Finansudvalget 2010-11 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
997477_0001.png
997477_0002.png
Folketingets FinansudvalgChristiansborg
16. maj 2011Finansministeren
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 171 (Alm. del – §7) af 18.april 2011 stillet efter ønske fra Klaus Hækkerup (S)Spørgsmål
Idet henvises til besvarelse af § alm. del § 7 spørgsmål 105, hvori økonomien i denforeslåede ændring af efterlønsordningen er belyst, ønskes oplyst, hvad udgiften(herunder mindreindtægter) og merrenteudgifter til lånefinansiering af de udbetal-te efterlønsbidrag skønnes at være for statskassen hvert af årene 2012 til 2021(inkl.).Svar
Tilbagetrækningsreformen medfører en generel forbedring af den danske økono-mi. De offentlige finanser styrkes med ca. 18 mia. kr. i 2020 inklusive indregningaf bortfaldet af efterlønsbidrag. Forbedringen af den offentlige økonomi vil bidra-ge til en væsentlig lavere offentlig gæld på længere sigt, således vil den offentligegæld være ca. 200 mia. kr. lavere i 2030. Samtidig forventes beskæftigelsen at øgesmed ca. 70.000 personer i 2020, og den økonomiske vækst vil i gennemsnit væreca. 0,4 pct. højere i perioden 2014-2020, svarende til et løft i velstanden (BNP) påsamlet set 50 mia. kr. i 2020.Det skønnes, at reformen samlet set vil medfører et negativt bidrag til den offent-lige saldo på ca. 1,5 pct. af BNP i 2012 og en forbedring af den offentlige saldo påca. 1,1 pct. af BNP i 2021,jf. tabel 1.Tabel 1Virkning på den offentlige saldo, 2012-2021
År2012Virkning påfaktisk saldo- heraf tilba-gebetalingVirkning påstrukturelsaldo201320142015201620172018201920202021Pct. af BNP-1,5-1,4-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-0,10,1-0,10,3-0,10,6-0,10,7-0,11,0-0,11,1-0,1
-0,1
-0,2
-0,1
-0,1
0,1
0,3
0,6
0,7
1,0
1,1
Anm.: Det er beregningsteknisk forudsat, at tilbagebetalingen af efterlønsbidrag foretages i 2012. Virkningen på deoffentlige finanser af tilbagebetalingen består af engangsudgiften samt afledte renteudgifter ved forøget lån-tagning.Kilde: Egne beregninger
Side 2 af 2
Det bemærkes, at engangsudbetalingen ikke i sig selv påvirker den strukturelle sal-do, men alene den faktiske saldo i 2012. Det negative bidrag til den faktiske of-fentlige saldo i 2012 skyldes især tilbagebetalingen af efterlønsbidrag. Hertil kom-mer et bidrag til den offentlige saldo som følge af, at færre personer indbetaler tilefterlønsordningen. Begge dele vil forøge efterspørgslen på kortere sigt, hvilketisoleret set reducerer effekten på gælden og rentebetalingen.Hertil kommer, at reformen medfører større livsindkomster og en højere gennem-snitlig tilbagetrækningsalder, der som udgangspunkt medfører et mindre behovfor opsparing til pension. Størrelsen af disse effekter er usikker, men kan potenti-elt være betydelig og overstige virkningen af bortfaldne efterlønsbidrag, hvis tilba-getrækningen som i dag er tæt knyttet til de formelle aldersgrænser for pension ogefterløn. Disse mulige afledte effekter er ikke indregnet i tabel 1.Det er beregningsteknisk skønnet, at tilbagebetalingen af indbetalte efterlønsbi-drag fra 1999 til 2010 samlet set kan udgøre ca. 25,5 mia. kr. inklusiv virkningen afskat ved kontant udbetaling og særlige tillæg ved overførsel til pensionsordninger.De statslige renteudgifter ved en tilbagebetaling af efterlønsbidrag i 2012 kan veden forudsat rente på 4 pct. medføre, at statens renteudgifter i 2013 forøges med etbeløb på omkring 1 mia. kr.I 2012 skønnes indbetalingen af efterlønsbidrag at være reduceret med ca. 73 pct. iforhold til 2011 svarende til ca. 3,8 mia. kr.
Med venlig hilsenClaus Hjort Frederiksen