværnslovens § 1-3 . Dyrenes Beskyttelse anbefaler derfor løsdrift isyn til dyrene og af hensyn tilfarestien i alle nybyggerier, og nærmere bestemmelser vedr . fikseringsbokse,producenterne, der har et ønskeherunder deres størrelse, er på denne baggrund ikke relevante .om at holde søerne i løsdrift.For eksisterende stalde har Dyrenes Beskyttelse overvejet, om der kan stilleskrav til ændringer af eksisterende bokse . Lovkravet om, at søerne skal kunnelægge sig uden besvær, kan efter Dyrenes Beskyttelses opfattelse ikke væreoverholdt, når der anvendes nedfaldsbøjler . Disse medfører en bredde i boksene på ca . 45 cm . I modsætninghertil anbefaler Videncenter for Svineproduktion 65 cm fortil ved opstanderen og mulighed for at udvide boksentil 90 cm bagtil, en anbefaling, som støttes af arbejdsgruppen . Ifølge Aarhus Universitet og Videncenter forSvineproduktion bruger søer 90 cm i bredden, når de lægger sig ned . Det er således indlysende, at 45 cm i bred-den er alt for lidt plads, og at det er i strid med kravet om, at søerne skal kunne lægge sig uden besvær . Brugaf nedfaldsbøjler skal derfor forbydes .
48|DYRE NE S BESK YT T ELSE S SV IN ERAPPORT 2011
4.3. DyrEnES BESkyttElSES AnBEFAlingErDyrenes Beskyttelse anbefaler et lovkrav om, at farende og diegivendesøer skal gå løse . Der skal i lovkravet indbygges en modifikation svarendetil den, som findes i den svenske lovgivning .Kravet skal have virkning fra 1 . januar 2012 for nybyggeri og omfattendeombygning af eksisterende stalde . For eksisterende stalde bør der være enovergangsperiode på 10 år .Nedfaldsbøjler skal forbydes i alle stalde med fikserede søer fra 1 . januar2012 .
Dyrenes Beskyttelse anbefaleret lovkrav om, at farende ogdiegivende søer skal gå løse.Der skal i lovkravet indbyggesen modifikation svarende tilden, som findes i den svenskelovgivning.
Beretning over B31 om forbud mod fiksering af søer under faring ogdiegivningEt enigt Fødevareudvalg afgav 4 . februar 2009 beretning over forslag B31,nedfaldsbøjler skal forbydes ihvori udvalget pålægger regeringen inden udgangen af juni 2010 at frem-alle stalde med fikserede søerlægge en plan for, hvordan svineproduktionen i Danmark kan omlægges,fra 1. januar 2012.så fiksering af søer undgås . På et samråd 9 . juni d .å . lovede justitsmini-steren, at planen ville foreligge senest foråret 2011 . Som det fremgår, erdet Dyrenes Beskyttelses holdning, at en plan ikke kan gøres tilstrækkelig forpligtende for erhvervetog dermed ikke vil lede til ophør af fiksering, medmindre der allerede nu vedtages et forbud modfiksering . Skulle det ikke være muligt at vedtage et forbud mod fiksering med øjeblikkelig virkningfor nybyggerier og en overgangsperiode på 10 år for eksisterende byggerier, anbefaler Dyrenes Be-skyttelse et lovkrav, der vedtages nu, men har udskudt ikrafttræden kombineret med milepæle forindfasningen af løsdrift over de kommende år .
DYRENES BESK YT TELSES SVINERAPPORT 2011|49
5. pattegrises plads i farestier5.1. BAggrunDlovgivningIfølge bekendtgørelse om beskyttelse af svin skal en så stor del af det samlede gulvareal, at alle pattegrisenekan hvile på det samtidigt, være fast gulv eller dækket med en måtte eller strøet med halm eller andet passendemateriale .AnbefalingerVidencenter for Svineproduktion anbefaler, at pattegriseområdet laves, så arealet kan tilpasses efter det kon-krete pladsbehov, som pattegrisenes vægt/alder måtte tilsige, at der er brug for . Anbefalingerne fremgår afnedenstående tabel, svarende til tabel 10 i arbejdsgruppens rapport . Arbejdsgruppen om hold af svin anbefaler,at der fastsættes et krav i lovgivningen, som skal gælde for nybyggeri, hvoraf det fremgår, at arealet ikke børvære under 1 m2 .
tabel 4AlderPladsbehov i bugleje, m2Pladsbehov i delvist sideleje, m2Pladsbehov i sideleje, m22 uger/4,3 kg0,500,721,223 uger/5,7 kg0,610,871,484 uger/7,0 kg0,700,991,695 uger/9,0 kg0,831,182,00
Tabel 4. Videncenter for Svineproduktions anbefalinger til pattegrisenes pladsbehov på grundlag af pattegrisenes vægt. Pladsbehovet er angivetfor 10 pattegrise, der ligger i hhv. bugleje, delvist sideleje og sideleje. Tabellen er en gengivelse af tabel 10 i Arbejdsgrupperapport om hold af svin.
kuldstørrelse og positur ved hvileDet anføres i Videncenter for Svineproduktions årsberetning fra 2008, at søer passer 12-13 grise pr . kuld, ogfremadrettet skal passe 15 grise . Det fremgår også af arbejdsgruppens videnssyntese vedr . fravænning, at ten-densen er, at flere og flere søer giver die til 13-15 grise . Der skal således være plads til betydelig flere grise ipattegriseområdet, end de 10 der er beregnet areal for i tabel 2 .Grise hviler i delvist sideleje, når forholdene er termoneutrale (EFSA, 2004) . Hvis grisene fryser, hviler de deri-mod i bugleje, og hvis de har det varmt, hviler de i sideleje .
5.2. DyrEnES BESkyttElSES OvErvEjElSErDer står udtrykkeligt i lovgivningen, at pattegrise skal kunne hvile samtidigt på fast gulv eller gulv dækketmed en måtte eller strøet med halm eller andet passende materiale . Dyrenes Beskyttelse har overvejet, hvilkenhvileposition der som minimum skal være plads til, at alle grise indtager samtidigt . I hvileområdet vil dertilstræbes temperaturmæssigt behagelige forhold for grisene . Det skyldes, at de helt unge grise har brug forvarme for at overleve, og at man i hele perioden ønsker at gøre det attraktivt for grisene at søge væk fra soen,når de ikke dier ud fra en forventning om, at det mindsker risikoen for, at soen lægger sig på dem . Grisenemå derfor forventes at være tilbøjelige til at ligge i delvist sideleje i hvileområdet (naturligvis med variationermellem grisene, så nogle hviler i sideleje og andre i bugleje) . Hvis det påkrævede areal fastsættes ud fra denplads, grisene bruger i delvist sideleje, forudsætter det dog, at området er termoneutralt, og at dette løbendereguleres i henhold til grisenes udvikling . Dette har betydning for områdets indretning som pattegrisehule og/eller den benyttede opvarmning .
50|DYREN E S BESK YT T E LSES SV INE RAPPORT 2011
Uanset hvilken positur grisene indtager, fylder de naturligvis mest sidst i diegivningen . Som lovgivningen omgrises alder ved fravænning er i øjeblikket, praktiseres ca . 3 ugers fravænning for kuld hos ammesøer, 4 ugersfravænning for langt de fleste andre kuld og 5 ugers fravænning i visse besætninger . Med et krav om, at pat-tegrise skal være mindst 4 uger ved fravænning, som foreslået andetsteds i denne rapport, vil en del kuld pga .besætningernes holddrift blive fravænnet tæt ved 5-ugers-alderen (se Dyrenes Beskyttelses anbefaling vedr .fravænningsalder i næste afsnit) .Arbejdsgruppen om hold af svin anbefaler, at der fastsættes et krav i lovgivningen, som skal gælde for nybyg-geri, hvoraf det fremgår, at arealet ikke bør være under 1 m2 . Dette giver plads til 10 grise i 4-ugers-alderen idelvist sideleje . Det forudsætter dog, at de ligger helt tæt op ad hinanden, og der ikke medregnes arealforbrugtil plads mellem grisene eller blinde vinkler i f .eks . pattegrisehulen . Det er derfor et arealkrav, der er i under-kanten af at kunne give det angivne antal grise i den angivne alder plads til at hvile i delvist sideleje .Det væsentligste problem med det foreslåede areal er imidlertid, at kuldstør-relserne kun sjældent er så små som 10 grise, og når der er flere grise i kuldet,vil den eksisterende lovgivning ikke være overholdt . Der er således tale om etmindstekrav fastsat ud fra en urealistisk lille kuldstørrelse . Det sender et heltforkert signal til producenterne om, hvad der skal til, for at loven er overholdt .Samtidig vanskeliggøres kontrolopgaven for myndighederne, idet mindstekra-vet i langt de fleste tilfælde ikke vil være nok til at opfylde den gældendelovgivning .
Lovgivningen kræver allerede nu, at alle grise skal kunne hvile samtidigt . Mind-stearealet bør efter Dyrenes Beskyttelses opfattelse fastsættes ud fra den 50pct . fraktil for kuldstørrelse, som er opgivet i den seneste årsberetning fra Vi-dencenter for Svineproduktion (2010) . 50 pct . fraktilen er på 12, og det betyder, at halvdelen af besætningernei gennemsnit fravænner over dette antal grise pr . kuld og halvdelen i gennemsnit fravænner færre grise pr . kuld .Det vil stadig medføre, at der i mange situationer skal være mere plads til grisene . Men det vil ikke blive dengængse situation . Beregnet med udgangspunkt i ovenstående bør der med den nuværende fravænningsalder på4 uger stilles krav om mindst 1,2 m2 hvileareal til grisene . Dette svarer til den plads, som 12 grise på 4 ugerbruger, hvis de ligger tæt op ad hinanden i delvist sideleje . Hvis der kommer et lovkrav om en mindstealder vedfravænning på 5 uger, skal der være et krav om mindst 1,4 m2 som hvileområde til grisene .
Der er således tale om etmindstekrav fastsat ud fra enurealistisk lille kuldstørrelse.Det sender et helt forkert signaltil producenterne om, hvad derskal til, for at loven er over·holdt.
Det er vigtigt, at der samtidig gøres en indsats for at oplyse producenter og myndighedernes kontrollører om, athvis der er flere grise, skal grisene have mere plads, ligesom der skal tages højde for grisenes alder i den kon-krete situation . Eksempelvis vil 15 grise i 4- henholdsvis 5-ugers-alderen skulle have 1,5 m2 og 1,8 m2 . Dettekan ske gennem egenkontrollens branchekode . For nuværende er lovkravet anført i branchekoden i lighed medandre lovkrav gældende for farestalden . Men i modsætning til andre lovkrav er grisenes pladsforhold ikke anførtpå listen over de forhold, der skal varetages af producenten, hverken som en indledende procedure i forbindelsemed kuldudjævning (tjek af, hvorvidt der vil være plads til det antal grise, soen ligger med indtil fravænning)og/eller løbende (efterhånden som grisene vokser, justeres arealet) . Medtagelse af grisenes hvileareal på listenville fremme forståelsen for det pågældende lovkrav, herunder, at den foreslåede tilføjelse kun er et mindstekrav,og at der altid skal ske en konkret vurdering .
DYRENES BESK YT TELSES S VINERAPPORT 2011|51
Figur 18. Alle grise skal kunne hvile samtidig på fast eler strøet gulv. Også når de bliver 4-5 uger og fylder mere.
Kravet skal gælde for samtlige stalde fra ændringens vedtagelse, idet det be-mærkes, at der kan bruges måtter til kuld, der er for store til, at lovgivningenkan overholdes med allerede etablerede gulve . Dyrenes Beskyttelse er såledesuenig med arbejdsgruppen, som kun anbefaler et mindstekrav for nybyggeriermed henvisning til kontrolmyndighedernes hidtidige praksis . At Fødevaresty-relsen ifølge sine velfærdsrapporter kun har foretaget 6 indskærpelser og 4politianmeldelser siden 2005 omhandlende dette forhold – selvom det eksem-pelvis er velkendt, at fuldspaltestier med små pattegrisehuler (eneste fastegulv i stien) kun sjældent tillader alle grise at hvile på fast gulv – kan ikke medrimelighed begrunde, at der ikke stilles krav til de stalde, der allerede er etab-leret . Lovkravet er gældende, og grunden til, at arbejdsgruppen nu anbefaler,at der stilles mindstekrav, er, at hvilearealerne for grisene i praksis er for små,og at problematikken er blevet skærpet af de stadigt stigende kuldstørrelser .Lovkravet har hele tiden skullet og skal fremover overholdes i eksisterendestalde, og der er brug for det signal, som mindstekravet sender, såvel i dissestalde som i nybyggerier .
