Folketingets Finansudvalg har den 16. november 2010 stillet følgende FIU §alm. del § 16 spørgsmål nr. 1 til indenrigs- og sundhedsministeren, som her-med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen(V).FIU § alm. del § 16 spørgsmål nr. 1:’’Ministeren bedes vurdere, om den konstaterede udvikling i kommunernesadministrationsomkostninger svarer til de forventninger, som Strukturkommis-sionen fremkom med i sin betænkning.”Svar:Det fremgår af kommissoriet for Strukturkommissionen, at kommissionenblandt andet skulle lægge hensynet til effektivitet til grund for sine vurderingeraf alternative modeller for den offentlige sektor.I betænkningen, som blev offentliggjort den 9. januar 2004, erklærede Struk-turkommissionen, at "kommunale og regionale forvaltningsenheder, der erstørre end den nuværende mindste størrelse, vil kunne give en højere kvalitetog større effektivitet i den offentlige opgavevaretagelse og sikre bedre vilkårfor at give borgerne bredde i valgmulighederne."Strukturkommissionen vurderede, at der med forbehold for en betydelig usik-kerhed i analyserne var stigende stordriftsfordele i kommuner på op til i hvertfald 18.000-25.000 indbyggere og antageligt noget videre. På daværende tids-punkt viste en nyere analyse, at der var en tendens til, at stordriftsfordelenevar steget gennem de seneste ti år. Samtidigt viste nogle analyser, at der varstordriftsulemper for kommuner med mere end ca. 50.000 indbyggere.Strukturkommissionen vurderede videre, at stordriftsfordelene i meget høj gradknyttede sig til de administrative funktioner. Det samlede effektiviseringspoten-tiale på det administrative område i kommuner med mindre end 18.000 ind-byggere blev opgjort til omkring 10 pct.Det fremgår af Finansministeriets Budgetredegørelse 2010, at kommunernesadministrationsudgifter i 2007 udgjorde 29,2 mia. kr. omregnet til 2010-pris- ogopgaveniveau. I 2010 udgør de budgetterede kommunale administrationsud-gifter 29,3 mia. kr.Analysen viser, at det især er kommuner med 25.000-75.000 indbyggere, somhar reduceret deres administrationsbudgetter siden 2007, jf. figur 1. Dissekommuners budgetterede administrationsbudgetter pr. indbygger falder fra ca.

Sammenlignes de administrative udgifter i de sammenlagte kommuner med deikke-sammenlagte kommuner, fremgår det, at de sammenlagte kommuner si-den 2007 har haft et fald i de budgetterede udgifter, og de ikke-sammenlagtekommuner har haft en stigning jf. figur 2. De ikke-sammenlagte kommunerbudgetterer i 2010 med ca. 700 kr. mere pr. indbygger end de sammenlagtekommuner.

Figur 2: Udgifter til administration pr. indbygger i hhv. kommunale regn-

skaber og budgetter for sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner.

De sammenlagte kommuners faldende administrative udgifter indikerer, at desammenlægninger, som kommunerne har gennemgået, i sig selv har haft envis positiv effekt på administrationsudgifterne. I forbindelse med sammenlæg-ningerne har kommunerne skullet overveje, hvordan opgaveløsningen skulleorganiseres og tilrettelægges mest effektivt.Det samlede billede af kommunernes administrationsudgifter efter kommunal-reformen er, at der stadig vurderes at være et betydeligt effektiviseringspoten-tiale i kommunerne.Det skal her nævnes, at de foreløbige budgettal for 2011 tyder på, at kommu-nerne samlet set budgetterer med en mindre reduktion af administrationsudgif-terne, omend det er for tidligt at udtale sig sikkert herom.

Figur 1: Budgetterede administrative udgifter pr. indbygger for forskelli-

ge kommunestørrelser

Figur 2: Udgifter til administration pr. indbygger i hhv. kommunale regn-

skaber og budgetter for sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner.