EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 91: Spm. om hvilke andre EU-lande, der udbetaler en ydelse, som kan sammenlignes med den danske SU, herunder størrelsen af denne ydelse, og hvilke kriterier der eventuelt er gældende for at hhv. egne og andre landes borgere kan modtage ydelsen, til udenrigsministeren, kopi til undervisningsministeren

Svar på spørgsmål 91 (Alm. del):I brev af 17. januar 2011 har udvalget efter ønske fra Pia Adelsteen (DF)stillet mig følgende spørgsmål.Spørgsmål 91:”Ministeren bedes – i forlængelse af Europaudvalgets møde den 14. ja-nuar 2011 – fremsende et notat, der beskriver hvilke andre EU-lande, derudbetaler en ydelse, som kan sammenlignes med den danske SU, herun-der størrelsen af denne ydelse, og hvilke kriterier der eventuelt er gæl-dende for at hhv. egne og andre landes borgere kan modtage ydelsen.”Svar:Der er store forskelle på indretningen af uddannelsesstøttesystemer i deforskellige EU-lande. Og der er desværre meget lidt eksisterende materia-le, der giver et samlet overblik over studerendes økonomiske forhold ihele EU.De to hovedtyper af offentlig ”uddannelsesstøtte” i Europa er henholds-vis direkte støtte og indirekte støtte.Direkte støtte udbetales til den studerende selv i form af stipendierog/eller lån til leveomkostninger og til dækning af en eventuel studieaf-gift samt i form af rabat ved køb af befordring og andre ydelser, friplad-ser og madordninger. Indirekte støtte gives typisk til den studerendesforældre i form af familieydelser eller skattefordele. Når man skal sam-menligne, i hvilket omfang staterne understøtter de studerende i Europa,må den indirekte støtte inddrages i beskrivelsen, og der må tages højdefor, at det er meget vanskeligt at sammenligne direkte og indirekte støtte.En nærmere gennemgang af uddannelsesstøtte og lignende ydelser tilstuderende kræver således en meget omfattende undersøgelse på tværs afde forskellige former for direkte og indirekte støtte. En sådan undersø-gelse foreligger ikke på nuværende tidspunkt.

2I rapportenPortability of student financial support – An inventory in 23 Euro-pean countries,udgivet i 2004 af det hollandske Center for Higher Educa-tion Policy Studies (CHEPS), konkluderes det, at uddannelsesstøttesy-stemer, der er baseret på direkte støtte, er mere udsatte for krav fraudenlandske studerende end systemer, der er baseret på indirekte støtte.Rapporten er, efter oplysning ministeriet har indhentet fra CHEPS, denseneste forskningsrapport om emnet. Rapporten er tilgængelig på inter-nettet på adressen: www.nessie.nu.Jeg går ud fra, at de øvrige EU-lande ligebehandler danske studerendeefter EU-rettens regler på samme måde, som vi gør, når EU-statsborgerefra andre medlemslande kommer til Danmark. Spørgsmålet er dog megetvanskeligt at belyse, netop fordi der ofte er tale om forskellige typer afstatslig støtte reguleret ikke alene i egentlig uddannelsesstøttelovgivning,men også i fx skatte- og sociallovgivning. Der er dog næppe tvivl om, atstuderende, der opfylder EU-rettens betingelser for ligestilling, rent fak-tisk får en større økonomisk gevinst ved at uddanne sig i et land med enhøjere grad af direkte offentlig studiestøtte end i lande med en høj gradaf indirekte støtte.Eurostudents seneste afrapporteringSocial and Economic Conditions of Stu-dent Life in Europe – A joint international project coordinated by the Higher Edu-cation Information System (HIS), Germany - A synopsis of indicators, Euro-studentIII 2005-2008,opsummerer i kapitel 5 meget fint de store forskelle i må-den, staterne har valgt at understøtte studerende. Rapporten er tilgænge-lig på Eurostudents hjemmeside på adressen: www.eurostudent.eu.I rapporten sammenlignes bl.a. betydningen af indirekte studiestøtte iTjekkiet, England, Tyskland, Holland, Norge og Spanien, se boks. 5.1 irapporten.Det fremgår af oversigten, at der skelnes mellem:Direkte økonomisk støtte, der som ovenfor nævnt fx består afstipendier og lån, der udbetales direkte til den studerende selv.Direkte ikke-økonomisk støtte, der typisk gives i form af rabattereller fripladser på fx studenterboliger, transport, sundhedsforsik-ring eller måltider.Indirekte økonomisk støtte, der som ovenfor nævnt ofte beståraf fx skattefordele for den studerendes forældre.Tyskland er et godt eksempel på, hvor store forskelle der kan være på,hvordan vi i landene har valgt forskellige måder at understøtte studeren-des adgang til uddannelse. Her er uddannelsesstøtten (svarende til SU)for langt de fleste studerende afhængig af forældrenes indkomst eller afægtefælles indkomst for studerende, der er gift. Dette betyder, at kun en

3mindre andel af de tyske universitetsstuderende modtager tysk uddannel-sesstøtte. Derimod gives forældre til studerende i alderen 18 til 27 år etskattefradrag, der skal tage højde for de udgifter, forældrene har til denstuderendes underhold og eventuelle studieafgifter. Fradraget kan i særli-ge situationer forlænges ud over barnets 27. år. Satserne varierer delsta-terne imellem, jf. CHEPS-rapportenPortability of student financial support –An inventory in 23 European countries,side 35-40.Der er således store forskelle på, i hvilket omfang studerende er økono-misk afhængige af deres familie under deres studietid. Dette illustreres affigur 5.6 i Eurostudents rapport.Det fremgår også af Eurostudents rapport, at der er meget store forskellepå, i hvilket omfang den direkte studiestøtte (den uddannelsesstøtte dersvarer til SU) ydes som lån eller stipendium, se figur 5.13 i rapporten.Som nævnt findes der meget lidt eksisterende materiale, der giver et reeltbillede af, hvordan staterne støtter studerende i løbet af deres uddannel-se. Der er mig bekendt ikke nogen forestående europæiske udrednin-ger/forskningsprojekter på området. Jeg henviser derfor til det relevantekapitel fra Eurostudent rapporten, kapitel 5 omFunding and state assistance.