FIU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 148:

Talepapiret til besvarelse af samrådsspørgsmål E følger nedenfor. Det talte ordgælder.Samrådsspørgsmål E:Ministeren bedes redegøre for om regeringen agter, at;– indføre 0-vækst i de offentlige udgifter i 2014 og 2015 og indføre et offentligtudgiftsloft på 26,5pct. af BNP,– hvor meget det planlagte offentlige forbrug skal nedbringes i pct. af BNP ogi mia. kr., hvis forslaget om 0-vækst i 2014 og 2015 gennemføres og– hvor meget det offentlige forbrug skulle have været nedbragt, hvis forslagetom et udgiftsloft på 26,5 pct.af BNP havde været gældende i 2009.Ministeren bedes desuden redegøre for om en samlet regering står bag regeringens2015-plan.2015-planen og genopretningsaftalenTak for invitationen til samrådet. Jeg vil gerne starte med et par bemærknin-ger om 2015-planen og genopretningsaftalen, så grundlaget for den offentli-ge økonomi står klart.Allerførst kan jeg slå fast, at den samlede regering står bag 2015-planen fra2007.I planen var der forudsat en årlig realvækst i det offentlige forbrug på 1 pct.i 2009-2012 og � pct. i 2014 og 2015.Og der blev opstillet et mål om, at udgifterne til offentligt forbrug højst måudgøre 26½ pct. af konjunkturrenset BNP i 2015. Som det fremgår af pla-nen, er det et pejlemærke, og hvis forbrugstrykket overstiger pejlemærket,har vi forpligtet os til at overveje de finanspolitiske prioriteringer. Og det er

jo sådan set det, vi har gjort med genopretningsaftalen, og det vi gør i for-bindelse med udarbejdelsen af 2020-planen.Forudsætningerne og målsætningerne i 2015-planen har været grundlagetfor den økonomiske politik siden 2007.Men da den internationale krise ramte i efteråret 2008, ændrede den øko-nomiske situation sig markant.I kølvandet på krisen faldt efterspørgslen og produktionen, og det offentligeforbrug er samtidig steget mere end planlagt. Resultatet er, at det offentligeforbrugstryk overstiger pejlemærket fra 2015-planen.Krisen har vendt op og ned på de offentlige finanser. Før krisen havde vi destørste overskud blandt EU-landene i 2005 til 2008 i gennemsnit. Nu er derudsigt til et underskud på over 80 mia. kr. i år.Omsvinget i de offentlige finanser skyldes bl.a. regeringens tiltag for at un-derstøtte dansk økonomi under krisen.Regeringen har altså ført en usædvanlig lempelig finanspolitik i kølvandet påkrisen. Og det har medvirket til, at vi nu er på vej fremad igen.Vi kan derfor nu tage fat på den udfordring, der består i at få konsolideretde offentlige finanser frem til 2013, så vi opfylder henstillingen fra EU.Det gør vi med genopretningsaftalen, og konsolideringen er begyndt i år.Og genopretningsaftalen bringer os langt hen ad vejen mod strukturel ba-lance mellem indtægter og udgifter i 2015, som er det primære mål i 2015-planen.Med genopretningsaftalen bruger regeringen hele paletten af virkemidler forat nedbringe de offentlige underskud:--Vi sænker realvæksten i det offentlige forbrug i 2011-2013 i forholdtil det, der hidtil er planlagt efter i 2015-planen.Vi øger skatteindtægterne navnlig gennem den midlertidige suspen-sion af de automatiske reguleringer af beløbsgrænserne i skattesy-stemet og udskydelsen af den planlagte forhøjelse af topskattegræn-sen.Og vi gennemfører en reform af dagpengesystemet ved at afkortedagpengeperioden fra 4 til 2 år, så arbejdsudbuddet øges på lidtlængere sigt.

Offentlig forbrugsvækst i 2014-2015 og pejlemærket for forbrugstrykketMed genopretningsaftalen er den planlagte realvækst i det offentlige forbrugfrem til 2013 som sagt sænket, mens forudsætningerne i 2014 og 2015 følgersporet i 2015-planen.Regeringen fremlagde d. 25. januar et forslag til en tilbagetrækningsreform.Jeg vil komme nærmere ind på forslaget senere.I forbindelse med forslaget arbejdede vi med et foreløbigt forløb for real-væksten i det offentlige forbrug i 2010-2020. Det er beskrevet i mit svar tilFinansudvalget på spørgsmål nr. 87.I det foreløbige forløb for det offentlige forbrug svarer forudsætningerne i2014 og 2015 også til 2015-planen. Det vil sige en realvækst i det offentligeforbrug på � pct. om året i 2014 og 2015.Vi er i gang med at udarbejde en 2020-plan, som skal sikre finanspolitiskholdbarhed og balance på den strukturelle saldo i 2020.De konkrete målsætninger for det offentlige forbrug vil fremgå af 2020-planen.Både i halvfemserne og i 0’erne er det offentlige forbrug steget mere endforudsat i de mellemfristede finanspolitiske planer. Det kan ikke fortsætte.Så der er ingen tvivl om, at disciplin i udgiftsstyringen bliver helt central i dekommende år.Regeringen vil fremlægge 2020-planen inden for 1½ måned. Og der vil viredegøre nærmere for forudsætningerne for den offentlige økonomi fremmod 2020.

Jeg skal gerne gentage dele af mit svar af d. 25. februar 2011 på spørgsmål101.Det offentlige forbrug som andel af (konjunkturrenset) BNP er steget i åre-ne 2008, 2009 og 2010 blandt andet som følge af den økonomiske krise.Det afspejler høj realvækst navnlig i kommuner og regioner i 2009 og højeoffentlige lønstigninger i 2008 og 2009, men også at skønnet for væksten ikonjunkturrenset BNP er nedjusteret.I 2015-planen og regeringens arbejdsprogramDanmark 2020indgår sombekendt et mål om, at udgifterne til offentligt forbrug højst må udgøre 26,5pct. af (konjunkturrenset) BNP i 2015.Men der er ikke et absolut loft over det offentlige forbrugstryk i hvert årfrem mod 2015 – og derfor heller ikke i 2009.Hvis vi alligevel beregningsteknisk lægger til grund, at det offentlige forbrugudgjorde 26½ pct. af konjunkturrenset BNP i 2009, ville det offentlige for-brug teknisk set have været 37 mia. kr. lavere i 2009. Men det er jo en hypo-tetisk beregning, som intet har med regeringens planer og hensigter at gøre.

Udviklingen i det offentlige forbrug i 2010Genopretningsaftalen er trådt i kraft fra 2011, og der er tegn på, at en til-pasning i udgifterne er på vej.Det første foreløbige nationalregnskab viser, at det offentlige forbrug er fal-det i andet halvår af 2010 - og at den offentlige beskæftigelse også er faldet.Det ser jeg som udtryk for, at kommuner og regioner er i gang med at til-passe deres økonomi, så der i 2011 vil være overensstemmelse med de bud-getter, som er lagt.Tallene for 2010 er fortsat foreløbige. Derfor tror jeg, det er fornuftigt atvære lidt tålmodige, før vi fælder den endelige dom indtil årsregnskabernefor 2010 er indarbejdet.I næste uge offentliggøres nye tal baseret på statsregnskabet for 2010og primo juni offentliggøres en opgørelse, der beror på regnskaberne forkommuner og regioner i 2010.De vedtagne budgetter for 2011 lever fuldt op til genopretningsaftalen.Opgaven er nu, at budgetterne skal overholdes, og udviklingen i 2010 vi-ser, at kommuner og regioner er godt på vej.

Ansvarlig økonomisk politikMed genopretningsaftalen er der skabt troværdighed om den offentligeøkonomi. Det har stor betydning for, at vi kan holde renteniveauet nede.Dansk økonomi er rentefølsom. En stigning i renteniveauet på 1 pct. kanøge ledigheden med 20-30.000 personer. Samtidig svækkes boligmarkedet,og det kan påvirke den finansielle stabilitet.Højere renter rammer hele samfundet. Alle med lån skal betale mere i rente.Boligejere. Bilejere. Alle der gerne vil investere i arbejdspladser, men somhar brug for at låne for at komme i gang eller udvide virksomheden.Desuden vil en rentestigning medføre større offentlige renteudgifter ogdermed medvirke til en selvforstærkende gældsspiral.Det kan man se i de lande, der i øjeblikket er ramt af de største finanspoliti-ske problemer. De har både store rentespænd og har strammet finanspoli-tikken markant for at genopbygge kreditværdigheden. Og det slår deres op-sving i stykker.Det er den situation, vi skal undgå at komme i.Med genopretningsaftalen har regeringen løst udfordringen på den kortebane frem til 2013.Og i januar 2011 fremlagde regeringen et forslag til en tilbagetrækningsre-form, der sigter på at løse udfordringerne på den lidt længere bane, dvs.frem mod 2020 og derefter.Tilbagetrækningsreformen er nødvendig for at skabe vækst, og fordi ram-merne for vækst i den offentlige service ellers vil være meget beskedne.Når vi kigger blot nogle få år frem, vil der, trods genopretnings-aftalen, væ-re et stort pres på den offentlige økonomi. Udgifterne til folkepension, æld-repleje og sundhed vil stige, efterhånden som vi bliver flere ældre.Samtidig falder udbuddet af arbejdskraft som følge af den demografiske ud-vikling. Og skatteindtægterne fra olien i Nordsøen begynder at falde. Detbetyder færre offentlige indtægter.

I den situation er det ikke rimeligt at anvende offentlige udgifter på at træk-ke raske arbejdsdygtige personer ud af arbejdsmarkedet.Krisen har svækket den offentlige økonomi og vendt de store overskud tilunderskud. De store underskud øger vores gæld og skærper dermed udfor-dringerne i fremtiden.Men krisen har også haft andre konsekvenser:For det første er det efter krisen blevet mere tydeligt, at vi har et vækstpro-blem i Danmark. Derfor har vi styrket fokus på vækst, bl.a. i Vækstforum.For det andet er de internationale krav til økonomisk holdbarhed og finans-politisk troværdighed skærpet betydeligt på grund af krisen. De finansiellemarkeder har stort fokus på, hvordan landene håndterer de finanspolitiskeudfordringer. Og vi kan jo se, at de lande, der ikke har styr på finanserne –fordi de ikke handlede i tide - nu bliver straffet, blandt andet med højererenter.Regeringens forslag til en tilbagetrækningsreform vil betyde, at vi står bedrerustet til fremtiden, fordi den tager hånd om såvel manglen på arbejdskraftsom manglen på midler til at finansiere velfærdssamfundet.

S og SF’s planerI modsætning til oppositionen har regeringen opstillet konkrete initiativerog forslag til at løse de økonomiske udfordringer i de kommende år.Så vidt man kan forstå, har S og SF anerkendt den udfordring, der liggerfrem mod 2020 på i størrelsesordenen 45-50 mia. kr.Deres svar har indtil videre været Fair Løsning, som S-SF mener styrker fi-nanserne med 24 mia. kr.Og så har de overtaget skattestigningerne i genopretningsaftalen, der svarertil knap 7 mia. kr.Men den ekstra udfordring frem mod 2020 har de endnu ikke fremlagt no-get svar på.Det er altså helt forkert, når det nogle steder fremstilles som om, at der skalvælges mellem regeringens tilbagetrækningsreform og S-SF’s forslag om 12minutter mere om dagen. S-SF har slet ikke givet noget bud på, hvad de vil istedet for en tilbagetrækningsreform.

Selv med S og SF’s egne skøn for de forslag, de har lagt frem, mangler der15-20 mia. kr. frem mod 2020.De 15 mia. kr. har S og SF som bekendt sagt, at de vil finde i trepartsfor-handlinger – men arbejdsgiversiden har sagt fra. Desuden kan vi ikke få no-gen konkrete bud på, hvordan det skal sikres. Ikke engang bud på, hvad Sog SF vil tage med ind til forhandlingsbordet.Dertil kommer, at S og SF efter ministeriernes vurderinger ikke vil få detprovenu ind, som de regner med. Det er dokumenteret i flere folketingssvarfra sidste år.Jeg savner stadig konkrete svar fra S og SF.Hverken genopretningsaftalen eller forslaget om en tilbagetrækningsreformer særlig populær politik. Men det er ansvarlig politik og helt nødvendigt forat sikre velfærden fremover.

Spørgsmål

Svar