At Fødevarestyrelsen ifølgesine velfærdsrapporter kun harforetaget 6 indskærpelser og 4politianmeldelser siden 2005omhandlende dette forhold– selvom det eksempelvis ervelkendt, at fuldspaltestier medsmå pattegrisehuler (enestefaste gulv i stien) kun sjældenttillader alle grise at hvile påfast gulv – kan ikke med rime·lighed begrunde, at der ikkestilles krav til de stalde, der al·lerede er etableret.
5.3. DyrEnES BESkyttElSES AnBEFAlingErDyrenes Beskyttelse anbefaler, at der til den eksisterende lovgivning til-føjes et krav om, at grisene skal have mindst 1,2 m2 fast gulv eller gulvdækket med en måtte eller strøet med halm eller andet passende mate-riale . Kravet skal gælde for alle stalde fra 1 . januar 2012 .Hvis der vedtages en fravænningsalder på mindst 4 uger mod den nuvæ-rende mindstealder på 3 uger, skal grisene have mindst 1,4 m2 fast gulveller gulv dækket med en måtte eller strøet med halm eller andet pas-sende materiale, idet flere af kuldene bliver næsten 5 uger ved fravænning(se følgende afsnit) .
Dyrenes Beskyttelse anbefaler,at der til den eksisterende lov·givning tilføjes et krav om, atgrisene skal have mindst 1,2m2 fast gulv eller gulv dæk·ket med en måtte eller strøetmed halm eller andet passendemateriale. kravet skal gælde foralle stalde fra 1. januar 2012.
52|DYRE N E S BE SK YT T ELSES SV IN ERAPPORT 2011
6. fravænning6.1. BAggrunDlovgivningAf bekendtgørelse om beskyttelse af svin fremgår det, at pattegrise først må fravænnes, når de er mindst 28dage gamle, medmindre det ellers ville gå ud over moderdyrets eller pattegrisenes velfærd eller sundhed . Dogmå pattegrisene fravænnes indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde, der tømmes, rensesog desinficeres grundigt inden anbringelsen af en ny gruppe, og som er adskilte fra stalde, hvor der holdes søer,for at minimere overførelsen af sygdomme til pattegrisene .Økologiske grise må tidligst fravænnes, når de er 49 dage (Vejledning til producenter af økologisk kød, 2010,www .Friland .dk) .usikkerhed om grisenes alder ved fravæningOver en længere årrække har den fremherskende opfattelse været, at grise i Danmark er blevet fravænnet senereog senere . Det fremgår således af Videncenter for Svineproduktions årsberetninger, at den gennemsnitlige ”alderved fravænning” steg fra 29 til 32 dage i perioden 1999 til 2006, og at ”diegivningstiden” stadig var på detteniveau i 2008 . Herefter er der ikke oplysninger om alder ved fravænning/diegivningstid i årsberetningerne .Det viser sig imidlertid, at alder ved fravænning/diegivningstid alene afspejler det antal dage, søerne giver die .Det betyder, at det stadigt større antal ammesøer, der giver die til flere kuld grise og dermed har en meget langdiegivningsperiode, har trukket gennemsnittet op, uden at det afspejler en højere fravænningsalder for grisene .Fravænningsalderen for den enkelte gris registreres ikke, da grise flyttes me-get rundt (kuldudjævning, ammesøer) imellem søer . Det betyder reelt, at denenkelte gris’ alder i mange tilfælde ikke er kendt ved fravænning, og det bety-der, at der ikke er faktuel viden om, hvornår grise i Danmark fravænnes . Medudgangspunkt i kendte produktionsdata har arbejdsgruppen beregnet, at 10-15pct . af kuldene formentlig fravænnes ca . dag 21 og resten ca . dag 29 efterfødsel . Der er dog en variation omkring disse tal, så nogle grise fravænnessenere og andre tidligere, men hvordan det fordeler sig, og hvor mange grise,der afviger fra gennemsnittene, er ikke kendt .vidensgrundlagI modsætning til de øvrige vidensynteser benyttet af arbejdsgruppen er netopvidensyntesen om fravænning udfærdiget på baggrund af forhandling i arbejds-gruppen og ikke uvildigt af Aarhus Universitet . Dyrenes Beskyttelse har derforfundet det nødvendigt at gå nøje ind i litteraturen og danne sig et eget overblik .
Fravænningsalderen for denenkelte gris registreres ikke, dagrise flyttes meget rundt (kuld·udjævning, ammesøer) imellemsøer. Det betyder reelt, at denenkelte gris’ alder i mange til·fælde ikke er kendt ved fravæn·ning, og det betyder, at der ikkeer faktuel viden om, hvornårgrise i Danmark fravænnes.
naturlig fravænningSom det fremgår af vidensyntesen (bilag 4), gennemgår grise under naturlige forhold en gradvis fravænnings-proces, hvor deres optag af fast føde over en lang periode stiger sideløbende med, at mælkeindtaget falder . Somen del af denne biologiske proces ændrer grisenes adfærd, immunresponser og mave-tarm-funktion sig gradvistfor til sidst at være rede til, at grisen slet ikke dier hos soen længere, men lever af fast føde . Grisene er endeligtfravænnet i 12-17-ugersalderen .Sen fravænning kan belaste fikserede søerMed udgangspunkt i den gradvise fravænningsproces kan det tænkes, at søerunder de nuværende staldforhold, hvor de fikseres, kan blive belastet af en langdiegivning . Det skyldes, at søerne som en del af deres naturlige adfærd om-kring diegivning gradvist gør det vanskeligere for grisene at få mælk, hvorvedde i stigende grad motiveres til at optage anden føde . Søerne har kun begræn-sede muligheder for at udøve denne adfærd, når de er fikserede, idet de ikke
med udgangspunkt i den grad·vise fravænningsproces kan dettænkes, at søer under de nu·værende staldforhold, hvor defikseres, kan blive belastet afen lang diegivning.
DYRENES BESK YT TELSES SVINERAPPORT 2011|53
kan fjerne sig fra grisene og ligger i en fastlåst position, som giver grisene fri adgang til yveret . Det er såledesvæsentligt at vurdere, om søer under de nuværende staldforhold vil blive belastet, hvis diegivningen forlænges,og i givet fald hvornår denne belastning sætter ind . Som det fremgår af arbejdsgruppens vidensgrundlag tyder1 af kun 2 undersøgelser på området på, at søerne kan være stressede, når grisene er 4 uger, men der er ingenindikationer for, at de skulle blive stressede før dette tidspunkt . En forlængelse af diegivningsperioden fra 3til 4 uger medfører heller ikke velfærdsmæssige problemer som øget vægttab eller øget risiko for skuldersår(Videncenter for Svineproduktion, Meddelelse nr . 660, 2004) .
Figur 19. Den fikserede so har ringe mulighed for at kontrollere diegivningerne.
4 ugers fravænning er bedre end 3 ugers fravænningDer er gennemført flere undersøgelser med specifik sammenligning af 3 og 4 ugers fravænning (Aherne et al .,1982; Landrain et al ., 1997; Colson et al ., 2006) . I forhold til grise fravænnet i 3-ugers-alderen havde grisefravænnet i 4-ugers-alderen færre negative forandringer i stresshormoner i blodet (Colson et al ., 2006), 4 gangestørre foderoptag i ugen før fravænning (henholdsvis 30 og 120 g/gris i løbet af 3 . og 4 . leveuge) (Aherne etal ., 1982), mindre og mere kortvarig nedgang i tilvækst i dagene efter fravænning (Colson et al ., 2006) og islagtesvineperioden (Landrain et al ., 1997), samt bedre immunitet (Landrain et al ., 1997) . Endelig havde grisefravænnet ved 4 uger en tendens til at skrige en kortere periode med højfrekvente skrig end grise fravænnet ved3 uger (højfrekvente skrig er en indikator for akut stress) (Colson et al ., 2006) .Resultater af undersøgelser, hvor andre sammenligninger af fravænningsaldreer foretaget – og hvor 3 og 4 uger i nogle tilfælde indgår uden at være blevetsammenlignet med separat statistisk test – viser ligeledes, at grisene er bedrerustet, jo ældre de bliver bedømt ud fra foderoptag (Aherne et al ., 1982; Pluskeet al ., 2007; Metz & Gonyou, 2007), stresshormoner (Worsaa & Schmidt, 1980;Mason et al ., 2003), immunitet (Blecha et al ., 1983; Metz & Gonyou, 2007; DJFSlutrapport, 2007) og højfrekvente skrig (Weary & Fraser, 1997; Mason et al .,2003) . Det er således den generelle trend, at grisene med stigende alder bliverbedre rustet til fravænningen . Resultaterne af de specifikke sammenligningeraf 3 og 4 ugers fravænning styrkes af, at de er i fuld overensstemmelse medden generelle trend i det videnskabelige materiale .
Det er således den generelletrend, at grisene med stigendealder bliver bedre rustet til fra·vænningen. resultaterne af despecifikke sammenligninger af3 og 4 ugers fravænning styrkesaf, at de er i fuld overensstem·melse med den generelle trend idet videnskabelige materiale.
Kun resultaterne vedr . trynepuffen og aggression taler ikke direkte for fra-vænning ved 4 uger frem for ved 3 uger . Der var således ikke forskel på, hvormeget grisene trynepuffede (Weary & Fraser, 1997; Mason et al ., 2003) og enenkelt undersøgelse viste mere aggression, når grisene blev fravænnet ved 4 uger, end når de blev fravænnetved 3 uger (Weary & Fraser, 1997) . Disse resultater skal dog ses i sammenhæng med undersøgelser ved andrefravænningsaldre . Der er her fundet mindre trynepuffen med stigende fravænningsalder (Worsaa & Schmidt,
54|DYREN E S BESK YT T ELSES SV INER APPORT 2011
1980; Worobec et al ., 1999; O’Connell et al ., 2005) og henholdsvis mere, mindre eller ingen effekt på aggres-sion (Worsaa & Schmidt, 1980; Worobec et al ., 1999) . Det tyder på, at andre forhold, f .eks . grisenes miljø, harbetydning ud over selve alderen, og hvad trynepuffen angår, er dette videnskabeligt eftervist (O’Connell et al .,2005) . Det skal derfor understreges, at selvom resultaterne vedr . aggression og trynepuffen ikke taler direktefor fravænning ved 4 uger, så taler de heller ikke imod de 4 uger, som de øvrige resultater indikerer, er dendyrevelfærdsmæssigt bedste .Et krav om en minimumsalder på 4 uger stemmer overens med den anbefaling,som EFSA har afgivet (2007) på baggrund af en gennemgang af den videnska-belige dokumentation på området .holddriftDer praktiseres i dag holddrift i de fleste besætninger . Et krav om, at griseneskal være mindst 4 uger ved fravænning, vil for en stor del af besætningernemedføre 5 ugers holddrift . Dette er allerede kendt og benyttet i produktionen(Videncenter for Svineproduktion, Meddelelse nr . 660, 2004, og Meddelelse nr .759, 2006) .
Et krav om en minimumsalderpå 4 uger stemmer overens medden anbefaling, som EFSA harafgivet på baggrund af en gen·nemgang af den videnskabeligedokumentation på området.
