FIU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 166:

På baggrund af Macquarie Airports henvendelse om muligheden for et køb af sta-tens aktiepost i Københavns Lufthavne A/S, var der fra foråret til august 2005 enbetydelig dialog mellem Macquarie Airports og Finansministeriet, der udøver ejer-skabet af statens aktiepost i Københavns Lufthavne A/S. Som led i denne dialogblev det bl.a. undersøgt, om der kunne skabes en alternativ samarbejdsmodel,hvor staten forblev aktionær, men gennem en aktionæroverenskomst med Mac-quarie Airports fik mere indflydelse, end en ejerandel på 39,2 pct. i medfør af ak-tieselskabsloven umiddelbart gav, jf. i øvrigt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.3 (Alm. del - § 7) af 25. oktober 2005.I denne proces anmodede Finansministeriet om og modtog oplysninger om Mac-quarie Airports (nu MAp) selskabsmæssige struktur. Det fremgik heraf, at MAp’seventuelle ejerandel af Københavns Lufthavne A/S gennem nogle mellemliggendeholdingselskaber ville være ejet af Macquarie Airports Holdings (Bermuda) Limi-ted, hvor også MAp’s ejerandele i lufthavnene i Rom, Bristol, Birmingham ogBruxelles efter det oplyste var placeret. Desuden fremgik det, at der mellem dedanske selskaber Copenhagen Airports Denmark Aps. og Copenhagen AirportsDenmark Holdings Aps. ville være et udenlandsk holdingselskab, men uden at detentydigt fremgik, i hvilket land dette ville blive etableret.Regeringen besluttede som bekendt hverken at afhænde statens aktiepost i Kø-benhavns Lufthavne A/S eller indgå et partnerskab med MAp, og MAp valgtederfor i efteråret 2005 at fremsætte et offentligt købstilbud til aktionærerne i Kø-benhavns Lufthavne. Af det den 24. oktober 2005 fremsatte anbefalede købstil-bud fremgik stort set de samme oplysninger om MAp’s selskabsmæssige struktursom dem, Finansministeriet tidligere havde fået oplyst.

Finansministeriet kan ikke præcist tidsfæste, hvornår ministeriet blev bekendtmed, at MAp holdt en væsentlig del af sin aktiepost i Københavns Lufthavne A/Sgennem et holdingselskab hjemmehørende i Luxembourg, men har været videndeom det gennem en årrække, da det bl.a. har været oplyst på Københavns Lufthav-nes hjemmeside.Siden sommeren 2005 er det imidlertid ikke et forhold, der har givet anledning tilovervejelser i forbindelse med Finansministeriets udøvelse af ejerskabet i forholdtil Københavns Lufthavne A/S.Det skal for det første ses i lyset af, at staten ikke har indgået nogen aftale medMAp, og at det efter Finansministeriets opfattelse generelt ligger uden for ram-merne af varetagelsen af det statslige ejerskab af en aktiepost i et selskab med flereaktionærer at forholde sig til, hvordan andre aktionærer i selskabet handler, når detikke konkret vedrører det selskab, som staten er medejer af, herunder hvordanandre aktionærer måtte disponere over de midler, der udloddes fra det fællesejedeselskab i form af udbytter. Dels har staten hverken formelle eller reelle rettighederi forhold til at søge indflydelse på andre aktionærers dispositioner, der ikke direktevedrører det fællesejede selskab, dels vil det i praksis ikke være muligt henset til, ateksempelvis Københavns Lufthavne oplyser at have mere end 3.500 aktionærer ogSAS har i omegnen af 70.000 aktionærer.For det andet var og er det Finansministeriets opfattelse, at den af MAp anvendteselskabskonstruktion ikke er usædvanlig. Dels oplyste MAp som nævnt ovenfor,at de anvendte samme selskabskonstruktion for deres øvrige aktieposter i europæ-iske lufthavne, dels synes lignende konstruktioner at være anvendt bl.a. af kapital-fonde, hvilket tilsyneladende bekræftes i den senere tids artikler i Politiken.Givet at den selskabsmæssige konstruktion ikke kan anses som usædvanlig – og iøvrigt har været beskrevet i offentligt tilgængeligt materiale – har Finansministerietikke grundlag for at antage, at den ikke skulle være lovlig, herunder at MAp ogdets datterselskaber har betalt skat i overensstemmelse med gældende skattelov-givning. Derfor har Finansministeriet heller ikke af den grund fundet anledning tilat reagere. Efter Finansministeriets opfattelse må det således være en forudsæt-ning for, at ministeriet i forhold til udøvelsen af ejerskabet i et selskab reagererover for andre aktionærers handlinger, der ikke knytter sig direkte til det fælleseje-de selskab, at der foreligger en begrundet mistanke om, at handlingerne ikke er ioverensstemmelse med gældende lovgivning.Det bemærkes, at Finansministeriets reaktion i givet fald ville bestå i en henven-delse til den kompetente myndighed med henblik på at gøre den opmærksom pået muligt problem. Det vil så være op til den pågældende myndighed at beslutte,om der er grundlag for at undersøge sagen nærmere. Dels kan staten som aktio-nær i selskaber med flere aktionærer – og navnlig børsnoterede selskaber – ikkegenerelt kræve alle oplysninger, herunder selskabernes skatteregnskaber, stillet til

Spørgsmål

Svar