FIU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 223:

Dansk økonomi vurderes at være inde i et moderat opsving. BNP skønnes iØkonomisk Redegørelse,maj 2011, at vokse med mellem 1½ og 2 pct. i 2011 og i2012 efter en pæn vækst på 2,1 pct. i 2010.Det er fortsat vurderingen at dansk økonomi er på vej frem, selv om de sene-ste foreløbige nationalregnskabstal overraskede negativt. Det vil jeg vende til-bage til.Det er positivt, at ledigheden har været faldende siden sommeren 2010. Le-digheden er omkring 40.000 mindre end ventet for godt et år siden og mindreend i 1990’erne. Også langtidsledigheden er lav i historisk perspektiv.Bruttoledigheden (inkl. aktiverede) skønnes at falde fra 164.000 personer i2010 (5,7 pct. af arbejdsstyrken) til 152.000 personer i 2012 (5,3 pct. af ar-bejdsstyrken).Nettoledigheden skønnes at falde fra 114.000 personer i 2010 til 104.000 per-soner i 2012 (3,6 pct. af arbejdsstyrken). Nettoledigheden er kun marginaltover det skønnede strukturelle niveau. Det stiller spørgsmål om, hvor megenledig arbejdskraft, der er at tage af, før der kommer pres på lønningerne.Det er også glædeligt, at beskæftigelsen er stabiliseret. I 1. kvartal var den sam-lede beskæftigelse således ifølge det foreløbige nationalregnskab ret uændret iforhold til 4. kvartal 2010, og den private beskæftigelse voksede med ca. 3.000

personer. Der ventes en fortsat, moderat stigning i beskæftigelsen frem tilslutningen af 2012.Inflationen er taget til på grund af prisstigninger på olie og fødevarer. Stignin-gen ventes ikke at fortsætte. Forbrugerprisinflationen ventes derfor at aftagetil 1,5 pct. i 2012 mod 2,5 pct. i 2011.Timelønnen på det private arbejdsmarked skønnes at stige med 2,5 pct. i år og2,9 pct. i 2012. Det er på niveau med eller lidt mere end i udlandet. I det of-fentlige ventes lønstigningerne i de to år at blive noget mindre efter de relativtstore offentlige lønstigninger i de foregående år. I lyset af den ventede laveprisstigning i 2012 ventes der på denne baggrund på ny reallønsfremgang i2012. Reguleringen af overførselsindkomsterne bliver ret stor i 2012 (omkring3 pct.).Ejendomsmarkedet er stabiliseret blandt andet som følge af den lave rente.Det lille rentespænd til Tyskland til gavn for boligmarkedet skal ses i lyset afden ansvarlige økonomiske politik. Der forventes ret uændrede ejerboligpriseri 2011-12, hvor renten i euroområdet ventes at gå lidt op – men niveauet erfortsat lavt.Væksten i dansk økonomi vurderes efterhånden at blive mere selvbærende.Stigningen i den private produktion og efterspørgsel øges, mens det offentli-ges forbrug og investeringer udvikler sig mere afdæmpet som følge af dennødvendige konsolidering af de offentlige finanser. Således ventes der en pænvækst i erhvervsinvesteringerne på ca. 6 pct. i begge år, og i redegørelsenskønnes det private forbrug at vokse med omkring 2 pct. i både 2011 og 2012.Fremgangen i privatforbruget skal ses i lyset af at husholdningernes reale di-sponible indkomst steg med ca. 4½ pct. i 2010, og at der er udsigt til vækstogså i 2011 og navnlig i 2012, hvor fremgangen ventes at udgøre 3½ pct. – ikraft af tilbagebetaling af efterlønsbidrag. Hertil kommer at husholdningernesopsparing er på et meget højt niveau, samt at forbrugertilliden er styrket, og athusholdningerne forventer faldende ledighed på et års sigt.

