Spørgsmål nr. 12 fra Folketingets Færøudvalg (Alm. del):

”I forlængelse af svarene på FÆU alm. del – spørgsmål 11-13 (folketingsåret 2009-10) bedes ministeren sende udvalgeten redegørelse for spørgsmålet om muligheden for, at eksem-pelvis Færøerne vil kunne have egen Højesteret (jf. Island),hvoraf det tydeligt fremgår, hvad der er sket af ændringermed betydning for fortolkningen af grundloven, herunderændringer i §§, væsentlige lovændringer, højesteretsdomme,ændringer i folkeretten eller andre relevante forhold.”

Svar:

Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 8. september 2010 afspørgsmål nr. 12 fra Folketingets Færøudvalg (Alm. del 2009-2010), in-deholder grundloven en forudsætning om, at riget – som Færøerne er endel af, jf. grundlovens § 1 – har én fælles, øverste domstol (Højesteret),hvilket bl.a. indebærer, at den samlede ordning for behandling af færøskeretssager må indrettes på en sådan måde, at visse sager kan indbringes forHøjesteret.Færøerne kan således i den nuværende forfatningsmæssige situation ikkeovertage sagsområdet ”Højesteret” og f.eks. oprette sin egen Højesteret.I forhold til Island henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 12 fra Folke-tingets Færøudvalg (Alm. del 2009-2010), hvoraf bl.a. fremgår, at Islandsbeslutning om at oprette sin egen Højesteret blev truffet ved lov i 1919og således på et tidspunkt, hvor Island var selvstændig, og hvor Dan-marks Riges Grundlov ikke gjaldt for Island.