Til formandskabet

§ 25-udvalget til forberedelse af forslag til ny forfatning, har den 6. marts fremsat forslag til nyforfatning for Lagtinget, jf. lagtingssag nr. 140/2010.Lagtingsformanden skal i henhold til § 57, stk. 1, efter at have fået formandskabets samtykke hertilfra formandsskabet i medfør af § 15 i Lagtingets forretningsorden, indstille til Lagtinget at bortviseforslag, som går imod grundloven, hjemmestyreloven, lov om styrelsesordning, Lagtingetsforretningsorden eller internationale aftaler.Dette forslag er naturligvis anderledes end almindelige forslag til lagtingslove, idet der er tale om enny forfatning, som skal erstatte gældende lov om styrelsesordning fra 1994, og det er derfornaturligt, at forslaget i en vis grad går ud over rammerne i gældende lov om styrelsesordning.Grundloven og hjemmestyreloven gælder stadigvæk, og det ligger udenfor Lagtingets kompetenceat implementere lovgivning, som ikke er i overensstemmelse med disse love, men der er flereeksempler på, at forslaget sprænger rammerne i disse love.Nedenfor forsøges der at kaste lys over nogle forhold vedr. dette.

Uoverensstemmelser med grundloven og hjemmestyreloven,

overtagelsesloven og den udenrigspolitiske bemyndigelseslov fra 2005

som

ændret

ved

Som nævnt ovenfor, anføres der intet om, hvilken status lovforslaget har i forhold til grundloven oghjemmestyreloven. En antydning af denne situation findes i § 1 (4), men der er ingen bestemmelseom konsekvenserne af denne situation.Præamblen belyser ikke den for Færøerne gældende retsstilling i rigsfællesskabet med Danmark. Ipræamblen siges der bl.a.:”Landets egne love omfatter kun dem, som er udarbejdet på rette måde i selve landet efter folketsvilje.”Dette er ikke i overensstemmelse med virkeligheden, idet Færøerne ifølge den gældende retsstillingikke har lovgivningskompetence på alle områder og kan ikke opnå denne kompetence medmindre §1 i lov nr. 78 fra 24. juni 2005 og lov nr. 578 fra 24. juni 2005 (den danske udgave) ændres ellersættes ud af kraft. Dette kræver ifølge bemærkningerne, at grundloven ændres, eller at vi udgår afrigsfællesskabet. Bestemmelsen er sålydende:

§ 1.

Denne lov omfatter samtlige sager og sagsområder, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Loven omfatter ikke følgende sager og sagsområder:1) Statsforfatningen.2) Statsborgerskab.3) Højesteret.

4) Udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik.5) Valuta- og pengepolitik.De overtagelser, som kan fremmes ifølge § 2 i loven med eller uden forhandling, er heller ikke allegennemført. Og ifølge § 3 i denne lov og § 4 i hjemmestyreloven har Lagtinget kunlovgivningskompetence på overtagne områder og landsstyret har forvaltningsansvaret af disse.“Alle love og sædvaner skal respektere denne forfatning. Ingen lov eller sædvane må antages atgælde, blot fordi den er ældre end denne forfatning eller har været anvendt i lang tid.”Dette er heller ikke i overensstemmelse med den realitet, at både hjemmestyreloven og grundloven,som er væsentligt ældre end denne lov, såfremt den sættes i kraft, fremdeles vil være gældende.De samme forhold gør sig gældende i § 1 (1), § 2 og § 4.§ 4 i forslaget omhandler symboler og sprog.Der findes regler om disse forhold i hjemmestyrelovens § 11 og § 12, og spørgsmålet behandlesindgående i de danske bemærkninger til de ovenfor nævnte love fra 2005, jf. bemærkningerne tillov om overtagelse af sager og sagsområder, lagtingssag nr. 92/2004, side 20:”Også spørgsmål om kongerigets symboler – der selvsagt er fælles for hele riget – hørerunder de danske myndigheder uden mulighed for at overlade kompetence til de færøskemyndigheder. Det må derfor anses for et anliggende for de danske myndigheder atvaretage regeludstedelse og administration med hensyn til anvendelse af det danske flagog rigsvåben mv. på Færøerne.Heller ikke spørgsmål om det danske sprog og dets anvendelse vil efter lovforslagetkunne overlades til de færøske myndigheder. Det bemærkes i den forbindelse, at borgernemå have mulighed for over alt i riget at anvende det danske sprog i offentlige forhold.Der kan også henvises til, at det af § 11, stk. 1 i hjemmestyreloven fra 1948 fremgår, at”færøsk” anerkendes som hovedsproget, men dansk skal læres godt og omhyggeligt, ogdansk kan lige så vel som færøsk anvendes i offentlige forhold”.Forslaget fastsætter i §§ 27, 8 og 9 regler for den dømmende magt. Den dømmende magt kanovertages, dog med undtagelse af Højesteret. Der er ikke taget hensyn til disse forhold i forslaget,jævnfør i denne forbindelse bemærkningerne til lagtingssag nr. 92/2004, side 27 og 28. Forslagettager heller ikke hensyn til, at den dømmende magt ikke er overtaget, og der findes regler ibestemmelsen, som ikke er i overensstemmelse med gældende retsplejelov.Hvad angår udenlandsanliggender, så tages der i forslaget ikke hensyn til § 5, stk. 1 ihjemmestyreloven og heller ikke til lov om folkeretlige aftaler, som Færøernes landsstyre kanindgå. Der henvises i denne forbindelse til bemærkningerne til lagtingssag nr. 94/2004 omFærøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler.