Fra bunden i 2. kvartal 2009 og til 3. kvartal 2010 var der ellers en ubrudtvækst på næsten 4 pct.Samtidig er den samlede efterspørgsel steget gennem de seneste to kvartaler,selv om der er opgjort fald i BNP.De danske kvartalsvise nationalregnskabstal er volatile. Fx faldt BNP i både 3.og 4. kvartal 2006, selv om der ikke er tvivl om, at dansk økonomi på det tids-punkt var inde i en kraftig højkonjunktur. I 2006 steg BNP med 3,4 pct. påårsbasis. Derfor skal man ikke nødvendigvis lægge voldsomt meget i, at BNPer faldet to kvartaler i træk.Det angivelige fald i BNP i 1. kvartal har været overraskende for økonomiskeiagttagere. Det skyldes, at indikatorer pegede på fremgang i 1. kvartal.Det gælder således den faldende ledighed og vækst i dankort- og industriom-sætningen, ligesom konjunkturbarometrene gennemgående har været stigende.Det gælder navnlig for industrien, hvor niveauet for den sammensatte kon-junkturindikator ultimo marts var helt oppe omkring det højeste niveau undersidste højkonjunktur.Industriens omsætning steg også kraftigt fra 4. kvartal til 1. kvartal i år. Mendet var svært at genfinde i nationalregnskabet.Det offentlige forbrug har vist et realt fald siden 2. kvartal 2010. Det viser, atregeringens konsolideringspolitik har virket. Hvis tallene holder, så er det of-fentlige forbrug helt tilbage på sporet – samtidig med at ledigheden er faldet,og beskæftigelsen er stabiliseret. Det er et positivt resultat – ligesom det jo be-tyder, at der ikke er grundlag for yderligere fald i det offentlige forbrug dekommende kvartaler.Det må vurderes, at nationalregnskabets angivelse af faldet i det offentligeforbrug fra 4. kvartal 2010 til 1. kvartal 2011 er overdrevet, idet de seneste op-lysninger viser, at forbrugsniveauet i 2010 har været lavere end angivet i natio-nalregnskabet. Et mindre fald i det offentlige forbrug i 1. kvartal vil alt andetlige reducere BNP-faldet.Hvis ellers kommuner og regioner bruger de penge på drift, som er aftalt – ogsom vi har sat penge af til – i 2011, så peger de nye oplysninger på, at det realeoffentlige forbrug skal stige med 0,1 pct. fra 2010 til 2011. Det er jo altså ethelt andet billede, end det fald på 0,8 pct. fra 4.kvartal 2010 til 1.kvartal 2011,som de nye foreløbige nationalregnskabstal viser.

I den forbindelse vil jeg godt understrege at det foreløbige nationalregnskabhviler på et meget usikkert grundlag, og det gælder nok i særlig grad for of-fentligt forbrug og offentlige investeringer.For de offentlige investeringer er det eksempelvis nærmest almindeligt, at in-vesteringsniveauet revideres med 20-25 pct. fra den først til den endelige op-gørelse. Der har også siden 2004 været en næsten systematisk tendens til, at deførste skøn senere er blevet oprevideret.Derfor har det efter Finansministeriets opfattelse nærmest ingen informati-onsværdi, når tallene viser, at de offentlige investeringer skulle være faldet med20 pct. i fra 4. kvartal 2010 til 1. kvartal 2011.Og det er da bestemt heller ikke noget, vi har planlagt. For hele 2011 regnesmed en vækst i de offentlige investeringer på 7 pct.Derfor er det også forkert, når nogle påstår, at det skulle være denplanlagtepo-litik, der har fremkaldt negativ vækst. Tværtimod har finanspolitikken i 2009og 2010 været meget lempelig. Mere end i andre lande. Og vi har planlagt stør-re offentlige investeringer i 2011 end i 2010 – ikke et fald.Det må alt i alt vurderes, at situationen i 1. kvartal ikke har været så trykket,som de første foreløbige nationalregnskabstal viser. De foreløbige national-regnskabstal er usikre, og det er erfaringen, at de kan blive revideret ganskemeget efterfølgende. Det er ikke en kritik af Danmarks Statistik, men mere afde økonomiske kommentatorer, som fortolker tallene som en bibelsk sandhed– typisk uden at de korrigerer egne fejlfortolkninger, når tallene senere bliverrevideret.Det er fortsat – på trods af de foreløbige tal – vurderingen, at dansk økonomier inde i en moderat vækst. Indikatorer for udviklingen i begyndelsen af 2.kvartal peger i den retning: I april er ledigheden faldet med 3-4.000 personer,detailomsætningen er vokset, industriens konjunkturbarometer har vist fortsatopgang til et relativt højt niveau, og den høje vækst i nærtliggende lande givergode muligheder for vækst i dansk eksport. Eksporten er da også vokset pæntde senere måneder og er nu oppe på niveauet i 2008 før krisen.Genopretningen af dansk økonomi efter finanskrisen ventes således at fort-sætte de kommende år, men fremgangen kan blive bumlet. De stigende ener-gi- og råvarepriser kan dæmpe fremgangen i det omfang, de skyldes politiskuro i Nordafrika og Mellemøsten snarere end stærk vækst på eksportmarke-derne. Hertil kommer gældssituationen i en række lande og risikoen for af-smittende virkninger på de finansielle markeder samt en række andre usikker-hedsmomenter i den internationale udvikling.

