TALEPAPIRDet talte ord gælder

Tilhørerkreds:

Anledning:

Taletid:

Tid og sted:

Dok nr.:

Torsdag den 13. januar kl. 13.00

401396

Finansudvalget

Lukket samråd i FIU vedr. sygehusinvesteringer

kvalitetsfondsbyggerierne med Finansudvalget. Der er stillet 4 spørgsmål tildette samråd.

[Spørgsmål B – lånefinansiering af effektivitetsønsker]

Først bliver jeg spurgt til, om jeg vil tage konsekvensen af den utilstrækkeligefinansiering af de nye hospitalsbyggerier og tillade regionerne i et vist omfang atlånefinansiere hospitalsbyggerierne, hvis det kan godtgøres at nybyggerimedfører en rationaliseringsgevinst som kan finansiere afdragene?Jeg vil gerne understrege, at regeringen som et led i kvalitetsreformen har afsat25 mia. kr. som etekstraløft til sygehusinvesteringer over de kommende år. Ladmig i øvrigt understrege, at der er tale om den største samlede

sygehusinvestering nogensinde. Det undrer mig, at et så markant løft af detoffentlige sygehusvæsen på hele 25 mia. kr. gang på gang kan blive omtalt somet problem!!Regeringen og Danske Regioner har i forbindelse med økonomiaftalen for 2010aftalt en samlet investeringsramme for kvalitetsfondsbyggerierne på 40 mia.kr.Med aftalen egenfinansierer regionerne 15 mia. kr., hvoraf de 10 mia. kr.prioriteres fra regionernes ordinære anlægsrammer i form af årlige hensættelser.De sidste 5 mia. kr. udgøres af en regional låneramme på 12,5 pct. tilknyttethvert projekt, som modsvarer forventet fremtidigt salgsprovenu for nedlagtesygehusbygninger. Samlet er der dermed sikret finansiering af de 40 mia.kr.

Regionerne får således en låneramme på 5 mia. kr. til sygehusbyggerierne, mender er ikke mulighed for yderligere lånefinansiering begrundet i effektiviserings-gevinsterne.

[Spørgsmål C – regeringens valgløfte fra valgkampen i 2007]

Spørgsmål C lyder: Hvor stor en del af regeringens samlede valgløfte omsygehusbyggeri, som den daværende statsminister offentliggjorde undervalgkampen, udgjorde rationaliseringsgevinster og hvordan vil regeringen sikreat disse penge kommer til at indgå i byggebudgetterne, hvis regionerne ikke selvmå skaffe sig finansiering og regeringen ikke vil bevilge dem?Regeringen udmeldte i forbindelse med offentliggørelsen af kvalitetsreformenallerede i august 2007 – altså inden valgkampen – at der afsættes 50 mia. kr. i en

kvalitetsfond til offentlige investeringer. Heraf var 25 mia. kr. målrettetinvesteringer i sygehusene i forbindelse med den igangværende samling af denspecialiserede behandling, og mens yderligere 25 mia. kr. skal gå tilinvesteringer i bedre fysiske rammer på plejehjem, skoler, daginstitutioner mv.Disse beløb er der således ikke ændret ved.Herudover er det som nævnt aftalt med Danske Regioner, at de egenfinansierergodt 15 mia. kr., så den samlede investering for sygehusene bliver på 41,4 mia.kr.Dertil kommer, at denne massive investering vil få en række afledte positiveeffekter. Dynamikken er jo bl.a., at investeringer i nye bygninger også betyder,at behandlinger kan gennemføres på en bedre måde. Det giver en bedre drift –

og dermed frigøres der penge til flere behandlinger. De tal, der blev omtalt ivalgkampen, var en måde at anskueliggøre disse gevinster.

[Spørgsmål D – særlige finansieringsmodeller for psykiatrien]

Dernæst spørges der om, hvorvidt jeg finder anledning til at overveje, om derisoleret burde tillades særlige finansieringsmodeller, som f.eks. lånefinansiering,af den nødvendige modernisering af hospitalspsykiatrien, som ekspertudvalget imindst et tilfælde har afvist, for at undgå at psykiatrien ikke i tilstrækkelig gradmoderniseres i takt med det somatiske område?Lad mig slå fast, at regionerne er ansvarlige for driften af sygehusvæsenet. Heriligger også et ansvar for, indenfor den samlede økonomiske ramme, løbende atprioritere midler til vedligeholdelse og modernisering af bygningsmassen: Det

gælder også bygningerne i den del af sygehusvæsnet, som har med psykiatrien atgøre.For at øge regionernes investeringer har regeringen oven i den almindeligeøkonomiske anlægsramme afsat midler målrettet anlægsaktiviteter i psykiatrien.Med psykiatriaftalen for 2003 til 2006 blev der således afsat en pulje på 200mio.kr. til anlægsinvestering med særlig fokus på etablering af enestuer ogmodernisering af bade- og toiletforhold.I regeringens aftale med regionerne om økonomien for 2010 blev der afsat enøremærket anlægspulje på 250 mio. kr. til udbygning og modernisering af defysiske rammer i psykiatrien. Heraf blev 200 mio. kr. afsat til enestuer og 50

anlægsinvesteringer afsat en supplerende pulje på 75 mio. kr. De 50 mio. kr. ermålrettet udbygning og modernisering af enestuer i psykiatrien og de 25 mio. kr.er målrettet modernisering og udbygning af de fysiske rammer i retspsykiatrien.Midlerne er udmøntet til regionerne i 2010.Endelig er der fra kvalitetsfonden givet tilsagn om støtte på i alt 1,6 mia. kr. tilpsykiatrien. Heraf gives godt og vel en mia.kr. til Region Sjælland til en samlingaf psykiatrien i Slagelse, herunder retspsykiatrien og Sikringsafdelingen. Og

godt og vel en halv mia. kr. til Region Hovedstaden til udbygning afretspsykiatrien på Sct. Hans Hospital.

[Spørgsmål E – Behov for modernisering i retspsykiatrien]

Endelig spørges der i spørgsmål E til om jeg er enig i, at ikke mindstudviklingen i retspsykiatrien gør det nødvendigt at modernisere de fysiskeforhold for hospitalspsykiatrien, og at lappeløsninger på total fredede bygninger,som f.eks. Psykiatrisk Hospital i Risskov, ikke kan forventes at levere denødvendige resultater?Som nævnt ovenfor har regeringen fokus på behovet for modernisering ogudbygning af de fysiske rammer i psykiatrien – herunder også retspsykiatrien –og der er sat betydelige midler af til formålet. De ekstra puljemidler afsat fra

2010 giver regionerne mulighed for at foretage investeringer her og nu f.eks. imoderniseringer i retspsykiatrien, sådan som jeg ved, at man gør i RegionMidtjylland. Og midlerne fra kvalitetsfonden muliggør større investeringer medet længere sigte som f.eks. samling af psykiatriske funktioner, sådan som RegionSjælland planlægger at gøre.Endelig skal jeg understrege, at regionerne – ud over de godt 40 mia. tilkvalitetsfondsbyggerier – aktuelt har mere end 2 mia. kr. om året til rådighed tilanlægsinvesteringer, som de selv prioriterer anvendelsen af.Tak for ordet.