Forfatning

Forslaget er et forslag til ny forfatning, som skal erstatte den gældende styrelsesordning, og findesder, som nævnt ovenfor, forhold som ikke stemmer overens. Forslagets § 58 om ikrafttræden erikke i overensstemmelse med § 57 i loven om styrelsesordning, som fastsætter, at ændringer istyrelsesordningen skal vedtages af to Lagting.

Udvalget har behandlet denne sag indgående, og Bárður Larsen, jurist, har i marts 2009 udarbejdetet notat til udvalget, hvor konklusionen er, at det kun er nødvendigt med en enkelt behandling iLagtinget, idet folkeafstemningen skal afgøre forslagets endelige skæbne. Hans grundlag er et opgørmed et formalistisk udgangspunkt overfor realistiske jurister. Som eksempel nævner han Frankrig,som fik ny styrelsesordning i 1958, uden at reglerne i den gældende ordning blev overholdt.Udvalget har også i april 2009 holdt møde med nogle advokater, hvor dette spørgsmål også blevdrøftet, dog uden at der var fuld enighed om sagen.Lagtingets administration kan ikke se, at denne ordning er en sådan nydannelse, at den kræver etbrud på formalismen. Som nævnt ovenfor, er Færøernes status i rigsfællesskabet uændret, og derhersker stabile styrelsesmæssige forhold i landet, modsat i Frankrig i 1958, og derfor findes deringen ”nødretssituation”, som giver årsag til, at den gældende ordning ikke skal respekteres.Det vurderes, at § 58 er i strid med § 57 i loven om styrelsesordning.Det kan bemærkes, at selvom bestemmelsen i § 57 i gældende lov om styrelsesordning overholdes,så er der intet til hinder for, at der afholdes en vejledende folkeafstemning. (Årsagen til at den børvære vejledende er, at der ikke findes nogen bestemmelse om folkeafstemninger i den gældende lovom styrelsesordning.)

Lagtingets forretningsorden

§ 37 i lagtingets forretningsorden fastsætter regler for, hvorledes lovforslag skal opbygges:

De generelle bemærkninger

skal omfatte:a) En redegørelse om gældende lovgivning og oplysninger om, hvilke indvendinger der har væretfremsat og kan fremsættesb) en kort sammenfatning af nydannelsen med forslaget,c) hvilke økonomiske konsekvenser forslaget medfører,d) hvilke offentlige institutioner eller andre, der har modtaget forslaget til høring, og hvilkebemærkninger de kom med, og

2: Særlige bemærkninger,

hvor der redegøres for indholdet i den enkelte bestemmelse i forslaget.Her skal der desuden redegøres for intentionen med bestemmelsen, og hvorledes den skal forstås.Det foreliggende forslag opfylder ikke disse betingelser.Lagtingets administration har, som allerede meddelt, ikke gennemgået forslaget i henhold til § 22 iLagtingets forretningsorden, og der kan stilles spørgsmålstegn til flere bestemmelser, som erjuridisk uklare:Nedenfor nævnes eksempler på love, som må ændres senest samtidig med, at forslaget træder ikraft:RetsplejelovenLov om landsjordLov om erhvervsmæssigt fiskeriLov om vederlag til landsstyremændLov om vederlag til medlemmer af lagtingetLove, som sandsynligvis må ændres, så snart forslaget er vedtaget:Forvaltningsloven

Lov om revision af offentlige regnskaberValglovenStraffelovenLigestillingslovenLov om abortLov om offentlig forsorgSkattelovenNy lovgivning, som må udarbejdes:Lov om folkeretlige aftaler, som forvaltningsmæssigt er fastsatLov om folkeafstemningerLov om ØkonomifondUnder henvisning til det, som er anført ovenfor, kan det fastslås, at det vurderes, at forslaget ikke eri overensstemmelse med grundloven, hjemmestyreloven og ændringerne fra 2005, loven omstyrelsesordning eller lagtingets forretningsorden, og at formandskabet bør give lagtingsformandensit samtykke til at anbefale Lagtinget at bortvise forslaget i henhold til § 57 i lagtingetsforretningsorden.Lagtinget 23. marts 2010Súsanna DanielsenDirektør

Rigsombudsmanden på Færøerne

Oversættelse AaH