Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
901960_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Finansministeren
13. oktober 2010
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 3 af 8. oktober 2010 (Alm.
del) stillet efter ønske fra Kim Mortensen (S).
Spørgsmål:
Det er alene finansministrene, der har indgået i Van Rompuys arbejdsgruppe, og
det er ECOFIN, som har kigget på disse ting hidtil. Man kunne argumentere for,
at beskæftigelsesministre og økonomiministre (i deres respektive rådsformationer)
burde involveres i så brede politiske spørgsmål. Finder regeringen, at vedtagelsen
af disse forhold og opfølgningen på dem, er tilstrækkeligt bredt funderet?
Svar:
Det er finansministrene, der har ansvar for finanspolitikken og det overordnede
ansvar for den økonomiske politik, og dermed er det naturligt, at det er finansmi-
nistrene, der deltager i Van Rompuys Taskforce. Finansministrene er udpeget af
stats- og regeringscheferne som deres personlige repræsentanter.
Taskforcen lægger imidlertid op til, at både beskæftigelsesministerrådet (EPSCO)
og konkurrenceevnerådet kan inddrages i overvågningen af makroøkonomiske
ubalancer, når der behandles anbefalinger til den økonomiske politik under disse
rådsformationers kompetence.
Det bemærkes desuden, at bl.a. beskæftigelsesministerrådet og konkurrenceevne-
rådet er tæt involveret i arbejdet vedr. EU2020-strategien, der også adresserer
økonomiske spørgsmål i bred forstand, herunder vækst og beskæftigelse.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk