Spørgsmål nr. 133 fra Folketingets Europaudvalg (alm. del):

”Ministeren bedes – i forlængelse af Europaudvalgets møde den 8. april 2011 – over-sende et notat, der gennemgår de 6 parallelaftaler, som Danmark har indgået med EUgrundet retsforholdet. Gennemgangen skal for hver parallelaftale indeholde følgende:beskrivelse af indhold, betydningen for dansk ret og hvor lang tid det har taget at laveparallelaftalen.”

Svar:

Siden Amsterdamtraktaten trådte i kraft den 1. maj 1999, er der i EU vedtaget en række retsakter,der er omfattet af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender, og som Dan-mark dermed ikke har haft mulighed for at deltage i vedtagelsen af. En eventuel dansk tilknytningtil disse retsakter vil alene kunne ske ved mellemstatslige aftaler (parallelaftaler) mellem Danmarkog EU om de enkelte retsakter.På det civilretlige område samt på området for asyl- og indvandring anmodede Danmark i 2001 ef-ter forudgående drøftelser i Folketingets Europaudvalg om at blive tilknyttet følgende seks retsakterpå mellemstatsligt grundlag:- Konkursforordningen (Rådets forordning (EF) nr. 1345/2000 af 29. maj 2000 om konkurs)- Bruxelles II-forordningen (Rådets forordning (EF) nr. 1347/2000 af 29. maj 2000 om kompeten-ce og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager samt i sager vedrøren-de forældremyndighed over ægtefællernes fælles børn)- Forkyndelsesforordningen (Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndel-se i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager)- Bruxelles I-forordningen (Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retterneskompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretligeområde)- Eurodac-forordningen (Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 af 11. december 2000 om oprettel-se af ”Eurodac” til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dub-lin-konventionen). For så vidt angår Eurodac-forordningen bemærkes, at der allerede på rådsmø-det (retlige og indre anliggender) den 2. december 1999 blev givet udtryk for et ønske om fradansk side at tilknytte sig forordningen på mellemstatsligt grundlag.- Dublinregelsættet (Dublin-forordningen og aftale herom med Norge og Island – Rådets forord-ning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelsen af kriterier og procedurer til afgørel-se af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivetaf en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne, og aftale mellem Det Europæiske Fælles-skab og republikken Island og kongeriget Norge herom, vedtaget på rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 15.-16. marts 2001).

Kommissionen tog stilling til den danske anmodning i april 2002. Kommissionen fandt, at parallel-aftaler kun kan anvendes i undtagelsestilfælde og udgøre en overgangsordning samt kun kan accep-teres, hvis Danmarks deltagelse fuldt ud er i Fællesskabets og dets borgeres interesse, og hvis dekrav, der stilles til Danmark, er identiske med dem, der stilles til alle medlemsstaterne, således atdet sikres, at bestemmelser med samme indhold gælder i Danmark og i de øvrige medlemsstater.Kommissionen lagde herved vægt på, at Danmark suverænt kan beslutte at give afkald på forbehol-det, såfremt man fra dansk side ønske at blive tilknyttet samarbejdet.På den baggrund blev det fra Fællesskabets side besluttet at indlede forhandlinger om indgåelse afaftaler mellem Fællesskabet og Danmark vedrørende fire af de seks anmodede retsakter: Forkyndel-sesforordningen, Bruxelles I-forordningen, Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen, mensDanmarks anmodning ikke blev imødekommet for så vidt angår Konkursforordningen og BruxellesII-forordningen.Forhandling om parallelaftaler forudsætter for Unionens vedkommende, at Kommissionen stillerforslag herom, samt at Rådet giver Kommissionen mandat til at føre forhandlinger med Danmark.Rådet gav i 2003 Kommissionen bemyndigelse til at føre forhandlinger om en aftale med Danmarkmed henblik på at udvide bestemmelserne i Forkyndelsesforordningen, Bruxelles I-forordningen,Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen til også at gælde for Danmark på mellemstatsligtgrundlag. Parallelaftalen om Danmarks tilknytning til Dublin-regelsættet og Eurodac-forordningenblev undertegnet den 13. marts 2005, og EU traf efterfølgende afgørelse om endelig indgåelse afaftalen ved Rådets afgørelse nr. 188 af 21. februar 2006. De to parallelaftaler om Forkyndelsesfor-ordningen og Bruxelles I-forordningen blev undertegnet den 19. marts 2005, og EU-siden traf efter-følgende afgørelse om endelig indgåelse af aftalerne ved Rådets afgørelser nr. 325 og 326 af 27.april 2006.Parallelaftalen om Danmarks tilknytning til Dublin-regelsættet og Eurodac-forordningen blev gen-nemført i dansk ret ved lov nr. 323 af 18. maj 2005 og trådte efterfølgende i kraft pr. 1. april 2006.Forkyndelsesforordningen blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 1563 af 20. december 2006 omændring af retsplejeloven (Gennemførelse af parallelaftale mellem Det Europæiske Fællesskab ogDanmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager).Bruxelles I-forordningen blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 1563 af 20. december 2006 omBruxelles I-forordningen m.v. De to parallelaftaler trådte herefter i kraft den 1. juli 2007.Justitsministeriets områdeForkyndelsesforordningen

