Finansudvalget 2010-11 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
TALEPAPIRDet talte ord gælderTilhørerkreds:Anledning:Taletid:Tid og sted:Dok nr.:Folketingets finansudvalg, presse og tilhørereSamråd Aca. 25 min., herefter debatfredag den 29. oktober 2010367385
Ministeren bedes redegøre for bevæggrundene for regeringens politik vedrørendedet udvidede frie sygehusvalg, herunder om ønsket om at spare penge har været envæsentlig årsag til at indføre det frie valg.
2
Udkast til samrådstale
I 2001 overtog vi et sundhedsvæsen, hvor patienterne stod i kø og hvor det kun vardem med pengepungen i orden, der kunne betale sig foran i køen. Det var en massivudfordring, som krævede flere værktøjer.
Vi har tilført flere penge. 21 mia.kr. mere om året har regionerne at gøre godtmed i 2010 end i 2001.
Vi har krævet, at der rent faktisk blev leveret noget for de ekstra penge. Detskete gennem” Løkke-posen”, som belønnede en ekstra indsats.
3
Vi gav patienterne en række nye rettigheder.
Det frie sygehusvalg gav vores fælles ambition om fri og lige adgang tilsygehusbehandling reelt indhold.
Indførelsen af det udvidede frie sygehusvalg gav patienterne ret til gratis behandlingpå et privathospital, hvis ventetiden i det offentlige oversteg to måneder. Dengangvar det meget kontroversielt, at patienterne fik et valg. Nu forstår jeg, at oppositionenikke længere vil afskaffe ordningen, bare gøre den ringere, end den er i dag.
4
Der var et dobbelt sigte med ordningen. For det første skulle alle – ikke bare de rige– have mulighed for at vælge en urimelig ventetid fra. For det andet skulle deoffentlige sygehuse tilskyndes til at blive bedre til at holde ventetiden nede.
Princippet var, at hvis det offentlige ikke kunne levere varen inden for to måneder, nuén måned, så kunne man få pengene med til det private. Det offentligesygehusvæsen havde altså førsteretten til behandling. Det var kun, hvis ventetidenvar for lang, at pengene skulle følge patienterne til et privat sygehus.
Vi skulle altså finde en model, der sikrede patienterne et reelt frit valg. Det vil sige, atder skulle være et vist antal sygehuse at vælge imellem. Dengang var det private
5
marked begrænset. Afregningen af de private sygehuse skulle tage højde for dethelt principielle udgangspunkt.
[En ordning, der bygger på forhandlede priser]
Derfor
blev
der
lavet
en
ordning,
hvor
de
ansvarlige
for
danskernes
sygehusbehandling, amterne, skulle forhandle med de private sygehuse.
6
Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at udgangspunktet ville være de sammetakster, som de offentlige sygehuse bruger – de såkaldte DRG-takster. Kunne deikke blive enige, skulle sundhedsministeren som opmand fastsætte taksterne.
Siden da har taksterne for størstedelen været et resultat af disse forhandlingermellem amter - og senere regioner på den anden side privathospitalerne.
[Overbetaling?]
En af de alt for få, der rent faktisk har sat sig ind i det her, er professor Kjeld MøllerPedersen, der siger det meget præcist i Jyllands-Posten i mandags.
7
Jeg citerer:
”Et forhandlet resultat er noget, man er blevet enige om i en - måske - hårdforhandling, hvor forhandlingsstyrke og markedssituation spiller ind. At tale om»overbetaling» bagefter er selvmodsigende. Man kan i bedste fald tale om engod/dårlig aftale. Det karakteristiske er da også, at man ikke har hørt DanskeRegioner tale om overbetaling. ”
8
I 2006 kunne parterne for første gang ikke nå til enighed. Den daværende indenrigs-og sundhedsminister måtte fastsætte en række takster. Det gjorde han cirka midtmellem parterne.
Forskellen mellem det amterne ville betale og det som forliget blev, var godt 100millioner kroner under forudsætning af, at de private så ville have leveret til den prisamterne foreslog – hvad der unægtelig er tvivlsomt.
De 100 mio. kr. skyldes rollen som opmand mellem to parter. At kalde detoverbetalingsvarerjotil,atforligsmandensindblandingi
overenskomstforhandlingerne betyder en overbetaling af arbejdstagerne. Det giver joingen fornuftig mening.
9
[Ændringer af ordningen]
I de senere år er ordningen ændret flere gange:
I 2007 forbedrede regeringen ordningen – sammen med Dansk Folkeparti [og NyAlliance] ved at nedsætte ventetiden fra to til én måned.
Som et led i regeringsgrundlaget for 2007 blev det besluttet at se nærmere påtaksterne til de private sygehuse.
10
I foråret 2008 var der overenskomstkonflikt og strejke på sygehusene. Det betød, atventetiderne voksede. I den situation ville ordningen være meget dyr at havekørende. Derfor – og for at give regionerne de bedst mulige betingelser for at fåventetiden ned - bliver det udvidede frie sygehusvalg suspenderet fra november2008 til 1. juli 2009. Dermed gjaldt de fastsatte takster naturligvis heller ikke.
