FIU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 145:

Ministeren bedes oplyse, hvilke forudsætninger om udviklingen i henholdsvis no-minalløn og realløn i perioden 2012 – 2030 der ligger til grund for skønnet om, atregeringens forslag til tilbagetrækningsreform vil medføre en merbeskæftigelse,som beskrevet i ministerens svar af 25/2 11 på FIU, Alm. Del § 7 spørgsmål 96 af7/2 11. (Her oplyses fx en beskæftigelsesvirkning i 2020 af størrelsesordenen70.000.) Der ønskes tal for alle år i perioden.Svar

De lønstigningstakter, der indgår i fremskrivningen iReformpakken 2020 – Kontantsikring af Danmarks velfærd,fremgår af tabel 1.Med reformerne iReformpakken 2020vil arbejdsudbuddet vokse nogenlunde i taktmed befolkningen, og vækstpotentialet i reformforløbet er nogenlunde som i deseneste 30 år,jf. Reformpakken 2020 s. 110-115.Reformer sikrer derved mod man-gel på arbejdskraft i forløbet. Dermed er det forudsat, at lønningerne i reformfor-løbet efter 2015 stiger stabilt svarende til summen af produktivitetsudviklingen ogstigningen i priserne. Det vil sige en ca. konstant lønkvote (bortset fra ændringerafledt af sektorforskydninger).Tabel 1Stigningstakt i privat timeløn i reform-forløbet iReformpakken 20202012Pct. pr. årNominel lønReal løn2,71,32,70,02,91,03,11,13,31,3201320142015Efter 2015

Reformen styrker indkomsterne via tilbagebetaling af tidligere indbetalte efter-lønsbidrag, samt at mange ikke længere skal betale efterlønsbidrag. Desuden stigerlivsindkomsterne og behovet for pensionsopsparing reduceres, så længe tilbage-trækningen er tæt knyttet til de formelle tilbagetrækningsregler (jf. fx Torben M.Andersen, ”Fiscal sustainability in the wake of the financial crisis,Nordic EconomicPolicy Review, 2010).Dertil kommer, at reformen gennem et øget finanspolitisk rå-derum giver plads til at føre en mindre stram finanspolitik end ellers,jf. Reform-pakken 2020 s. 160-62.I et forløb uden nye reformer er der udsigt til, at arbejdsudbuddet strukturelt vilfalde frem mod 2020. Tilpasningen af efterspørgslen til det lavere arbejdsudbudvil medføre opadgående pres på lønningerne. Dermed svækkes konkurrenceev-nen, hvilket reducerer beskæftigelsen. Lønstigninger, som afspejler mangel på ar-bejdskraft, er ikke holdbare og svinder bort på længere sigt i takt med, at konkur-renceevnen svækkes og beskæftigelsen aftager midlertidigt.I grundforløbet (uden nye reformer), som er vist iReformpakken 2020,er effektenaf svækket konkurrenceevne (i fravær af reformer) ikke indregnet. Grundforløbetbygger på stiliserede antagelser om, at lønkvoten (på tværs af erhverv) er konstantfra 2015 og frem og at efterspørgslen følger arbejdsudbuddet.