AmmesøerMindst 10-15 pct . af grisene fravænnes i øjeblikket, når de kun er 3 uger gamle, fordi deres mødre bruges somammesøer . Disse grises velfærd vil blive forbedret ved et krav om øget fravænningsalder, men kravet kan samti-dig medføre et forlænget ophold i fareboksen for ammesøerne (ca . 9-10 uger mod nu ca . 8 uger) .immunitet og antibiotikaImmunsystemet hos helt unge grise er meget underudviklet . Et underudviklet immunsystem gør grisene meremodtagelige for sygdomme . Dette er en væsentlig udfordring i forbindelse med fravænning, hvor de meget ungegrise udsættes for voldsom stress og samtidig placeres i et ukendt miljø med nye smitstoffer .De såkaldte DANMAP rapporter, som hvert år dokumenterer antibiotikaforbrugeti Danmark, har påpeget et stigende forbrug af tetracyklin især til fravænnedegrise (se f .eks . Danmap rapport 2009) . Rapporten fra 2008 viste endvidere, at21 pct . af grisene i Danmark tildeles tetracyklin efter et ordineringsmønster,som tyder på rutinemæssig flokbehandling via foder eller vand . Rutinemæssigtilsætning af antibiotika til foder eller vand til fravænnede grise minder om desåkaldte vækstfremmere, som har været forbudt i EU siden 2006 . Det er ikkelængere tilladt at bruge antibiotika til rutinemæssigt at kompensere for detumodne immunsystem hos tidligt fravænnede grise .
De såkaldte DAnmAp rapporter,som hvert år dokumentererantibiotikaforbruget i Danmark,har påpeget et stigende forbrugaf tetracyklin især til fravæn·nede grise.
6.2. DyrEnES BESkyttElSES OvErvEjElSErEt isoleret hensyn til grisene tilsiger, at fravænningsalderen skal være så høj som muligt inden for den periode,som svin benytter til at gennemgå den naturlige gradvise fravænningsproces (12-17 uger) .Som det anføres i arbejdsgruppens rapport, fravænnes grise typisk ved omkring 21-dages-alderen, hvis deresmor skal bruges som ammeso (10-15 pct . af grisene), og ellers omkring 29-dages-alderen, men med nogen varia-tion, så nogle grise er yngre, og nogle grise er ældre . Selvom det ikke er muligt at hæve fravænningsalderen tilen for svin naturlig fravænningsalder, og der derfor stadig vil være tale om tidlig fravænning, har det væsentligvelfærdsmæssig betydning, at fravænningen sker så sent som muligt . Da helt unge grise udvikler sig meget, harogså mindre forlængelser af diegivningsperioden stor betydning .
DYRENES BESK YT TELSES SVINERAPPORT 2011|55
Dyrenes Beskyttelse er enig med arbejdsgruppen i, at grise er markant bedrerustet til fravænning, når de er 5-6 uger, end de er tidligere i livet . Omkringdenne alder bliver grisene bedre til at optage fast foder, og deres immunsystemundergår en modning, så de bliver bedre i stand til at undvære antistoffer framoderens mælk og til at klare mødet med nye smitstoffer i en stressbelastetsituation i et nyt miljø med fremmede grise .Arbejdsgruppen vil på trods af denne vurdering ikke hæve fravænningsalderen,fordi den mener, at søer ikke vil kunne holde til en forlængelse af diegivnin-gen under de nuværende produktionsformer, specielt brugen af fiksering underfaring og diegivning .Dyrenes Beskyttelse finder, at de nuværende produktionsformer i forvejen med-fører uacceptabelt ringe velfærd for dyrene, og at de skal ændres . Begræns-ningerne for at hæve fravænningsalderen vil samtidig blive fjernet, så der kantages bedre hensyn til grisenes naturlige biologi med gradvis fravænning overen længere periode . Fiksering af søer og brug af ammesøer skal således bringestil ophør både af hensyn til søerne og af hensyn til grisene . Når dette er fuldtimplementeret, skal fravænningsalderen hæves til mindst 5-6 uger .
grise er markant bedre rustettil fravænning, når de er 5·6uger, end de er tidligere i livet.Omkring denne alder blivergrisene bedre til at optage fastfoder, og deres immunsystemundergår en modning, så de bli·ver bedre i stand til at undværeantistoffer fra moderens mælkog til at klare mødet med nyesmitstoffer i en stressbelastetsituation i et nyt miljø medfremmede grise.
For nuværende er situationen imidlertid den, at 98 pct . af søerne fikseres i farestalden . Samtidig bruges 10-15pct . af søerne som ammesøer . Dyrenes Beskyttelse har derfor fundet det nødvendigt at foretage en vurdering af,om der allerede nu – inden for disse rammer – kan foretages justeringer til øjeblikkelig gavn for dyrenes velfærd .På denne baggrund vurderer Dyrenes Beskyttelse, at der af hensyn til søerne, der stort set alle er fikserede ifarestalden (98 pct .) ikke umiddelbart kan anbefales en fravænningsalder, der overstiger ca . 4 uger, men atdiegivning indtil dette tidspunkt ikke medfører ringere dyrevelfærd, end hvis grisene fravænnes tidligere .Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at der ikke foreligger dokumentation for, at en fravænning i 3 . leveugeindebærer dyrevelfærdsmæssige forringelser i forhold til fravænning i 4 . leveuge . Dyrenes Beskyttelse er af denmodsatte opfattelse . Som det fremgår af foregående afsnit, tyder hovedparten af de undersøgelser, hvor fravæn-ning ved 3 kontra 4 uger er blevet sammenlignet, derpå .Et krav om, at grisene skal være mindst 4 uger ved fravænning, vil for en stor del af besætningerne medføre5-ugers holddrift . Holddriften vil medføre, at nogle søer vil have en diegivningsperiode, som er længere end 4uger . Det er dog Dyrenes Beskyttelses opfattelse, at velfærdsforbedringen for grisene er større og langt bedredokumenteret end den eventuelle stress, som nogle søer vil blive udsat for i det relativt begrænsede tidsrum,der ligger ud over de 4 uger . Dyrenes Beskyttelse skal endvidere henvise til sin anbefaling vedr . opstaldningenaf farende og diegivende søer andetsteds i denne rapport . Efterhånden somløsdrift indføres i farestalden, vil den stresspåvirkning, som søerne eventueltudsættes for sent i diegivningsperioden, mindskes, fordi søerne har større be-En mindste fravænningsaldervægelsesmulighed .på 4 uger i stedet for 3 uger vilforlænge ammesøers dieperiodeDyrenes Beskyttelse har overvejet, hvad en forlænget diegivningsperiode vil be-med 1·2 uger. Fra et dyrevel·tyde for ammesøers velfærd . En mindste fravænningsalder på 4 uger i stedet forfærdsmæssigt synspunkt er den3 uger vil forlænge ammesøers dieperiode med 1-2 uger . Fra et dyrevelfærdsmæs-udbredte brug af ammesøer isigt synspunkt er den udbredte brug af ammesøer i forvejen helt uacceptabelforvejen helt uacceptabel pga.pga . den meget langvarige fiksering . Efter Dyrenes Beskyttelses opfattelse skalden meget langvarige fiksering.brugen af ammesøer ophøre, og dette skal ske gennem avl for et mindre antalEfter Dyrenes Beskyttelses op·grise . Også dette er i overensstemmelse med anbefalingen fra EFSA (2007), derfattelse skal brugen af amme·tilråder avl for højst 12 levendefødte grise . Dette svarer til det antal grise, somsøer ophøre, og dette skal skedanske søer typisk ligger med efter kuldudjævning, og derfor ville der med engennem avl for et mindre antalsådan kuldstørrelse ikke være behov for ammesøer til overskydende grise .grise.
56|DYR E N E S BESK YT T ELSES SV INER APPORT 2011
Afslutningsvis skal det bemærkes, at Dyrenes Beskyttelse mener, at en mindstefravænningsalder på 4 uger vil medføre, at grisene er immunologisk bedre ru-stet til fravænning . Herved vil sygdomsudbrud og behov for flokbehandling afbåde syge og raske fravænnede grise mindskes, ligesom der vil blive et mindreincitament til at foretage egentlige rutinemæssige forebyggende antibiotika-behandlinger .Det fremhæves ofte, at Danmark har et lavt antibiotikaforbrug i forhold til an-dre lande . Men forbruget i Danmark er større end i de øvrige nordiske lande . Detskyldes formentlig, at der i disse lande stilles skrappere krav til dyrevelfærd,og at pattegrisene således også skal være mindst 28 dage ved fravænning,og, som det fremgår af arbejdsgrupperapportens tabel 6, i praksis er betydeligældre end det .
Afslutningsvis skal det bemær·kes, at Dyrenes Beskyttelse me·ner, at en mindste fravænnings·alder på 4 uger vil medføre, atgrisene er immunologisk bedrerustet til fravænning. hervedvil sygdomsudbrud og behov forflokbehandling af både syge ograske fravænnede grise mind·skes, ligesom der vil blive etmindre incitament til at fore·tage egentlige rutinemæssigeforebyggende antibiotikabe·handlinger.
6.3. DyrEnES BESkyttElSES AnBEFAlingErBekendtgørelse om beskyttelse af svin skal ændres, så det alene fremgår,at pattegrise først må fravænnes, når de er mindst 28 dage gamle medmindre det ellers ville gå ud over moderdyrets eller pattegrisenes velfærdeller sundhed . (§ 33 stk . 2 fjernes) .Kravet skal træde i kraft for alle besætninger fra 1 . januar 2012 . Grisenesalder skal kunne dokumenteres af besætningsejeren, så fravænningsal-deren kan kontrolleres som led i Fødevarestyrelsens/Plantedirektoratetsvelfærdskontrol og i forbindelse med praktiserende dyrlægers audit af be-sætningers egenkontrol .Det anbefales endvidere, at fravænningsalderen sættes op til mindst 5-6uger, når løsdrift af farende og diegivende søer er implementeret i pro-duktionen . Årsagen til, at det bør afvente implementering, er, at det kanvirke hæmmende i forhold til etablering af løsdrift, hvis der allerede nustilles krav om længere diegivningsperiode, end der gør ved eksisterendestalde til fikserede søer .
Bekendtgørelse om beskyt·telse af svin skal ændres, sådet alene fremgår, at pattegriseførst må fravænnes, når de ermindst 28 dage gamle med min·dre det ellers ville gå ud overmoderdyrets eller pattegrisenesvelfærd eller sundhed. (§ 33stk. 2 fjernes).
Det anbefales endvidere, at fra·vænningsalderen sættes op tilmindst 5·6 uger, når løsdrift affarende og diegivende søer erimplementeret i produktionen.
DYRENES BES K YT TELSES SVINERAPPORT 2011|57
7. søers adgang til fyldigtfoder eller foder med HøjtfiberindHold7.1. BAggrunDlovgivningIfølge bekendtgørelse om beskyttelse af svin skal alle svin have adgang til foder, der passer til deres alder, vægt,adfærdsmæssige og fysiologiske behov af hensyn til deres velfærd og sundhed .Desuden skal søer og gylte fra fravænning frem til løbning og under drægtigheden have adgang til en tilstræk-kelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og opfyldederes behov for at tygge (lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte samt bekendtgørelse om beskyttelseaf svin) .Økologiske søer skal have adgang til grovfoder i den daglige foderration, f .eks . friskt grønt, hø, ensilage, rod-frugter, løv eller frugt- og grønsagsrester (Plantedirektoratets vejledning om økologisk jordbrugsproduktion,2010) .restriktiv fodringSvin er avlet for tilvækst og foderudnyttelse . Det har medført, at de vokser hurtigt og har en stor appetit, såslagtesvinene hurtigt når slagtevægten på 90-100 kg . I modsætning til slagtesvinene skal de dyr, der udvælgestil soholdet, holde til en alder, hvor de har gennemført 6-8 læg (fødsler og opfostring af grise) . Det er samtidigmålet, at søerne hvert år skal fravænne 35 grise med en vægt på 7 kg eller mere (se f .eks . Effektivt Landbrug,24 . april 2009) .Under drægtigheden fodres søerne restriktivt for at sikre gode reproduktions-resultater (mange grise), og at søerne ikke bliver for fede, da det kan havenegative konsekvenser for faringerne og foderoptaget og mælkeydelsen i die-givningsperioden . De drægtige søer fodres med kornbaseret foder i små mæng-der . Søerne får under drægtighed kun 30-50 pct . af det foder, som de ville æde,hvis de havde fri adgang til foder . Foderet tildeles normalt en gang dagligt .Den lille fodermængde kan optages på få minutter og udnyttes inden for fåtimer, hvorefter mave-tarm-kanalen er tom indtil næste fodring . Den hurtigefoderoptagelse og omsætning er i modstrid med svins fødeoptag, når de leveri naturlige omgivelser . Her bruger de det meste af deres aktive tid på at foura-gere, hvilket vil sige, at de går omkring og leder efter fødeemner, som de æder,hvorefter de leder igen og æder og så fremdeles . Deres fødesammensætning vilvære mere varieret og i langt højere grad bestå af fiberrige fødeemner .mæthed og sultMæthedsreguleringen styres både fysisk og metabolisk . Den fysiske mæthedstyres af, hvor udspilet mavesækken er . Mavesækken kan over tid ændre stør-relse efter, hvor meget foder der indtages og antallet af fodringer . Den meta-boliske mæthed styres af blodets indhold af næringsstoffer .
Søerne får under drægtighedkun 30·50 pct. af det foder,som de ville æde, hvis de havdefri adgang til foder.
Den lille fodermængde kan op·tages på få minutter og udnyt·tes inden for få timer, hvoreftermave·tarm·kanalen er tom ind·til næste fodring. Den hurtigefoderoptagelse og omsætning eri modstrid med svins fødeoptag,når de lever i naturlige omgi·velser.
Det fremgår af Aarhus Universitets vidensyntese, at restriktiv fodring med energirige kornbaserede foderblan-dinger medfører længerevarende sultperioder . Sult er her defineret som en negativ subjektiv tilstand oplevet afet dyr, der er kronisk underforsynet med næring . I dette tilfælde er det en underforsyning af energi i forhold tilsøernes optagelseskapacitet .
58|DYR E N E S BESK YT T ELSES SV INER APPORT 2011
konkurrence om foderEn stærk sult det meste af døgnet er i sig selv et velfærdsmæssigt problem .Men når sulten kombineres med søernes trang til at æde samtidigt, opstår derblandt løse søer i grupper meget let konkurrenceprægede situationer omkringfoderet . Det skyldes, at foderet i denne situation udgør en ressource, som allesøerne gerne vil have adgang til .Problemet er især aktuelt i systemer, der benytter fodringsmetoder, der ikkesikrer fodertildeling på samme tid eller samtidig adgang til foderet . Det ersåledes en fordel, hvis fodringssystemet sikrer, at søer kan æde samtidigt, mendet skal understreges, at restriktiv fodring generelt medfører øget aggressions-niveau og generelt øget stress i stien pga . den konstante sult . Derfor medførerrestriktiv fodring også sociale velfærdsmæssige problemer, selv hvor man harsøgt at undgå konkurrencepræget fodring .mavesårArbejdsgruppen om hold af svin har ikke inddraget de alvorlige sygdomsmæs-sige konsekvenser, der kan være af restriktiv fiberfattig fodring af søer . DyrenesBeskyttelse finder imidlertid, at dette er en væsentlig problemstilling .
En stærk sult det meste afdøgnet er i sig selv et velfærds·mæssigt problem. men nårsulten kombineres med søer·nes trang til at æde samtidigt,opstår der blandt løse søer igrupper meget let konkurren·ceprægede situationer omkringfoderet. Det skyldes, at fodereti denne situation udgør en res·source, som alle søerne gernevil have adgang til.
Fra naturens hånd er svinets mavesæk udviklet til at modtage småportioner afet overvejende vegetabilsk og fiberholdigt foder . Det sidst indtagne foder lejresmidt i mavesækken omgivet af det indhold, som allerede er til stede, og sompresses ud mod væggen . Fra mavevæggen trænger fordøjelsessekreter forholds-vis langsomt ind i foderet . Efterhånden som foderet op mod mavevæggen blivernedbrudt, får det en mere flydende konsistens, og det føres ved peristaltiskebevægelser bagud mod tarmen langs mavesækkens væg . Undervejs mod tarmentilblandes det stadigt mere mavesyre . På denne måde opretholdes basiske for-hold omkring spiserørets indmunding (hvilket forstærkes af det basiske spyt)og sure forhold omkring mavesækkens udmunding i tarmen . Denne laginddeling, passage og behandling afmaveindholdet kan ikke lade sig gøre med intensiv fodring med en eller to højkoncentrerede fiberfattige fintfor-malede fodertildelinger om dagen . Der skabes mere sure forhold i mavesækkens spiserørsdel, hvilket disponererfor udviklingen af mavesår, idet mavesækkens slimhinde nedbrydes .Mavesår findes i alle grader fra let forhorning af vævet omkring spiserøretsindmunding i mavesækken til tydelig sårdannelse med voldsomme blødninger imavesækken . Symptomerne på mavesår viser sig meget varieret fra pludseligedødsfald til tilfælde, hvor det ikke kan iagttages, at soen er syg . Et mavesårkan langsomt afhele eller persistere i længere tid som et kronisk mavesår . Derer stor blødningstendens fra kroniske mavesår, og hvis et større blodkar beska-diges, kan der opstå akut voldsom blødning til mavesækken, hvilket medførerdøden . Ved opheling af mavesår kan der ske kraftig dannelse af arvæv omkringspiserørets indmunding i mavesækken, således at den indsnævres, og passageaf foder ind i mavesækken vanskelig- eller umuliggøres .
Arbejdsgruppen om hold af svinhar ikke inddraget de alvorligesygdomsmæssige konsekvenser,der kan være af restriktiv fiber·fattig fodring af søer. DyrenesBeskyttelse finder imidlertid, atdette er en væsentlig problem·stilling.
I tidligere undersøgelser har der hos slagtesøer været maveforandringer hos45-65 pct . af søerne, hvoraf en stor del var mavesår (Videncenter for Svine-produktion, Veterinærinformation nr . 0024 (2000), samt svinekongres, 2003) .Dette bekræftes af en ny undersøgelse fra 2009 på slagtesøer fra 4 besætningerover 2 år (Videncenter for Svineproduktion, Meddelelse nr . 837, 2009) . 30-40 pct . af søerne havde mindre sårsamt større erosioner og ar, og 10-25 pct . havde store sår og spiserørsforsnævringer . Niveauet var afhængigt affodertype, men alvorlige maveforandringer blev altså fundet hos 40-65 pct . af søerne .Blandt søer, der sendes til destruktion, har undersøgelser også vist, at mange af søerne har mavesår, og en deler døde af det . Blandt selvdøde søer døde 18 pct . således af mave-tarm-relaterede lidelser, og der blev i vidudstrækning konstateret blødende mavesår (Vestergaard, 2003) . Af alle søer sendt til destruktion (selvdøde og
mavesår findes i alle grader fralet forhorning af vævet omkringspiserørets indmunding i mave·sækken til tydelig sårdannelsemed voldsomme blødninger imavesækken. Symptomerne påmavesår viser sig meget vari·eret fra pludselige dødsfald tiltilfælde, hvor det ikke kan iagt·tages, at soen er syg.
DYRENES BESK YT TELSES SVINERAPPORT 2011|59
aflivede) var 2,3 pct . af søerne døde af akut blodtab fra mavesår (Christensen et al .,1995) . I en ny undersøgelsevar mavesår dødsårsag hos 16 pct . af obducerede søer aflivet eller fundet som selvdøde i farestalden, og mave-sårene var den næsthyppigste dødsårsag (Videncenter for Svineproduktion, Meddelelse nr . 886, 2010) . Mavesårer knyttet til fodringen under drægtigheden, men giver flest problemer under diegivningen, hvor søerne skaloptage store mængder foder .OrgandrejningVed organdrejning sker der en pludselig drejning af de indre organer, og soen dør enten af indre blødninger ellercirkulationsforstyrrelser . Der kan være tale om drejning af tarm, milt, milt og mavesæk eller leverlapper . Søernedør akut, men der kan forinden være manglende foderoptagelse, udspiling og opknibning af bugen, forøgetsavlen, åndenød og opkastning . Tilstanden er forbundet med stærke smerter og døden inden for et par timer .Organdrejning er kun sporadisk rapporteret før 1980, og flere forfattere fore-slår, at det kan hænge sammen med intensiveringen af svineproduktionen, her-under ændringer i fodringsmetoder (Morin et al ., 1984; D’Allaire et al ., 1991;Christensen, 1995) . Restriktiv fodring eller overspring af måltider menes atvære risikofaktorer, fordi denne form for fodring medfører, at når søerne får ad-gang til foder, så æder de meget hurtigt, samtidig med at de bliver ophidsede(Sanford et al ., 1984; Morin et al ., 1984) .Organdrejning er en hyppig dødsårsag blandt selvdøde søer . 24 pct . af de selv-døde søer var således døde af organdrejning i en obduktionsundersøgelse fraVidencenter for Svineproduktion (Vestergaard, 2003), og det gjaldt 9 pct . afobducerede søer (selvdøde og aflivede) fra farestalden (Videncenter for Svine-produktion, Meddelelse nr . 886, 2010) .
Organdrejning er kun sporadiskrapporteret før 1980, og flereforfattere foreslår, at det kanhænge sammen med intensive·ringen af svineproduktionen,herunder ændringer i fodrings·metoder.
vulvabidVulvabid opstår, når søer bider i hinandens ydre kønsorganer . Vulva hæver i den sidste del af drægtigheden, ogdette gør den mere sårbar for bid . Når den først er bidt, hæver den yderligere op, og dette i kombination medmørkfarvning og evt . blødning og pusdannelse tiltrækker yderligere opmærksomhed fra den/de vulvabidendesøer . Herved vedligeholdes og forstærkes problemet (Hodgkiss et al ., 1998; Videncenter for Svineproduktion,VeterinærInformation 9961, 1999) . Vulvabiddet er ofte inflammeret, men som regel kun overfladisk og lokalt(Gjein og Larssen, 1995) . Såret kan hele op uden komplikation, men der kan også opstå sekundær infektion(van Putten og van de Burgwal, 1990) . Vulvabid er smertefuldt for soen (van Putten og van de Burgwal, 1990;Videncenter for Svineproduktion, VeterinærInformation 9961, 1999) .Vulvabid kan forekomme i alle former for sohold med løsdrift, hvor der er kon-kurrence om foder . Vulvabid kan opfattes som et udtryk for, at der er for storkonkurrence om adgangen til foderet, og det opstår pga . frustration hos densultne restriktivt fodrede so, der ikke kan komme til . Der kan i nogle tilfældevære en enkelt so, som er vulvabider i flokken (Gjein og Larssen, 1995), mendet er ikke reglen . Vulvabid er derfor at betragte ikke kun som et velfærds-problem for de søer, der bliver bidt, men også for de søer, der bider . Vulvabidforekommer hyppigst i systemer med elektronisk sofodring (Videncenter forSvineproduktion, VeterinærInformation 9961, 1999; Petersen, 2004 a,b), somer et udbredt system til drægtige søer .Konkurrencen om adgangen til foderstationen i systemer med elektronisk so-fodring kan mindskes ved at regulere søernes sult og dermed motivationen forat komme til foderet (Kroneman et al ., 1993, Petersen, 2004 a,b) . I besæt-ninger, hvor der ikke blev tildelt grovfoder, var der således 2,6 gange højererisiko for vulvabid end i besætninger, hvor der blev fodret efter ædelyst medgrovfoder . Når der sker grovfodertildeling, blev foderet i foderstationen ædtover hele dagen, uden at søerne ved foderdøgnets start stod i kø ved stationenfor at få noget at æde (Gjein og Larssen, 1995) .grovfoder
vulvabid kan forekomme i alleformer for sohold med løsdrift,hvor der er konkurrence omfoder. vulvabid kan opfattessom et udtryk for, at der er forstor konkurrence om adgangentil foderet, og det opstår pga.frustration hos den sultne re·striktivt fodrede so, der ikkekan komme til.
i besætninger, hvor der ikkeblev tildelt grovfoder, var dersåledes 2,6 gange højere risikofor vulvabid end i besætninger,hvor der blev fodret efter æde·lyst med grovfoder.