Man var dog enige om, at det var vigtigt at udnytte den private kapacitet, såregionerne skulle købe hos de private som hidtil – ved brug af udbud.
I efteråret 2008 indleder Sundhedsministeriet det meget omtalte udredningsarbejdeom afregning af private sygehuse. Det sker i forlængelse af regeringsgrundlaget fra
11
november 2007, hvor det hedder, at ”Der skal sikres størst mulig grad af fairkonkurrence mellem offentlige og private sygehuse.”
Udredningsarbejdet skal lave en fremadrettet model for at fastsætte taksterne.
Afregningen med de private sygehuse efter suspensionsperioden udløb blev drøftetpå møder i Styregruppen og Økonomiudvalget i februar og marts 2009, som ogsåfinansministeren redegjorde for i Folketingssalen i onsdags.
Drøftelserne gik for det første på en ny model for forhandlingerne mellem regionerneog de private sygehuse, hvor man med såkaldte referencetakster ville flytte
12
”omdrejningspunktet” for forhandlingerne fra gennemsnitsprisen for de offentligesygehuse til prisen på de billigste offentlige sygehuse. Denne model var beskrevet iudredningsarbejdet.
For det andet blev det drøftet, hvor meget niveauet for afregningspriserne med deprivate kunne sænkes, hvis der fortsat skulle være tilstrækkeligt mange privateleverandører på markedet. Et tilstrækkeligt antal leverandører er en klar forudsætningi lovgivningen. Og det havde det interne udredningsarbejde ikke kunnet bidrage til atskabe klarhed over.
Resultatet blev en proces, hvor regeringen gik efter en hurtig aftale med DanskeRegioner, hvilket statsministeren redegjorde for i Folketingssalen i onsdags. Den
13
skulle indebære, at regionerne det første halve år efter udløbet af suspensionenskulle forsøge at opnå lavere takster på baggrund af de priser, som de havde opnåetved udbud under suspensionsperioden. Dermed var der en mulighed for at teste,hvor lave priser markedet kunne bære. Sideløbende skulle arbejdet medreferencetakster fortsættes og talgrundlaget kvalificeres yderligere, så regionernehavde et nyt og solidt grundlag til forhandlingerne med private hospitaler omtaksterne for 1. januar 2010 og frem.
Det var baggrunden for aftalen med Danske Regioner 1. april 2009, som førte til entakstnedsættelse på 17 procent per 1. juli 2009 og yderligere 3 procent per 1. januar2010.
14
I oktober 2009 er beregningerne af omkostninger på de effektive offentlige sygehusefærdige. Referencetakster bliver offentliggjort den 28. oktober 2009 sammen medden ufærdige interne rapport.
Her bliver det også klart, hvor foreløbige, de oprindelige beregninger var. Hvis vi serpå de 25 pct. mest effektive offentlige sygehuse, så rykkedegennemsnitstakstensig14 procentpoint – fra 65 til 79 pct. af den offentlige DRG takst - fraudredningsarbejdet til de endelige referencetakster.
Referencetaksten for grå stær operationerfaldtfra 2053 til 1651 kr. – ca. enfemtedel.
15
Referencetaksten for prostata operationstegmed en fjerdedel fra 16.621 kr. til20.813 kr.
Det illustrerer meget godt, hvorfor man ikke sendte de foreløbige takster på gaden,før de endelige, kvalificerede takster var færdige.
På det nu færdige grundlag indgås en aftale i slutningen af året for hovedparten af deprivate behandlinger. Den nye voldgiftsinstitution med Carsten Koch som opmandmå hjælpe parterne med de sidste, som bliver fastsat den 3. marts i år. Samlet setfalder taksterne med mere end 20 procent.
16
[Opsummering i forhold til samrådsspørgsmålet]
Formålet med ordningen var at give patienterne mulighed for at vælge ventetiden fra.Og at eksistensen af den mulighed kunne tilskynde de offentlige til at få ventetidernened.
Begge dele har været en kæmpe succes!
Mere end 350.000 danskere har benyttet sig af den her ordning.
De offentlige ventetiderer faldet med en måned i gennemsnit. Ventetiden ernu nede på 55 dage – mod 90 dage i 2001.
17
Sundhedsforsikringer sparer ifølge Jyllands-Posten samfundet for mindst 800mio. kr. i sygedagpenge, fordi folk kommer hurtigt i behandling.
Loven taler ikke om at spare. Det var aldrig formålet. Udgifterne til privatbehandling har været en omkostning, som vi har taget med åbne øjne.
Vi har givet patienterne mulighed for at vælge ventetiden fra, ikke kun develstående. Det er en solidarisk ordning. Og det er en ordning, hvor vi i førsteomgang giver pengene til regionerne. Det er offentlige bevillinger, som førstgår ud i det private i det øjeblik, det offentlige ikke kan levere kort ventetid.