Forkyndelsesforordningen indeholder regler, der forbedrer og fremskynder fremsendelsen af retsli-ge og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager mellem medlemsstaterne i forhold tilde hidtil gældende regler i Haagerkonventionen af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet afretslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål (Haagerforkyn-delseskonventionen). Forordningen indeholder bl.a. regler om forkyndelse af dokumenter på tværsaf grænserne. F.eks. er korrekt forkyndelse af stævningen eller andre dokumenter ofte nødvendig iretssager for at sikre, at modtageren er bekendt med kravet og kan varetage sine interesser i sagen.Korrekt forkyndelse kan efter omstændighederne også være en betingelse for, at dommen, hvis derer tale om en udeblivelsesdom, senere kan anerkendes og fuldbyrdes i en anden EU-medlemsstat.Bruxelles I-forordningenBruxelles I-forordningen indeholder regler om civilretligt værneting i internationale retsforhold ogom staternes pligt til at anerkende og fuldbyrde hinandens civilretlige retsafgørelser. Forordningenhar overordnet til formål bl.a. at sikre muligheden for at gennemføre retssager på tværs af grænser-ne inden for EU og gennemtvinge retskrav mod borgere og virksomheder i andre lande, og forord-ningen er derfor af stor praktisk betydning for danske borgere og virksomheder.Reglerne i forordningen svarer med visse ændringer til konvention af 27. september 1968 om ret-ternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herun-der handelssager, med senere ændringer (EF-domskonventionen), som er tiltrådt af de 15 ”gamle”EU-medlemsstater, herunder Danmark. Bruxelles I-forordningen gennemførte en revision og mo-dernisering af regelsættet i konventionen.Bruxelles I-forordningen omfatter bl.a. afgørelser om underholdspligt. Forordningens bestemmelserherom blev ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence,lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt(underholdspligtforordningen). Gennem parallelaftalen om Bruxelles I-forordningen har Danmarktilsluttet sig bestemmelserne i underholdspligtforordningen, bortset fra bestemmelserne om lovvalgog administrativt samarbejde, jf. bekendtgørelse nr. 69 af 29. januar 2009 om gennemførelse af un-derholdspligtforordningen.Justitsministeriet kan samtidig oplyse, at Kommissionen den 14. december 2010 fremsatte et forslagtil revision af Bruxelles I-forordningen. Som følge af Danmarks forbehold vedrørende retlige ogindre anliggender vil Danmark ikke deltage i en eventuel vedtagelse af forslaget til ændringer afBruxelles I-forordningen. I medfør af parallelaftalen har Danmark imidlertid mulighed for at med-dele Kommissionen, at Danmark vil gennemføre indholdet af eventuelle ændringer til forordningeni dansk ret. Hvis Danmark meddeler Kommissionen, at Danmark ikke ønsker at gennemføre ind-holdet af ændringerne, følger det af parallelaftalen, at aftalen skal betragtes som opsagt, hvilket vil

bevirke, at bestemmelserne i forordningen ikke længere vil gælde mellem Danmark og de øvrigemedlemsstater.KonkursforordningenKonkursforordningen omhandler konkursbehandling mv. i tilfælde, hvor skyldnerens aktiver befin-der sig i flere EU-medlemsstater. Forordningen indeholder således bestemmelser om kompetence,lovvalg og gensidig anerkendelse af retsafgørelser om konkurs, samtidig med at den bidrager til enkoordinering af de foranstaltninger, der skal træffes i forbindelse med en insolvent skyldners akti-ver.Konsekvensen af, at konkursforordningen ikke gælder i Danmark er, at Danmark står uden for EU-samarbejdet om gensidig anerkendelse af konkurser. Bortset fra i forhold til Sverige og Finland,hvor den nordiske konkurskonvention finder anvendelse, betyder det, at spørgsmålet om virknin-gerne af en dansk konkurs i de øvrige EU-medlemsstater afgøres efter den pågældende stats egenlovgivning. Spørgsmålet om virkningerne i Danmark af en konkurs i en anden EU-medlemsstat,bortset fra Sverige og Finland, afgøres tilsvarende efter dansk ret.Bruxelles II-forordningenBruxelles II-forordningen, som Danmark som nævnt anmodede om at blive tilknyttet, er blevet af-løst af Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om aner-kendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar ogom ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (den nye Bruxelles II-forordning).Den nye Bruxelles II-forordning finder navnlig anvendelse på sager om forældreansvar (forældre-myndighed, barnets bopæl, samvær mv.) samt separation og skilsmisse. I relation til sådanne sagerindeholder forordningen bl.a. regler om international kompetence og gensidig anerkendelse ogfuldbyrdelse af afgørelser fra andre EU-medlemsstater. Forordningen indeholder endvidere reglerom samarbejde mellem centralmyndigheder om forældreansvar.Konsekvensen af, at forordningen ikke gælder i Danmark, er navnlig, at Danmark står uden for EU-samarbejdet om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser på de ovennævnte sagsområ-der, herunder samarbejdet mellem centralmyndigheder.Gennem en række internationale konventioner, der er udarbejdet i regi af Europarådet eller Haager-konferencen om International Privatret, samarbejder Danmark imidlertid med de øvrige EU-medlemsstater om en række af de sagsområder, der er omfattet af den nye Bruxelles II-forordning. Inordisk regi deltager Danmark ligeledes i et konventionssamarbejde med Sverige og Finland omdisse sagsområder.