60|DYR E N E S BES K YT T ELSES SV IN ERAPPORT 2011
Ved grovfodertildeling kan søerne få en øget foderration uden samtidig at få overskud af energi, hvorved de-res sultfornemmelse kan mindskes (Vestergaard, 2004) . Grovfoder er foderstoffer, der indeholder store mæng-der fibre og vand, f .eks . helsædsensilage, græsensilage, sukkerroeaffald og pektinfoder . Foderblandingermed et stort indhold af opløselige fibre resulterer i et mere viskøst mave- og tarmindhold . Fibrene kan ogsåsuge vand og derved fysisk fylde mere i søernes mave-tarm-system . Herved sker en langsommere tømning afmaven, hvilket øger mæthedsfornemmelsen . Den øgede mæthedsfornemmelse opstår, fordi der i længere tider et øget indhold i mave-tarm-kanalen, som fysisk og kemisk stimulerer receptorer i mavesækken og tolv-fingertarmen . Herudover påvirkes hormoner og andre stoffer, der regulerer sult og mæthed, fordi optagelsenfra tarmen sker over længere tid .I et ældre forsøg fra Aarhus Universitet blev tildeling af en bygbaseret kontrolblanding til drægtige søersammenlignet med en blanding indeholdende 50 pct . pulpetter (en høj mængde opløselige fibre) og enblanding indeholdende 50 pct . hvedeklid, grønmel og havreskaller (en høj mængde uopløselige fibre) . Defiberrige fodermidler øgede ædetiden, nedsatte rodeaktiviteten efter fodring og medførte et generelt fald iaktivitetsniveau efter fodring, og der var også mindre tomgangstygning hos søer, der fik pulpetter (Danielsen& Vestergaard, 2001) . Disse adfærdsændringer tyder på, at søer, der fik fibre, opnåede en større mæthedsfor-nemmelse end søer, der fik koncentreret foder .Hos de søer, der fik en høj mængde opløselige fibre (pulpetter), var der mindre aggression . Dette sås hosde søer, der fik opløselige fibre, og det var således ikke simpel fyldning af mave-tarm-systemet med util-gængelige fiberkomponenter, der havde effekten . Det blev understreget af målinger af insulin og glukose iblodprøver fra søerne, som tydede på, at den stofskiftebetingede mæthed var en meget væsentlig forklaringpå dyrenes adfærdsmæssige reaktioner (Danielsen og Vestergaard, 2001; Vestergaard, 2004) . At grovfoder-tildeling kan reducere aggression og medvirke til, at søerne bliver mere rolige, er også vist ved fodring medtørret sukkerroeaffald (Vestergaard, 1997) og ad libitum-fodring med en blanding indeholdende pulpetter(Videncenter for Svineproduktion, Meddelelse nr . 625, 2003) .Helt nye resultater fra Aarhus Universitet gengivet i arbejdsgruppens vidensgrundlag viste, at restriktivfodring ikke gjorde søerne mætte uanset, om det var et fiberfattigt foder el-ler et foder med højt fiberindhold . Kun ad libitum adgang til foder med højtfiberindhold gjorde søerne mætte .nye forskningsresultater fraGrovfoder og fibertilblanding til foder har i nogle undersøgelser haft god ef-Aarhus universitet viser imid·fekt på mavesundheden (f .eks . Videncenter for Svineproduktion, Meddelelselertid, at ad libitum·tildeling afnr . 757, 2006), men ikke i alle (f .eks . Videncenter for Svineproduktion, Er-halm ikke giver mere mæthedfaring 0512, 2005, og Erfaring 0702, 2007) . Det skyldes formentlig, at typehos restriktivt fodrede drægtigeog mængde af fiber har stor betydning i kombination med karakteristika vedsøer, end 50 g snittet halm pr.det koncentrerede foder .dag. halm kan således ikkestille drægtige søers sult.halmHalm kan kun i meget begrænset omfang omsættes af soen, men kan givefylde i mavetarmkanalen . Halm udgør også et substrat, som søer kan rettederes fødesøgningsadfærd mod . Nye forskningsresultater fra Aarhus Univer-sitet viser imidlertid, at ad libitum-tildeling af halm ikke giver mere mæthedDyrenes Beskyttelse er enighos restriktivt fodrede drægtige søer, end 50 g snittet halm pr . dag . Halm kanmed arbejdsgruppen i, at fod·således ikke stille drægtige søers sult .ring af drægtige søer, som densker i de nuværende produkti·onssystemer, medfører stærktbegrænsede fødesøgnings·7.2. DyrEnES BESkyttElSES OvErvEjElSErmuligheder og sult i en grad,der udgør et velfærdsproblem.Dyrenes Beskyttelse er enig med arbejdsgruppen i, at fodring af drægtige søer,Dyrenes Beskyttelse er endvi·som den sker i de nuværende produktionssystemer, medfører stærkt begræn-dere enig med arbejdsgruppensede fødesøgningsmuligheder og sult i en grad, der udgør et velfærdsproblem .i, at problemet desuden består iDyrenes Beskyttelse er endvidere enig med arbejdsgruppen i, at problemetøget rastløshed, stereotypier ogdesuden består i øget rastløshed, stereotypier og aggression hos søer . Arbejds-aggression hos søer.gruppen har ikke behandlet de sygdomsmæssige konsekvenser af restriktiv fi-
DYRENES BESK YT TELSES S VINERAPPORT 2011|61
berfattig fodring . Dyrenes Beskyttelse skal derfor påpege, at det er et stort velfærdsmæssigt problem, at søerfodres på en måde, der hyppigt giver dem mavesår og formentlig i nogle tilfælde organdrejning, begge alvorligetilstande, som søerne i sidste ende kan dø af .Dyrenes Beskyttelse har i første omgang overvejet, hvordan de nyeste forsk-ningsresultater fra Aarhus Universitet kan bidrage til en løsning af søernes sultunder drægtighed . Forsøgene bekræfter, at de restriktivt fodrede søer er sultne .Der var dog ingen af de anvendte fiberkilder, der ved begrænset tildeling mind-skede denne sult, som stiger over tid i forhold til udfodringstidspunktet . Deteneste, der nedsatte søernes sult, var fri adgang til fibertilblandet foder . Sam-let bekræfter resultaterne således, at søerne er sultne, men da søerne ved friadgang til det fibertilblandede foder vil blive for fede, kunne projektet ikkepege på egnede løsninger .Det er derfor vigtigt at fastholde, at søernes sult er et velfærdsproblem, og atder allerede eksisterer et lovfæstet krav om, at søerne skal have adgang til entilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder, eller foder med højt fiberindhold, derkan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov for at tygge . At Aarhus Uni-versitets seneste forskningsprojekt ikke i sig selv har kunnet pege direkte på enpraktisk løsning i den industrielle produktion, ændrer ikke herved .Forskningsprojektet har givet flere andre interessante resultater af dyrevel-færdsmæssig betydning . Dyrenes Beskyttelse hæfter sig således ved, at fri ad-gang til halm ikke nedsætter søernes sult . Det er derfor ikke muligt at opfyldelovkravet om at give søerne mæthedsfølelse alene ved at give dem halm .Indsatsen for at give søerne øget mæthed må herefter koncentreres om tildelingaf fyldigt foder eller foder med højt fiberindhold i tilstrækkelig mængde . AarhusUniversitet angiver selv i vidensgrundlaget to mulige forklaringer på, at fiberfode-ret i deres forsøg ikke nedsatte søernes sult: 1) Fiberindholdet var ikke højt nok,og 2) i forhold til den meget store mængde foder, som søerne optager under die-givning, kunne fibrene ikke give tilstrækkelig fylde i maven under drægtigheden .Aarhus Universitet mener, at det af praktiske og miljømæssige årsager ikke ertilrådeligt med et højere fiberniveau . Problematikken behandles ikke nærmere,men det anføres dog, at udledningen af kvælstof med gødning og urin stigermed stigende fiberniveau . I overensstemmelse hermed anfører arbejdsgruppen,at fri adgang til fiberrigt foder vil medføre øget udskillelse af næringsstoffertil det omgivende miljø, hvilket udgør et miljømæssigt problem . Og at det vilvære forbundet med økonomiske omkostninger for erhvervet pga . dyrere hånd-terings- og udfodringsmetoder, ligesom prisen på og tilgængeligheden af selvefoderet også er problematisk .Det er efter Dyrenes Beskyttelses opfattelse stærkt problematisk at lade søer sulteen stor del af døgnet og undlade fodring af søer i henhold til lovgivningen (jf .lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte samt bekendtgørelse om be-skyttelse af svin) med henvisning til de miljømæssige og økonomiske vanskelig-heder forbundet dermed . Der står i arbejdsgruppens kommissorium, at den skalbehandle tildeling af en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder, eller foder medhøjt fiberindhold til drægtige søer (mængde, fiberindhold m .v .) . Arbejdsgruppenløser opgaven ved en erklæring om, at det ikke kan lade sig gøre at overholdeden gældende lovgivning pga . praktiske og miljømæssige vanskeligheder, menuden en nærmere overvejelse af disse vanskeligheder, og hvordan de eventueltkunne løses . En seriøs tilgang til løsning af søernes sultproblem kræver, at der sesnærmere på problemstillingen og sker en velovervejet og beskrevet afvejning afde modsatrettede hensyn, frem for at man på et løst grundlag beslutter at lade
Det eneste, der nedsatte søer·nes sult, var fri adgang til fiber·tilblandet foder.
Det er derfor vigtigt at fast·holde, at søernes sult er etvelfærdsproblem, og at der al·lerede eksisterer et lovfæstetkrav om, at søerne skal haveadgang til en tilstrækkeligmængde halm, fyldigt foder, el·ler foder med højt fiberindhold,der kan give mæthedsfølelseog opfylde deres behov for attygge. At Aarhus universitetsseneste forskningsprojekt ikke isig selv har kunnet pege direktepå en praktisk løsning i denindustrielle produktion, ændrerikke herved.
Det er efter Dyrenes Beskyt·telses opfattelse stærkt pro·blematisk at lade søer sulte enstor del af døgnet og undladefodring af søer i henhold tillovgivningen (jf. lov om in·dendørs hold af drægtige søerog gylte samt bekendtgørelseom beskyttelse af svin) medhenvisning til de miljømæssigeog økonomiske vanskelighederforbundet dermed.
En seriøs tilgang til løsning afsøernes sultproblem kræver, atder ses nærmere på problem·stillingen og sker en velover·vejet og beskrevet afvejning afde modsatrettede hensyn, fremfor at man på et løst grundlagbeslutter at lade søerne sultevidere.
62|DY RE NE S BE SK YT T ELSES SV INER APPORT 2011
søerne sulte videre . Det skal således bemærkes, at der til brug for arbejdsgruppens forhandlinger i 2003 af DanskJordbrugsForskning blev leveret en udredning om de miljømæssige konsekvenser af anvendelse af dybstrøelsesstaldetil søer og slagtesvin (Udtalelse fra Arbejdsgruppen om hold af svin, 2003, bilag 3) . Der er intet vidensgrundlagtilvejebragt vedr . de miljømæssige forhold omkring mæthedsfremmende foder til søer til arbejdsgruppen i 2010 .Dyrenes Beskyttelse har overvejet, om der er andre veje at gå for at løse sø-ernes sultproblemer end via fodringen . Mæthed styres blandt andet af, hvorudspilet mavesækken er . Under diegivningen skal søerne optage endog megetstore mængder foder, fordi de skal give die til meget store kuld . Herved får deen stor mavesæk, og det bliver vanskeligt at opnå fysisk mæthed, når søerneskal have langt mindre foder efter diegivningens ophør . Ved kuldudjævningsørges der for, at søerne ligger med 12-13 grise, og der satses i stadigt størreomfang på, at søerne skal ligge med helt op til 15 grise . Når søerne skal fra-vænne omkring 12-15 grise a 7 kg efter 4 uger, producerer de 80-100 kg grise,hvoraf de ca . 70-85 kg er tilvækst baseret alene på soens mælkeproduktion .Det er indlysende, at dette kræver en meget stor omsætning hos soen, og hunfodres derfor ad libitum under diegivningen for under drægtighed at gå ned påen langt mindre fodermængde . Herved bliver det meget vanskeligt at give soentilstrækkelig fylde i maven under drægtigheden . Når det samtidig erindres, athun bærer på et stort antal fostre i de knap 4 måneder, hun er drægtig, menshun også selv skal vokse (søerne er først udvoksede, når de når til den 5 . dræg-tighed), er det ikke overraskende, at hun har en stor appetit .
mæthed styres blandt andetaf, hvor udspilet mavesækkener. under diegivningen skal sø·erne optage endog meget storemængder foder, fordi de skalgive die til meget store kuld.herved får de en stor mavesæk,og det bliver vanskeligt at opnåfysisk mæthed, når søerne skalhave langt mindre foder efterdiegivningens ophør.
Det fremgår således, at vanskeligheden ved at fodre søerne til mæthed er knyttet til en produktion, hvor søerne skalføde og opfostre langt flere grise, end de biologisk set er udviklet til . Dette gælder samtlige søer, men problemstil-lingen er skærpet for ammesøerne, der giver die til flere kuld i træk og dermed i endnu længere perioder skal optagemeget store fodermængder for ved fravænning igen at få fodertildelingen voldsomt beskåret .
7.3. DyrEnES BESkyttElSES AnBEFAlingErDyrenes Beskyttelse anbefaler, at der stilles lovkrav om, at søer skal have friadgang til grovfoder fra fravænning og hele drægtighedsperioden . Grovfode-ret skal være af en karakter, som sikrer, at søerne ikke bliver for fede, og atde samtidig får opfyldt deres ernæringsmæssige behov . Her bør der hentesinspiration fra den økologiske produktion (se f .eks . Seerup, 2008) .
Dyrenes Beskyttelse erkender, at med den omfattende svineproduktion iDanmark giver dette miljømæssige udfordringer . Kravet skal derfor førstgælde fra 2016 . Inden for de kommende 5 år må der findes en løsning,så fodring af søer kan ske på en måde, hvor de ikke sulter over store dele af døgnet, og der samtidigtages hensyn til miljøet .
Dyrenes Beskyttelse anbefaler,at der stilles lovkrav om, atsøer skal have fri adgang tilgrovfoder fra fravænning oghele drægtighedsperioden.
Indtil lovkravet træder i kraft i 2016, skal søer have ad libitum-adgang til halm, mindst 5 timersadgang til alternativt foder, og/eller 2 daglige udfodringer i såvel eksisterende stalde som nybyggeri .Dette stiller på ingen måde søernes sult, men halmen er et substrat, søerne kan rette deres utilfreds-stillede fødesøgningsadfærd mod, og 2 daglige udfodringer gør ifølge Aarhus Universitet søernemindre sultne hen over døgnet, end de ellers ville være .Hvis en balanceret løsning mellem hensynet til dyrene og miljøet ikke kan findes med den megetstore svineproduktion på et relativt lille areal i Danmark, kræver Dyrenes Beskyttelse at overholdelseog håndhævelse af det eksisterende krav om, at søer skal have en tilstrækkelig mængde halm, fyldigtfoder eller foder med højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse, sættes over opretholdelsen afden meget omfattende svineproduktion . Med færre grise i Danmark vil miljøbelastningen ved at fodredyrene i henhold til deres behov ikke være problematisk .
DYRENES BES K YT TELSES SVINERAPPORT 2011|63
8. bemærkninger om rode·materialer til alle svinog blødt leje til søer8.1. rODEmAtEriAlErAf arbejdsgruppens kommissorium fremgår følgende:
”Et flertal i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i en betænkning af 12 . december 2006over forslag til lov om ændring af lov om udendørs hold af svin, lov om indendørs hold af smågrise, avls- ogslagtesvin og lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte (L 45) og i beretning af 10 . januar 2007 om be-skæftigelses- og rodemateriale til svin (beretning nr . 1) anmodet om, at arbejdsgruppen kommer med konkreteforslag til, hvilken mængde halm som skal anvendes som rode- og beskæftigelsesmateriale til svin .Arbejdsgruppen anmodes om en forlods behandling af denne problemstilling, således at arbejdsgruppen pågrundlag af den igangværende forskning på dette område kan afgive en delrapport herom snarest muligt” .Arbejdsgruppens delrapport kom september 2007, men det blev herefter i Justitsministeriet bestemt, at derskulle gennemføres et forskningsprojekt ved Aarhus Universitet, som skulle danne grundlag for en bedre be-stemmelse af den halmmængde, der skal til for at opfylde slagtesvins behov under danske staldforhold .Dyrenes Beskyttelse og DOSO støttede denne beslutning . Dyrenes Beskyttelse blev af Justitsministeriet anmo-det om at indgå i en styregruppe for projektet sammen med andre udpegede repræsentanter fra erhvervet oguniversiteterne . Styregruppen blev imidlertid aldrig formelt nedsat, og den eneste aktivitet har været et tele-fonmøde 18 . september 2009 . Det eneste, Dyrenes Beskyttelse herefter har hørt om styregruppen, er en uformeltelefonisk forespørgsel fra Justitsministeriet i efteråret 2010, om Dyrenes Be-skyttelse fremadrettet ville være interesseret i at sidde i en sådan . Dette blevbekræftet, men Dyrenes Beskyttelse har herefter ikke hørt yderligere .Dyrenes Beskyttelse skal under·strege, at arbejdsgruppen gen·Dyrenes Beskyttelse skal understrege, at arbejdsgruppen gennem kommisso-nem kommissoriet er pålagt atriet er pålagt at behandle tildelingen af rodematerialer til svin . Det er stærktbehandle tildelingen af rodema·foruroligende, at dette ikke nævnes med et ord i arbejdsgruppens afsluttendeterialer til svin. Det er stærktrapport, eksempelvis ved en redegørelse for status af det igangsatte projektforuroligende, at dette ikkeog en fremadrettet plan for bestemmelsen af den mængde halm, som svin skalnævnes med et ord i arbejds·tildeles .gruppens afsluttende rapport,eksempelvis ved en redegørelseHåndteringen af projektet, som på 2 . år kører uden den annoncerede styre-for status af det igangsatte pro·gruppe, er bekymrende . Dyrenes Beskyttelse skal understrege, at uden styre-jekt og en fremadrettet plan forgruppe er der risiko for, at dette projekt – som er igangsat for at kunne dannebestemmelsen af den mængdespecifikt grundlag for fastsættelse af halmmængde til svin under danske for-halm, som svin skal tildeles.hold – tager en kurs, som ikke kan bakkes op af Dyrenes Beskyttelse eller andreinteressenter . Projektet gennemføres af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultetved Aarhus Universitet i samarbejde med Videncenter for Svineproduktion, somsåledes har direkte indflydelse på projektet .Dyrenes Beskyttelse anbefaler,Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at 1) der afgives en skriftlig status for projek-at 1) der afgives en skriftligtet, som offentliggøres, 2) der straks formelt nedsættes en styregruppe, og 3)status for projektet, som of·styregruppen afholder jævnlige møder .fentliggøres, 2) der straks for·melt nedsættes en styregruppe,og 3) styregruppen afholderjævnlige møder.
64|DYR ENE S BESK YT T ELSE S SV INE RA PPORT 2011
8.2. BlØDt lEjE til SØErBlødt leje til søer var en erklæret del af kommissoriet for Arbejdsgruppen vedr . skuldersår hos søer som følgeaf B 146 fremsat af Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og En-hedslisten (18 . april 2007) .Arbejdsgruppen om skuldersår hos søer indstillede i maj 2008 i enighed, atforhandling af blødt leje til søer skulle overgå til Arbejdsgruppen om hold afsvin, da det med fordel kunne behandles i sammenhæng med indretningen affarestien .
Dyrenes Beskyttelse har gentagne gange efterspurgt et tillægskommissoriumtil Arbejdsgruppen om hold af svin om blødt leje til søer . Over en periode på 2år har Justitsministeriet lovet et tillægskommissorium til Arbejdsgruppen omhold af svin . Men medio 2010 blev det meddelt, at der ikke ville komme et til-lægskommissorium til den nuværende arbejdsgruppe, selvom den gennemførerforhandlingerne af indretning af farestien . En skriftlig forespørgsel dateret 18 .august d .å . om, hvordan Justitsministeriet i lyset af denne udmelding agterat behandle indstillingen fra den enige arbejdsgruppe om skuldersår, er fortsat kun besvaret med, at dette erunder overvejelse .Dyrenes Beskyttelse finder det stærkt kritisabelt, at spørgsmålet ikke bliverbehandlet i sammenhæng med indretning af farestalden i Arbejdsgruppen omhold af svin, som indstillet i enighed af Arbejdsgruppen vedr . skuldersår . Dy-renes Beskyttelse finder det endvidere stærkt kritisabelt, at Justitsministerietikke informerer om, hvad man agter at gøre, efter at forhandling af blødt lejehar været skrinlagt i snart 3 år og nu ikke har udsigt til at blive behandlet .
Arbejdsgruppen om skuldersårhos søer indstillede i maj 2008i enighed, at forhandling afblødt leje til søer skulle overgåtil Arbejdsgruppen om hold afsvin, da det med fordel kunnebehandles i sammenhæng medindretningen af farestien.
Dyrenes Beskyttelse finder detstærkt kritisabelt, at spørgs·målet ikke bliver behandlet isammenhæng med indretningaf farestalden i Arbejdsgruppenom hold af svin, som indstilleti enighed af Arbejdsgruppenvedr. skuldersår.
DYRENES BESK YT TELSES SVINERAPPORT 2011|65
rEFErEncErAherne F .X ., Danielsen V ., Nielsen H .E . (1982) . The effect of creep feeding on pre- and post-weaning pig per-formance . Acta Agricult Scand 32, 154-160 .Blecha F ., Pollman D .S ., Nichols D .A . (1983) . Weaning pigs at an early age decreases cellular immunity . J AnimSci 56(2), 396-400 .Briedermann, L . von (1971) . Ermittlungen zur Aktivitätsperiodik des Mitteleuropäischen Wildschweines (Sus s .scrofa L .) . Zool . Garten N .F ., Leipzig, 40, 6, 302-327 .Buchenauer, D ., Luft, C ., Grauvogl, A . (1982) . Investigations on the eliminative behaviour of piglets . AppliedAnimal Ethology 9, 153-164 .Christensen G ., Vraa-Andersen L ., Mousing J . (1995) . Causes of mortality among sows in Danish pig herds . TheVeterinary Record 137, 395-399 .Clutton-Brock, J . (1999) . A natural history of domesticated mammals . Cambridge University Press, Cambridge,England .Colson V ., Orgeur P ., Foury A ., Mormède P . (2006) . Consequences of weaning piglets at 21 and 28 days ongrowth, behaviour and hormonal responses . Appl Anim Behav Sci 98, 70-88 .Cronin G .M ., Barnett J .L ., Hodge F .M ., Smith J .A ., McCallum T .H . (1991) . The welfare of pigs in two farrowing/lactation environments: cortisol responses of sows . Appl Anim Behav Sci 32, 117-127 .D’Allaire S ., Drolet R ., Chagnon M . (1991) . Canadian Veterinary Journal 32, 241-243 .Damm, B .I ., Pedersen, L .J . (2000) . Eliminative behaviour in preparturient gilts previously kept in pens or stalls .Acta Agriculturae Scandinavica Section A 50, 316-320 .Danielsen V ., Vestergaard E .-M . (2001) . Dietary fibre for pregnant sows: effect on performance and behaviour .Animal Feed Science and Technology 90, 71-80 .Dzieciolowski, R ., Clarke, C ., Frampton, C . (1992) . Reproductive characteristics of feral pigs in New Zealand .Acta theriologica 37, 259-270 .EFSA (2004) . Scientific Report . The Welfare of weaners and rearing of pigs: effects of different space allowancesand floor types . Annex to EFSA Journal (2005) 268, 1-19 .EFSA (2007) . Scientific opinion on Animal health and welfare aspects of different housing and husbandry sy-stems for adult breeding boars, pregnant, farrowing sows and unweaned piglets . The EFSA journal 572, 1-13 .Fisker B ., Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER (1999) . Foder med 60 pct . pulpetter til drægtige søeropstaldet i stabile grupper, 11 sider .Fødevarestyrelsen (2010) . Notat vedr . udpegning af besætninger til 5 pct . velfærdskontrol i 2008 og 2009 .Giersing, M . (1999) . Svin . I: Etik, velfærd og adfærd i husdyrbruget . Landbrugets rådgivningscenter, Landskon-toret for uddannelse, Landbrugsforlaget 1999, side 87-114 .Gjein H ., Larssen R .B . (1995) . Housing of pregnant sows in loose and confined systems – a field study 1 . Vulvaand body lesions, culling reasons and production results . Acta Veterinaria Scandinavica 36, 2, 185-200 .Graves, H .B . (1984) . Behaviour and ecology of wild and feral swine (Sus Scrofa) . Journal of Animal Science 58,482-492 .