Finanspolitikken var ekstraordinært lempelig i 2009 og 2010. Mere lempeligend i andre OECD-lande og end ”kickstarten” i 1990’erne.De finanspolitiske lempelser til imødegåelse af finanskrisen og virkningerne afkrisen har ført til et stort underskud på de offentlige finanser. Underskuddetskønnes at udgøre 74 mia. kr. i 2011 (4,1 pct. af BNP) og 80 mia. kr. (4,3 pct.af BNP) i 2012.I begge år er underskuddene påvirket af konjunktursituationen og andre mid-lertidige forhold.I 2011 gælder særligt, at provenuet fra pensionsafkastbeskatningen ventes atvære ret lavt, og at der realiseres tab blandt andet i tilknytning til Amagerban-ken.Underskuddet i 2012 er påvirket af en skønnet tilbagebetaling af efterlønsbi-drag som led i Tilbagetrækningsaftalen. Uden tilbagebetaling skønnes under-skuddet i 2012 til 3,1 pct. af BNP. I 2010 var underskuddet ifølge den senesteopgørelse 48 mia. kr. eller 2,8 pct. af BNP1, hvilket særligt afspejler et rekord-stort provenu fra pensionsafkastbeskatningen.Den strukturelle saldo skønnes at blive styrket fra 1,6 pct. af BNP i 2010 til 1pct. af BNP i 2012. Det går den rigtige vej, og med genopretningsaftalen ind-frier vi den henstilling vi har fået fra EU.Danmark er således i EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskudog har derfor siden 13. juli 2010 været omfattet af en henstilling om at gen-nemføre strukturelle budgetforbedringer på i alt 1½ pct. af BNP i 2011-13 ogat bringe det faktiske underskud ned under 3 pct. af BNP i 2013. Desuden in-debærer henstillingen, at stramningen af finanspolitikken skal begynde i 2011.Med Genopretningsaftalen er der truffet beslutninger, som sikrer, at henstil-lingen kan efterleves. Med Genopretningsaftalen og efterlevelse af henstillin-gen fra EU vil den strukturelle saldo i 2013 være tæt på 0.De stramninger af finanspolitikken, som er planlagt frem mod 2012, inddragerca. halvdelen af den samlede lempelse i 2009 og 2010. Konsolideringen skaberhandlemuligheder i den økonomiske politik, hvis der skulle blive brug for det.Det klare fokus på at sikre sunde finanser giver samtidig en større sikkerhedfor, at Danmark ikke omfattes af de tilbagevendende episoder med finansieluro, som ellers kan medføre pres på kronen og højere korte renter. Der er en

ret klar tendens til, at de lande i EU, som har større offentlige underskud ogudtalte gældsproblemer, også betaler højere rente og gennemgående har haftdårligere vækstresultater de senere årSelv om pengepolitikken strammes gradvist de næste par år, ventes de korterenter fortsat at være ret lave i historisk perspektiv. Med et fortsat lavt rente-spænd overfor kernelandene i euroområdet vil pengepolitikken derfor fortsatkunne fremme opsvinget, blandt andet ved at understøtte boligmarkedet.Dansk økonomi er blevet mere følsom overfor ændringer i de korte renterend tidligere. De ændrede vilkår skærper kravene til den økonomiske politik.Et lavt rentespænd forudsætter tillid til fastkurspolitikken, og til at de finans-politiske udfordringer håndteres. Både Genopretningsaftalen og tilbagetræk-ningsreformen bidrager væsentligt hertil ved at styrke finanserne og forbedrevækstmulighederne på længere sigt.Den planlagte finanspolitik er afstemt med konjunktursituationen. Det harNationalbanken, EU, OECD og senest vismændene bakket op om.

Tilbagetrækningsaftalen og aftalerne i To streger under facit kan sammen medGenopretningsaftalen styrke finanserne med 47 mia. kr. og dermed sikre op-fyldelsen af regeringens mål om strukturel balance på de offentlige finanser i2020. Der er hermed givet konkrete svar på udfordringerne, og der er ikkeudestående reformkrav.Der er desuden indgået en aftale, der skal sikre Danmark som vækstnation.Initiativerne består blandt andet i en BoligJobplan med fradrag for hjælp ogistandsættelse i hjemmet, initiativer til sikring af mere eksport til vækstmarke-der og tiltrækning af flere investeringer. Det skal gøres nemmere at drive virk-somhed, særlig for små og mellemstore firmaer. Det offentlig-private samar-bejde skal styrkes f.eks. på områderne velfærdsteknologi og Danmark somgrøn vækstøkonomi. Det skal undersøges, hvordan de videregående og er-hvervsrettede grunduddannelser kan effektiviseres, så der kommer mere vækstfor pengene.Regeringen har ambitioner om mere. Der er på en række områder et stort po-tentiale i nye initiativer, som kan frigøre ressourcer. Der er indgået aftale omat opstille en række mål og igangsætte initiativer til at nå målene. Det er i lysetaf den uværende økonomiske situation helt centralt, at der kun bruges flerepenge, når der er truffet konkret beslutning om finansieringen. Blandt de nyemål og initiativer er flere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i beskæf-tigelse, nedbringelse af sygefravær, digitalisering og ny teknologi, fortsat afbu-reaukratisering og øget kontrol med multinationale selskabers skatter.

Spørgsmål

Svar

Talepunkter. Det talte ord gælder.

Nationalregnskabet for 1. kvartal mv.

De offentlige finanser og den økonomiske politik

Beredskab