Vi har justeret ordningen, så taksterne er blevet sat ned, efter at markedet erblevet mere modent.
18
Jeg er ikke i tvivl: Det udvidede frie sygehusvalg er noget af det absolutbedste, der er sket for patienterne.
[Sagen]
Nu har jeg forsøgt at redegøre for sagens substans. Men det er jo ingenhemmelighed, at der er meget andet end substansen, der har optaget sindene i densenere tid. Så lad os tage det med det samme.
[Mails og sagsakter]
Sagen startede med en påstand om, at man i flere ministerier havde slettet mailsmed det formål at skjule dokumenter for offentligheden. Det er en meget alvorlig
19
anklage. Det har både Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Økonomi ogErhvervsministeriet afvist.
Derudover har vi foretaget en grundig undersøgelse af, om der mangler dokumenterpå den relevante sag. Ministeriet har derfor de seneste uger foretaget et ganskeomfattende arbejde for at sikre, at den relevante sag er veldokumenteret.
I lyset af interessen har ministeriet valgt en ret bred fortolkning af, hvad der kunnevære relevant for sagen. Derfor er materialet nu meget omfattende.
Det vil man kunne se, når ministeriet inden længe er klar til at besvare den storemængde anmodninger om aktindsigt – der er mere end 30 – i forbindelse medpressedækningen af sagen.
20
Sagen dokumenterer et omfattende arbejde med udredningen om afregning medprivate sygehuse. Et arbejde, som har været forankret internt i Sundhedsministeriet,men som også har nydt godt af bidrag fra andre.
Finansministeriet har løbende kommenteret på udredningsarbejdet igennem heleprocessen.
Desuden har Sundhedsstyrelsen leveret et betydeligt bidrag, og der har væretdrøftelser af udredningsarbejdet med bl.a. Konkurrencestyrelsen og DanskeRegioner.
Desværre viser ministeriets gennemgang også, at nogle aktindsigtsanmodninger i2009 ikke er besvaret dækkende. De sager vil blive genoptaget.
21
[Rigsrevisionen]
Så er der spørgsmålet om udlevering af den ufærdige rapport til Rigsrevisionen.
Jeg har over for rigsrevisor beklaget, at der er opstået en situation, hvorRigsrevisionen finder, at ministeriet ikke tilstrækkelig tidligt har udleveret materiale,som Rigsrevisionen har efterspurgt.
Ministeriets opfattelse var, at udredningen ikke var relevant for Rigsrevisionensundersøgelse. Fordi den fremadrettet skulle skabe et bedre grundlag forforhandlingernemellem Danske Regioner og de private sygehuse.Mens
Rigsrevisionen skulle undersøge, om der var sket overbetaling bagud i tid.
22
Ja, udredningsarbejdet indeholdt regnestykker over, hvor meget man kunne spare,hvis taksterne blev sat så og så meget ned. Men sådan nogle regnestykker siger joikke noget om, hvilke takster, der var realistiske i fortid, nutid eller fremtid.
Og hvis man endelig vil tale om overbetaling, ville det være mindst lige så interessantat bruge sådan nogle regnestykker på de offentlige sygehuse. Det er trods alt dem,beregningerne bygger på. Så kan man få nogle meget større tal.
Ministeriet vurderede ikke, at beregningerne i den ufærdige rapport var relevant forrigsrevisor.
23
Men det er rigsrevisor selv, der skal vurdere, hvad der er relevant for ham. Derfor harjeg beklaget over for rigsrevisor.
Rigsrevisionen fik den ufærdige rapport den 2. juli 2009. Rigsrevisor har nu haftrapporten over et år. Han har efterfølgende udtalt, at den ikke ændrede hanskonklusioner, men at den ville have styrket dem.
[Konklusion]
Det udvidede frie sygehusvalg har været en succes. Den er god for det danskesundhedsvæsen – og især for de mere end 350.000 danskere, der undgik ventetid.
24
Ordningen handler ikke om, at få billigere behandling ved at bruge private sygehuse,men om at sikre patienterne en reel mulighed for at vælge ventetiden fra.
Men det er billigere at blive behandlet på et privat hospital. Samtidigt behandler ogsåde offentlige hospitaler langt flere – det har konkurrencen selvfølgelig også indvirketpå.
De private hospitaler har haft en enorm positiv betydning for danske patienter, selvom de kun omfatter godt to procent af de penge vi bruger på sundhed.
25
Beskyldningerne om overbetaling er jeg ganske enkelt ikke enig i.
I bagklogskabens lys var der ting, man ville have gjort anderledes.
Men der er ikke foretaget noget forsøg på at dække over noget. Tværtimod er heledet arbejde, der er tale om, klart og tydeligt skrevet ind i regeringsgrundlaget ogsiden offentliggjort. Det er regeringens politik. Den står jeg ved. Og jeg stiller gerneop her, i Sundhedsudvalget, i Folketingssalen og hvor som helst og svarer på despørgsmål, der måtte være.