66|DYRE N E S BESK YT T E LSES SV INE RAPPORT 2011
Gundlach, H . (1968) . Brutfürsorge, Brutpflege, Verhaltensontogenese und Tagesperiodik beim EuropäischenWildschwein (Sus scrofa L .), Z . f . Tierpsycol . 25, 955-995 .Herskin M .S ., Holm B ., Waag R, Thodberg K ., Jensen, H .E ., 2010 . Effects of pig tail docking and docking lengthon the formation of neuromas . 57th Benzon Symposium i Kbh, University of Copenhagen, Dept . Vet . DiseaseBiology, DK-1870 Frederiksberg C, Denmark 2010 .Hodgkiss N .J ., Eddison J .C ., Brooks P .H ., Bugg P . (1998) . Assesment of the injuries sustained by pregnant sowshoused in groups using electronic feeders . Veterinary Record 143, 604-607 .Jarvis S ., D’Eath R .B ., Robson S .K ., Lawrence A .B . (2006) . The effect of confinement during lactation on thehypothalamic-pituitary-adrenal axis and behaviour of primiparous sows . Physiol Behav 87, 345-352 .Jensen, P . (1989) . Nest site choice and nest building of free-ranging domestic pigs due to farrow . Applied Ani-mal Behaviour Science 22, 13-21 .Jensen, P . (2002) . Behaviour of pigs . I: The ethology of domestic animals . An introductory text (redaktør Jen-sen, P .) . Cabi Publishing, Wallingford, England, 159-172 .Jensen, P ., Redbo, I . (1987) . Behaviour during nest leaving in free-ranging domestic pigs . Applied Animal Be-haviour Science 18, 355-365 .Jensen, P ., Vestergaard, K ., Algers, B ., 1993 . Nestbuilding in free-ranging domestic sows . Applied Animal Be-haviour Science 38, 245-255 .Kroneman A ., Vellenga L ., Wilt F .J . van der, Vermeer H .M . (1993) . Review of health problems in group-housedsows with special emphasis on lameness . Veterinary Quarterly 15, 26-29 .Landrain B ., Hemard M ., Gaugant A . (1997) . Etude de consequences sur les performances de croissance etd’abattage d’un sevrage a 21 jours comparativement a un sevrage a 28 jours . J Rec Porcine France 29, 129-134 .Mason S .P ., Jarvis S ., Lawrence A .B . (2003) . Individual differences in responses of piglets to weaning at dif-ferent ages . Appl Anim Behav Sci 80, 117-132 .Mauget, R . (1981) . Behavioural and reproductive strategies in wild form of Sus scrofa (European wild boar andferal pigs) . I: Welfare of Pigs . (redaktør Sybesma, W .) . Current Topics Vet . Med . Anim . Sci . 11, 4-43 .Metz J .H .M . & Gonyou H .W . (1990) . Effect of age and housing conditions on the behavioural and haemolyticreaction of piglets to weaning . Appl Anim Behav Sci 27, 299-309 .Morin M ., Sauvageau R ., Phaneuf J-B ., Teuscher E ., Beauregard M ., Lagacé A . (1984) . Torsion of abdominalorgans in sows: a report of 36 cases . Canadian Veterinary Journal 25, 440-442 .O’Connell N .E ., Beattie V .E ., Sneddon I .A ., Breuer K ., Mercer J .T ., Rance K .A ., Sutcliffe M .E .M ., Edwards S .A .(2005) . Influence of individual predisposition, maternal experience and lactation environment on the responsesof pigs at weaning at two different ages . Appl Anim Behav Sci 90, 219-232 .Pedersen L .J ., Berg P ., Jørgensen E ., Bonde M .K ., Herskin M .S . Knage-Rasmussen K .M ., Kongsted A .G ., LauridsenC ., Oksbjerg N ., Poulsen H .D ., Sorensen D .A ., Su G ., Sørensen M .T ., Theil P .K ., Thodberg K ., Jensen K .H . (2011) .Pattegrisedødelighed i DK . Muligheder for reduktion af pattegrisedødeligheden i Danmark . Intern rapport . Insti-tut for Husdyrbiologi og Sundhed, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet .Petersen, V . (1994) . The development of feeding and investigatory behaviour of domestic pigs during their first18 weeks of life . Applied Animal Behaviour Science 42, 87-98 .Petersen, H .V ., Vestergaard, K ., Jensen, P . (1989) . Integration of piglets into social groups of free-ranging
DYRENES BESK YT TELSES S VINERAPPORT 2011|67
domestic pigs . Applied Animal Behaviour Science 23, 223-236 .Petersen L .B . Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER (2004a) . Vulvabid hos søer . Fagligt tema 22/1-2004 .Petersen L .B . Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER (2004b) . Vulvabid hos søer kan forebygges . DS nyt2, 8-9 .Petherick, J .C . (1982/83) . A note on the space use for excretory behaviour of suckling piglets . Applied AnimalEthology 9, 367-371 .Pluske J .R ., Kim J .C ., Hansen C .F ., Mullan B .P ., Payen H .G ., Hampson D .J ., Callesen J ., Wilson R .H . (2007) .Piglet growth before and after weaning in relation to a qualitative estimate of solid (creep) feed intake duringlactation: a pilot study . Archives of Animal Nutrition 61 (6), 469-480 .Sanford S .E ., Waters E .H ., Josephson G .K .A . (1984) . Gastrosplenic torsions in sows . Canadian Veterinary Journal25, 364 .Schmid, H . (1991) . Arttypische Strukturierung der Abferkelbucht . Aktuelle Arbeiten zur artgemässen Tier-haltung . KTBL-Schrift 351, 27-36 .Seerup T . (2008) . Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder . Erfaringer med nye typer grovfoder til drægtigesøer . Landscentret, Økologi .Slutrapport, (2007) . Tværfaglig Husdyrforskning – Robuste grise gennem optimal foder- og væskeindtagelse idie- og fravænningsperioden .Van Putten, G . (1978) . Comfort behaviour in pigs: Informative for their well-being . I: The ethology and ethicsof farm animal production (redaktør Fölsch, D .W .), 70-76 .Van Putten G ., van de Burgwal J .A . (1990) . Vulva biting in group-housed sows: preliminary report . AppliedAnimal Behaviour Science 26, 181-186 .Vestergaard E .-M . (1997) . Effekten af foderfibre på velfærd og produktion hos søer . Ph .d .-afhandling . Den Kgl .Veterinær- og Landbohøjskole (Nu Københavns Universitet) .Vestergaard E .-M . (2004) . Søernes velfærd påvirkes af foderets sammensætning . Månedsmagasinet Svin 2 .Vestergaard K ., Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER, 2003 . Udsætterårsager hos søer – obduktioner ogUSK . Bilag fra indlæg ved møde i Dansk Veterinær Hyologisk Selskab . Findes på internettet på adressen: http://www .dvhs .dk/upload/dokumenter/Udsaetterarsager_hos_soeer_-_Kaj_Vestergaard_103949_7 .pdfVestergaard, K ., Hansen, L .L . (1984) . Tethered versus loose sows: ethological observations and measures ofproductivity . I . Ethological observations during pregnancy and farrowing . Ann Rech Vet . 1984;15(2):245-56 .Weary D .M ., Fraser D . (1997) . Vocal responses of piglets to weaning: effect of piglet age . Appl Anim Behav Sci54, 153-160 .Whatson, T .S . (1985) . Development of eliminative behaviour in piglets . Applied Animal Behaviour Science 14,365-377 .Whittemore, C . (1998) . The Science and Practice of Pig Production . 2 . udgave . Blackwell Science Ltd ., Oxford,England, 624 sider .Wood-Gush, D .G .M ., Jensen, P ., Algers, B . (1990) . Behaviour of pigs in a novel semi-natural environment . Bio-logy of Behaviour 15, 62-73 .
Worobec E .K ., Duncan I .J .H ., Widowski T .M . (1999) . The effects of weaning at 7, 14 and 28 days on piglet be-haviour . Appl Anim Behav Sci 62, 173-182 .Worsaa H ., Schmidt M . (1980) . Plasma cortisol and behaviour in early weaned piglets . Acta Vet Scand 21, 640-657 .
BilAgBilag 1Bilag 2Bilag 3Bilag 4Bilag 5Bilag 6Bilag 7Vidensgrundlag om halekupering, Aarhus UniversitetVidensgrundlag om søers pladsforhold fra fravænning til 4 uger efter løbning, Aarhus UniversitetVidensgrundlag om søers pladsforhold i fareafdelingen, Aarhus UniversitetVidensgrundlag om fravænningsalder, Arbejdsgruppen om hold af svin .Vidensgrundlag om fiberfoder til søer, Aarhus UniversitetNotat om halmtildeling i slagtesvinestalde, Dansk SvineproduktionUddrag Dyrenes Beskyttelses høringssvar til Arbejdsgrupperapport om hold af svin 2010
BILAG 1
BILAG 2
BILAG 3
BILAG 4
BILAG 5
Bilag 3
BILAG 6
NotatAktuel brug af beskæftigelses- og rodematerialer i dansk slagtesvineproduktionDette notat giver et overordnet og anslået billede af den aktuelle brug af beskæftigelses- og rodematerialeri dansk slagtesvineproduktion.Tildelingen af beskæftigelses- og rodematerialer er primært styret af:- Stitypen, herunder gulvudformning- Gødningssystemerne, herunder spalteåbningernes dimensioner, der oftest er den begrænsendefaktor for mængde og type af materiale- Kravene angivet i Justitsministeriets og Fødevarestyrelsens (FVST) vejledning fra 2006 samt i lov-givningen.Besætningerne kan overordnet deles op i tre grupper alt efter, hvordan der tildeles beskæftigelses- ogrodemateriale: Halm, træ og andre materialer. For en samlet oversigt over materialer og produkter, der ertilgængelige på markedet, henvises til notat 0715 ”Produktoversigt over beskæftigelses- og rodematerialertil grise” af Dansk Svineproduktion (vedlagt).Fordelingen af danske besætninger på de tre materialekategorier er anslået i nedenstående tabel.MaterialeHalm<10 g/gris/dag>10 g/gris/dagTræstykkeRebAndet30550510% af besætningerne
HalmTildeling af halm foregår primært på to måder: På gulvet, hvis der er en andel fast gulv i stierne, eller i au-tomat, hvis der er drænet gulv eller spaltegulv. Foruden den overordnede gulvtype har spalteåbningernesstørrelse også betydning for anvendeligheden af halm.Gruppen af stalde, der bruger over 10 g halm/gris/dag, omfatter primært stalde med dybstrøelse eller gam-le stalde med fast gulv.TræI stalde med fuldspaltegulv eller kombineret drænet gulv og spaltegulv benyttes ofte træ, da spaltegulv oggødningssystem ikke kan håndtere halm.Andre materialerEndelig er der en mindre gruppe producenter, der anvender andre former for materialer såsom reb, spånereller mineralstænger kombineret med tørfoder i automat. Her varierer tildelingsmetoden med materiale.Reb er oftest ophængt midt i stien eller på stiskillevæggen, spåner tildeles på fast gulv og mineralstængerkræver særlige holdere, der skal fastgøres i spaltegulv eller drænet gulv.29.08.2007/OGP/LIB
Dansk Svineproduktion,
Axeltorv 3, DK-1609 København V. Telefon: 3373 2700, Telefax: 3311 2545,E-mail: [email protected], Internet: www.dansksvineproduktion.dkDansk Landbrug – Danske Slagterier – Danske SvineproducenterKjellerup-Dokumenter:16234.1 / 29. august 2007
BilAg 7
uDDrAg AF DyrEnES BESkyttElSES hØringSSvArtil ArBEjDSgruppErAppOrt Om hOlD AF SvinAFgivEt 18. FEBruAr 2011vedrørende økonomiDer er i svineproduktionen sket en enorm produktionsstigning de sidste 30 år . Dette er sket ved en målrettetindsats indenfor avl, opstaldning og management, hvor der har været stærkt fokus på at øge produktion permand og mindske staldareal per dyr . Dette har betydet mere trange opstaldningsformer, mekanisering af fodringog mindre tid til daglig omgang med dyrene . Det har ydermere betyder investering i automatiske udmugningssy-stemer baseret på spaltegulve og gyllesystemer, som dårligt kombineres med halm eller anden form for strøelse .Det er naturligvis ikke tilfældigt, at der er blevet fokuseret netop på tids- og pladsforbrug . Som det fremgår afen redegørelse for konkurrencevnen fra Videnscenter for Svineproduktion, er det også i dag de høje lønningerog høje anlægsinvesteringer i Danmark i forhold til konkurrenterne, der betragtes som et problem af erhvervet(Videnscenter for Svineproduktion, Notat nr . 1102, 2011) .I Danmark bruges der i gennemsnit 35 minutter per produceret svin (0,59 timer) . Der bruges således ganske fåsekunder på dyrene per dag . Af nedenstående figur fremgår tidsforbruget i en række lande, der enten er storak-tører på verdensmarkedet for svinekød eller som udgør et vigtigt marked for Danmark . (Tal fra Videnscenter forSvineproduktion, Notat nr . 1102, 2011)
aebejdstid i timer pr. producent3,02,52,01,51,00,50,0Da USAnmCan arkHo adallaSpa ndnSve ienrBe igelgiFra ennTys krigklanIrla dndUØst KrIta iglieBra nsilien
Når tidsforbruget er så ekstremt lavt, er det meget vanskeligt at foreslå velfærdsmæssige forbedringer uden, atde øger tidsforbruget forholdsmæssigt meget i forhold til udgangspunktet . Hvis der bruges bare en halv timemere på grisen i løbet af hele dens liv, vil tidsforbruget således være næsten fordoblet .Dyrenes Beskyttelse finder det på denne baggrund nødvendigt at påpege, at hvis grise skal behandles ordentligt,er der en nedre grænse for, hvor billigt det kan lade sig gøre at producere svinekød . Når slagtesvin på 100 kg skalhave 0,65 m2per svin og der kun bruges få sekunder om dagen per dyr, så giver det god konkurrence evne, mendet ligger også indbygget i systemet, at grisene har meget ringe velfærd . Der er simpelthen tale om optimeringaf produktion på dyrenes bekostning . Man må se i øjnene, at med det udgangspunkt, der er i den danske svine-produktion, er der kun begrænsede muligheder for at forbedre dyrevelfærden uden, at det samtidig accepteres,at der skal bruges mere plads og mere tid for, at det kan hænge sammen . Det gælder f .eks . pladsen til, at søerkan være i ordentligt indrettede løsdriftstier i stedet for at være underlagt lidelsesvoldende fiksering og tidentil at give biologisk relevante rodematerialer, blandt andet for at mindske risikoen for halebid .
Dyrenes Beskyttelse opfordrer til, at erhvervets brancheorganisationer og folketingets politikere arbejder foren svineproduktion, der udmærker sig og opnår merværdi ved at hæve sig over den nuværende produktion afsvinekød som en ordinær bulkvare . Heri indgår, at dyrene skal have markant bedre velfærd, end de har i dennuværende industrielle svineproduktion .•Med hensyn til de konkrete beregninger foretaget for arbejdsgruppen om hold af svin og de konklusioner,som arbejdsgruppen drager på denne baggrund, finder Dyrenes Beskyttelse, at der er grund til bekymring .De økonomiske perspektiver bliver erfaringsmæssigt tillagt meget stor vægt, når mindstekrav til svinsvelfærd bestemmes . Det er derfor vigtigt, at de er helt troværdige og gennemskuelige . Dyrenes Beskyttelsefinder ved læsning af rapporten fra arbejdsgruppen om hold af svin, at dette ikke er tilfældet . Det skyldesnedenstående forhold:
generelt• Beregningerne er fremkommet ved hjælp af input fra en forhandlingsgruppe under arbejdsgruppen . Disseinput er forhandlet mellem interessenter . Der er således ikke tale om at Fødevareøkonomisk Institut harudarbejdet en uafhængig rapport . Fødevareøkonomisk institut har tværtimod været bundet af de input derkom fra forhandlingsgruppen under arbejdsgruppen, idet disse lå fast .•Flere steder i rapporten omtales, at der ikke anvendes den bedste metode/model til beregning p .g .a . be-grænsede ressourcer . Derved mister beregningerne troværdighedFødevareøkonomisk institut nævner i diskussionen af forbrugernes rolle, at forbrugere samtidig er borgere isamfundet; og i deres rolle som samfundsborger kan det meget vel tænkes, at de prioriterer større husdyr-velfærd særdeles højt . Fødevareøkonomisk institut har omfattende ekspertise på dette område (dyrevelfærdsom et samfundsmæssigt gode) . Det er ærgerligt, at dette aspekt ikke er inddraget i arbejdsgruppen rap-port .UK tillægget som opnås ved eksport til England, der stiller krav om løsdrift i løbeafdelingen, behandles somet tillæg, der alene er baseret på kravet om løsdrift . Dette gør sig i det store hele gældende, hvad angårsoholdet, men der er tale om et begrænset tillæg, hvis det deles op på søer og slagtesvin . Hovedpartenaf UK tillægget vedrører kravet om, at der ikke anvendes animalsk foder til grisene til England, hvor denstørste udgift (og dermed tillæg) er slagtesvinene (se Videnscenter for Svineproduktion, Notat nr . 0929,2009) Der er ikke taget stilling til, hvad det betyder for evt . opretholdelse af UK tillægget, at der stilleskrav ud over kravet om løsdrift (ingen animalsk foder)Der savnes en uddybning af gentagne bemærkninger om, at strukturudviklingen med omlægning til løsdriftvil gå hurtigere . Det må i det store hele oversættes til, at de producenter som ikke kan passe søer i løsdriftholder op med at være svineproducenter . Det er derfor uhensigtsmæssigt at fastholde ved beregninger overekstremt lange perioder, at de som ikke kan finde ud af at producere med søer i løsdrift blot fortsætter ogfortsætter .Under udarbejdelsen af arbejdsgruppens bidrag til den økonomiske analyse har Dyrenes Beskyttelse ogDOSO i alle dokumenter vedr . foreningernes bud på scenarier understreget, at det skal fremgå, at scenari-erne ikke er at betragte som foreningernes anbefaling til opstaldning af søer, men derimod som minimums-scenarier . Som det står nu, er der ingen information om formål og præmisser for foreningernes bud påscenarier . Det finder Dyrenes Beskyttelse meget beklageligt .I tabeller anføres det, at halmmængden til farende og diegivende søer er 0,1 kg uanset opstaldningsformog stitype . Dyrenes Beskyttelse skal understrege, at dette er en alt for lille mængde .
•
•
•
•
•
kapitalomkostninger og stiindretninger• Sammen med arbejdstidsforbruget er kapitalomkostningerne de væsentligste årsager til at løsdriften efterberegningerne fremstår dyr . Der er imidlertid ikke argumenteret for valget af de pågældende firmaer fremforandre mulige firmaer, og det er ikke beskrevet, hvordan firmaerne er kommet frem til de omkostninger, somlægges til grund for beregningerne . Dette er meget uhensigtsmæssigt, fordi det derved er uigennemsku-eligt, hvorfor løsdriften fremstår så dyr .•Dyrenes Beskyttelse finder det beklageligt, at de inventar- og byggefirmaer, som netop har afsluttet etomfattende treårigt innovationslovsprojekt under Fødevareministeriet omhandlende farestier til løse søer,ikke er inddraget . I projektet ”Udvikling af farestald til løse søer” er der samlet stor ekspertise i forbindelsemed denne opstaldningsform, der ikke er almindeligt udbredt .Det fremgår af flere tabeller, at m2i løsdriftstier er meget dyrere end m2i konventionelle stier . Årsagenfremgår ikke, og det er ikke umiddelbart forståeligt . Som eksempel kan fremhæves tabel 3 .3 . og tabel 3 .4på side 27 i bilag 1 . Det fremgår, at det skulle koste 1 .5 mio mere at bygge til søer i løsdriftstier på 5 m2med fuldspaltegulv, end det gør at bygge til søer i kassestier på samme størrelse (F0 versus F1) . Hvordankan det være så enormt meget dyrere? Det er vanskeligt at forstå, at alene kumme under hele stien i enfuldspaltegulvssti kan koste så meget . En anden mulighed er, at de adspurgte firmaer finder, at den mang-lende erfaring med bygning af sådanne anlæg i sig selv gør det dyrt . Svarende til at en håndværker i ettilbud tager højde for usikkerheder i forbindelse med opgaver, der ligger ud over det sædvanlige . En sådantilgang i en analyse af omkostningen ved at omlægge hele den danske svineproduktion er imidlertid megetuhensigtsmæssig . Dels afspejler det ikke den reelle omkostning og dels vil opgaven få mere rutinemæssigkarakter efterhånden som løsdriften vinder indpas .Basisscenarier med fikserede søer, der bruges om sammenligningsgrundlag for løsdriften, er efter DyrenesBeskyttelses opfattelse ikke fuldt lovlige, men alene udtryk for gængs praksis (for lidt plads til at søer kanrejse og lægge sig uden besvær, for lidt plads til pattegrise, for lille halmmængde m .v .) . Det betyder, atløsdriftsystemer sammenlignes med fikseringssystemer, der efter Dyrenes Beskyttelse ikke harmonerer medgældende lovgivning, men til gengæld er ekstremt effektive .
•
•
Arbejdstidsforbrug• Arbejdstidsforbruget i farestier er sat alt for højt og der er efter Dyrenes Beskyttelses opfattelse ingendokumentation til at bakke dette op . Min-maks værdier er alt for små til at afspejle de synspunkter, der vari arbejdsgruppen, herunder at Dyrenes Beskyttelse mener, at arbejdstidsforbruget er det samme som i stier,hvor søer fikseres . Herudover må det om arbejdstidsforbruget i såvel fare- som løbeafdeling bemærkes, atnår man regner på overgangsperioder på helt op til 45 år (før alle søer er i løsdrift), er det svært at tagealvorligt, at man skal se bort fra et faldende arbejdstidsforbrug efterhånden som der kommer erfaring•Arbejdstidsforbruget i løbestalde tager udgangspunkt i, at det nuværende arbejdstidsforbrug er 3 minutterom året til halmhåndtering for hver fikseret so (se tabel 3 .1 side 25 i bilag 1) . Det svarer til 0,5 sekunderom dagen . Det lave tidsforbrug er knyttet til en halmmængde, der efter Dyrenes Beskyttelses opfattelse eralt for lille . Sammenligningsgrundlaget er i forhold til løsdriften derfor ikke acceptabelt .Når diverse værdier og tabeller sammenholdes fremstår en række resultater af beregninger foretaget af Vi-denscenter for Svineproduktion inkonsekvente og/eller uforståelige uden, at det er søgt forklaret i teksten .Som eksempler skal fremhæves flg:
•
Det er utilstrækkeligt, at der for tabel 2 .5 (side 23 i bilag 1) blot henvises til, at ”Beregningerne bygger på enlang række forudsætninger, som ikke er gengivet her”, når man tager flg . i betragtning:1)Et fuldspaltegulv på 5 m2må vel være meget tørt og ikke blot tørt (se F1) . Det er netop formålet medfuldspaltegulvet, hvorimod den større andel af fast gulv i kassestien (F0) udsættes for grisenes gødningog urin . Alligevel beskrives gulvet i løsdriftstien (F1) som mindre tørt end kassestiens gulv (F0), hvorvedløsdriftstien fremstår mere varmekrævende .
2)
Når en sti går fra at være 5 m2til 6 m2(F0 versus F2) og begge ellers har delvist spaltegulv, kumme underen del af stien, samt samme rumtemperatur, bruges der 6 gange så meget rumvarme . Det er meget over-raskende, at 1 m2ekstra kan bevirke en så stor stigning i varmeforbrug .Ovenstående er endnu mere uforståeligt, når man tager i betragtning at øgning med yderligere 1 m2(F2versus F3), hvor begge har delvist spaltegulv, kumme under en del af stien og samme rumtemperatur, bevir-ker, at der kun bruges 1,25 gange så meget varme . Det er meget overraskende, at den første kvadratmeterer eksorbitant mere varmekrævende end den næste .
3)
Et andet eksempel er ammoniakemissionen angivet i tabel 3 .2 (se side 26 i bilag 1):F0 er 4,9 m2med delvist spaltegulv og gyllekumme under del af stien . F4 er 5 m2med delvist spaltegulv oggyllekumme under del af stien . Ammoniak emissionen er på 0,75 i førstnævnte, men kun 0,18 i sidstnævnte . Tostier med samme areal og gulvstrukturer har således helt forskellig ammoniakemission . Det forekommer DyrenesBeskyttelse uforståeligt .