Sammenlignet med disse konventionssamarbejder indeholder forordningen imidlertid et mere inten-sivt samarbejde, der skal gøre det nemmere, hurtigere og sikrere at få anerkendt og fuldbyrdet enafgørelse om forældreansvar, separation eller skilsmisse i en anden EU-medlemsstat.Uden for konventionssamarbejdet afgøres spørgsmål om anerkendelse og fuldbyrdelse af danskeafgørelser om forældreansvar, separation eller skilsmisse i de øvrige EU-medlemsstater efter denpågældende stats egen lovgivning, og anerkendelse og fuldbyrdelse i Danmark af sådanne afgørel-ser truffet i en anden EU-medlemsstat afgøres efter dansk ret.Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations områdeDublin-forordningenDublin-forordningen opstiller en række prioriterede kriterier for, hvilket EU-land der er ansvarligtfor at behandle en asylansøgning, der bliver indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlems-staterne. Disse kriterier bygger bl.a. på, om et EU-land har udstedt en opholdstilladelse eller et vi-sum til den pågældende, tidligere indgivne asylansøgninger i et andet EU-land, familiemæssig til-knytning til et EU-land samt indrejse og ophold i et andet EU-land. Danmarks deltagelse i Dublin-samarbejdet betyder, at Danmark, såfremt betingelserne er opfyldt, kan returnere en asylansøger tilet andet EU-land, der i medfør af Dublin-forordningen er ansvarligt for at behandle den pågælden-des asylansøgning og omvendt. Danmark deltog tidligere i Dublin-konventionen, der gennem Dub-lin-forordningen blev overført til EU-retten.Eurodac-forordningenEurodac-forordningen regulerer optagelse af asylansøgeres fingeraftryk samt udveksling af dissemed de andre EU-lande i Eurodac-systemet. Forordningen har til formål at lette fastsættelsen af,hvilket EU-land der i henhold til Dublin-regelsættet er ansvarligt for behandlingen af en asylansøg-ning indgivet i en EU-medlemsstat. Danmarks deltagelse i Eurodac understøtter således Danmarksdeltagelse i Dublin-samarbejdet, idet Eurodac-systemet muliggør en sikker identificering af asylan-søgere med henblik på at fastlægge, om de tidligere har indgivet en ansøgning om asyl eller opholdtsig i et andet EU-land forud for indrejsen til Danmark.Det kan endvidere oplyses, at Kommissionen den 3. december 2008 fremsatte forslag til revision afEurodac- og Dublinforordningerne. For så vidt angår Eurodac-forordningen har Kommissionen ef-terfølgende fremsat to nye ændringsforslag henholdsvis den 10. september 2009 og 11. oktober2010. Som følge af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender vil Danmark ikkedeltage i en eventuel vedtagelse af forslagene til ændringer af de to forordninger. I medfør af paral-lelaftalen har Danmark imidlertid mulighed for at meddele Kommissionen, at Danmark vil gennem-føre indholdet af eventuelle ændringer til forordningerne i dansk ret. Hvis Danmark meddelerKommissionen, at Danmark ikke ønsker at gennemføre indholdet af ændringerne, følger det af pa-

Fremtidige parallelaftalerEndelig kan det oplyses, at Danmark på forespørgsel fra Kommissionen har meddelt, at man fradansk side gerne ser Danmark omfattet af Kommissionens udkast til forhandlingsmandat til at ind-lede forhandlinger med Luganolandene (Island, Norge og Schweiz) om en mellemstatslig aftalemellem EU og Luganolandene om anvendelse af bevisoptagelsesforordningen (Rådets forordningnr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelsepå det civil- og handelsretlige område). Det fremgår af handlingsplanen om gennemførelse afStockholmprogrammet, at Kommissionen forventer at anmode Rådet om det omhandlede forhand-lingsmandat i 2012. Det er endnu uvist, om en eventuel fremtidig aftale vil blive udformet i form afparallelaftaler med de pågældende lande eller som en konvention som f.eks. Luganokonventionen.